Sådan standardiseres tal: 8 trin (med billeder)

Indhold

Trin
- Metode 1 af 2: Matematisk justere standardiseringen af tal
- Metode 2 af 2: At give eleverne ekstra hjælp
Tips

En standard er en relativ karaktergivningsprocedure, hvor opgaver bedømmes ud fra en klasses præstation som helhed. Der er flere grunde til, at en lærer kan beslutte at justere en standard – for eksempel hvis størstedelen af eleverne underpræsterede som forventet, kan det betyde, at en opgave eller prøve var for omfattende eller svær. Nogle karaktermetoder justerer karakterer på en matematisk måde, mens andre giver eleverne mulighed for at tilføje nogle point, de har mistet på grund af en opgave.

Trin

Metode 1 af 2: Matematisk justere standardiseringen af tal

1. Indstil det højeste tal til `100%`. Dette er en af de mest almindelige (hvis ikke den mest almindelige) metoder, lærere og professorer bruger til at ændre en standard. I denne metode skal læreren bestemme den højeste score i klassen og sætte den som den `nye` 100 % score for opgaven. Det betyder, at du får den højeste score i klassen for den hypotetiske `perfekte` score og lægger forskellen sammen for hver afleveret opgave, inklusive dem med den højeste score. Hvis det udføres korrekt, vil den højest scorende opgave nu have en perfekt score, og enhver anden opgave vil have en højere score end tidligere opnået.

Antag for eksempel, at det højeste tal på en test var 95 %. I dette tilfælde kan vi 5 procentpoint lægge til elevernes karakterer, fordi 100 - 95=5. Dette gør 95 % til en justeret 100 % score, og enhver anden score bliver 5 procentpoint højere end den var.
Denne metode fungerer også med absolutte score i stedet for procenter. For eksempel, hvis den højeste score var 28/30, kan du tilføje 2 point til hver opgave.

2. Anvend en `fladskala` standard. Denne teknik er en af de enkleste metoder til at justere standardiseringen af karakterer. Dette er især nyttigt, når der var et særligt vanskeligt problem i opgaven, som et stort flertal af klassen missede. En justeret standard efter en `flad skala` udføres ved at lægge samme antal point til hver elevs karakterer. Dette kan være antallet af point, som det mistede problem var værd, eller det kan være et hvilket som helst andet (et hvilket som helst) antal point, du føler er berettiget.

Antag for eksempel, at hele klassen sprunget over en opgave til en værdi af 10 point. Du kan tilføje 10 point til hver elevs point i dette tilfælde. Hvis du mener, at klassen ikke optjener hele point for det missede problem, kan du også kun give 5 point.

Denne metode er tæt forbundet med den tidligere metode, men ikke helt den samme. Fordi denne metode ikke specifikt angiver klassens højeste score som en maksimal score på 100 %, er der mulighed for, at ingen får en perfekt score fra de afleverede opgaver. Score på mere end 100% er endda mulige!

3. Sæt en nedre grænse for meget lave karakterer. Denne standard modererer den effekt, som nogle få meget lave scores vil have på en elevs gennemsnitlige karakter. Derfor er det især nyttigt i de situationer, hvor en elev (eller en hel klasse) lavede en bestemt opgave meget dårligt, men siden har vist en klar forbedring og efter din mening ikke fortjener at fejle. I dette tilfælde definerer du i stedet for de normale procenter for karakterer (90 % for en 9, 80 % for en 8, osv.). op til 10-0 % som 1), en nedre grænse for dårlige karakterer -- en minimumsscore større end nul. Det sikrer, at opgaver, som eleverne scorer dårligt på, har mindre indflydelse på gennemsnittet af en (ellers god) elev. Med andre ord er der mindre sandsynlighed for, at nogle få dårlige resultater bringer en elevs gennemsnit ned.

Antag for eksempel, at en elev fuldstændig ødelægger sin første test og får en 1. Siden da har han dog studeret hårdt og opnået 70 % og 80 % af pointene på sine næste to tests. Uden justerede standarder ville han nu have opnået en score på 50 % – og derfor fejle. Hvis en nedre nedre grænse er sat til særligt lave karakterer på 40 %, så bliver hans nye gennemsnit 63,3 % - et bestået. Det er ikke en god karakter, men det er nok mere retfærdigt end at svigte en elev, der har vist, at de kan præstere meget bedre.

Du kan vælge at sætte separate nedre grænser for opgaver, der er afleveret, og opgaver, der endnu ikke er afleveret. Du kan f.eks. beslutte, at opgaver afleveret med utilfredsstillende 40 % er den lavest mulige score, medmindre opgaver slet ikke afleveres, og i så fald er 30 % den lavest mulige score.

4. Brug en klokkekurve. Ofte er rækken af karakterer for en given opgave fordelt på en måde, der ligner en klokkekurve -- nogle få elever får høje scorer, de fleste elever får gennemsnitlige scorer, og nogle få elever får lave scores. Hvad hvis, for eksempel på en særlig vanskelig opgave, de enkelte høje scores er i intervallet 80 %, de gennemsnitlige scorer er i intervallet 60 %, og de lave scores er inden for 40 %? Få de allerbedste elever i din klasse en 8 og de gennemsnitlige elever en 6? Sikkert ikke. Brug en klokkekurve som standard, og indstil klassegennemsnitskarakteren til 7, hvilket betyder, at dine bedste elever scorer ni og tiere og dine dårligste elever under fem, uanset deres absolutte score.

Start med at bestemme, hvad klassegennemsnittet er. Læg alle pointene sammen og divider derefter med antallet af elever for at beregne gennemsnittet. Lad os sige, at efter at have gjort dette, har vi en gennemsnitlig score på 66 %.

Indstil dette som en karakter for gennemsnitlige elever. Den nøjagtige standard, du vælger at bruge, er op til dig - du kan indstille middelværdien som en C, C+ eller endda en B-, hvis du vil, bare for at nævne nogle få. Lad os sige, at vi sætter vores 66% som en flot afrundet 7.

Så beslutter vi, hvor mange point tallene er adskilt fra hinanden i din nye klokkekurve. Generelt betyder større intervaller, at din klokkekurve er mere tilgivende over for elever med lav score. Lad os sige, at vi i vores klokkekurve adskiller hvert ciffer med 12 punkter. Det betyder, at 66 + 12=78 bliver til den nye 7,8, mens 66 - 12=54 bliver til vores nye 5,4 osv.

Angiv tal i henhold til det nye klokkekurvesystem.

5. Anvend en lineær standard. Hvis du har en konkret idé om fordelingen af karaktererne, men de faktiske karakterer ikke giver et godt billede af klassen, kan du anvende en lineær standardisering. Denne standard giver mulighed for at justere karakterfordelingen for at få den gennemsnitlige score præcis, som du ønsker det. Der er dog mere matematik involveret, og det bruger teoretisk en anden standard for hver elev, noget nogle ville betragte som uretfærdigt.

Vælg først 2 råresultater (faktiske scores af elever) og bestem, hvad du vil have dem til efter standardiseringen. Antag for eksempel, at den faktiske gennemsnitlige score på en opgave er 70 %, og du ønsker, at den skal være 75 %, med en faktisk laveste score på 40 %, som bør blive 50 %.

Opret derefter 2 x/y-punkter: (x₁, y₁) og (x₂, y₂). Hver x-værdi er en af de råscores, du har valgt, mens hver y-værdi er en af de tilsvarende værdier, der udgør råscorerne blive til. I vores tilfælde er pointene (70, 75) og (40, 50).

Anvend disse værdier på følgende ligning: f(x)=y₁ + ((å₂-y₁)/(X₂-x₁)) (x-x₁). Bemærk det enkelte `x` uden et underskrift – til dette anvender du scoren for hver enkelt opgave på ligningen. Den endelige værdi for f(x) er det nye tal for opgaven. Forklaring: Du skal lave denne ligning én gang for hver elevs score.

I vores tilfælde oplyser vi, at vi standardiserer en opgave til 80 %. Så løser vi ligningen som følger:

f(x)=75 + (((50-75)/(40-70))(80-70))

f(x)=75 + (((-25)/(-30))(10))

f(x)=75 + 0,83 (10)

f(x)=83,3. De 80 % score på denne opgave er nu 83,3 %.

Metode 2 af 2: At give eleverne ekstra hjælp

1. Tilbyd omprøver. Hvis du ikke er interesseret i en kompliceret formel til at anvende på dine elevers karakterer, men stadig ønsker at give dem en chance for at forbedre deres score på en bestemt opgave, kan du overveje at tilbyde dem en omprøve på dele fra en tidligere dårligt lavet opgave. Returner opgaven til eleverne, og lad dem lave om på problemer, der ikke gik godt. Bedøm derefter de problemer, de har gjort igen. Giv eleverne en procentdel af de point, de har optjent fra genprøven, og tilføj dette til den første score for en endelig karakter.

Lad os sige, at en elev fik 60 point ud af 100 på en test. Vi returnerer prøven til eleven med mulighed for at score halvdelen af antallet af point ekstra ved omprøve til opgaver, der gentages. Øvelserne arbejdes igen, og eleven får 30 ekstra point. Læreren giver herefter 30/2=15 ekstra point, således at elevens slutscore bliver 60 + 15=75 point.
Lad ikke eleverne bare rette det arbejde, de har lavet før. De bør fuldt ud finde ud af de manglende dele for at sikre, at de fuldt ud forstår, hvordan man får problemerne gjort fra start til slut.

2. Fjern et emne fra opgaven og genberegn karakteren. Selv de bedste lærere stiller nogle gange uretfærdige eller vildledende spørgsmål i deres prøver. Hvis du efter vurderingen bemærker, at der var en eller to specifikke dele, som de fleste elever ikke eller næppe kunne uddybe, kan du vælge ikke at inddrage disse spørgsmål i bedømmelsen af opgaven. Dette er en særlig god idé, hvis et bestemt spørgsmål indeholder begreber, som du endnu ikke har dækket, eller hvis det er ud over rimelige forventninger med hensyn til elevernes præstationer. I disse tilfælde bedømmer du opgaverne igen, som om de problematiske dele ikke fandtes.

Husk dog, at denne metode giver ekstra vægt til de spørgsmål, du tæller. Det kan irritere elever, der fik spørgsmålene rigtigt – du kan i så fald give dem et ekstra point.

3. Indtast opgaver for ekstra point. Dette er en af de ældste løsninger. Efter en opgave, der gik dårligt for nogle (eller alle) elever, skal du præsentere eleverne for et særligt problem, som, hvis de udføres, kan øge deres score. Måske er dette en opgave, der kræver kreativ tænkning, eller en ekstra opgave eller endda en præsentation -- vær kreativ!

Vær dog forsigtig med denne metode - de elever, der sandsynligvis har brug for mest hjælp, vil sandsynligvis være mindst i stand til at besvare særligt vanskelige yderligere spørgsmål. Du vil måske opleve, at yderligere opgaver er mere effektive, hvis de lader eleverne integrere begreber lært i klassen med opfindsomme projekter og opgaver. Hvis du for eksempel underviser i poesi, kan du give ekstra point for at lave en opgave, der involverer at analysere rimskemaet for en yndlingssang.

Tips

Hvis du ikke ønsker, at en elev skal overskride den maksimale score på 100 procent på grund af en standardiseringsjustering, skal du bruge den højeste score i klassen som den øvre grænse for karaktererne. For eksempel, hvis en 3-punktskurve vil få en elevs karakter til at overstige 100 procent, skal du begrænse din kurve til 3 point.