Gratis trin for trin instruktioner 
En god tid for en professionel er 10 sekunder. En god tid for en meget god gymnasieløber er 12-13 sekunder. Normalt er kvinder omkring 1 sekund langsommere end mænd. Et passende mål at starte med kunne være noget i retning af 15 til 17 sekunder. 
Den forreste fod skal være cirka to fod fra startlinjen. Den bagerste fod er cirka en fod væk fra den forreste fod. Læn nu din krop frem til startlinjen. Spred dine arme i skulderlængde fra hinanden. Rør startlinjen med tommel- og pegefinger på begge hænder, strakt langs linjen. 
Dit bagerste ben starter lige, vil tage det første hurtige skridt og komme frem. Dit forben vil så hurtigt skyde frem og drive dig fremad. Dine hofter vil strække sig og katapultere dig op og frem. Du bør se forbedring efter et par uger. Træn sprint 3 til 5 gange om ugen. Overdriv det ikke med træning, din krop har brug for tid til at restituere sig. Hold styr på tiden, hver gang du går. 
En grøntsagsomelet er en god mulighed. En skål korn med frugt er en god mulighed. Tag et glas appelsinjuice eller tranebærjuice til dit måltid. Tag en langsom løbetur i 10-20 minutter før spurten. Men du skal ikke udmatte dig selv; sørg for, at der er tid nok til at restituere sig inden spurten. Stræk dine baglår og lægge. Uanset hvilke stræk du skal lave, så lav dem altid i 10-30 sekunder med 2-4 reps. Stræk dine fødder og ankler. Uanset hvilke stræk du skal gøre for dine fødder og ankler, overdriv dem ikke. Sørg for, at der er tid nok til løbet. Nogle stræk er: berøring af tåen fra stående stilling, sommerfuglen, den stående soleus, Achilles-strækningen og skinnebensstrækningen. 
Løft hovedet efter cirka tredive til fyrre meter inde i løbet. Du skal med andre ord gå oprejst, før du kommer til to tredjedele af banen. Sørg for, at du ikke ligner en stang, for det vil udvikle mere luftmodstand. Hold en lidt strømlinet form, men bare ikke for strømlinet. 
Arbejd med din koordination. Mange løbere mister koordinationen og kontrollen over deres krop, når de når den højeste hastighed efter cirka 50 meter. Arbejd på kropsholdningskontrol, hold dine fødder flade og dine skinneben vinkelret på gulvet, når du går. Hold din energi og styrke fokuseret efter starten. Mange løbere har svært ved at holde fokus i starten af spurten. Gå ikke i panik og bliv bare ved med at løbe febrilsk – bare fokuser på at gå oprejst, mens du bevæger dig fremad. Spring ikke for tidligt. Hvis du læner dig for tidligt frem, er chancerne for, at du kommer til kort og mister kostbar tid. Den bedste måde at undgå en sådan kendt fejl på er bare at øve den igen og igen.
Sprint de 100 meter
Indhold
100 meter spurten er en af de mest almindelige løbekonkurrencer, du kan lave. Det er almindeligt i gymnasiekonkurrencer, i atletik og i nationale og olympiske konkurrencer. Men lige så nemt som det lyder, kræver det en masse træning og kræfter at spurte 100 meter. Der er mange ting, du skal gøre for at forberede dig til 100m sprint og gøre det relativt godt. Desværre løber mange mennesker denne sprintdistance uden at forberede sig godt og tænker, at de vil gøre det i et stykke tid. I virkeligheden kunne de sagtens få et par sekunder fra deres sidste tid.
Trin
Del 1 af 3: Gør dig klar til spurten
1. Træn til løbet. For at komme i form til 100 meter sprint skal du på forhånd lave en generel træning. Du bliver nødt til at forbedre din generelle kondition og træne noget udholdenhed. Normalt skal du generelt blive mere atletisk. Gør følgende:
- Start styrketræning for at komme i form.
- Løb en længere distance to gange om ugen for at forbedre din generelle kondition.
- Sørg for at hvile 2-3 dage mellem løbetræningerne.
2. Sæt dig selv et mål. Sæt dig et mål for den tid, du vil sætte dig på 100 meter. Begynd ikke for ambitiøst; du behøver ikke at bevise dig selv som en verdensklasse atlet endnu. Vælg en fornuftig årsag og noget, du ville være stolt af.
3. Sørg for at have startklodser til at øve startpositionen. De 100 meter kræver, at du starter i en bestemt position, så du kan drive dig frem med maksimal kraft og impuls. For at gøre dette anbefaler mange trænere og fagfolk at bruge fodblokke designet til dine fødder og ben, så du er i den bedste position til at opbygge momentum. Når du har fodblokkene, kan du begynde at øve dig i startpositionen:
4. Øv din startposition. I jorden kan din startposition og startteknik være årsagen til, om du vinder eller taber spurten. Ikke alene er sprint meget mere intens end almindeligt løb, men det engagerer også flere muskelgrupper, hvilket kræver teknik til at bruge din energi og fremadgående momentum på banen. Du bør øve din teknik afhængigt af din startposition, så du kan opbygge mest momentum under løbet. Dette er hvad du skal gøre ved starten af 100 meter:
5. Træn sprint. Når du har trænet på din overordnede kondition og sat et mål for 100m, bør du starte med et par træningsspurter. Sprintøvelse er den eneste måde at forbedre din score på. Men glem ikke følgende:
Del 2 af 3: Få masser af hvile og ordentlig ernæring før spurten
1. Sørg for at få nok søvn natten før kampen. Få en god nats søvn inden løbet. Afhængigt af din alder og køn har du brug for 8 til 9 timers søvn. Når alt kommer til alt, er det vigtigt at være godt rustet til løbet for at kunne konkurrere med succes og levere toppræstationer.
- Gå tidligt i seng, så du har tid nok til at forberede dig til morgenen før løbet.
- Drik ikke alkohol aftenen før. Alkohol vil forstyrre din søvn, få dig til at føle dig træt og kan endda forårsage tømmermænd.
- Sov ikke i og sov ikke for meget. Dette kan få dig til at føle dig træt og groggy.
2. Spis en god morgenmad inden løbet. Mens nogle professionelle atleter er afslappede med hensyn til, hvad de spiser før et stort løb, bør du spise et velafbalanceret måltid morgenen før dit løb. Spiser ikke for meget, og spis ikke for meget slik eller kulhydrater. Når alt kommer til alt, vil du gerne sikre dig, at din krop får alt, hvad den behøver for at afslutte løbet uden at kollapse.
3. Stræk og varm op. Inden løbet skal du varme op og strække dig. Opvarmning og strækning af dine muskler vil slappe af dem og sætte gang i dit kardiovaskulære system. Uden opvarmning og strækøvelser må din krop nøjes med en `kold start`, og du kan miste dyrebare sekunder eller pludselig krampe.
4. Drik meget vand. Vand vil holde dit hydreringsniveau indtil løbet. Intet er værre end at blive tørstig efter 50 meter og at skulle sætte farten ned. For at undgå dette bør du drikke meget vand. Pas på heller ikke at drikke for meget; drik ikke mere end en flaske. Du burde alligevel ikke være særlig tørstig. Vent cirka fem minutter med at løbe efter at have drukket. Hvis du ikke gør det, kan du blive kvalme halvvejs i løbet.
Del 3 af 3: Løb løb
1. Kom godt i gang. De 100 meter er en af de distancer, hvor starten ofte afgør resultatet. Hvis alle skyder, og du snubler, fanger du dem sandsynligvis ikke. Så en god start vil give dig, hvad du skal bruge for at afslutte ordentligt og sætte en god tid.
- Sørg for at få en god start fra startblokkene.
- Hvis du ikke bruger startklodser, skub af med din forreste fod.
- Når du kommer i bevægelse, skal du køre dig selv fremad med dine arme skærende gennem luften. Gør det samme med dine ben.
2. Stå op, mens du løber. Da du starter med buet ryg, forbliver du i den position, medmindre du rejser dig op. Undladelse af at gøre det vil ikke kun bremse dig, men kan også få dig til at falde og komme til skade. Sørg for at:
3. Boost på den midterste del af løbet. Halvvejs gennem løbet (halvtreds til femoghalvfjerds meter), vil de fleste mennesker begynde at miste deres fart. Det skyldes, at der bliver lagt for meget energi i en god start. Hvis du vil opnå fordel i forhold til de andre løbere, så bliv ved med at skubbe. Hvis du oplever, at du bliver træt, så bliv ved med at se på målstregen. Du vil se, at det virkelig ikke er langt væk. Bliv ved med at skubbe hele vejen til enden, og sæt ikke farten ned, før du har krydset målstregen.
4. Læn dig frem til mål. For at barbere lidt mere tid af dit endelige resultat, læn dig mod slutningen. Efterhånden som du bliver bedre på 100 m, vil du være bedre i stand til at vurdere, hvor og hvornår du skal læne dig frem. Vent med at bøje, indtil du næsten har krydset stregen. Med al den energi du har tilbage, kast dit bryst til mål. Dommerne stopper normalt stopuret, når dit bryst krydser linjen, ikke dit hoved. Derfor skal du kaste brystet fremad.
5. Undgå almindelige problemer. Der er nogle almindelige problemer, som mange sprintere lider af. Når du arbejder på at løse disse problemer, er chancerne for, at du kan barbere vigtige sekunder af din tid og blive en meget bedre sprinter. Pas på følgende:
Tips
- Øv take-off. En god start er nøglen til et godt resultat.
- Hvis du deltager i en 100m sprint, så hold vejret under `Klar`-delen før start. Når startpistolen lyder, pust ud, mens du spurter ud af blokkene.
- Når løbet næsten er slut, dyk over (bøj din torso) for at komme hurtigere i mål!
- Maksimer din restitutionstid:
- Du kan opnå maksimal restitution ved at bruge varme og kolde bade, dybdegående massage og regelmæssige strækøvelser, når du hviler dig.
- Bliv i dit eget job!
- Træn gentagne gange med fart i de 120 eller 200 meter.
- Hold fokus på målstregen, se dig ikke tilbage.
- Giv dine modstandere hånd efter kampen.
Artikler om emnet "Sprint de 100 meter"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
