Rimelig analyse: 11 trin

Indhold

Trin
- Del 1 af 2: At lære definitionen af sætningsnedbrydning
- Del 2 af 2: At lære begreberne aritmetisk parsing
Tips
Advarsler
Fornødenheder

Retorisk parsing er en af de vanskelige dele af hollandsk grammatik, som mange bliver konfronteret med i en tidlig alder i deres skolekarriere. Men for en dybere forståelse af sproget er det meget vigtigt at kunne gøre dette med en vis lethed. Til dette skal du først forstå, hvad retorisk parsing egentlig betyder, og hvilke begreber der er vigtige i retorisk parsing. Herunder kan du læse et eller flere eksempler på sætninger, hvor du kan anvende denne viden til hvert begreb. Hvis du vil lære at analysere sætninger logisk, så læs videre.

Trin

Del 1 af 2: At lære definitionen af sætningsnedbrydning

1. Lær at forstå definitionen af aritmetisk parsing. Aritmetisk parsing er at opdele sætninger i sætninger. Denne form for parsing kaldes også `sætningsparsing`, fordi den fokuserer på sætningernes funktion, altså grupper af ord, der danner en kort sætning i en længere sætning og har betydning.

2. Forstå, hvad sætninger er. Sætninger kan opdeles i sætninger. Det er ord eller grupper af ord, der hører sammen og har en bestemt funktion i sætningen, og dermed bidrager til betydningen af den sætning. Vi kalder dette logisk parsing, ikke at forveksle med sproglig parsing, eller navngivning af orddele i en sætning.

For at lære mere om sproglig parsing, find flere oplysninger om dette emne på wikiHow.

3. Lær at analysere rationelt. For rationel parsing, opdeling af en sætning i et antal sætninger, bliver du nødt til at bruge nogle grammatiske begreber. Centralt i dette er verbet og prædikatet, subjektet, direkte objekt og indirekte objekt.

Denne viden er ikke kun vigtig for hollandsk, men også for at lære andre sprog.

Del 2 af 2: At lære begreberne aritmetisk parsing

1. Lær de forskellige udtryk for logisk parsing. Retorisk parsing går ud på at beskæftige sig med en lang række grammatiske termer, som skal huskes bedst muligt for hurtigt at kunne arbejde med dem. Det drejer sig om følgende retoriske udtryk.

2. Find verbet. Denne sætning er altid et verbum. En gennemprøvet måde at finde det på er ved at ændre den tid, hvor sætningen står. Verbet, og med det verbet, vil så ændre sig med det. En anden måde er at gøre sætningen spørgende. Verbet vil så blive placeret først i sætningen. Verbet er ofte en del af ordsproget.

Eksempel: `Pete kan løfte den store træstamme`. Datid er `Piet kunne løfte den store træstamme`. Hvis vi gør sætningen spørgende, bliver den `Kan Piet løfte den store træstamme? Så emnet er `kan`.

3. Find udsagnsordet. Denne sætning angiver, hvilken slags ting der sker i sætningen. Dette er lig med verbumsformen, hvis der ikke er flere verbumsformer i sætningen. Hvis der er flere verbumsformer i sætningen, så hører de også til verbsætningen.

Eksempel: `Pete kan løfte den store træstamme`. Her er verbet `kan` og verbet er `kan løfte`.

4. Find navneordet. Navnet siger det hele: et substantiv forekommer i en substantivfrase (et substantiv, adjektiv eller personligt stedord). Den vanskelige del ved dette koncept er, hvad der præcist er navneordsdelen af ordsproget. Udsagnsordsdelen er simpel nok, det er bare hovedverbet og bør være et forbindende verbum (at være, at blive, at blive, at fremstå, at virke, at synes, at kalde, at dunk, at dukke op). Navneordsdelen af prædikatet beskriver så en egenskab ved sætningens subjekt. Navneordsdelen er så sammen med sammenkædningsverbet substantivfrasen.

Eksempel: `Manden er meget mærkelig`. Ordet `er` tjener som et forbindende verbum (af `at være`) og er derfor verbets del, ordene `meget mærkeligt` er navneordet. Sammen danner de navneordet: `er meget mærkeligt`.

5. Find emnet. Emnet er en sætning, der angiver, hvem eller hvad der gør noget, eller i hvilken situation det eller det er. Vi kan finde emnet ved at bruge verbumssætningen (ved at gøre det til et spørgsmål), eller ved at ændre ental eller flertal af det finite verbum.

Eksempel 1: `Den morgen gik manden langs Seinen`. der gik? Manden. Så `manden` er emnet her.

Eksempel 2: `Den morgen gik manden langs Seinen`. Vi ændrer `gået` til `gået`? Sætningen bliver så: Den morgen går manden langs Seinen. Her skal `manden` også sættes i flertal for at gøre sætningen korrekt, så `manden` er genstand for sætningen.

6. Find det direkte objekt. Det direkte objekt er den sætning, der angiver, hvem eller hvad der gennemgår handlingen i sætningen. Du kan finde dette ved at stille et spørgsmål, ligesom med emnet. Kun denne gang spørger du ikke hvem/hvad med kun udsagnsordet bagved, men også med emnet som et spørgsmål.

Eksempel: `Hver dag bider hunden postbuddet`. Verbet her er `bid`, og emnet er `hunden`. Så nu spørger du: hvad / hvem bider hunden? Postbuddet. Så `postbuddet` er det direkte objekt for denne sætning.

7. Find det indirekte objekt. Samarbejdsobjektet angiver, hvem eller hvad der er involveret i en handling. For at genkende det indirekte objekt stiller vi endnu et spørgsmål, denne gang med `on` eller `for`. Dette er en hurtig test, som ikke altid virker. For at være sikker, form spørgsmålet som følger: til (eller for) hvem (eller hvad) + prædikat + subjekt + direkte objekt.

Eksempel: Pieter sendte bolden til sin holdkammerat. Du finder så det indirekte objekt ved at stille spørgsmålet: Hvem gav (ordsprog) Pieter (emne) bolden (direkte objekt)? Til `hans medspiller` Så `hans medspiller` er det indirekte objekt her.

8. Øv dig indtil du kan. Med ovenstående begreber og eksempler har du al viden og værktøjer til din rådighed til at blive bedre og bedre til sætningsanalyse. Dette er en færdighed, du skal øve dig på, så det er ikke tilstrækkeligt at læse denne artikel igennem - du bliver nødt til at arbejde på problemer eller vælge dine egne sætninger for at parse aritmetisk. Så går det helt sikkert!

Tips

Husk, at du i logisk parsing navngiver sætninger og ordenes funktion i de dele af en sætning. Den sproglige parsing siger noget om selve ordene, også uden at placere dem i en sætning.

Advarsler

Det er nemt at blive forvirret. Læs termerne omhyggeligt og øv dig regelmæssigt for at undgå fejl (såsom at tro, at et verbum er et udtryk, der er forbundet med retorisk parsing snarere end sproglig parsing).