Gratis trin for trin instruktioner 
Hvis du siger noget, du ikke skulle have sagt, og hvis det var noget sårende, så undskyld. Enten med det samme eller privat, alt efter hvad der passer bedst. Hvis du siger noget, du ikke burde have, så forpligt dig til dig selv for at undgå den særlige situation i fremtiden. Inden du går ind i et rum, skal du tænke på de personer, der er involveret i situationen, og de mulige spørgsmål, du kan blive stillet. Beslut dig for, hvordan du vil reagere, og hvilke point du vil gøre, før du går ind i rummet. Dette vil tage tid - det skal blive en del af dit liv. Efterhånden som du bliver bedre til det, vil du blive betragtet som en, hvis mening er værdsat. For at minde dig selv om at tænke, før du taler, skal du klemme dig selv på en finger eller et diskret sted (forsigtigt, men lige nok til at holde dig selv på sporet). Hvis du udvikler en rutine til at besvare et spørgsmål, er det mindre sandsynligt, at du siger det første, der falder dig ind. At placere din hage på bagsiden af din hånd (som illustreret ovenfor) er et kropssprog, der kan formidle omtanke. Vær dog opmærksom på omgivelserne, da det også kan virke som om du keder dig.
Tænk dig om, før du siger noget
"Selv en tåbe, der tier, vil blive betragtet som klog, og den, der holder sine læber lukkede, som klog."
Ordsprogene 17:28
En af de mest åbenlyse og vigtige egenskaber hos mennesker er evnen til at kommunikere gennem tale.En interessant konsekvens er, at vi også kan kommunikere vores tanker i realtid; vi behøver ikke planlægge, hvad vi skal sige, før vi siger det.Dette har både fordele og ulemper.Det ville klart være uønsket, at vi skulle formulere vores tanker, før vi udsender en øjeblikkelig advarsel, som f.eksløb! Og kommunikation ville blive dramatisk bremset, hvis vi ikke var i stand til at reagere flydende på folk i normal samtale.
På den anden side er denne medfødte evne ofte en kilde til bestyrtelse, hvis det, vi siger på et indfald, er noget, vi senere fortryder og ville ønske, vi ikke havde sagt, eller sagt anderledes; dette sker for alle. Tricket er at huske hvornår. Normalt sker dette, når vi reagerer i stressende situationer eller under en konfrontation, selvom det kan ske når som helst. At erkende, at vi ikke altid siger, hvad vi ønsker at formidle, er en vigtig erkendelse. At begrænse det er ikke komplekst, men kræver en vis adfærdsændring. Målet er at vide, hvornår man skal tale naturligt og flydende, og hvornår man skal tænke, før man taler, og hvornår man slet ikke skal tale.
Trin
1. Observer dig selv: Vær opmærksom på de omstændigheder, hvor det, du siger, ved nærmere eftertanke, ikke er det, du havde til hensigt at sige. Sker dette normalt for en bestemt person eller gruppe af mennesker, eller bare i grupper generelt? Er dette mest almindeligt under argumenter eller debatter? Er det, når man er `på stedet` og presset til at give information? Prøv at finde et mønster. Det kan være nyttigt at have en dagbog af begivenheder, så du kan sammenligne dem i ro og mag.
2. Genkend en situation: Efter at have bestemt, hvilke omstændigheder der mest sandsynligt vil have denne uønskede effekt, skal du prøve at være meget opmærksom på, hvornår disse omstændigheder ser ud til at opstå. Jo dygtigere du bliver til at erkende dette, jo bedre bliver du til at ændre din tilgang.
3. Observer samtalen. Nu hvor du ved, at du er i en af disse situationer, er dit mål at behandle information. Ofte, hvis vi ikke reagerer korrekt, er det, fordi vi ikke helt forstod, hvad der blev sagt. Nu er det tid til at læne sig tilbage og Lyt til hvad der sker omkring dig. Fokuser ikke umiddelbart på det, du vil sige, bare absorber. Dit sind vil behandle denne information i baggrunden.
4. Observer folket: Hvem taler og hvordan kommunikerer de? Nogle mennesker er meget bogstavelige, og nogle mennesker bruger eksempler. Nogle mennesker bruger meget ansigtsudtryk og kropssprog at gøre sig klart, mens andre stoler på komplekst sprog. Hvordan folk formidler information er en meget god indikator for, hvordan man bedst absorberer information.
5. Formulering af svar: Overvej ikke kun én, men flere muligheder. Der er mange forskellige måder at sige tingene på. Og dit mål her er at finde den bedste måde at få det, du gerne vil sige, på en positiv måde. Kommunikation er primært en funktion af modtageren, så man skal kommunikere med udgangspunkt i lytteren.
6. Overvej oplysningerne: Er det, du vil sige, effektivt, nødvendigt, nøjagtigt, rettidigt og passende ("ENATP")? Hvis du kun svarer, fordi andre mennesker taler, passer din kommunikation muligvis ikke til `ENATP`-modellen. Hvis ikke, så læn dig tilbage og bliv ved med at lytte. Du ønsker, at det du siger skal have indflydelse, ikke kun lyd.
7. Pulser svaret: Er den information, du skal præsentere, formuleret på en sådan måde, at den har en positiv effekt?? At skabe en negativ atmosfære garanterer kommunikationssvigt. Du ønsker, at folk skal forstå, at du bidrager, ikke distraherer. Der skal kun en kommentar til for at ødelægge din evne til at kommunikere på det tidspunkt. Genkend, hvordan lytterne reagerer.
8. Tænk grundigt over din tone: Hvordan du siger det er på mange måder lige så vigtigt som det du siger. Tonen i din stemme kan formidle entusiasme og oprigtighed, eller afsky og sarkasme, og som de fleste mennesker har oplevet, kan det, vi siger, blive misforstået. Den mest sandsynlige årsag er, at tonen i din stemme, det du har sagt, din krop og ansigtsudtryk, samt indholdet, ikke alle er blevet nøje kombineret for at passe til lytterens mest effektive kommunikationsmetode.
9. Kommunikere: Du ved nu, hvad du siger, hvorfor det ENATP` er, hvordan du siger det og den mest sandsynlige reaktion. Vent på en passende pause i samtalen og tal. Det er normalt bedst ikke at afbryde den anden person, selvom der er tidspunkter, hvor det virker bedst. Når det er passende at afbryde, er det uden for denne artikels omfang.
10. Iagttag dig selv igen: Mens du taler, så tænk over, hvad du siger, og hold et vågent øje med svarene, når de opstår. Når samtalen er slut, skal du gennemgå hele processen i dit hoved og skrive ned, hvad du kunne have gjort anderledes og hvorfor. Dette er en kontinuerlig proces. Over tid vil du forfine og forbedre dette -- du vil blive en bedre kommunikator, og folk vil være mere modtagelige for dine svar.
Tips
- Sørg for, at dine kommentarer er relevante og passende for samtalen. Gå ikke væk fra emnet – hold fokus.
- Vent fem eller ti sekunder, før du svarer. Dette giver dig tid til at beslutte, om der er behov for et svar, og komme med et passende og gennemtænkt svar.
- Overvej følgende berømte og velkendte citater:
- "Det er bedre at tie og blive betragtet som et fjols end at tale og fjerne al tvivl." Abraham Lincoln: 12. februar 1809 – 15. april 1865
- " Bedre at holde din mund lukket og lade folk tro du er et fjols end at åbne den og rydde op i al tvivl." Samuel Clemens (Mark Twain): 30. november 1835 -- 21. april 1910
Advarsler
- Hvis folk ikke rigtig henvender sig til dig, vil de måske slet ikke have din mening. Prøv ikke at tvinge dig selv i samtaler.
- Hvis du ikke ved, hvad du taler om, så prøv ikke at være overbevisende. Det er okay at sige en mening, men sørg for, at folk ved, at du spekulerer.
- Vær altid høflig. Fornærmelser eller upassende personangreb af enhver art bliver ofte brugt på internettet for at fremkalde en reaktion, men i en samtale er resultatet meget anderledes; du mister respekten, og du vil med garanti få et negativt resultat. Husk - det handler om at tænke, før du taler.
- Undgå at overbruge almindelige sætninger. For eksempel: "Det, der betyder noget, er..."
- Absolutte udsagn er sjældent nøjagtige. Brug af udtryk som altid eller aldrig` giver mulighed for diskussion. `Ofte`, `regelmæssigt`, `ind imellem`, `nogle gange` og `sjældent` er gode erstatninger. Husk: `Det er aldrig altid perfekt`, og husk altid aldrig at sige `aldrig`.
- Ved at bruge standardsætninger ofte, vil din samtalepartner blive træt af gentagelser.
Artikler om emnet "Tænk dig om, før du siger noget"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
