Gratis trin for trin instruktioner 
En metode til at bremse din vejrtrækning er at tage en dyb indånding og holde vejret så længe som muligt. Dette bringer ilt- og kuldioxidforholdet i din krop tilbage i balance og reducerer følelsen af ikke at kunne trække vejret. Efter at have holdt vejret, tag en dyb indånding fra din mellemgulv. Træk vejret dybt og langsomt ind, og ånd derefter ud endnu langsommere. For at øve diafragmatisk vejrtrækning skal du sidde i en stol med den ene hånd på brystet og den anden lige under brystkassen. Sid behageligt med bøjede knæ og afslappede skuldre og nakke. Inhaler nu langsomt gennem din næse og lad din mave udvide sig, og hold dit bryst så stille som muligt. Træk vejret langsomt ud, spænd dine mavemuskler, og hold brystet stille. Hånden på din mave skal bevæge sig, mens du indånder og ånder ud, mens hånden på brystet forbliver så stille som muligt. En anden måde er 5-2-5 metoden. Træk vejret ind på 5 sekunder, mens din mave udvider sig. Hold vejret i 2 sekunder. Ånd derefter ud på 5 sekunder. Gentag 5 gange. Det anbefales ikke længere at trække vejret i en papirpose i disse dage. Det hjælper ikke så meget, som man tidligere har troet, og det kan faktisk være skadeligt. 
Medicin, der almindeligvis er ordineret til panikanfald og klassificeret som benzodiazepiner, omfatter alprazolam, lorazepam og diazepam. Disse stoffer virker hurtigt og kan lindre symptomer inden for 10-30 minutter. Andre lægemidler, der falder inden for gruppen af benzodiazepiner, virker lidt langsommere, men forbliver længere i blodet. Eksempler omfatter clonazepam, chlordiazepoxid og oxazepam. Disse stoffer ordineres ofte i lave doser og bør tages regelmæssigt, indtil panikanfaldene er mere overskuelige ved brug af andre typer lægemidler, såsom selektive serotoningenoptagelseshæmmere eller gennem kognitiv adfærdsterapi. 
Fortsæt med at tale, bevæge dig og holde dit sind fokuseret. Ved at gøre det sender du beskeder til din hjerne og til panikken om, at der ikke er nogen fare, ingen grund til alarm og ingen grund til at gå i kamp-eller-flugt-tilstand. 
Ved at blive, hvor du er, tager du skridt til at lære din hjerne, at der ikke er nogen konkret fare i supermarkedet. Hvis du løber væk, begynder din hjerne at forbinde dette sted, og måske alle supermarkeder, med fare, og hver gang du er i et supermarked får du et panikanfald. 
Eksempler inkluderer at drikke noget varmt eller koldt, gå en kort gåtur, synge med på din yndlingssang, tale med en ven eller se tv. Andre ting, du kan prøve at tage tankerne væk fra panikken, er at strække ud, lave et puslespil, ændre temperaturen i huset, åbne dit vindue, når du er i bilen, gå udenfor for at få noget frisk luft eller læse noget, du er. interesseret. 
En stressende begivenhed sker for alle fra tid til anden. Kroppens naturlige kamp-eller-flugt-instinkt kan slå ind under en stressende eller skræmmende situation, ligesom et panikanfald, men der er altid en stimulus, begivenhed eller oplevelse forbundet med responsen. Et panikanfald er ikke relateret til nogen begivenhed, det er uforudsigeligt, og sværhedsgraden af anfaldet kan være meget ekstrem og skræmmende. 
Hvis du har et panikanfald eller panikangst, skal du arbejde med en kognitiv adfærdsterapeut for at udvikle strategier, der hjælper dig med at genvinde kontrollen, når panikken rammer. 
Brug dit syn til at se smukke ting i dine omgivelser. Når du er et sikkert sted, luk dine øjne et øjeblik og visualiser din yndlingsblomst, dit yndlingsmaleri, en smuk strand eller noget, der beroliger dig. Stop op og lyt til det, du hører omkring dig. Lyt efter musik i det fjerne, lyt til fuglene, vinden eller regnen eller endda brummen fra motorvejstrafikken. Prøv at opdage noget nyt at lytte til, noget andet end dit eget hjerteslag eller andre lyde, der bidrager til stress. Bliv opmærksom på lugte omkring dig. Måske er der nogen, der laver mad, eller du er udenfor, og du kan lugte regnen i luften. Fokuser på din følesans. Du er måske ikke klar over det, men du rører altid ved noget. Når du sidder, mærk hvordan stolen føles, eller hvor varmt eller koldt bordet din arm hviler på, eller hvordan vinden blæser i dit ansigt. Ved at være opmærksom på, hvad dine sanser oplever i et par minutter, fjerner du opmærksomheden fra panikken, frygten eller stressen. Dette vil naturligvis ikke løse årsagen til panikken, angsten eller stressen, men det er nyttigt at fokusere på dine sanser, hvis du ønsker at imødegå den uønskede fysiske reaktion. 
Benzodiazepiner betragtes som vanedannende, så sørg for at tage dem nøjagtigt som lægen har fortalt dig. At tage mere end anbefalet kan være farligt og kan forårsage alvorlige og endda dødelige abstinenssymptomer, hvis du tager dem i lang tid. 
Tag kun disse lægemidler, hvis der absolut ikke er anden mulighed, for at forhindre dig i at opbygge en tolerance for den ordinerede dosis. Eksempler på medicin, du skal tage, når du har et anfald er lorazepam, alprazolam og diazepam. 
Disse lægemidler er ofte ordineret til regelmæssig brug for at forhindre anfald, indtil andre skridt kan tages, såsom kognitiv adfærdsterapi. Eksempler på langsommere virkende lægemidler er clonazepam, oxazepam og chlordiazepoxid. 
SSRI`er, der bruges i Holland til at behandle symptomer på panikanfald, omfatter fluoxetin, fluvoxamin, citalopram, escitalopram, paroxetin og sertralin. Duloxetin er et nært beslægtet stof, der også bruges til at lindre symptomer på panik. 
Ved, hvad du kan forvente af kognitiv adfærdsterapi. Terapeuten bruger 5 grundlæggende principper, når han arbejder med mennesker, der lider af panikanfald. Disse 5 områder omfatter følgende: Lær om tilstanden for bedre at forstå, hvad der sker, når du oplever symptomerne, når du har et panikanfald. Holde og nedskrive tidspunkter og begivenheder, såsom at skrive i en journal, så du og terapeuten kan opdage, hvilke triggere der udløser et panikanfald. Åndedræts- og afspændingsøvelser for at reducere sværhedsgraden af symptomer. Gentænke angrebet for at ændre dets opfattelse fra noget, der føles katastrofalt, til noget, der er realistisk. Udsætte dig selv for steder eller begivenheder, der kan udløse et anfald på en sikker og kontrolleret måde, for at lære din hjerne og krop at reagere på en anden måde. 
Tidlig diagnose af panikangst forbedrer de overordnede udsigter og reducerer sandsynligheden for komplikationer i forbindelse med efterfølgende anfald.
Stop panikanfald
Et panikanfald er en pludselig og skræmmende oplevelse, der kan føles som om du får et hjerteanfald, dør eller mister kontrollen. Mange voksne vil opleve dette en eller to gange i deres liv, men hos andre er det mere almindeligt og kan være en indikation af en underliggende tilstand kendt som panikangst. Et panikanfald er en pludselig indtræden af intens frygt uden tilsyneladende grund, ledsaget af meget konkrete fysiske ændringer, såsom en hurtig, bankende hjerterytme, svedtendens og hurtig vejrtrækning. Du kan tage skridt til at stoppe et panikanfald og forhindre det i at ske igen.
Trin
Del 1 af 2: Øjeblikkelig lindring
1. Genkend de fysiske symptomer. Under et panikanfald vil din krop gå i kamp-eller-flugt tilstand, ligesom når noget skræmmende eller livstruende faktisk sker, men der er ikke rigtig en farlig situation.Symptomer, der almindeligvis opleves under et panikanfald omfatter:
- Brystsmerter eller tryk
- Svimmelhed eller svimmelhed
- Frygt for at dø
- Frygt for at miste kontrollen eller frygt for forestående undergang
- Føler du kvæler
- Følelse af løsrivelse
- Følelse af uvirkelighed
- Kvalme eller mavesmerter
- Følelsesløse eller prikkende hænder, fødder eller ansigt
- Hjertebanken, hurtig hjerterytme eller et bankende hjerte
- Sveden, kuldegysninger eller hedeture
- skælve eller skælve
2. Prøv at kontrollere din vejrtrækning. Normalt forårsager panik hurtig, overfladisk vejrtrækning, hvilket gør anfaldet værre og symptomerne varer længere. Ved at kontrollere din vejrtrækning vender din puls tilbage til normal, du kan sænke dit blodtryk, reducere sveden og føle dig i kontrol igen.
3. Tag receptpligtig medicin. En af de mest effektive måder at stoppe et panikanfald på er ved at tage angstdæmpende medicin såsom benzodiazepiner.
4. Prøv at forblive aktiv. Prøv at fortsætte dine normale aktiviteter og din daglige rutine så godt du kan for at forhindre panikken i at overtage dit liv.
5. Løb ikke væk. Hvis du får et panikanfald, mens du er på et bestemt sted, såsom supermarkedet, vil du måske gerne løbe og forlade stedet så hurtigt som muligt.
6. Fokuser på andre ting. Med hjælp fra en terapeut kan du lære at kontrollere dine tanker naturligt og kontrollere panikken.
7. Se forskellen mellem en stressende begivenhed og et panikanfald. Selvom begge oplevelser kan fremkalde de samme fysiske reaktioner, såsom øget blodtryk, svedtendens og øget puls, er de forskellige ting.
8. Anvend afspændingsteknikker. Tag skridt til at falde til ro ved at anvende afprøvede afspændingsteknikker for at genvinde kontrollen under en stressende eller angstfyldt oplevelse.
9. Brug dine sanser til at kontrollere angrebet. Det er muligt at mindske de uønskede fysiske reaktioner ved at fokusere - selv et øjeblik - på dine sanser, uanset om du oplever et panikanfald, et angstanfald eller en stressende situation.
Del 2 af 2: Forebyggelse af et angreb i fremtiden
1. Tal med din læge om anfaldene. Din læge kan muligvis ordinere visse lægemidler eller henvise dig til en psykiatrisk udbyder. Både en almindelig praktiserende læge og en psykologisk rådgiver kan rådgive dig til at følge kognitiv adfærdsterapi.
- Panikanfald er ofte forbundet med andre lidelser, såsom visse psykiske sygdomme eller medicinske problemer. Tal med din læge for at udelukke en underliggende sygdom.
2. Søg lægehjælp i tide. Forskning viser, at mennesker, der får hurtigere behandling for panikanfald og panikanfald, har bedre resultater og færre komplikationer.
3. Tag din medicin som foreskrevet. Almindeligt anvendte lægemidler omfatter benzodiazepiner, både hurtigtvirkende og middelhurtigtvirkende.
4. Tag kun den hurtigvirkende medicin, hvis det virkelig er nødvendigt. Hurtigtvirkende medicin reducerer symptomerne, når du mærker et panikanfald på vej. De er normalt ordineret, så du kan tage dem, når du har brug for dem, når du mærker et panikanfald på vej.
5. Tag langsomtvirkende lægemidler regelmæssigt eller som anvist af din læge. Disse midler virker lidt mindre hurtigt, men virkningerne varer længere.
6. Tag en SSRI. Selektive serotoningenoptagshæmmere, forkortet til SSRI (selektive serotoningenoptagelseshæmmere), er effektive til behandling af panikanfald og panikangst.
7. Se en kognitiv adfærdsterapeut. Denne form for terapi er vigtig for at omprogrammere din hjerne og krop, så du kan overvinde panikanfald og måske endda stoppe dem i at ske helt.
8. Vurder, om du har en panikangst. Panikangst diagnosticeres, når 4 eller flere af ovenstående symptomer er til stede.
Tips
- Alvorlige hjerteproblemer eller problemer med skjoldbruskkirtlen kan også ligne et panikanfald.
- Lav en aftale med din læge for at udelukke muligheden for, at du har en anden tilstand.
- Søg hjælp så hurtigt som muligt, hvis du lider af panikanfald.
- Betro dig til et familiemedlem eller en nær ven, især hvis du har brug for støtte under et angreb.
- Pas på din krop og dit sind. Spis sundt, få nok hvile, drik ikke for meget koffein, forbliv aktiv og gør ting, du nyder regelmæssigt.
- Prøv en ny afslapningsmetode, såsom yoga, meditation eller mindfulness.
Artikler om emnet "Stop panikanfald"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
