

Din terapeut skal vide, hvad du vil ændre i dit liv. Under behandlingen kan terapeuten hjælpe dig med at arbejde hen imod disse mål, selvom du ikke får alle dine minder tilbage. For eksempel kan du have en masse angst, som du tror er forbundet med en negativ oplevelse, du havde, da du var et lille barn. Du kan sige: `Min angst gør det umuligt for mig at slappe af. Jeg føler mig altid vred og nervøs, og jeg tror, det er på grund af noget, der skete med mig, mens jeg tilbragte sommeren hos mine bedsteforældre, da jeg var syv.` 
Samtaleterapi giver dig et sikkert rum til at genvinde dine undertrykte minder, da din terapeut kan hjælpe dig med at håndtere eventuelle traumatiske minder, der kommer tilbage. Samtaleterapi anses for at være den bedste måde at genoprette dine minder på. Det er den sikreste og mest effektive måde at bringe fortrængte minder op til overfladen. 
Vid, at det er muligt at komme sig, selvom du ikke kan huske, hvad der skete. For eksempel kan din terapeut hjælpe dig med at berolige ekstrem vrede eller bruge positive bekræftelser til at håndtere depression. 
Arbejd på de mål, du sætter med din terapeut, for at blive ved med at komme videre. lave mindfulness en del af dit daglige liv for at holde dig jordet i nuet. Lad være med at spekulere over, hvad dine undertrykte minder kan være. Det vil kun gøre dig mere skade end gavn. 

Lad os sige, at du gerne vil huske noget fra en fest, du var til. Du kunne tage det tøj på, du havde på, lytte til musikken til festen, se billeder fra den aften og spise den samme mad, som blev serveret til festen. Hvis du ikke er sikker på, hvor du skal starte, så tænk på, hvor du har hukommelseshuller. Har du for eksempel mange minder fra da du var seks og otte år, men ingen fra da du var syv år?? Dette er et hukommelseshul, så måske kan du prøve at aktivere minder fra den alder. Det er bedst at søge terapi, hvis du vil genaktivere undertrykte minder. 
Du husker måske smertefulde oplevelser, så gå ikke alene. Bed en, du stoler på, eller din terapeut om at guide dig gennem denne proces. Sæt dig ikke i en farlig situation, hverken fysisk eller psykisk. Vend ikke tilbage til et sted, hvor du kan være kommet til skade. For eksempel kan du vende tilbage til din hjemby for at følge spor fra fortiden i håb om at genvinde tabte barndomsminder. Du kan bruge velkendte dufte, dit yndlings børnelegetøj og gamle billeder til at trigge dine minder. 
Nogle psykiatriske fagfolk kan foreslå at bruge hypnose til at genoprette dine undertrykte minder. Eksperter advarer dog om, at det er svært at skelne mellem en ægte og en falsk hukommelse, der afsløres under hypnose. Hvis du vil prøve hypnose, så find en hypnoterapeut, der har erfaring med at arbejde med mennesker, der har oplevet traumer. Det er bedst at arbejde med en terapeut eller rådgiver, som også er uddannet i hypnoterapi. Gennemgå sammen den type spørgsmål eller forslag, hypnoterapeuten vil bruge til at aktivere din hukommelse, så du kan være sikker på, at de ikke fører dig til en bestemt type hukommelse. Sørg for, at din session er optaget, så du kan lytte tilbage til, hvad der blev sagt. 
For eksempel: Du kan føle dig utilpas, når folk prøver at kramme dig. Du behøver ikke at vide, hvorfor du føler dig utilpas med at arbejde med det problem. Det er nok at vide, at du har det sådan og gerne vil gøre noget ved det. Det er bedst at arbejde med en terapeut, hvis du mener, at dine undertrykte minder skader dit mentale helbred. En terapeut kan hjælpe dig med at behandle traumer og bruge kognitiv adfærdsterapi til at lave positive ændringer i dit liv. 

Syn: beskriv placeringen, angiv elementer omkring dig, der er blå, søg efter et specifikt element, beskriv en interessant ting, der er i nærheden. Lyd: forklar dig selv, hvad der sker i det øjeblik, lyt til musik, vælg de lyde, du kan høre. Berøring: læg mærke til, hvordan din krop føles, mærk fornemmelsen af dine fødder på gulvet, berør en genstand med struktur i dit miljø. Lugt: indsnuse luften og skelne lugte, eller lugt et strejf af æterisk olie. Smag: spis noget lille eller stik tungen ud for at smage luften. 
meditere mindst 10 minutter om dagen ved at sidde stille og koncentrere sig om dit åndedræt. Du kan også bruge en gratis meditationsapplikation såsom Headspace, Calm eller Insight Timer til en guidet meditation. Gå en tur i skoven og involver dine fem sanser. Spis alene og i stilhed. Fokuser på hver bid og læg mærke til, hvordan den smager, dufter og føles i din mund. Tæl dine vejrtrækninger. Fokuser al din opmærksomhed på én aktivitet, såsom at strikke, male, udskære eller bygge en arduino. 
Kognitiv adfærdsterapi hjælper dig med at lære nye måder at tænke eller opføre sig på. Du kan lære, hvordan du håndterer tingene på en sund måde, og hvordan du ændrer problematiske tanker eller adfærd. Dialektisk adfærdsterapi lærer dig, hvordan du håndterer dine følelser, er her og nu og undgår konflikter i dine relationer. Tips Advarsler
Bringer fortrængte minder frem
At opleve en traumatisk begivenhed kan resultere i undertrykte minder, som desværre kan afføde andre smertefulde tilstande, såsom angst og depression. Mens forskere mener, at genvundne minder måske ikke er sket, kan du muligvis genoprette dine undertrykte minder ved at søge terapi, stimulere dine minder eller stoppe dine dissociative vaner.
Trin
Metode 1 af 3: Gå i terapi

1. Arbejd med en behandler, der har erfaring med traumer. En traumeterapeut kan hjælpe dig med at lære at håndtere tidligere oplevelser. Dette kan hjælpe dig med at huske dine undertrykte minder. Din terapeut kan hjælpe dig, uanset om du får dine minder tilbage eller ej. Selvom du ikke kan huske, hvad der skete med dig, kan din terapeut hjælpe dig med at løse dine problemer og lære, hvordan du lever et bedre liv.
- At se en uerfaren terapeut kan gøre mere skade end gavn, hvis du har været igennem et traume. Spørg din terapeut om deres uddannelse, specialistuddannelse og erhvervserfaring for at sikre, at personen er velkvalificeret.
- Du vil måske også tjekke din potentielle terapeuts webside for at lære mere om hans eller hendes erfaring og måde at arbejde på.

2. Fortæl din terapeut, hvordan du tror, dine minder skader dig. Tænk over, hvorfor det er vigtigt, at du husker, hvad der skete. Forklar, hvorfor du har mistanke om, at du har fortrængte minder, og hvad du tror kan være sket. Hvilke følelser eller psykiske problemer oplever du, der kan opstå fra disse minder? Hvad er du tidligere blevet behandlet for?

3. Anvend traumefokuseret samtaleterapi for at hjælpe med at genoprette undertrykte minder. Det er en langsom proces, men at tale om dine oplevelser og følelser kan hjælpe dig med langsomt at optrevle minder gemt i dit sind. Din terapeut vil lytte, mens du taler om dine nuværende problemer såvel som din fortid. Terapeuten kan også stille dig spørgsmål. Samtaleterapi kan lade dine minder dukke op igen, når du er klar til at bringe tingene op igen.

4. Gennemgå kognitiv adfærdsterapi for at lære gode mestringsevner. Din terapeut vil hjælpe dig med at genkende problematiske tankeprocesser eller adfærd. Så lærer du positive måder at håndtere disse tanker eller adfærd. Dette kan hjælpe dig med at løse de problemer, dine undertrykte minder kan forårsage i dit liv, plus det kan åbne dig for at huske, hvad der skete.

5. Fokuser på at være sund i nuet. En svær fortid er meget svær at overvinde, men du fortjener at nyde dit liv. Lad ikke gamle oplevelser holde dig fanget i din fortid, for det vil kun give dig mere smerte. Det er kun nyttigt til at gendanne undertrykte minder, hvis det hjælper dig med at komme igennem de problemer, du oplever i øjeblikket.
Metode 2 af 3: Aktiver undertrykte hukommelser

1. Holde dagbog for at hjælpe dig med at bearbejde dine minder. Følelsen af, at du har fortrængte minder, kan være smertefuld og stressende. Journalisering kan hjælpe dig med at håndtere dine følelser, komme til kernen af dine følelser og potentielt hjælpe dig med at huske fortiden. At sætte alt på papir hjælper dig også med at føle dig bedre. Fang hvad der sker med dig nu, men også alt hvad du husker fra fortiden. Når minderne begynder at komme tilbage, så skriv dem ned, så du ikke glemmer dem.
- At læse din dagbog kan hjælpe dig med at samle stykkerne af dine minder.
- At skrive er ofte nyttigt til at frigive tanker eller minder begravet i dit sind.

2.Brug sensoriske triggere til at hjælpe dig med at huske. Undertrykte minder kan knyttes til en bestemt stemning. At engagere dine fem sanser kan hjælpe dig tilbage til det øjeblik, selvom det kan være smertefuldt for dig. Synet, lugte, lyde, følelser og smag forbundet med din hukommelse kan aktivere den. Det er dog bedst ikke at gøre dette alene, da minderne kan bringe smertefulde følelser frem eller re-traumatisere dig.

3.Gå tilbage til stedet for begivenheden, hvis du kan. Afhængigt af hvad der skete med dig, kan det hjælpe dig med at huske tilbage at vende tilbage til stedet. Det kan dog også være skræmmende at gå tilbage til det sted, hvor det skete. Derudover har du muligvis brug for andre triggere, der bringer dig tilbage til det øjeblik, for at bringe dine minder tilbage.

4.Brug hypnose med forsigtighed. Du kan blive tiltrukket af hypnose, fordi det virker som en nem måde at genoprette dine minder. Fordi hypnose ændrer din bevidsthedstilstand, kan du få adgang til forskellige dele af dit sind og potentielt genoprette dine minder i fragmenter eller på én gang. Hypnose giver dig dog også mulighed for nemt at tro på ting, du får at vide eller foreslået, selvom de ikke er sande. I nogle tilfælde kan dette føre til falske minder, som kan være lige så smertefulde som rigtige minder.

5.Fokuser i stedet på dine følelser. Det er sandsynligt, at du ønsker at genoprette dine undertrykte minder, fordi du har at gøre med smertefulde følelser, eller fordi du ønsker at forbedre din mentale sundhed. Heldigvis behøver du ikke huske, hvad der skete med dig for at håndtere disse følelser. Det er nok at vide, at du har at gøre med følelser relateret til tidligere oplevelser. At forsøge at låse op for en undertrykt hukommelse kan være mere skadelig end ikke at huske den. I stedet lærer du nye strategier til at håndtere dine smertefulde følelser. Arbejd desuden med en terapeut for at adressere de tanker og adfærd, du ønsker at ændre.
Metode 3 fra 3:
Stop dissociative vaner
1.Pas på almindelige symptomer på dissociation. Når noget slemt sker med dig, kan dit sind forsøge at blokere for det, der sker, hvilket kaldes dissociation. Undertrykte minder opstår, når du forsøger at tage afstand fra en traumatisk begivenhed. Mennesker, der bruger dissociation til at håndtere smertefulde oplevelser, kan også dissociere på andre måder. At stoppe dissociation kan hjælpe dig med at genoprette dine minder. Her er nogle almindelige træk ved dissociation:
- Følelsen af, at dit sind er tomt eller let vandrer.
- Følelse af, at din verden ikke er virkelig.
- Adskil fra dit liv, dit miljø og/eller dig selv.
- Føler sig følelsesløs.
- Følelse af, at du er løsrevet, eller langt væk.
- Stirrer ud i ingenting eller ser med glasagtige øjne.
- Føler du ser på dit liv udefra.
- Bliver søvnig, når du skal gøre noget.
- Forsinket respons på ting, der sker for dig.
- Ikke at kunne forklare, hvordan du har det.

2.Jord dig selv i nuet ved at engagere dine fem sanser. At jorde dig selv kan bringe dit sind ind i nuet, hvilket ofte giver en følelse af ro. Ved at fokusere på alle fem sanser kan du rodfæste dig i nuet. Dette vil hjælpe dig med at holde op med at dissociere og holde dine tanker i nuet. Hvis du kæmper for at engagere alle fem sanser, kan målretning af kun én hjælpe dig med at bryde din dissociative cyklus. Sådan gør du:

3.Tage påmindfulness at lære at leve i nuet. At være opmærksom betyder at leve i nuet. Dissociation tager dig ud af nuet, men mindfulness kan hjælpe dig med at lære igen, hvordan du forbliver i nuet. Her er et par tips til at hjælpe dig med at leve opmærksomt:

4.Lav sessioner med en mental sundhedsprofessionel. Den bedste måde at behandle dissociativ lidelse på er gennem kognitiv adfærdsterapi eller dialektisk adfærdsterapi. Din terapeut kan hjælpe dig med at huske og bearbejde traumatiske oplevelser i roden af din dissociative lidelse. Terapi kan også hjælpe dig med at løse eventuelle indre konflikter, der opstår fra din dissociation.
- Antag ikke, at det at have en tilstand som depression, angst eller vrede betyder, at du har undertrykte minder. Hver af disse tilstande har mange mulige årsager, som ofte ikke har noget at gøre med traumer.
- Når dine fortrængte minder vender tilbage, kommer de som regel tilbage på én gang, hvis de virkelig skete. Hvis du langsomt sammensætter, hvad der skete, skal du ikke tvinge dig selv til at udfylde hullerne. Dette kan skabe falske minder.
- Restaurerede minder kan nogle gange være falske minder. Vær forsigtig, når du prøver at huske dine tidligere oplevelser.
Artikler om emnet "Bringer fortrængte minder frem"
Оцените, пожалуйста статью
Populær