Gratis trin for trin instruktioner 
Du har måske bemærket, at du er mindre tålmodig med andre mennesker på arbejdet, og at du er mere tilbøjelig til at snuppe på dine børn i disse dage. Du har måske bemærket, at din produktivitet på arbejdet er faldet kraftigt, og at du ikke længere tager plejeopgaver derhjemme seriøst. 
Både mangel på søvn og for meget søvn kan være en indikation på, at der er noget galt. 
At spise kan berolige dig og få dig til at overspise. Det er også muligt, at maden ikke længere smager dig, eller at du ikke længere har appetit, så du spiser for lidt i løbet af dagen. 
Andre eksempler på et angstproblem er rastløshed, irritabilitet og koncentrationsproblemer. 
En person, der lider af OCD, har ingen kontrol over den tanke eller trang. At bruge en eller flere timer om dagen i ritualer, der forårsager meget angst og forstyrrer dagligdagen, er en indikation på, at du har OCD. Hvis du lider af OCD, så få hjælp. Det er ikke særlig sandsynligt, at disse klager forsvinder af sig selv. 
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er en anerkendt lidelse, som rammer mange mennesker efter en traumatisk begivenhed. Hvis du viser tegn på PTSD, såsom mareridt, genoplivning eller intens frygt for, at traumet vil gentage sig, så søg hjælp. 
Overdreven drikkeri kan forårsage alvorlige fysiske gener. Det er ikke en sikker eller sund måde at håndtere problemer på. 
Du har selvmordstanker/ønsker, eller du er begyndt at lægge en plan for dem Du tænker på at skade andre, eller har allerede gjort det Du er bange for, at du vil skade dig selv eller andre 
Hvis du stadig er usikker, så lav en tid hos en terapeut til en evaluering. Dette kan omfatte at tage prøver og besvare spørgsmål. Terapeuten vil fortælle dig, hvilke behandlingsmuligheder der er tilgængelige og kan komme med anbefalinger. 
Dårlige manerer kan resultere i at man bruger stoffer som en måde at føle sig bedre på, eller at man drikker for meget alkohol til at blive fuld. En terapeut kan hjælpe dig med at udforske måder at håndtere disse problemer på, samt hjælpe dig med at øve disse færdigheder, såsom dyb vejrtrækning og afspændingsteknikker. 
Måske gik du på indkøb for at føle dig bedre, men stadig føle dig nede bagefter. Hvis du har gjort ting, der har hjulpet tidligere (såsom dyb vejrtrækning eller motion), men ikke virker nu, så overvej at lave en aftale med en terapeut. 
Måske er andre blevet mere forsigtige omkring dig, bekymrer sig om dit helbred og/eller frygter dig. Find en terapeut, så du frit kan tale om dine problemer og finde måder at kommunikere korrekt med dine venner på. 
Kontakt din tidligere behandler og se, om de har tid til dig. 
En terapeut kan udfordre dine tankemønstre, så vær opmærksom på, at du kan blive stillet nogle svære spørgsmål. Vid, at en terapeut er der for at støtte dig og hjælpe dig med at vokse. En terapeut vil ikke fortælle dig, hvad du skal gøre.
At vide, om du har brug for en terapeut
Indhold
Alle kæmper med livet, men nogle gange kan du mærke, at dine problemer er mere alvorlige end almindelige bekymringer eller mandagsblues. Hvis du går igennem en hård tid, og ingen af de konventionelle råd ser ud til at hjælpe, kan det være på tide at tale med en terapeut.
Trin
Metode 1 af 3: Vurder dine følelser
1. Læg mærke til, når du "ikke dig selv" er. Du kan føle, at du ikke længere genkender denne version af dig selv, og du kan bare ikke ryste den følelse. Det er normalt at have en dårlig dag, eller endda en dårlig uge, men hvis denne følelse varer ved og fortsætter med at påvirke dit liv og den måde, du interagerer med andre på, så er det måske på tide at tage det næste skridt og gå til en terapeut.
- Ellers plejede du at elske at hænge ud med dine venner, men pludselig vil du bare være alene det meste af tiden.
- Du kan opleve, at du ofte bliver vred, når du aldrig var før.
2. Tænk over, hvordan dine følelser påvirker dit liv. Mærker du, at denne ændring i dit humør kun sker på arbejdet, eller kun derhjemme? Eller har du bemærket ændringer, der ser ud til at have indflydelse på din hjemmesituation, i skolen, dit arbejde, venner osv.? Du har måske bemærket, at tingene i skolen virker mere forfærdelige, eller at dit forhold til din familie og din præstation på arbejdet er blevet dårligere. Hvis du under forskellige omstændigheder hele tiden føler dig anderledes end du "normal" overvej det selv, så er det måske tid til at se en terapeut.
3. Hold øje med ændringer i dit søvnmønster. Nogle gange er det normalt ikke at sove godt før en stor præsentation eller noget andet, der gør dig anspændt, men oplever, at du sover mere end normalt (sover meget i løbet af dagen) eller har problemer med at sove (såsom ikke at falde i søvn eller lyve). vågen om natten), kan det betyde, at der er noget galt.
4. Tjek om dit spisemønster har ændret sig. Du har måske bemærket, at du pludselig spiser oftere som en måde at håndtere din stress på. Eller måske har du slet ingen appetit, du spiser næsten ingenting, og du er ikke længere i stand til at nyde maden. En ændring i spisevaner kan være et signal om, at du ikke har det godt.
5. Pas på en trist eller negativ stemning. Hvis du oplever, at du føler dig nede oftere end normalt, eller føler dig håbløs, apatisk og ensom, og du ikke synes at bryde ud af denne brunst, er det måske på tide at lave en aftale med en terapeut. Måske var du engang begejstret for livet og de ting, du gjorde, men nu føler du ikke noget om det. Det er normalt at være ked af det i en dag eller to, men hvis dette varer i uger, kan det være et tegn på et større problem. Jo før du kan komme i behandling, jo hurtigere vil du få det bedre.
6. Bemærk hvis du ønsker mere "irritabel," er nervøse eller anspændte. Du kan bekymre dig om små ting, men på det seneste spiller bekymringen en større rolle i dit liv. Du kan opleve, at bekymring optager al din tid og dit liv. Du føler dig måske lidt skamfuld over de ting, der gør dig ængstelig, nervøs eller bekymret, men du kan stadig ikke ryste det. Hvis du ikke kan få tingene gjort, fordi du bruger for meget tid på at bekymre dig, så er det tid til at få hjælp.
7. Kontakt din læge. Din praktiserende læge er en vigtig ressource til at afgøre, om du skal tale med en terapeut eller ej, samt en, der kan hjælpe dig med at finde en terapeut, der kan hjælpe dig. Aftal en tid med din læge og lad ham/hende vide, hvordan du har haft det på det seneste. Lægen kan derefter lave nogle tests for at udelukke medicinske årsager til dine negative følelser (såsom sygdom, ændringer i din hormonbalance osv.).).
Metode 2 af 3: Overvej alvorlige psykiske problemer
1. Gad vide om du vil skære dig selv eller skade dig selv. At skære dig selv er en måde at skade dig selv på, som involverer at skære ind i din krop med en skarp genstand såsom et barberblad. Steder, der ofte bruges til dette, er arme, håndled og ben. At skære sig selv kan være en måde at klare sig på, en måde at udtrykke sin indre smerte gennem ydre smerte. Selvom det er en mestringsstrategi, er det en skadelig form for det, og der er sundere afsætningsmuligheder end at skære sig selv for at slippe af med den følelsesmæssige smerte, såsom terapi.
- At skære sig selv er farligt. Du kan blive indlagt eller dø, hvis du rammer en vital vene eller arterie. At skære dig selv er en meget alvorlig handling.
2. Overvej om der er vedvarende og tydelige tankemønstre. Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD eller OCD) kan have en ekstrem effekt på tanker og adfærd. Selvom det er normalt at dobbelttjekke, at du har låst døren eller slukket for komfuret, vil folk med OCD blive ved med at gentage disse kontroller. Mennesker med OCD kan også gentage ritualer igen og igen. De kan have en overbevisende frygt, der overtager deres liv, såsom at vaske deres hænder hundredvis af gange om dagen for at forhindre bakterier, eller at låse døren flere gange om dagen mod indbrudstyve. At udføre ritualer er ikke behageligt, og enhver afvigelse fra ritualet kan forårsage enorm uro.
3. Spørg dig selv, om du har oplevet en traumatisk begivenhed. Hvis du har oplevet en traumatisk begivenhed eller har været nødt til at håndtere traumer i dit liv, kan rådgivning hjælpe. Traumer kan være relateret til fysisk, følelsesmæssigt eller seksuelt misbrug. Voldtægt er en traumatisk begivenhed, ligesom vold i hjemmet. Traumer kan også være relateret til at se nogen dø eller opleve en katastrofal begivenhed, såsom en krig eller katastrofe. En terapeut kan hjælpe med at bearbejde dine følelser og finde måder at håndtere traumet på.
4. Tænk over dit brug af narkotika. Hvis du for nylig er begyndt at drikke eller bruge stoffer, håber du måske at klare dine følelsesmæssige problemer på den måde. Nogle gange bruger folk alkohol eller andre stoffer for at glemme smerte, eller som en distraktion fra den smerte, de føler indeni. En stigning i brugen kan tyde på, at der er mere dybt forankrede problemer, der skal ud. Terapi kan hjælpe med at finde nye måder at klare sig på, måder, der er mere effektive og sundere.
5. Tænk over de risici, som dine klager indebærer. Hvis du risikerer at skade dig selv eller andre, er det meget vigtigt at søge læge hurtigt. Ring 112, hvis du er i umiddelbar fare. Søg hjælp hvis en af følgende problemer opstår:
Metode 3 af 3: Tænk over, hvordan terapi kan hjælpe dig
1. Tænk på de seneste stressende begivenheder i dit liv. Større livsbegivenheder kan bidrage til nød og vanskeligheder med at klare sig.Terapi kan give afløb til at tale om disse overgange og om måder at håndtere dem bedre på. Spørg dig selv, om du oplever eller har oplevet følgende:
- En bevægelse
- En ulykke eller en katastrofe
- Livsovergange (et nyt job, gå på college, forlade hjemmet)
- Et brudt forhold
- Tab af en elsket (død)
2. Vid, at du trygt kan gå til en behandler for den "mindre tung" faldet. Du tror måske, at du kun kan se en terapeut, hvis du har at gøre med et stort traume, eller hvis du har selvmordstanker eller er deprimeret, men det er ikke tilfældet. Mange behandlere er holistisk orienterede og kan hjælpe dig med problemer som lavt selvværd, ægteskabelige problemer, vanskelig børneadfærd, interpersonelle konflikter og øget selvstændighed.
3. Forstå dine mestringsevner. Livet vil altid kaste svære situationer for dine fødder, når du mindst venter dem, og det er vigtigt at vide, hvordan man håndterer svære situationer. Hvis du mangler positive mestringsevner, eller finder din nuværende situation svær at håndtere, kan en terapeut hjælpe dig med at finde måder at klare dig på og komme videre.
4. Tænk over, om alle forsøgene på at få det bedre har virket. Tænk over din situation og hvordan du har det, og spørg dig selv, hvad der har hjulpet. Hvis du har svært ved at tænke på ting, der har hjulpet dig, er det måske på tide at få hjælp. Hvis du har prøvet alt, og intet ser ud til at hjælpe, er det okay at indrømme, at du ikke har værktøjerne til at løse alle dine problemer lige nu. En terapeut kan hjælpe dig med at finde sunde måder at håndtere dine problemer på, såvel som forskellige måder at gribe dine problemer an på.
5. Tænk på, hvordan andre har reageret på dig på det seneste. Nogle gange kan andres reaktioner på dig indikere, at dine problemer kan være mere alvorlige end blot at føle dig nedtrykt eller bekymret. Hvis dine venner eller familie er trætte af at lytte eller forsøge at hjælpe dig, kan det være tid til at se en terapeut. Eller måske kan du ikke lide andres humør "at ødelægge" og vil du helst ikke tale om dine problemer med venner. En terapeut kan også være behjælpelig i så fald.
6. Husk, om terapi har hjulpet dig tidligere. Hvis du har haft gavn af terapi før, kan dette hjælpe igen. Selvom du beslutter dig for at se en terapeut af en helt anden grund, er det godt at vide, at det har hjulpet tidligere og nu er muligt igen. Tænk over, hvordan du har haft gavn af terapi, og overvej alle måder, hvorpå terapi kan hjælpe dig med din nuværende situation.
7. Tænk over, om du kan lide at tænke og tale om dine problemer. Det er rimeligt at sige, at terapi måske ikke er den bedste behandlingsform for alle, og folk behandler og håndterer problemer på meget forskellige måder. Men hvis du har gavn af at tale om dine problemer, besvare spørgsmål og være ærlig over for andre, så kan terapi være nyttig.
Tips
- Glem ikke, at du godt er værdifulde. Vent ikke gennem tanker som, "Jeg lider i stilhed," eller, "De er ligeglade." Disse tanker kan føre dig ned ad en meget farlig vej. Folk bekymrer sig om dig, og ingen ønsker, at du skal lide, sikker ikke kun. Du fortjener at blive støttet og hjulpet.
Artikler om emnet "At vide, om du har brug for en terapeut"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
