At blive testet for gigt (med billeder)

Indhold

Trin

Hvis et af dine led er meget smertefuldt og alvorligt betændt, og du ikke har nogen skader eller medicinske tilstande, der kan være årsag til denne smerte, vil du måske blive testet for gigt. Man får gigt, når der dannes for mange urinsyrekrystaller omkring et led, og leddet begynder at gøre ondt. De fleste patienter med gigt vil først opleve smerter i leddet i storetåen, men alle led kan blive påvirket. For at teste for gigt vil din læge sandsynligvis udføre en arthrocentese eller en blod- eller urinprøve.

Trin

Del 1 af 3: Forberedelse til lægebesøg

1. Skriv din sygehistorie ned. Medicinske tilstande som diabetes, forhøjet blodtryk (ubehandlet) og hjerte- eller nyreproblemer kan gøre dig mere modtagelig for gigt.

Behandlinger for visse kræftformer såsom leukæmi og malignt lymfom kan også forårsage gigt.
Skriv også ned, hvis du har haft alvorlige sygdomme, infektioner eller skader, især hvis du har haft dem for nylig.

2. Find ud af, om der er gigt i din familie. Hvis det er tilfældet, kan du have en genetisk disposition for tilstanden. Spørg dine forældre, om de ved, om nogen i din familie har gigt eller har haft denne tilstand.

3. Sørg for at have en liste over alle de lægemidler, du bruger. Som med alle lægebesøg, vil din læge gerne vide, hvilken medicin du tager. Nogle gange kan lægemidler forårsage bivirkninger, som du ikke bemærker eller endda forårsage en medicinsk tilstand. Din medicin kan forårsage det problem, du går til læge for. Din læge skal også vide, om et lægemiddel, han eller hun ordinerer, interagerer med et lægemiddel, du allerede tager.

Loop-diuretika, thiaziddiuretika og lavdosis aspirin kan alle øge din risiko for gigt.

4. Skriv dine symptomer ned. Skriv det ned, når du har ondt, fx to gange om dagen eller kun om aftenen. Skriv også ned, hvor smerterne opstår, fx i dine knæ eller din storetå. Noter også eventuelle andre symptomer, du måtte have, såsom rødme, hævelse og begrænset bevægelsesområde eller ømhed i visse led.

5. Før en maddagbog. Dette er en liste over alle de fødevarer, du spiste på en dag, samt et skøn over, hvor meget du spiste. Du kan for eksempel skrive ned, at du havde en bøf på 170 gram til aftensmad, samt 80 gram broccoli og 120 gram kartoffelmos med en halv spiseskefuld smør.

En maddagbog kan spille en vigtig rolle i diagnosticering af gigt. Du kan have større risiko for gigt, hvis du spiser store mængder kød, drikker meget alkohol eller spiser mad med et højt indhold af fruktose.

6. Skriv eventuelle spørgsmål ned, du har. Du vil måske gerne vide, om smerten kan være forårsaget af en anden type gigt, eller du kan have et spørgsmål om et lægemiddel, der forårsager ledsmerter. Skriv disse spørgsmål ned, så du ikke glemmer dem, når du taler med din læge.

Del 2 af 3: At blive testet for gigt

1. Vær forberedt på spørgsmål. En af de vigtigste måder, din læge vil undersøge og diagnosticere dig på, er ved at stille spørgsmål. Brug de noter, du har lavet om dine symptomer, til at hjælpe med at besvare din læges spørgsmål.

Du har sandsynligvis gigt, hvis du først havde symptomerne i din storetå og derefter andre led blev påvirket. Så din læge kan spørge dig, hvor smerten opstår.

2. Forvent en arthrocentese. Denne test bruges mest til at screene patienter for gigt. I denne test bruger lægen en nål til at fjerne ledvæske fra dit led. Han eller hun ser derefter på væsken under mikroskopet for at se, om den indeholder natriumuratkrystaller. Disse krystaller indikerer gigt.

3. Vær forberedt på at få udtaget blod. En blodprøve er en anden almindelig måde at teste patienter for gigt. Blodet vil blive testet for at se, hvor meget urinsyre det indeholder. Denne test har dog nogle problemer, fordi dit blod kan indeholde meget urinsyre uden at have gigt. Du kan også have gigt uden at have meget urinsyre i blodet.

Nogle gange vil din læge ikke teste dit blod før en måned efter dit formodede gigtanfald, fordi blodet først da indeholder en masse serumurinsyre.

Nogle gange udføres en urinanalyse til samme formål. Du vil blive bedt om at tisse i en ren krukke hos lægen. En laborant vil undersøge, hvor meget urinsyre din urin indeholder.

Billede med titlen Test for gigt Trin 10

4. Forstå hvorfor din læge måske vil have en ultralyd. Din læge kan bruge en ultralyd til at lede efter urinsyrekrystaller i dine led og hud. Din læge kan bestille en ultralyd, hvis du bliver ved med at opleve akutte smerter og et eller flere led er påvirket. Hvis du er bange for nåle, kan du bede om en ultralyd i stedet for en arthrocentese med en nål.

Billede med titlen Test for gigt Trin 11

5. Bed din læge om at undersøge dig for andre årsager. Hvis du tror, at dine ledsmerter ikke er forårsaget af gigt, kan du bede din læge om at undersøge dig for andre årsager. Din læge vil sandsynligvis bruge røntgenstråler for at se, om dine led er betændte, hvilket tyder på et andet problem.

Del 3 af 3: Behandling af gigt

Billede med titlen Test for gigt Trin 12

1. Prøv smertestillende medicin. Din læge vil sandsynligvis anbefale smertestillende midler, lige fra de håndkøbs-piller, du sandsynligvis allerede har til receptpligtige smertestillende midler.

Ved svær gigt kan din læge ordinere nabumeton (Mebutan).
NSAID`er bruges almindeligvis til behandling af gigt, uanset om det er omcelecoxib (receptpligtig) eller ibuprofen (håndkøb).
Din læge kan også ordinere det smertestillende middel colchicin, men bivirkningerne er så alvorlige for nogle mennesker, at dette lægemiddel måske ikke er den bedste løsning for dig.

Billede med titlen Test for gigt Trin 13

2. Spørgsmål om kortikosteroider (binyrebarkhormoner). Disse steroidmedicin kan også give lindring, hvis du har gigt, især hvis du ikke kan tage NSAID`er. Du kan få medicinen sprøjtet ind i leddet eller tage den oralt, hvis du har smerter forskellige steder.

Billede med titlen Test for gigt Trin 14

3. Forvent at blive ordineret et lægemiddel for at forhindre gigt. Hvis du bliver ved med at have gigtanfald, vil din læge sandsynligvis ordinere medicin til at forhindre gigt. Der kan være to typer medicin. Den ene type forhindrer urinsyre i at blive produceret, og den anden type hjælper med at fjerne mere urinsyre fra din krop, end din krop kan gøre på egen hånd. Almindeligt ordineret medicin er allopurinol, febuxostat og benzbromaron.

Billede med titlen Test for gigt Trin 15

4. Drik mindre alkohol og frugtjuice. Alkohol og drikke, der indeholder fruktose, kan gøre din gigt værre. Så prøv at drikke vand så ofte som muligt i stedet for disse drikkevarer.

Billede med titlen Test for gigt Trin 16

5. Spis mindre kød og visse typer fisk. Visse kødtyper kan øge mængden af urinsyre i din krop. Urinsyre produceres, når din krop behandler den kemiske purin, og noget kød og fisk har et højt indhold af purin.

Prøv at undgå oksekød, svinekød og lam. Undgå også fisk og skaldyr som ansjoser, sild, rejer og andre skaldyr. Forskellige typer organkød såsom lever, hjerte og nyrer er også høje i puriner.

Billede med titlen Test for gigt Trin 17

6. Fortsæt med at træne eller bevæge dig. Motion kan hjælpe dig med at tabe dig og bevare et bedre generelt helbred. Da fedme er en risikofaktor for gigt, vil vægttab hjælpe med at sænke din risiko.

Vælg en sport, der ikke belaster din krop for meget, fordi gigt kan gøre træning smertefuldt. Prøv at svømme eller gå. Træn regelmæssigt og gør dette i en halv time mindst 5 gange om ugen.

Billede med titlen Test for gigt Trin 18

7. Få en operation som sidste udvej. Tophi er store aflejringer af urinkrystaller, der dannes i forskellige dele af din krop og danner klumper under huden. De er normalt placeret i nærheden af led og knogler. Hvis du ikke behandler din gigt, kan du udvikle tophi, der er så store, at du er nødt til at få dem fjernet kirurgisk, ellers kan de begrænse bevægelsesområdet for dine led. Nyresten er en anden komplikation, fordi de kan blokere din urinleder og forårsage en vandblære nyre (hydronefrose).