Gratis trin for trin instruktioner 
Selvom det er bedre at læse teksten mindst to gange, kan det være sværere med længere tekster. I så fald kan du genlæse svære passager i bogen. 
Brug for eksempel en gul highlighter til at fremhæve hovedideerne og en orange highlighter til at fremhæve de understøttende detaljer. Til fiktion, brug en anden farvet highlighter til passager relateret til hver hovedperson. 
For en fiktiv tekst skal du skrive navnene og grundlæggende oplysninger om karaktererne ned. Bemærk også symbolikken og brugen af litterære virkemidler. For en faglitterær tekst skal du skrive vigtige fakta, tal, metoder og data ned. 
Antag, at du skal opsummere hvert kapitel i en roman. På den anden side opsummerer du hvert afsnit i en lille artikel. 
Hvad får jeg ud af stykket? Hvad synes jeg om emnet? Underholder eller informerer denne tekst mig? Hvad skal jeg med disse oplysninger nu?? Hvordan gælder denne tekst for det virkelige liv? 
For et fiktivt værk skal du skitsere historiens plot, samt alle de vigtige detaljer og litterære hjælpemidler. For en faglitterær tekst skal du fokusere på hovedpunkterne, beviser og understøttende detaljer. 
Disse analyser er nemme at finde med en hurtig internetsøgning. Indtast blot navnet på din tekst efterfulgt af ordet `analyse`. 
En novelle kan have et eller to temaer, mens en roman kan have flere. Hvis teksten har forskellige temaer, kan de være relaterede. For eksempel kunne nogle temaer i en SF-roman være noget som: `teknologi er farlig` og `samarbejde kan overvinde tyranni`. 
Vær opmærksom på karakterens ord, handlinger og tanker. Tænk over, hvad de formidler om karakteren, samt mulige temaer. Vær opmærksom på symbolik, metafor og brugen af andre litterære virkemidler. 
Du kan bruge disse citater til at understøtte dine egne udsagn om teksten, når du skriver et analyseessay. 
For eksempel: Edgar Allan Poes forstærkede bevidst effekten af sine digte og historier med sin skrivestil. Hvis du skulle analysere en af hans tekster, kan du overveje hans individuelle stil. Et andet eksempel er Mark Twain, der bruger dialekt i sin roman `Pudd`nhead Wilson` for at vise forskellene mellem slaveejere og slaver i det dybe syd. Twain bruger ordvalg og sætningsstruktur til at vise, hvordan sprog kan bruges til at skabe et skel i samfundet, samt til at kontrollere en del af befolkningen. 
Almindelige toner er triste, højtidelige, mystiske, humoristiske eller sarkastiske. Tone kan ikke kun være en indikation af, hvad der sker i teksten, men også af større temaer. The Wonderful Wizard of Oz` skifter tone, for eksempel da Dorothy forlader Kansas og bliver transporteret til Oz. Dette ses i filmen ved ændringen af farve, men i romanen er det etableret ved ændringen af tone. 
Brugen af jargon og fagsprog viser, at forfatteren skriver for mennesker inden for et bestemt felt. Måske forsøger forfatteren at give instruktioner eller præsentere forskningsideer. Hvis du ikke er sikker på en forfatters tilsigtede målgruppe, kan tekniske termer og jargon være en god indikator. Tonen er stemningen i en tekst. For eksempel kan en forsker bruge en formel, professionel tone til at præsentere sine forskningsresultater, mens en forfatter kan bruge en afslappet, afslappet tone, når han skriver en tidsskriftsartikel. 
Hvis du har problemer med at bestemme forfatterens argument, så tjek de beviser, han giver i teksten. Hvilke ideer understøttes af beviserne? Dette kan hjælpe dig med at finde argumentet. Eksempel: Udsagnet kunne lyde: "Baseret på data og casestudier er vælgerne mere tilbøjelige til at vælge en kandidat, de kender, hvilket understøtter ideerne om rationel valgteori.".Argumentet her går ind for rationel valgteori. 
For eksempel kan evidens, der inkluderer forskning og statistik, give megen støtte til et argument, men anekdotiske beviser kan resultere i et svagt argument. Du kan beskrive beviset med dine egne ord, men det er måske ikke nødvendigt. 
For eksempel kan du markere fakta og meninger med forskellige farver. Du kan også lave et diagram med fakta på den ene side og meninger på den anden. For eksempel kan skribenten sige: "Ifølge undersøgelsen kigger 79 % af folk på en stemmeseddel for at finde de navne, de kender.". Stemmesedler er tydeligvis ikke designet til at vække vælgernes interesse.` Den første sætning er fakta, mens den anden sætning er en mening. 
For eksempel kan du opleve, at artiklen om rationel valgteori indeholder få statistikker, men en masse anekdotisk bevis. Dette kan få dig til at stille spørgsmålstegn ved forfatterens argument, hvilket betyder at forfatteren sandsynligvis ikke nåede sit mål. 
Du kan skrive: `I begyndelsen af historien vågner hovedpersonen, bange for dagen forude. Hun ved, at hun skal ud af sengen, men hendes sygdom afholder hende fra at rejse sig.` 
For eksempel: "For at vise kampen skriver forfatteren: Jeg faldt tilbage i sengen og følte, at madrassen sugede mig længere ned. ` Et andet eksempel: `I Frankenstein slipper Victor ud af sine problemer ved ofte at gå ud i naturen. Efter at have været ude i naturen i to dage, siger Victor: Gradvist genoprettede den rolige og himmelske scene mig... (Shelley 47).` 
Du kan skrive: `I denne passage bygger forfatteren på metaforen om en sygdom, der fungerer som kviksand, og viser, hvordan hovedpersonen kæmper for at komme ud af sengen. Trods kamp for at rejse sig, føler hovedpersonen, at han synker længere og længere ned i sengen. Desuden bruger forfatteren førstepersonsperspektivet til at hjælpe læseren med at forstå hovedpersonens tanker og følelser om sin sygdom.`
Analyse af en tekst
Indhold
I løbet af dit studie forventes du at analysere en masse tekster. At analysere en tekst på egen hånd kan være meget skræmmende, men det bliver nemmere, når du ved, hvordan det skal gøres. Før du analyserer en tekst, skal du først studere den grundigt. Så skal du skræddersy din analyse til skønlitteratur eller faglitteratur. Til sidst kan du eventuelt skrive en analyse.
Trin
Metode 1 af 4: At studere teksten
1. Skriv væsentlige spørgsmål eller læringsmål til teksten. I mange tilfælde vil disse blive givet af din lærer. Hvis ikke, så tænk over, hvorfor du læser teksten, hvad du håber at få ud af den, og hvordan du vil bruge teksten. Prøv at tage fat på de væsentlige spørgsmål eller mål, mens du læser.
- Beskriv dine svar på disse spørgsmål eller mål i dine tekstnoter.
2. Læs teksten. Det er svært at analysere en tekst, du ikke har læst! Læs teksten langsomt og omhyggeligt. Mens du læser, skal du kigge efter indhold, der adresserer dine væsentlige spørgsmål eller mål. Du skal sandsynligvis læse teksten flere gange for at forstå den fuldt ud.
3. Anmærk teksten ved at fremhæve og skrive i margenen. At kommentere er at fremhæve en tekst for at hjælpe dig med at forstå den. Brug forskellige farvede highlightere til at fremhæve vigtige passager i teksten. Du kan også understrege passager. Læg dine noter, ideer og korte resuméer i margenen.
4. Tag noter, mens du læser. Skriv svarene på dine væsentlige spørgsmål eller mål ned, ideer teksten fremkalder og vigtig information fra teksten. Sørg for at nedskrive hovedideerne og eventuelle understøttende detaljer fra teksten.
5. Opsummer hver del af teksten. Når du har en idé om tekstens struktur, vil det at skrive korte resuméer hjælpe dig med bedre at forstå, hvad forfatteren siger. Hvis teksten har dele, skal du bruge det eksisterende format til at oprette dine resuméer. Ellers kan du opsummere hvert afsnit eller hvert par afsnit.
6. Skriv din egen reaktion på teksten. Hvordan du tænker om teksten, kan hjælpe dig med at analysere den. Du skal dog ikke basere hele din analyse på dine egne tanker. Overvej dit svar sammen med resten af din analyse. Stil dig selv følgende spørgsmål for at hjælpe med at forme dit svar:
7.Lav et overblik over teksten. En oversigt over en eksisterende tekst for at opsætte tekstens ramme Dette hjælper dig med at undersøge tekstens struktur.
8. Læs andre analyser af teksten. At lede efter andre analyser af teksten kan hjælpe dig med at sætte dine første tanker og følelser i sammenhæng. Du behøver ikke være enig i alt, hvad du læser, og du skal heller ikke være afhængig af andres analyse for dit eget arbejde. Men rapporter, essays og anmeldelser fra andre forskere kan hjælpe dig med at få et bedre første indtryk af teksten.
Metode 2 af 4: Udforskning af fiktion
1. Se tekstens kontekst, f.eks. hvornår den blev skrevet. At kende baggrunden for teksten og forfatteren kan hjælpe dig med at forstå indflydelsen på teksten. For at forstå sammenhængen i teksten skal du besvare følgende spørgsmål:
- Hvornår er teksten skrevet?
- Hvad er værkets historiske baggrund?
- Hvad er forfatterens baggrund?
- Hvilken genre arbejder forfatteren i??
- Hvem er forfatterens samtidige?
- Hvordan passer denne tekst ind i forfatterens større oeuvre?
- Har forfatteren angivet sin inspiration til teksten?
- Hvilken slags samfund kommer forfatteren fra??
- Hvordan former tekstens tidsperiode betydningen?
2. Find ud af, hvad tekstens tema er. Temaet omfatter emnet og skribentens tanker om emnet. Det hjælper at se temaet som bogens budskab. Hvad prøver forfatteren at sige??
3. Bestem tekstens hovedideer. Hovedideerne vil formentlig være relateret til tekstens tema. Studer karaktererne, deres forhold og handlinger og de problemer, der opstår i teksten for at finde ud af hovedideerne.
4. Find dele af teksten, der understøtter hovedideerne. Tag direkte citater fra, hvor forfatteren illustrerer sine pointer. Med en længere tekst finder du sikkert flere. Det er en god idé at skrive så mange ned, som du kan, især hvis du skriver et essay eller bliver spurgt om materialet.
5. Undersøg forfatterens skrivestil. Skriverens stil kan bestå af ordvalg, sætningsstruktur og sætningsstruktur, det vil sige rækkefølgen af ordene i en sætning. Mens stil kan være en rent æstetisk kvalitet, kan den også bidrage til tekstens betydning.
6. tageshow af forfatteren betragtning. Forfatterens tone er hans holdning eller følelse til emnet. Gennem sprogvalg, sætningsstruktur og brug af litterære virkemidler kan forfatteren skabe forskellige toner, der giver læseren en vis fornemmelse for emnet.
Metode 3 af 4: Evaluering af faglitteratur
1. Bestem formålet med forfatteren. Hvorfor skriver forfatteren dette stykke?? At kende dette formål vil hjælpe dig med bedre at forstå betydningen af teksten. For at bestemme målet skal du stille dig selv følgende spørgsmål:
- Hvad er emnet og disciplinen?
- Hvad opnår teksten?
- Hvad får forfatteren dig til at tænke, tro eller føle??
- Er idéerne i teksten nye eller lånt fra en anden?
2. Undersøg forfatterens sprogbrug, herunder jargon. Forfatterens ordvalg, især når det kommer til jargon, kan give dig mere perspektiv på teksten. Du kan bestemme den tilsigtede målgruppe, såvel som tonen i teksten.
3. Tjek, hvad forfatteren ønsker at argumentere. Tag højde for forfatterens udsagn og alle udsagn i teksten. I et kortere stykke kan hele argumentationen præsenteres tydeligt i specialet, men en længere tekst kan indeholde flere udsagn.
4. Undersøg de beviser, forfatteren bruger til at understøtte argumentet. Vurder den type beviser, der bruges, såsom data, fakta eller anekdoter. Afgør derefter, om beviserne fuldt ud og præcist understøtter argumentet, eller om beviserne er svage.
5. Adskil fakta fra mening i en faglitterær tekst. Selvom teksten er faglitteratur, vil forfatteren sandsynligvis inkorporere sine egne synspunkter. Både de faktuelle oplysninger og forfatterens ideer er vigtige for din analyse, men du skal kende forskel på de to. Læs med øje for forfatterens brug af retoriske eller overtalelsesteknikker.
6. Afgør, om teksten når sit mål. Opnåede forfatteren det, han ønskede at opnå? Baseret på din analyse, afgør, om teksten er effektiv, og hvorfor eller ej.
Metode 4 af 4: At skrive en analyse i et afsnit
1. Lav en emnesætning, der forklarer din mening om teksten. Hvad konkluderede du om teksten? Hvilke ideer understøtter din valgte tekst? Brug disse oplysninger til at danne en emnesætning.
- Her er et eksempel: `I novellen Quicksand bruger forfatteren kviksand som en metafor for at leve med en kronisk sygdom.`
- Her er et andet eksempel: `I romanen Frankenstein viser Shelley romantikkens konventioner ved at påpege, at naturen har genoprettende kræfter.`
2. Start din støttetekst med at forklare sammenhængen. Du skal inkludere et direkte citat fra teksten for at understøtte din holdning. Den bedste måde at introducere dette citat på er ved at forklare, hvordan det præsenteres i teksten, og hvad det betyder.
3. Angiv din støttetekst ved hjælp af en lead-in. Dette vil være et direkte citat fra teksten, der illustrerer din mening om teksten. Det er en del af beviserne at vise, at din fortolkning af teksten er korrekt.
4. Forklar, hvordan støtteteksten understøtter dine ideer. Beskriv, hvad der sker i teksten, og hvad det betyder i sammenhæng med hele teksten. Du kan også dykke ned i litterære redskaber, der bruges, såsom symbolik eller en metafor. På samme måde kan du forklare, hvordan forfatterens stil, diktion og sætningsstruktur påvirker tekstens betydning.
Tips
- Studievejledninger kan hjælpe dig med at analysere en længere tekst, som er sværere at genlæse.
- At arbejde med en partner eller gruppe kan hjælpe dig til bedre at forstå en tekst, fordi du kan se på den fra forskellige perspektiver. Sørg dog for, at den skriftlige analyse, du laver, er dit eget arbejde, ikke gruppens.
Advarsler
- Brug altid anførselstegn og en introduktion, når du leder en passage citater. Ellers begår du plagiat.
Artikler om emnet "Analyse af en tekst"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
