
Tab af interesse eller mangel på glæde ved daglige aktiviteter
Afvisende tanker om dig selv
Dårlig koncentration 
ubeslutsomhed
Vrede eller ærgrelse over for andre
Bekymrings- eller negative tanker
At bekymre sig overdrevent eller være angst 

Sløvhed eller træthed
Ændring af søvn
Ændring i appetit og vægt
Generel sløvhed, der kan føre til katatoni 
Nedsat øjenkontakt
At trække sig tilbage fra sociale aktiviteter 
Grædende hurtigt og trist ansigtsudtryk 

Skriv alle de symptomer ned, du tror, du har, selvom de virker uafhængige. Skriv al den medicin du tager, da den også kan give symptomer. Hvis det er muligt, lav en liste over alle bivirkninger af al medicin. Lav et kort overblik over psykiske sygdomme, der kører i din familie. Depression ser ud til at være genetisk, så hvis du har slægtninge, der lider af det, kan du være mere tilbøjelig til at være det. Beskriv omstændigheder eller oplevelser fra dit liv, der kan være årsagen til depressionen, såsom en traumatisk oplevelse eller en skræmmende begivenhed. 

Små udsving i vægt er normalt i en sund krop. Men hvis disse ændringer bliver ekstreme, hvad enten det drejer sig om vægttab eller øget vægt, kan det være en indikation af depression. Ændringer i appetit, der resulterer i store fysiske ændringer, er problematiske. Dette kan være sult eller overspisning. Men lejlighedsvis trang eller ændring af præferencer er ingen grund til panik. Kronisk søvnløshed er forbundet med depression. Det betyder, at du vil have problemer med at falde i søvn i længere perioder, ikke en gang imellem i en dag eller to. 




At vide, om du er deprimeret
Indhold
Depression er en almindelig psykisk lidelse, som kan have en enorm indflydelse på den daglige funktion. Med både psykiske og fysiske symptomer kan det hurtigt blive overvældende. Med en vis viden om sygdommen kan der heldigvis sagtens gøres noget ved det.
Trin
Metode 1 af 3: Genkendelse af symptomerne
1. Diagnostiser de psykologiske symptomer. Depression viser sig både fysisk og mentalt, så det er vigtigt først at genkende ændringerne i din mentale og følelsesmæssige funktion. Disse kunne omfatte følgende:
- at være trist hele tiden









2. Genkend selvmordstanker. Selvom du ikke nødvendigvis behøver at have selvmordstanker i depression, er de symptomer på sygdommen. Disse kan føre til selvmordsforsøg.
3. Diagnostiser de fysiske symptomer. Depression fører til alle mulige ændringer i din krop og din adfærd. Læger ser ofte følgende som følge af sygdommen:








4. Lav en liste over ting, der bekymrer dig. At tage en liste med dig til din læge vil ikke kun hjælpe dig med at organisere dine tanker, men det vil også hjælpe lægen med at stille en præcis diagnose.
Metode 2 af 3: Forskellen mellem en depression og en dukkert

1. Vid, at ændringer i din mentale tilstand er normale og vil ske fra tid til anden. Men ekstreme ændringer kan føre til depression.
- At være ked af det i ny og næ er helt normalt og intet at bekymre sig om. Men hvis du er kronisk trist og aldrig kan nyde noget, er det et tegn på depression.
- Ekstrem ubeslutsomhed er et symptom på klinisk depression. Dette er anderledes end at være usikker på dig selv og kan vise sig som en lammende frygt for at træffe den forkerte beslutning.
- At skifte hobbyer eller interesser er meget normalt, selvom du ikke har depression. Men hvis disse ændringer bliver ved med at ske og resulterer i et fuldstændigt tab af interesse eller fornøjelse, kan det være et mere alvorligt symptom.

2. Adfærdsændringer eller ændringer i din fysik betyder ikke nødvendigvis et problem i din mentale funktion.

3. Undersøg muligheden for dystymi. Dystymi er en mild form for depression, der varer mindst to år. Se det som midten mellem en rigtig depression og en dukkert.
Metode 3 af 3: Hvad skal du gøre, hvis du tror, du kan lide af depression

1. Gå til din læge. Hvis du ikke er sikker på din følelsesmæssige tilstand, kan en læge hjælpe dig med at stille en diagnose.

2. Find en psykolog eller terapeut. Terapi er den mest effektive måde at behandle klinisk depression på, fordi den hjælper dig med at finde mulige årsager og overvinde dine negative følelser og usikkerhed. Et godt forhold til din behandler kan hjælpe i denne proces.

3. Åbn op for en ven. Vær ærlig omkring dine problemer, det kan være helende for dig og styrke venskabet.

4. Stol på din evne til at overvinde depressionen. Selvom en psykisk sygdom kan være meget udmattende, kan det give dig en masse styrke at overvinde den. At søge hjælp fra andre gør dig ikke svagere, men giver dig snarere mulighed for at få succes i din indsats for at blive bedre.
Tips
- Hvis du har været deprimeret i længere tid, kan det tage lang tid at komme over det. Forvent ikke øjeblikkelige resultater.
- Mål ikke dine fremskridt og succes i forhold til andre mennesker. Din krop og sind er unik, så healingen vil også være det.
- Prøv naturlige midler mod depression. Motion, nok sollys og fysisk berøring kan frigive endorfiner, der kan lindre depression.
Advarsler
- Narkotika og alkohol ser ud til at give øjeblikkelig lindring af depression, men gør det kun værre i det lange løb. Hvis du bruger stoffer eller alkohol til at kontrollere din depression, skal du stoppe med det samme og tale med din læge om mulige behandlinger.
- Hvis du tager medicin for din depression, skal du ikke stoppe, så snart du ser resultater. Ofte tager det længere tid, så vent til din læge siger, du kan stoppe.
- Gå ikke i panik, hvis du får tilbagefald igen. Selvom det er normalt at have op- og nedture, skal du tale med din læge, hvis du er bekymret for dit mentale helbred.
- Skjul ikke dine symptomer for din læge. En anden sygdom, der ligner depression, bipolar lidelse, har mange af de samme symptomer, men med perioder med ekstrem energi og eufori, megalomani og ekstreme humørsvingninger. Husk også at nævne dette, hvis du genkender dette.
Artikler om emnet "At vide, om du er deprimeret"
Оцените, пожалуйста статью
Populær