Sproglig parsing

Sproglig parsing er en del af hollandsk grammatik, der nogle gange er forvirret. Sproglig parsing og retorisk parsing forveksles ofte. For at undgå dette skal du først forstå, hvad sproglig parsing egentlig betyder, hvilke begreber der er vigtige, og i hvilke situationer sproglig parsing er nyttig for at forstå sproget. Hvis du vil lære at analysere sætninger sprogligt, så læs videre.

Trin

Metode 1 af 2: Sproglig parsing

1. Lær definitionen af ​​sproglig parsing. Sproglig parsing er at opdele sætninger i individuelle ord. Denne form for parsing kaldes også `ordnavngivning`, fordi du kommer til at `navngive` de forskellige ord, og derved give dem en bestemt funktion.
  • Sproglig parsing og analysere rationelt er to meget forskellige ting. Et ord som `gå` er sprogligt et verbum. I rationel parsing kan `gå` dog være et finit verbum i en sætning. Forholdet til sproglig parsing er i dette tilfælde, at et finit verbum altid er et verbum.
2. Lær at parse sprogligt. Til den sproglige parsing, navngivning af ord (bortset fra den funktion som ordet har i en sætning eller i sætninger), bliver du nødt til at bruge nogle grammatiske begreber. Tænk på udtryk som artikler, verber og navneord.
  • Denne viden er ikke kun vigtig for hollandsk, men du vil også støde på denne grammatiske underopdeling, når du lærer fremmedsprog.
  • Metode 2 af 2: Læring af begreberne sproglig parsing

    Sproglig parsing involverer navngivning af ord i en sætning. Det er faste udtryk for ord, der angiver en funktion af et ord, uafhængigt af den sætning, de optræder i. det går o.-en. til følgende begreber:

    1. Find artiklen. Artikler er ordene de, het og een. Artikler hører altid til et navneord, selvom artiklen `het` også kan stå for sig selv.
    • Eksempel: `Det mand`. Med et eller flere ord imellem bliver dette `Det gammel hørehæmmet mand. Et andet eksempel er `Det er stor` (`det` kan være hvad som helst, afhængigt af konteksten).
    2. Find navneordet. Et substantiv er et navn for en person, et dyr eller et egennavn, såsom et stednavn (Amsterdam) eller et fornavn (Jan). Du kan ofte sætte en artikel før et navneord. En anden måde at genkende et substantiv på er at se, om du kan gøre det til en diminutiv (hund, hund) eller ændre nummeret (hund, hunde).
  • Eksempel: `Den mand skæv`. Her er `mand` et substantiv. Vi ser artiklen `den` foran. Vi kan også gøre det til `hann` eller `mændene` for at vise, at det er et navneord.
  • 3. Find adjektivet. Nogle gange ser du et eller flere ord mellem artiklen og substantivet. Du har muligvis at gøre med et adjektiv. Et adjektiv angiver en egenskab ved et substantiv. Et adjektiv kan også komme efter substantivet.
  • Eksempel: `Den gammel mand er skæv`. I dette tilfælde siger `gammel` noget om manden, det samme er adjektivet. Men også i sætningen `Manden er gammel`. er `gammel` et adjektiv.
  • 4. Find verbet. Verbet angiver, hvad noget eller nogen gør. Særlige verber er de forbindende verber (at være, at blive, at forblive, at fremstå, at synes, at synes, at kalde, at dunk, at forekomme). Disse verber spiller en vigtig rolle i logisk parsing, nemlig ved bestemmelse af navneordsfrasen. Derudover er der substantivverberne (som i sig selv siger nok om handlingen eller handlingen) og hjælpeverber (som kræver et (udsagnsord)ord for at give det betydning).
  • Eksempel: Den gamle mand gåture skæv`. I dette tilfælde er `går` et verbum. Det er et navneord, fordi det i sig selv giver nok mening til handlingen. Kunne der være `den gamle mand har skæv gik` stående, så er `har` et hjælpeverbum for `gik`.
  • 5. Find stedordet. Nogle gange ser man, at et navneord er blevet udeladt eller erstattet af et andet ord. For at huske, hvad vi mener med det, kan du sige, at det er noget, der til et navneord kommer. Et pronomen kan også stå foran et navneord. I den sproglige analyse støder vi på alle slags former, de personlige (jeg, dig, han, det...), besiddende (mit, dit, dit...) og demonstrative pronominer (det, disse, de...). Derudover kender vi også spørgende (hvem, hvad, hvilken), ubestemt (en, nogen, noget, hvad...) og relative pronominer (det, det, hvem, hvad...). En hel samling at huske!
  • Eksempel: `WHO skævt`, `Han går skævt`, `At gammel mand skæv.
  • 6. Find konjunktionen. For at forbinde to sætninger eller ord bruger vi konjunktioner. Tænk på ord som: endnu, og, men, fordi, fordi og så, hvis, mens, så, efter og før. Dette er blot nogle få eksempler på ord, der kan tjene som ledsætninger.
  • Eksempel: `Den bærbare computer er gammel, som følge heraf apps virker ikke ordentligt mere`, `Den gamle mand går med en stok, fordi han har svært ved at gå`, `han spiser en pære og et æble`.
  • 7. Find præpositionen. Hvis du vil henvise til en årsag, forårsage (på grund af) eller nævne noget om tid (under, omkring) eller sted (før, ved siden af, under) i en sætning, så brug en præposition. Dette står aldrig alene, men hører altid til et eller flere andre ord.
  • Eksempel: `I løbet af det sneede i Sverige i fem dage`, `Hesten blev til spænd bilen`.
    8. Find talordet. Med et tal kan du angive en mængde såvel som tingenes rækkefølge. Der er kardinaltal (4, fire, mange, tilstrækkelige) og ordenstal (første, sidste, fjerde, umpteent). Begge har en underliggende kategori, nemlig bestemt (præcis kendt) og ubestemt (ca.).
  • Eksempler: bestemt kardinaltal (4, fire), ubestemt kardinaltal (mange, få), bestemt ordenstal (første, anden), ubestemt ordenstal (ingen).
    9. Find interjektionen. For at udtrykke en følelse eller indikere en lyd kan du bruge en interjektion. Derudover er disse ord nyttige til at gøre opmærksom på en del af sætningen.
  • Eksempel: `Åh gud, det er forkert`, `Hej, det er ikke tilladt`, `Hej, i lovens navn`.
    10. Øv dig indtil du kan. Med ovenstående begreber og eksempler har du al viden og værktøjer til din rådighed til at blive bedre og bedre til sætningsanalyse. Dette er en færdighed, du skal øve dig på, så det er ikke tilstrækkeligt at læse denne artikel igennem - du bliver nødt til at arbejde på problemer eller vælge dine egne sætninger for at parse aritmetisk.
  • Tips

    • Hvis du stadig har spørgsmål efter at have læst denne artikel, så tag et kig i en bog om hollandsk grammatik for en mere dybdegående forklaring, eller kig på nettet, hvis du har travlt, for eksempel på hjemmesiden for Samfund Vores Sprog.
    • Husk, at sproglig parsing siger noget om selve ordene, også uden at sætte dem i en sætning. Retorisk parsing involverer navngivning af sætninger og ords funktion i de dele af en sætning.

    Advarsler

    • Ofte bruges begreberne sproglig og retorisk parsing slet ikke. I stedet vil du i bøger om hollandsk grammatik støde på udtryk som ordnavngivning og sætningsfortolkning.

    Оцените, пожалуйста статью