At vide, om du har agorafobi

Omkring 5% af den samlede befolkning i V.s. har agorafobi, en angstlidelse, der bogstaveligt talt betyder `angst for kvadrater`. Du kan tænke på det som frygt for frygt eller frygt for at få et panikanfald i offentligheden. Agorafobi er dobbelt så almindelig hos kvinder som hos mænd. Det er karakteriseret ved stærk nervøsitet, når man møder en bekendt offentligt, under sociale lejligheder eller i ukendte situationer. At finde ud af om du har agorafobi er det første skridt mod at finde en løsning.

Trin

Del 1 af 3: Anerkendelse af offentlig adfærd forbundet med agorafobi

Billede med titlen Know if You Are Agoraphobic Trin 1
1. Pas på dit behov for kammeratskab i offentligheden. Folk, der har agorafobi har ofte brug for vejledning, når de skal til et nyt sted for dem, fordi de er bange for at rejse alene. Mennesker med agorafobi har ofte svært ved at gøre ting alene og falde til ro, når en ven eller partner er i nærheden.
  • Hvis tanken om at skulle i supermarkedet for at få en liter mælk gør dig angst, kan du have agorafobi.
Billede med titlen Know if You Are Agoraphobic Trin 2
2. Se om du tager faste ruter. Mennesker med agorafobi kan være bange for at gå til steder, der kan udløse frygt. En person med agorafobi kan begynde at kortlægge "sikre" daglige ruter, såsom at komme til og fra arbejde.
  • Hvis du finder dig selv at holde dig til én rute hjem og følger nøjagtig de samme veje og stier hver dag, fordi du er bange for at prøve nye, lider du muligvis af agorafobi.
  • Billede med titlen Know if You Are Agoraphobic Trin 3
    3. Sørg for ikke at isolere dig selv. Mennesker med agorafobi begrænser ofte antallet af steder, de går for at minimere chancen for at støde på noget, der kan udløse et panikanfald. Mennesker med agorafobi kan føle sig utilpas med at møde nye mennesker og opholde sig i `sikkerhedszoner` såsom deres hjem eller arbejdsmiljø. Hvis du har agorafobi, kan du opleve, at dit sociale liv føles en smule begrænset.
  • Du har måske gået i baren, til fester og i biografen med dine venner, foruden arbejde og skole, før du udviklede agorafobi. Som tiden gik, kan du blive mere bekymret over at få et panikanfald og stoppe med at gå til fester. Da skoleterminen sluttede, ansøgte du ikke igen, fordi du var bange for, at du kunne få et panikanfald i klassen. Nu ser du ikke dine venner så ofte, og du bruger så lidt tid som muligt på arbejdet. Denne form for adfærd kan indikere, at du har agorafobi.
  • Billede med titlen Know if You Are Agoraphobic Trin 4
    4. Find ud af, om du er bange eller nervøs, når du er i en menneskemængde.Bliver du forpustet, når du er i en stor gruppe mennesker i et supermarked, til en koncert eller på markedet? Du kan have agorafobi, hvis du bare tænker på store folkemængder udvikler nervøse tics såsom svedige hænder, overdreven bekymring, et pulserende hjerteslag og usammenhængende tanker.
  • Frygt for at få et anfald offentligt kan også være et symptom på agorafobi, selvom du faktisk ikke har et panikanfald.
  • Billede med titlen Know if You Are Agoraphobic Trin 5
    5. Vær opmærksom på en følelse af frygt eller nervøsitet, når du er i et begrænset rum. Paniksymptomer forbundet med agorafobi kan ramme, når du føler, at du ikke kan flygte.Udforsk, hvordan du har det, når du er i lukkede rum. At køre gennem tunneller i en bil eller et tog, eller sidde i en elevator, bus, fly eller tog kan give dig paniksymptomer eller et panikanfald.
    Billede med titlen Know if You Are Agoraphobic Trin 6
    6. Tænk på situationer, hvor du fandt på en undskyldning for at komme væk. Det er normalt for mennesker med agorafobi at frygte, at de ikke vil være i stand til at komme væk fra et bestemt sted, eller at de ikke vil være i stand til at undslippe en bestemt situation. Du kan dog føle dig skamfuld eller flov, hvis du skal finde på en undskyldning for at flygte fra en situation. For at skjule din frygt kan du lyve om, hvorfor du er nødt til at forlade en bestemt situation eller begivenhed så pludseligt.
  • For eksempel kan du få et agorafobisk angreb, når du deltager i en basketballkamp med en ven. I stedet for at fortælle ham eller hende, at mængden gør dig rastløs, så bed din ven om at gå hjem og gå tur med din hund. Ud over den slags undskyldninger vil du måske også lade som om du er syg for at slippe ud af en ubehagelig situation.
  • Del 2 af 3: Genkendelse af personlige symptomer på agorafobi

    Billede med titlen Know if You Are Agoraphobic Trin 7
    1. Læg mærke til, om der er en vedvarende følelse af rastløshed. Det vigtigste ved agorafobi er at bekymre sig om situationer og steder, du frygter, at du ikke vil være i stand til at undslippe. Når du er i sådan en situation (normalt et sted udendørs), kan du føle en følelse af frygt, som om noget forfærdeligt er ved at ske. Du skal have den slags følelser i mindst seks måneder, før du kan tale om agorafobi.
    • Nogle mennesker får også paniksymptomer eller panikanfald i situationer, der forårsager en følelse af angst. Under et panikanfald kan en person opleve en kombination af følgende: brystsmerter, følelsesløshed, svimmelhed, rysten, svedtendens, åndenød, kvalme, følelse uvirkelig eller flydende, følelse som om du mister kontrollen eller bliver skør, føler som du dø, følelsen af, at du er meget kold eller varm.
    Billede med titlen Know if You Are Agoraphobic Trin 8
    2. Genkend de situationer, der skræmmer dig. Der er meget specifikke typer frygt, som en person med agorafobi oplever. Ifølge DSM-V skal patienten føle frygt i to eller flere af følgende situationer for at afgøre, om patienten har agorafobi:
  • hvis du er i en stor menneskemængde eller venter i kø
  • hvis du befinder dig på et stort åbent område, såsom et marked/parkeringsplads
  • når du er i et begrænset rum, såsom en kaffebar eller en biograf
  • hvis du bruger offentlig transport, såsom bus, tog, fly eller færge
  • når du går ud alene
  • Billede med titlen Know if You Are Agoraphobic Trin 9
    3. Genkend, når du er bange for at være alene. Hvis du ikke kan lide at være alene, fordi du måske går i panik og udvikler åndenød, pulserende hjerteslag og de tågede tanker, der er forbundet med et agorafobisk anfald, så kan du have agorafobi.Pas på stærkere følelser af frygt, når du er alene.
  • Der er to slags frygt, der kan opstå, når man er alene. En art er forbundet med agorafobi. Den anden type frygt er en, der udvikler sig, fordi personen er alene og føler sig sårbar over for angreb fra rovdyr. Dette er ikke symptomatisk for agorafobi. Korrekt identifikation af ens egne følelser er vigtigt for at afgøre, om de har agorafobi.
  • Billede med titlen Know if You Are Agoraphobic Trin 10
    4. Undersøg dine risikofaktorer for agorafobi. Kvinder og personer under 35 år har høj risiko for at udvikle agorafobi. Andre risikofaktorer omfatter:
  • at have en anden lidelse, såsom panikangst eller en anden type fobi.
  • føler sig nervøs eller angst det meste af tiden
  • går igennem noget stressende, såsom at miste sin far eller mor, blive angrebet eller misbrugt
  • kommer fra en familie, hvor agorafobi er almindelig (for eksempel hos en slægtning)
  • at være deprimeret
  • stofmisbrug
  • Del 3 af 3: Behandling af agorafobi

    Billede med titlen Know if You Are Agoraphobic Trin 11
    1. Rådfør dig med din læge om medicin. Agorafobi bør ikke kun behandles med stoffer; en kombination af medicin og terapi kan være nyttig. Almindelige medicin, der bruges til at behandle agorafobi omfatter:
    • Antidepressiva. Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI`er), såsom paroxetin og fluoxetin, kan hjælpe, hvis du ud over din agorafobi også har panikanfald. Andre muligheder omfatter tricykliske antidepressiva og MAO-hæmmere.
    • Anxiolytika (angst-reducerende medicin). Medicin såsom benzodiazepiner kan give dig en følelse af ro inden for kort tid efter at have taget dem. De kan dog være vanedannende. Derfor er det bedst kun at bruge disse typer stoffer i nødstilfælde, såsom under et panikanfald.
    Billede med titlen Know if You Are Agoraphobic Trin 12
    2. Gå i terapi. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er den mest effektive behandlingsform for agorafobi. Denne teknik blander kognitiv terapi (som understreger, at visse måder at tænke på forårsager psykologiske problemer) med adfærdsterapi (som understreger individets evne til at ændre adfærd, der er skadelig for dem).
  • En effektiv CBT-kur vil vare flere uger med sessioner på cirka 50 minutter. Din psykiater vil hjælpe dig med at bearbejde dine oplevelser med din agorafobi i en bestemt uge, og du vil blive bedt om at analysere dine etablerede tanke- og handlemønstre.
  • I sidste ende vil du blive bedt om at udsætte dig selv for stadig mere udfordrende niveauer af social interaktion, så du kan fjerne fra dit sind de følelser og tanker, som din agorafobi inspirerer dig. Først går du måske på markedet i 15 minutter, så 30 minutter, så en time og så videre, indtil du vænner dig til sociale situationer igen.
  • Billede med titlen Know if You Are Agoraphobic Trin 13
    3. Omprogrammer dit sind. Agorafobi er resultatet af, at din hjerne fortæller dig usandheder: "Du er fanget," "Det er ikke sikkert her," eller "Du bør ikke stole på nogen.Aktivt at modificere og afvise dine misforståelser kan hjælpe dig med at klare agorafobi. Det første skridt til at omprogrammere dit sind er at erkende, at du har en psykisk lidelse, og at de tanker eller signaler, du modtager, ikke er rigtige.
  • For eksempel, hvis dit sind fortæller dig, at du skal blive bange, fordi faren er nær, så skal du få yderligere information. Tænk på de tidligere panikanfald, du har haft, og husk dig selv, at du overlevede og udholdt dem uden at have varig skade eller død (en almindelig frygt blandt mennesker med agorafobi).
  • Billede med titlen Know if You Are Agoraphobic Trin 14
    4. Brug ikke-undvigende mestringsstrategier. Ikke-undvigende mestringsstrategier (eksponering) tvinger dig til at håndtere situationer, der virker truende for dig. For ikke længere at føle frygt i situationer, der stadig volder dig uro i øjeblikket, bliver du nødt til selv at opleve disse situationer. Først efter at have passeret gennem frygtens ild kan du blive genfødt, som en føniks, ny og med et helbredt sind.
  • For eksempel, hvis du føler en bølge af frygt komme på, eller er bange for, at det vil ske under en baseballkamp, ​​bør du først prøve at deltage i en lokal ungdomskamp i 15 til 20 minutter. Hæv barren hver gang ved at være der i 30 til 40 minutter ved næste kamp, ​​derefter 60 til 70 minutter, og så videre. Ender med at gå til et voksenspil i flere omgange.
  • Vær ærlig over for dig selv om dit indre fredsniveau. Dit mål bør ikke være at forårsage et agorafobisk panikanfald, men at identificere den trigger, der forårsager angrebene uden faktisk at have et angreb. Prøv ikke at forhaste denne proces ved at udsætte dig selv for en for stærk trigger for tidligt. Arbejd trinvist og hold en journal over, hvordan du har det efter hver eksponering, så du kan måle dine fremskridt.
  • Advarsler

    • Aftal tid hos en psykiater eller psykolog, hvis du har mistanke om, at du lider af denne spændingslidelse.

    Оцените, пожалуйста статью