Sådan laver du vodka (med billeder)

Indhold

Trin
Tips
Advarsler

Vodka er en neutral spiritus uden en bestemt karakter, aroma, smag eller farve. Disse egenskaber udvikles under destillationsprocessen eller ved at behandle rå destilleret spiritus med aktivt kul eller andre materialer. Veldestilleret vodka kan også renses og raffineres yderligere ved at behandle den med aktivt kul og andre materialer. Vodka er normalt ikke lagret og kan fremstilles af korn, kartofler, sukker, frugt og stort set alle andre produkter, der kan gæres til alkohol. Dette gør vodka til en økonomisk spiritus, der nemt og hurtigt kan fremstilles af let tilgængelige materialer.

Trin

Del 1 af 6: Valg af ingredienser

1. Vælg de ingredienser, du vil gære til vodka. Vodka er normalt lavet af hvede, rug, byg, majs eller kartofler. Du kan også bruge sukker og melasse, både som hovedingrediens eller sammen med andre ingredienser. Der er endda en destilleri, der laver en innovativ vodka af rød Pinot Noir-vin. Uanset hvad du vælger, skal det indeholde sukker eller stivelse. Dette er nødvendigt for at producere alkohol. Gær spiser sukker eller stivelse og udsender derefter alkohol og kuldioxid.

Hvis du laver vodka af korn eller kartofler, skal du lave en gylle, der indeholder aktive enzymer, der nedbryder stivelsen fra kornene eller kartoflerne og omdanner den til sukkerarter, der kan gæres.
Frugtjuice indeholder allerede sukker, så hvis du bruger dette, behøver du ikke enzymer, der nedbryder stivelse. Hvis du laver vodka af sukkerarter, skal du kun lade den gære ligesom med vodka af frugtjuice, så du slipper for at lave mos.
Hvis du laver vodka af en drik, der allerede er gæret som vin, kan du straks destillere den og forvandle den til vodka.

2. Tjek om du har nok af alle ingredienser til din mos. For eksempel, hvis du har besluttet kun at bruge kartofler til din vodka, har de brug for lidt ekstra hjælp til at omdanne deres stivelse til sukker. Det er det enzymerne er til for. Brug denne tabel til at se, om du skal tilføje ekstra enzymer til din mos for at omdanne stivelse til sukker:

*Ingredienser du skal bruge for at lave din mos*
ingredienser	Har brug for enzymer?	Tilføjelser
Korn og kartofler	Ja.	Korn og kartofler er kilder til stivelse, ikke sukker. Enzymer er derfor nødvendige for at omdanne stivelsen til sukkerarter.
Maltet kerner som maltet byg og maltet hvede	ny. Maltede korn indeholder allerede en masse enzymer, der omdanner stivelsen til sukkerarter, der kan fermenteres.	Enzymerne i maltet korn aktiveres, når kornet brister og udsættes for varmt vand i kort tid. Formalede og maltede korn kan bruges alene, da de indeholder stivelse, eller du kan tilføje dem til en stivelsesholdig men lav enzymmos. Vælg maltede kerner, der er rige på enzymer, såsom maltet hvede.
Raffineret sukker og melasse	ny. Disse indeholder naturligt allerede sukkerarter og derfor har gæren ikke brug for ekstra enzymer.	Du kan lave vodka kun af sukker, eller du kan tilføje sukker til stivelsesholdige bouillon for at få mere gærbare materialer.

3. Tjek, om dine mos-ingredienser har brug for ekstra enzymer. Du kan købe amylase enzympulver, der er velegnet til indtagelse på internettet eller måske i specialbutikker. Tilføj dette pulver til din opslæmning for at omdanne stivelse til sukker, hvis du f.eks. bruger kartofler. Brug den anbefalede mængde til den mængde stivelse, der skal omdannes. Du behøver ikke bruge maltede, enzymrige kerner som maltet byg, når du bruger enzympulver.

For at enzymerne kan omdanne stivelse til sukkerarter, herunder stivelsen fra maltet, enzymrigt korn, skal stivelsen først gelatiniseres. Korn i flager er ofte allerede gelatineret. Ingredienser, der ikke er gelatiniseret, såsom kartofler og ikke-flager eller maltet korn, skal opvarmes i vand, indtil de når den temperatur, hvor stivelsen er gelatineret. Kartofler gelatiniserer normalt omkring 66°C, og byg og hvede gelatiniserer normalt omkring samme temperatur. Så en kartoffelgylle skal kun opvarmes til 66°C. Opvarmer du kartoflerne til lav temperatur, skal de rives meget fint, inden du kommer dem i vandet.

Enzymer, der omdanner stivelse, virker kun ved meget specifikke temperaturer og ødelægges, hvis de bliver for varme. 66°C er en god temperatur, men hvis de opvarmes til over 70°C vil de blive ødelagt. Den absolutte maksimale temperatur, de kan klare, er 74°C; i denne temperatur vil enzymerne gøre deres arbejde i et stykke tid, og du kan også opvarme din mæsk til denne temperatur, men de fleste af enzymerne vil blive ødelagt.

Del 2 af 6: Forskellige typer bouillon

1. Prøv en hvedemos. I en gryde med et rumfang på 38 liter med låg opvarmes 23 liter vand til 74°C. Tilsæt 7,6 kg tør, flaget hvede og rør rundt. Tjek temperaturen og hold den mellem 66°C og 68°C. Rør nu 3,8 kilo knust og maltet hvede i. Temperaturen skulle nu være omkring 65°. Læg nu låg på gryden og lad blandingen hvile i 90 minutter under omrøring af og til. I løbet af disse 90 minutter omdannes stivelsen til sukker, og blandingen skal blive meget mindre tyk og sirupsagtig. Efter 90 minutter til 2 timer, lad blandingen afkøle til en temperatur på 27°C til 29°C. Lad det sidde natten over og køle langsomt af, men lad det ikke falde for langt under 27°C.

2. Prøv en kartoffelmos. Rens 9 kg kartofler. Kog dem med skindet på i en stor pande i cirka en time, indtil de er gelatinerede. Kassér vandet og mos kartoflerne godt med en støder eller i en foodprocessor. Kom kartoffelmosen tilbage i gryden og tilsæt 19 til 22 liter vand. Rør godt rundt, indtil du får en emulsion, og opvarm den til ca. 66°C. Tilsæt 1 kg knust og maltet byg eller hvede til blandingen og rør godt. Læg låg på gryden og lad det stå i cirka 2 timer. Rør i det nu og da. Lad det afkøle natten over til mellem 27°C og 29°C.

Langsom afkøling af din mos vil også give enzymerne fra den maltede byg mere tid til at nedbryde kartoffelstivelsen.

3. Prøv en majsmos. Lav en gylle, som du gjorde i hvedegylleopskriften, men udskift hveden med flager, gelatineret majs. Du kan også spire dine majs og så skal du ikke tilsætte maltet korn til din mos. Hver majskerne skal have en rod på omkring 5 cm. Den spirede majs indeholder enzymer, der dannes under spireprocessen.

Del 3 af 6: Fermentering

1. Rengør alle dine forsyninger og klargør din arbejdsplads. Gæringen foregår i rene og desinficerede kar, der nogle gange er åbne, men som regel lukket lufttæt, så der ikke er risiko for forurening. Fermentering tager normalt omkring tre til fem dage.

Fermentering er også mulig i kar, der ikke er renset eller desinficeret, og resultatet vil også være drikkelig alkohol, men fordi der stadig kan være bakterier eller gærrester i karrene, kan der udvikles uønskede smagsstoffer eller en højere mængde alkohol under gæringen.
Der er specielle rengøringsmidler til salg på internettet såsom B-Brite og desinfektionsmidlet iodophor. Du kan købe disse til at rense dine tønder.

2. Vælg og installer din vandtætning. En vandtætning er en mekanisme, hvorigennem CO² kan slippe ud, uden at O² kan komme ind igen. En 19 liters gylle, som du har drænet, kan gæres i en 28 liters spand eller i en 23 liters gæringsflaske. En spand skal være forsynet med låg og der er specielle låg til gæringsflasker, men du bør aldrig lukke flasken eller spanden helt, da trykket opbygget af kuldioxiden kan få flasken eller spanden til at eksplodere. Det er derfor, du skal montere en vandtætning på låget eller hætten.

Hvis du lader din blanding gære i en åben spand eller beholder, så læg et osteklæde over spanden, så der ikke falder insekter eller andre uønskede ting ned i den.

3. Dræn din mos i den spand eller flaske, du skal gære i. Når du har lavet en gylle, skal du bruge en fin si til at dræne al væsken fra din gylle og lade væsken løbe ned i din velrensede flaske eller spand. Prøv at sprøjte væsken godt ind og hæld den så højt som muligt. På denne måde kommer der meget ilt ind i væsken. Gær har brug for ilt i starten for at vokse og gære godt. Dette skyldes, at gær fremstiller cellulært materiale i form af lipider fra ilt. Men efter at gæren har passeret denne vækstfase, får der ikke mere ilt lov til at komme ind. Gær laver alkohol, hvis der ikke er ilt til stede.

Du kan som et alternativ lad også din bouillon gære uden at lade den dryppe af først. Men gør man dette, skal man få luft ind i gyllen på en anden måde. Du kan fx bruge en iltpumpe fra et akvarium eller en iltsten. Du skal også hælde noget af væden fra bouillonen først. Det er også nemmere at fermentere den mindre mængde gylle, der er tilbage efter afdrypning, da gyllen kan løbe over fra flasken eller spanden under gæringen.

Hvis du bruger en blanding af sukker, bør du også blande så meget ilt som muligt ved at hælde det højt og lade det sprøjte godt.

Hvis du bruger frugtjuice, så hæld den også så højt som muligt i flasken eller spanden og lad den løbe gennem en sigte.

4. Tilsæt gær til den blanding, du vil gære. Hvis du bruger korngær, er det bedst at hydrere først. Rør derefter gæren i din blanding med en ren, desinficeret ske. Hvis du bruger en vandtæt, vil den boble under gæringen. Når gæringen næsten er færdig, vil boblingen aftage eller stoppe helt, når din blanding er færdiggæret. Anbring gæringsvæsken i et kammer med en temperatur på omkring 27° til 29° C for den bedste og mest effektive gæring. Hvis du ikke vil skrue så højt op for varmen, kan du også varme væsken op med et varmebånd eller med en pære. Lys ikke direkte på væsken.

Du kan købe gær, der er specielt beregnet til destillation. Denne type gær fungerer meget godt og producerer meget ethanol under gæringen og færre uønskede stoffer og typer alkohol. Hvor meget gær du skal bruge afhænger af hvilken type gær du har.

Der kan være næringsstoffer i gæren i pakken. Næringsstoffer til gær er nødvendige, hvis du bruger en blanding, der ikke indeholder så mange næringsstoffer alene, såsom blandinger af sukker, men de kan også give bedre gæring af blandinger med mange næringsstoffer såsom kornblandinger.

5. Saml den fermenterede væske. Hæld den fermenterede alkoholholdige væske i en rengjort og desinficeret spand eller flaske eller direkte i destillationsapparatet. Sørg for ikke at hælde gær, der er på bunden. Det kan brænde, hvis du opvarmer destillationsapparatet. Du kan også filtrere den fermenterede væske igen eller på anden måde, inden du begynder at destillere den.

Del 4 af 6: Udvælgelse af et stillbillede

1. Prøv at bruge en kolonne-still, hvis det er muligt. Søjlekedler er mere komplekse og videreudviklede end almbiske kedler. Du kan købe din kedel, eller du kan lave din egen. Uanset hvad du vælger, fungerer søjle- og almbic-kedler på samme måde:

Kølevand cirkuleres normalt gennem en forseglet del i destillationskolonnen. Dette får den fordampede alkohol og de øvrige ingredienser i kolonnen til at kondensere. Det betyder, at der skal være en direkte vandforsyning for at få vandet ned i stilleståendet.
Hvis du ikke genbruger vandet og cirkulerer det flere gange, kan det tage tusindvis af liter vand at lave en lille smule vodka. Hvis du genbruger vandet, vil det koste omkring 200 liter vand. Men jo varmere vandet bliver, jo mindre effektivt bliver det.
Nedenfor artiklen er nogle links til engelske hjemmesider med forklaringer om, hvordan man laver en spaltestill, og hvordan man bruger den nøjagtigt. Du kan også slå disse oplysninger op på internettet.

2. Hvis du ikke kan finde eller lave en søjlekedel, kan du også bruge en almbic-kedel. En simpel almbic-kedel ligner lidt en trykkoger med et antal rør fastgjort til den. De er billige og meget nemme at samle. I modsætning til søjlekedler, som dybest set kun er opretstående søjler, bruger almbic-kedler nogle gange bøjede eller opviklede rør, som du kan nedsænke i en spand med kølevand. Så du behøver ikke nødvendigvis bruge pumper og store mængder kølevand.

Nedenfor artiklen er der nogle links til engelske hjemmesider med forklaringer om, hvordan man laver en almbic-kedel (pot still), og hvordan man bruger den helt præcist. Du kan også slå disse oplysninger op på internettet.

Del 5 af 6: Destillering

1. Forbered dig på destillering. Destillationsapparater opvarmer den gærede væske med et relativt lavt alkoholindhold, indtil det når en temperatur, der er højere end kogepunktet for alkohol, men lavere end kogepunktet for vand. På denne måde fordamper alkoholen, mens det meste af vandet ikke gør det. Den fordampede alkohol (og den del af vandet, der alligevel er fordampet) går op i kedlens søjle, rør eller rør. Den søjle, rør eller rør afkøles udefra med koldt vand, så den fordampede alkohol afkøles og kondenserer og dermed bliver til en væske igen. Denne alkoholholdige væske opsamles og bliver din vodka.

2. Opvarm den fermenterede væske i kedlen for at starte destillationsprocessen. Hvordan du skal opvarme din kedel afhænger af, hvilken slags kedel du har. Den kan bruges på en gasblus, brændeovn eller en elektrisk kogeplade. Den ønskede temperatur er 78,3°C ved havoverfladen, men temperaturen kan evt alligevel overskrid ikke kogepunktet for vand, 100°C. Når den fermenterede væske opvarmes, fordamper alkoholen og andre stoffer og kondenserer tilbage til den vandkølede del af destillationsapparatet.

3. Smid det første stykke væk. Den første bid destilleret væske indeholder mange skadelige stoffer som methanol og andre farlige kemikalier, som du ikke ønsker at drikke. Hvis du destillerer 19 liter væske, skal du smide de første 30 milliliter destilleret væske ud.

4. Saml den gode alkohol. Når du har kasseret den første bit, vil den næste mængde destilleret væske indeholde den ønskede ethanolalkohol sammen med noget vand og andre stoffer. Hvis du bruger en søjlekedel med strømmende kølevand, kan du justere mængden af kølevand du bruger for at påvirke mængden og kvaliteten af den destillerede væske. Prøv at holde mængden af væske, der kommer ud af din kedel, mellem to og tre teskefulde i minuttet. Hvis for meget destilleres for hurtigt, kan kvaliteten forringes.

5. Smid også det sidste stykke væk. Mod slutningen af destillationen, når temperaturen stiger til omkring 100°C eller derover, produceres der igen dårlige kemikalier. Denne sidste bit indeholder fuselolie. Denne sidste bid er derfor ikke god og skal smides ud.

6. Kontroller alkoholindholdet og renheden af den destillerede væske. Afkøl noget af din destillerede væske til omkring 20°C og brug et hydrometer til at bestemme alkoholindholdet. Der kan være for lidt alkohol i destillatet (mindre end 40 procent alkohol), eller det kan være for koncentreret (højere end 50 procent alkohol). Vodka fortyndes normalt inden aftapning, så destillatet kan have et meget højt alkoholindhold. Destillatet kan også have for meget smag eller være for aromatisk og skal derfor muligvis destilleres igen eller filtreres med aktivt kul.

7. Destiller destillatet igen, hvis det er nødvendigt eller ønsket. Dette øger alkoholprocenten og renser destillatet mere. Det er meget almindeligt at destillere destillatet 3 gange eller mere for at få en vodka med høj renhed.

Del 6 af 6: Sidste trin

1. Behandl om nødvendigt destillatet med et aktivt kulfilter. Hæld destillatet gennem et kulfilter, som du for eksempel kan købe på internettet for at fjerne uønskede smags- og aromastoffer. Et kulvandsfilter kan også justeres for at øge renheden af dit destillat.

2. Fortynd vodkaen til den har den rette styrke. Tilsæt demineraliseret vand til din vodka, indtil den har den ønskede alkoholprocent. Brug et hydrometer til at måle alkoholprocenten.

3. Aftap vodkaen. Fyld flasker med din vodka og luk dem med en prop eller låg. Den bedste måde at gøre dette på er ved at hæve og vippe flasken, mens du fylder den. Du kan så lave dine egne etiketter, hvis du vil. Du kan også købe en speciel maskine til at fylde dine flasker på, men det er dyrt, og hvis du producerer til hjemmebrug, er det bedre at flaske i hånden.

Tips

Smag kan tilføjes til vodka.
Hvis du bruger et destillationsapparat, skal du huske, at kemikalier fra plastik, gummi og bly fra loddetin og andre metaller kan komme ind i din vodka under destillationen.
Fremragende små stillbilleder er lavet i New Zealand.
pH-værdien af din grød skal muligvis justeres med gips eller andre stoffer, så de enzymer, der omdanner stivelse til sukkerarter, kan fungere bedre.
Destillering af spiritus derhjemme er ulovligt i Holland. Det er tilladt at brygge vin og øl.

Advarsler

Smid virkelig de første 5% af dit destillat væk! Dette indeholder højst sandsynligt en meget høj koncentration af alle affaldsmaterialer, der koger hurtigere end ethanol. Hvis du drikker denne del, kan du meget vel blive blind eller endda dø af det.
Der kan opbygges tryk i flasken, spanden eller beholderen, hvori du fermenterer din gylle eller blanding, og de kan eksplodere. Destilleringsudstyr er normalt ikke lukkede systemer under tryk, så lad ikke trykket bygges op.
Destillering af alkohol uden licens er ulovligt i de fleste lande inklusive Holland. Producerer du i mindre skala til eget brug, er der nok ikke noget galt, men sælg ikke din egen alkohol.
Stills skal opvarmes, og du kan gøre dette med bål. Dette kan føre til skader eller eksplosioner, især da alkohol er brandfarligt. Hvis der er en utæthed i din kedel, eller hvis alkohol eller alkoholdamp kommer i kontakt med en brand, er der stor sandsynlighed for, at det vil føre til en eksplosion eller brand. Derfor er det af sikkerhedsmæssige årsager bedre ikke at lave destilleringen derhjemme.
Alkohol er brandfarligt og kan være giftigt.
At producere alkohol og drikke alkohol under 18 år er ulovligt i de fleste lande.

Artikler om emnet "Laver vodka"

Оцените, пожалуйста статью