

Bertie Wooster, en ung engelsk aristokrat. Jeeves, Bertie .s tjener. Florence Craye, Bertie .`s forlovede. Willoughby, Berties onkel. Edwin, Florences teenagefætter. 
For eksempel: "`Jeeves Takes Charge` handler om en ung, aristokratisk lufthoved (Bertie Wooster), der forsøger at sabotere udgivelsen af sin onkels stødende erindringer for at glæde sin forlovede. I mellemtiden forsøger Berties tjener, Jeeves, at bryde Berties forlovelse." 
s.G. For eksempel var Wodehouse en klassisk uddannet forfatter, der voksede op i England i de sene victorianske og edvardianske perioder. I 1910`erne boede og arbejdede han i New York som forfatter, tekstforfatter og dramatiker. Hans historier kombinerer referencer til klassisk vestlig litteratur med referencer til moderne britisk og amerikansk popkultur. 
Bemærk de mulige vigtige sociale og politiske spørgsmål i perioden, og de mulige populære kunstbevægelser. Store kulturelle og politiske bevægelser afspejles ofte i noveller, uanset om de er bevidste eller mere subtile. For eksempel foregår "Jeeves Takes Charge" i begyndelsen af 1910`erne i det landlige England, men blev udgivet i Amerika i de første år af Første Verdenskrig (før Amerika var involveret i krigen). Historien bruger humoristiske stereotyper om engelske aristokrater og undgår referencer til moderne historiske begivenheder. 
Hvis du ikke er sikker på en histories målgruppe, kan den måde, den udgives på, give dig lidt indsigt. For eksempel blev "Jeeves Takes Charge" udgivet i "The Saturday Evening Post", et ugentligt underholdningsmagasin for amerikanske voksne. Historien blev skrevet for at appellere til en målgruppe af middelklasse amerikanske voksne. 
For eksempel foregår det meste af `Jeeves Takes Charge` i Easeby Hall, en fiktiv ejendom i Shropshire, England. Wodehouse beskriver ikke omgivelserne meget detaljeret, men skaber et indtryk ved at formidle små detaljer (f.eks. gemmer Bertie sig bag ridderlig rustning i sin onkels bibliotek, mens han venter på at stjæle manuskriptet). 
For eksempel er `Jeeves Takes Charge` indstillet til sommertid, "for omkring en halv snes år siden." Hvis vi antager, at det betyder 6 år før historien blev udgivet, så foregår historien i 1910. Der er også andre ledetråde til den generelle tidsperiode, såsom referencer til telegrafer og Berties brug af periodeslang (såsom "rummy", der betyder "mærkeligt" eller "en frost", der betyder "en fiasko"). Nogle historier kan have en historisk ramme, der er ændret eller afbrudt i historiens struktur. I disse tilfælde skal du se på den effekt, den opbrudte eller ikke-lineære indstilling kan skabe. 
For eksempel, hvis `Jeeves Takes Charge` blev sat i 2018, hvor sandsynligt ville det så være, at en ung mand som Bertie ville have en personlig tjener som Jeeves? Hvordan ville Bertie stjæle sin onkels manuskript på et tidspunkt, hvor de fleste dokumenter er skrevet og sendt digitalt? 

I `Jeeves Takes Charge` er hovedkonflikten mellem Bertie og Jeeves. De 2 karakterer befinder sig i en magtkamp, der starter i det små (f.eks. uenighed om, hvad Bertie skal have på) og kommer til et bristepunkt, da Jeeves bryder Berties forlovelse med Florence. 
For eksempel, i begyndelsen af "Jeeves Takes Charge", begynder Bertie kort med at forklare sit forhold til Jeeves. Dette danner grundlaget for resten af historien. 
Rising Action: Bertie besøger sin onkel, ansætter Jeeves og stjæler sin onkels manuskript. Climax: Jeeves opsnapper manuskriptet og sender det i al hemmelighed til forlaget, hvilket får Florence til at bryde forlovelsen. Faldende handling: Bertie er villig til at fyre Jeeves, men Jeeves overbeviser ham om, at Florence ikke var en god partner for ham. 
For eksempel, i "Jeeves Takes Charge", er konflikten løst, da Bertie beslutter sig for, at han stoler på Jeeves` dømmekraft - ikke kun om forlovelsen, men alle hans personlige anliggender. Dette kommer tilbage til det indledende afsnit af historien, hvor Bertie forklarer, at han er kommet til at stole på Jeeves` visdom. 
For eksempel har "Jeeves Takes Charge" et klart, lineært plot, der går fra punkt A til B i kronologisk rækkefølge. 
Fra hvilket perspektiv fortælles historien?? Er det perspektivet fra en af karaktererne i historien, eller en unavngiven iagttager? Er historien fortalt i første person (fortælleren kalder sig selv "jeg" og "mig") eller tredje person? Giver fortælleren en klar, direkte fortælling om begivenhederne i historien eller misforstår, hvad der sker, eller lyver endda bevidst for læseren (en upålidelig fortæller)? Er fortællerens perspektiv begrænset, eller forstår han eller hun alt, hvad der sker i historien?? 
Udseende (såsom højde, hårfarve, tiltrækningskraft, tøjstil). Personlighedstræk (såsom venlighed, kreativitet, fejhed, sans for humor). Talestil (såsom uformel eller formel, kort, poetisk). Andre karakteristika såsom alder, erhverv eller social status. 
Bertie Wooster er hovedpersonen og fortælleren i `Jeeves Takes Charge.Han er en humoristisk karakter snarere end en klassisk litterær helt, og han formår konsekvent ikke at nå sine mål. Han er en stereotype, der skal appellere til datidens amerikanske offentlighed. 
For eksempel i "Jeeves Takes Charge" fortæller Jeeves Bertie, at han saboterede sin forlovelse, fordi han tror, at Bertie ville være ulykkelig, hvis han var gift med Florence. Han påpeger også indirekte, at han har en mere egoistisk motivation; han har tidligere arbejdet for Florences familie og ønsker ikke at arbejde for hende igen. 
For eksempel i begyndelsen af "Jeeves Takes Charge" ser Bertie Jeeves som en dygtig tjener, men modstår Jeeves` forsøg på at rådgive ham. Efter at have indset, at han er enig med Jeeves om Florence, beslutter Bertie sig for, at det er bedre "Jeeves gør tankerne for mig." Når du ser på karakterudvikling, så tænk ikke kun på selve ændringen, men også på hvordan og hvorfor den ændring sker. Hvis du ikke tror, karaktererne har ændret sig eller udviklet sig, så tænk også på, hvorfor det kan være det. 

For eksempel indeholder "Jeeves Takes Charge" en reference til Thomas Hoods ballade "The Dream of Eugene Aram" (1831), i form af et citat, der huskes forkert af Bertie. Balladen diskuterer temaet mord, som Bertie sammenligner med sin forbrydelse; stjæle og ødelægge sin onkels manuskript. 
For eksempel, i slutningen af "Jeeves Takes Charge", fortæller Bertie Jeeves om at smide et ternet jakkesæt, som Jeeves ikke kan lide. Jeeves bemærker, at han allerede har smidt dragten væk. Dragten symboliserer Berties personlige handlekraft -- når han opgiver dragten, giver han også kontrol over sit liv til Jeeves (som alligevel havde kontrollen). 
Foreskygning, giver ledetråde om senere plotudvikling tidligt i historien. Ironi, hvor der er forskel på hvad en karakter siger og hvad han eller hun virkelig mener, eller mellem hvad han eller hun ønsker at opnå og hvad han eller hun virkelig opnår. Allegori, hvor begivenheder, karakterer eller baggrunden for historien formodes at afspejle en mere generel sandhed eller idé. 
Tonen i `Jeeves Takes Charge` er let og humoristisk. Wodehouse (forfatteren) ser begivenhederne i historien som overfladiske og fjollede. Han understreger karakterernes og situationernes humor ved at bruge dramatisk sprog og billedsprog. For eksempel sammenligner Bertie sig selv med en morder, der forsøger at skjule et lig, mens han forsøger at tænke på at ødelægge sin onkels manuskript. 

I `Jeeves Takes Charge` kombinerer Wodehouse formelt, poetisk, edwardiansk sprog med moderne slang for at skabe en unik, humoristisk stil. For eksempel: "Solen sank bag bakkerne, og myggene rodede bare rundt overalt, og alt duftede dejligt - som den faldende dug og så videre..." 

Hvilke ordsprog eller ordvalg skilte sig mest ud for dig? Hvilken karakter(r) kunne du lide mest eller mindst, og hvorfor? Hvilket øjeblik i plottet imponerede dig mest? Blev du overrasket over noget, der skete i den? Hvordan har du det med historien? Kan du lide det eller ej?? Føler du, at du har lært noget af det, eller har det på nogen måde fremkaldt stærke følelser hos dig? 
Fremkaldte denne historie de følelser, forfatteren ønskede at fremkalde hos læseren? Hvorfor ja eller nej? Er stilen unik og interessant? Føltes historien original? Var karaktererne og plottet veludviklet?? Var karakterernes handlinger forståelige?? 
For eksempel, hvis du vil argumentere for, at Wodehouse bevidst trak paralleller mellem Jeeves og Florence i "Jeeves Takes Charge", kan du støtte dette ved at citere dele af historien, der understreger disse paralleller. For eksempel, "Bertie siger tidligt om Jeeves, "...medmindre jeg var ret forsigtig og stoppede denne fyr, ville han allerede være chef for mig. Han så ud som en meget beslutsom irriterende fyr.Han er senere enig i Jeeves` vurdering af, at Florence "har et meget bestemt og vilkårligt temperament, helt anderledes end dit.".`" 
For eksempel kunne man sige, "`Jeeves Takes Charge` er en historie om en ung mand, der kæmper for at bevare sin egen handlefrihed og autonomi, da han bliver hængende i parallelle konflikter med 2 forskellige vigtige personer i sit liv: sin forlovede og sin tjener. Til sidst beslutter Bertie, at Florence er for kontrollerende og manipulerende. Ironisk nok vælger han at omfavne de samme egenskaber i Jeeves."
Analyse af en novelle
Indhold
Selvom det er relativt kort og enkelt, er der meget at opdage i en analyse af en novelle. Start med at opsummere, hvad historien handler om, og se derefter nærmere på aspekter af historien såsom kontekst, rammer, plot, karakterisering, tema og stil. Bring det hele sammen med en gennemtænkt kritik og opsummering af, hvad du tror, forfatteren forsøgte at opnå.
Trin
Del 1 af 4: At sætte historien i sammenhæng

1. Indsaml grundlæggende information om historien. At opsummere historien vil hjælpe dig med at organisere dine tanker og sikre, at du forstår historien. Start din analyse med at skrive følgende ned:
- Historiens titel
- Forfatterens navn
- Udgivelsesdatoen
- Hvor historien oprindeligt blev udgivet (f.eks. i en historiesamling eller et litterært magasin)
- Du kan f.eks. skrive, "Jeg er ved at analysere `Jeeves Takes Charge`, skrevet af P.G. Wodehouse, oprindeligt udgivet i "Lørdag Aftenposten" den 18. november 1916."

2. Identificer hovedpersonerne. De fleste noveller er drevet af karaktererne i dem. Tag dig tid til at identificere hovedpersonerne i historien og skriv dem ned. For eksempel, i `Jeeves Takes Charge` er hovedpersonerne:

3. Skriv et kort resumé af plottet. Når du har skrevet de grundlæggende detaljer ned, i et afsnit eller mindre, skal du skrive et resumé af, hvad historien handler om. Denne liste behøver ikke at beskrive alle dele af historien; prøv kun at beskrive historiens absolutte grundlag.

4. Undersøg forfatterens personlige og litterære baggrund. Ved at forstå sammenhængen i en novelle kan du få en masse indsigt i, hvorfor historien er skrevet, som den er. At lære om, hvem forfatteren var, og hvilke konventioner han eller hun var bekendt med, er en vigtig del af at sætte en historie ind i kontekst. At kende til forfatterens erfaringer og synspunkter, og hvilke filosofiske eller litterære bevægelser han eller hun var en del af, kan hjælpe dig til bedre at forstå, hvorfor han eller hun valgte at bruge bestemte temaer, plotpunkter og karaktertyper.

5. Lær om det tidspunkt og det sted, hvor historien blev skrevet. Udover at undersøge forfatterens baggrund, kan du bedre forstå historien ved at kende dens generelle historiske og geografiske kontekst. Selvom historien foregår et andet sted/tid end det sted og tidspunkt, hvor den er skrevet, vil historiens kontekst nødvendigvis påvirke dens temaer, sprog, stemning og synsvinkler.

6. Bestem målgruppen. En histories målgruppe vil påvirke forfatterens valg, når historien præsenteres. For eksempel vil en historie skrevet til børn sandsynligvis have en anden stemning, temaer og ordforrådsniveau end en historie skrevet til voksne. Tænk over, hvem forfatteren skrev for, mens du analyserer.

7. Identificer de fysiske rammer. De rammer, som en historie foregår i, giver en atmosfære og er med til at gøre begivenhederne i historien mere realistiske. Prøv at identificere, hvor historien foregår specifikt, og tænk over, hvordan forfatteren skaber rammerne. Spørg dig selv, hvad rammerne kan betyde for historiens karakterer og læsere, om omgivelserne motiverer karaktererne, og hvilken symbolsk betydning det kan have.

8. Se på de historiske rammer. Tiden, hvor en historie udspiller sig, kan også være meget vigtig. Selvom forfatteren måske ikke siger specifikt, hvornår historien finder sted, kan du normalt få en god idé om den ved at se på spor som det sprog karaktererne bruger, referencer til historiske begivenheder eller popkultur og endda beskrivelser af kostumer og teknologi .

9. Bestem, hvordan omgivelserne påvirker historien. En måde at gøre dette på er at tænke over, hvordan historien kunne være anderledes, hvis den var sat i andre omgivelser. Ville stemningen i historien føles den samme? Ville historiens begivenheder og temaer passe ind i andre rammer?? Hvordan er karaktererne og deres overbevisninger og handlinger påvirket af deres historiske, kulturelle og geografiske kontekst?
Del 2 af 4: Evaluering af plot og karakterisering

1. Nævn de vigtigste begivenheder i plottet. Plottet er den række af relaterede begivenheder, der udgør historien. På grund af deres korte længde fokuserer handlingerne i de fleste noveller på et relativt lille antal nøglebegivenheder. Start med at lave en liste over nøglebegivenheder i historien for at forstå plottet i en novelle. For eksempel i `Jeeves Takes Charge` er de vigtigste begivenheder i plottet:
- Berties forlovede, Florence, beder Bertie om at stjæle og ødelægge manuskriptet til hans onkels erindringer, fordi hun bekymrer sig om, at det i morgen vil forårsage en skandale.
- Bertie stjæler manuskriptet, men Florences bror fanger ham og fortæller onklen om det.
- Jeeves tager manuskriptet, før Berties onkel kan finde det. Bertie tror, at Jeeves opbevarer manuskriptet sikkert, men i virkeligheden har han allerede sendt det videre til forlaget.
- Florence bryder forlovelsen, da hun finder ud af, at erindringsbogen er blevet udgivet. Bertie er først vred, men Jeeves overbeviser ham om, at han ville have været ulykkelig, hvis han havde giftet sig med Florence.

2. Identificer hovedkonflikten. De fleste plot involverer en større konflikt. Konflikt i en historie er en dramatisk kamp mellem to modsatrettede kræfter. Dette kan være en strid mellem to karakterer (ekstern konflikt) eller en kamp mellem en enkelt karakters modsatte ønsker (intern konflikt). En novelle kan indeholde flere konflikter, men der er normalt kun én hovedkonflikt, der definerer historien.

3. Søg efter udstilling. Mange historier bruger udlægning, som er baggrundsinformation, der hjælper med at sætte scenen op og hjælper læseren med bedre at forstå, hvad der sker. Mens udlægning kan bruges gennem hele historien, vil det meste af det sandsynligvis være i begyndelsen, før den `opstigende handling`, hvor hoveddelen af historien sker.

4. Opdel plottet i dets hoveddele. Traditionelle plot kan opdeles i en særskilt begyndelse, midte og slutning, også kendt som "stigende handling", "klimaks" og "faldende handling.".Men husk på, at disse 3 dele ikke nødvendigvis vil være afbalancerede, især i noveller, hvor historien for det meste kan være skyhøje handling. Noveller ender som regel med et klimaks, så læseren pludselig får indsigt i noget. En mere traditionel struktur, som kan ses i `Jeeves Takes Charge`, kan opdeles som følger:

5. Find opløsningen. Selvom ikke alle historier har en klar opløsning, er dette et almindeligt element i mange noveller. Opløsningen kan være en kort forklaring på, hvad der skete efter begivenhederne i historien, eller den kan afslutte de ufærdige historielinjer, der er tilbage efter den faldende handling. En opløsning kan også på en eller anden måde komme tilbage til begyndelsen af historien.

6. Analyser historiens struktur. Tænk over, hvordan plottet er struktureret efter at have identificeret centrale plotpunkter. Er historien præsenteret i kronologisk rækkefølge, eller springer den frem og tilbage i tiden? Begynder historien før de vigtigste begivenheder, eller midt i dem (i medier res)? Har historien en åben slutning, eller er der en pæn opløsning? Tænk derefter over, hvorfor forfatteren komponerede plottet på denne måde, og hvilken effekt og mening der kan uddrages af strukturen.

7. Vurder historiens perspektiv. Perspektiv er et vigtigt aspekt af en historie, fordi det giver den linse, hvorigennem læseren ser begivenhederne, karaktererne og temaerne i historien. Når du undersøger en histories perspektiv, skal du altid spørge dig selv, hvorfor forfatteren har truffet bestemte valg, og hvorfor de betyder noget. Du kan endda tænke på, hvordan en historie ville være anderledes med et andet perspektiv, og hvilken effekt det ville have på læseoplevelsen. Overvej følgende spørgsmål, mens du læser historien:

8. Identificer hovedpersonernes hovedpersoner. Karaktererne er den vigtigste del af de fleste noveller. Plottet udvikler sig fra deres handlinger. Mens du læser historien igennem, så tænk over, hvad der definerer hver af karaktererne for dig, og hvorfor du tror, forfatteren gav dem disse træk. Karakteristika kan for eksempel være:

9. Bestem, hvilken rolle hver karakter spiller i historien. Hver karakter bør hjælpe historien på den ene eller anden måde. Du kan definere deres roller baseret på, hvordan de interagerer med andre karakterer, eller hvordan deres handlinger udløser begivenhederne i historien. For eksempel:

10. Evaluer hver karakters motivationer. Karakterer bør have klare motivationer, så deres handlinger i en historie er forståelige. Motivationer bestemmer, hvordan en karakter tænker, handler og taler. Nogle gange er disse motiver klart angivet. I andre tilfælde kan de være mere subtilt skjulte. Tænk over, hvorfor hver karakter opfører sig, som han eller hun gør, og hvad de forsøger at opnå.

11. Udforsk, hvordan karakterer ændrer sig gennem historien, og om de overhovedet gør det. I nogle noveller udvikler karaktererne sig, efterhånden som plottet skrider frem; for eksempel at lære noget nyt om sig selv eller opleve en ændring af tro eller holdning. Men mange andre noveller viser, at karaktererne i dem forbliver de samme, hvor forfatteren blot maler et billede af en karakter, i stedet for at vise karakterens fulde udvikling, hvilket er mere almindeligt i romaner.
Del 3 af 4: Udforskning af temaer, atmosfære og stil

1. Bestem, hvad hovedtemaerne i historien er. Temaer er de vigtigste ideer, som forfatteren forsøger at formidle eller reflektere over i historien gennem begivenhederne i plottet eller karakterernes handlinger. Temaer kan være ting som moralske eller etiske spørgsmål eller ideer om samfundet eller den menneskelige natur. Temaer i en novelle kan være indlysende eller subtile, og en historie kan have flere temaer.
- For eksempel er et vigtigt tema i `Jeeves Takes Charge` karakteren af magt og autoritet i et herre-tjener forhold. Bertie er chef for Jeeves, men Jeeves har mere magt i forholdet takket være hans intelligens og relativt stærke personlighed.

2. Undersøg historien for referencer og hentydninger. Referencer og hentydninger er med til at skabe stærke associationer ved at forbinde begivenheder, karakterer eller genstande i historien til andre værker eller ideer, som er velkendte for læseren. Referencer kan være eksplicitte (f.eks, "som Shakespeare sagde..."), eller indirekte (for eksempel kan historien henvise til `A Christmas Carol` af Charles Dickens gennem en karakter, "Bah, humbug!" at sige).

3. Identificer symbolik og billedsprog. Mange forfattere bruger symbolik og billedsprog til at formidle ideer. Symbolisme er at bruge et fysisk objekt eller endda en person til at repræsentere en abstrakt idé (f.eks. at bruge en hvid rose til at repræsentere kyskhed eller uskyld). Billedsprog er brugen af ord til at skabe et mentalt billede, som kan være bogstaveligt eller figurativt.

4. Se efter andre litterære instrumenter. En historie kan også bruge en række andre litterære værktøjer til at formidle sine vigtige temaer og ideer. Tænk over, om historien, du analyserer, bruger værktøjer som disse:

5. Bedøm tonen i historien. Tonen handler om forfatterens holdning til historien og personerne i den. Tonen kommer til udtryk på en række forskellige måder, såsom med ordvalg, billedsprog, perspektiv og indhold. Mens du læser, tænk på den tone, forfatteren forsøger at formidle.

6. Definer stemningen i historien. Atmosfære handler om de følelser, som historien vækker i dig (læseren). Atmosfæren i historien bestemmes hovedsageligt af stykkets tone, men kan også skabes af historiens omgivelser, tema og sprog. Tænk over, hvordan historien fik dig til at føle, da du læste den. Var du nødt til at grine? Har du nogensinde følt dig trist, ked af det eller væmmet dig??

7. Se på historiens stil. Stil handler hovedsageligt om forfatterens måde at bruge sproget på. For eksempel kan en historie skrives på en uformel eller poetisk måde. Den kan være langhåret eller kortfattet. Stil kan påvirke tonen og stemningen i historien og kan være med til at bestemme, hvordan du ser karaktererne og plottet.
Del 4 af 4: At skrive din analyse

1. Start med et speciale. Dette er en kort opsummering af det vigtigste argument, du vil fremføre om historien. Angiv tydeligt i en eller to sætninger, hvad dit essay vil handle om. Sæt dit speciale til sidst i et kort indledende afsnit, som kan indeholde grundlæggende oplysninger om historien og/eller et resumé af opgaven.
- For eksempel, "`Jeeves Takes Charge` af P.G. Wodehouse er en af de tidligste noveller med Bertie Wooster og hans tjener, Jeeves, som med tiden ville blive ikoniske figurer i den komiske engelske litteraturs kanon. Denne historie bruger humor og dramatisk ironi til at udforske temaer om handlefrihed, autoritet og karakteren af interpersonelle forhold.”
- Dit speciales form og indhold kan afhænge af opgaven. Hvis du for eksempel har brug for at besvare et specifikt spørgsmål om historien, skal du sørge for, at din afhandling adresserer det spørgsmål.

2. Beskriv dit helhedsindtryk af historien. Når du har analyseret delene af historien, kan du få et stærkere indtryk af, hvad historien er, og hvad du synes om den. Reflekter kort over historien, og tænk over, hvilke aspekter af den der imponerede dig mest. For eksempel:

3. Diskuter, om du synes, historien er vellykket. Tænk kritisk over historien. Der er mange forskellige kriterier, du kan bruge til at afgøre, om historien er god eller effektiv. Du kan for eksempel spørge dig selv:

4. Støt dine argumenter med beviser. Hvis du argumenterer om historien, er det vigtigt at understøtte det med konkrete eksempler. Du kan trække beviser fra selve historien (for eksempel ved at citere eller omskrive en del af bogen, der understøtter dit argument) eller fra historiens eksterne kontekst (for eksempel ved at bruge information om forfatteren eller paralleller til moderne litteratur).

5. Opsummer din fortolkning af, hvad forfatteren ønskede at sige. Et grundlæggende resumé af din fortolkning af historien er en god måde at afslutte din analyse på. Tænk over, hvad historien handlede om, på en måde dybere end selve plottet. Tænk over, hvordan forfatteren har brugt omgivelser, plot, sprog, tone, symbolik, hentydning og andre litterære værktøjer til at formidle historiens vigtige temaer eller ideer. Hvordan kom disse elementer sammen for at skabe meningen med historien?
Tips
- For flere teorier og måder at analysere noveller på, læs "The Philosophy of Composition" af Edgar Allan Poe, som kan findes gratis online.
Artikler om emnet "Analyse af en novelle"
Оцените, пожалуйста статью
Populær