

"Vagabondsangen" handler om overgangen fra sommer til efterår. Digteren synes, efteråret er den smukkeste årstid og bliver ophidset ved tanken om, at bladene skifter farve. 
Tag for eksempel ordet "mor". Ordbogen definerer dette ord som "den kvindelige forælder". Det er pænt og rart, men ordet "mor" vækker også følelser og sikrer, at du med det samme har et bestemt billede i hovedet. Måske tænker du på din egen mors kærlighed og tryghed. De følelser og følelser, som et ord fremkalder, giver et ord dets konnotative betydning. For eksempel i "The Vagabond Song" forekommer ordene "sigøjnerblod". Taget bogstaveligt drejer det sig om blodet fra en person, der har en bestemt afstamning. Dog handler digtet om et omvandrende spøgelse. Digteren har måske et hjem, men når efteråret kommer, føler han sig pludselig rastløs. 
For eksempel i "The Vagabond Song" er ordet "native" i linjen "Der er noget i efteråret, der er hjemmehørende i mit blod". Ordet i dette tilfælde betyder ikke, at hovedpersonen bogstaveligt talt er født med efteråret i blodet, men at han på en eller anden måde føler sig forbundet med efteråret. Et andet eksempel er ordet "lys". Dette betyder måske ikke bogstaveligt talt det modsatte af mørke, men det symboliserer viden, sandhed, fred eller spiritualitet. Carmens grund til at skrive "The Vagabond Song" kunne for eksempel være at fejre overgangen fra sommer til efterår. Han ønsker at formidle den rastløse følelse, han får med denne forandring. 

Taleren i "Vagabondsangen" er digteren. Han henvender sig til et publikum af andre `vagabonds`; mennesker, der også er ramt af misfarvning af bladene. 
"The Vagabond Song" består af tre strofer på hver fire linjer. Hele digtet handler om den inspiration taleren henter fra efteråret. 
Enderim er den mest almindelige form for rim. Når det sidste ord i en linje rimer med det sidste ord i en anden linje, kaldes det slutrim. I "The Vagabond Song" optræder enderim i linjerne "And my lonely spirit thrills/To see the frosty asters like a smoke on the hills". Indre rim er en form for rim, hvor et ord i midten af en linje rimer på et ord i midten af en anden linje. For eksempel, i et digt af Samuel Taylor Coleridge, forekommer det indre rim: "Den lyse brise blæste, det hvide skum fløj". Et fuldrim består af ord, der rimer præcist. Tag for eksempel "kat" og "rotte". Halvrim består af ord, der bare ikke rimer. Tag for eksempel "væg" og "hund". Ordene har samme lyd, men rimer bare ikke. Der findes flere varianter af halvrim. For eksempel er assonans halvrim, hvor to ords vokaler rimer, og i konsonans de sidste konsonanter af et ord rimer. 
Hvilket billedsprog bruger digteren?? Er der for eksempel metaforer eller personifikationer i digtet?? I "The Vagabond Song" personificerer Carmen efteråret ved at sige, at årstiden er en kvinde, og at "hun kalder og kalder hver vagabond ved navn". Dermed drager han en parallel mellem ideen om en forførende kvinde, der forsøger at vinde ham, og efterårets vilde pragt. Bruger digterallitterationen? Allitteration opstår, når ord starter med det samme bogstav på en linje. Et eksempel er: "den skræmmende tiger tackler den traumatiserede tudse". Hvordan vil du beskrive sproget i digtet?? Brugte digteren visse ord med vilje?? Er sproget sødt?? Hårdt? Trist? I "Vagabondsangen" er sproget lunefuldt, men samtidig passioneret. Blod, mørkerøde blade og flammende bakker giver teksten en vis livlighed og passion. 
Analyse af poesi
Indhold
Oplever du at læse og analysere poesi lige så kompliceret som at optrevle et gammelt sprog?? Intet problem! Gennem denne trin-for-trin plan kan du lære at forstå poesi ved at bestemme betydningen af digtet og lære, hvilke midler digteren bruger for at gøre denne betydning klar og forståelig.
Trin
Metode 1 af 2: Bestemmelse af, hvad digtet betyder

1. Læs digtet i stilhed. Første gang man læser et digt, har man ofte med det samme en fornemmelse for værket: En følelsesmæssig forbindelse til det, digteren forsøger at sige, minder om tidligere oplevelser, ting man kan lide eller ikke kan lide, og så videre. Tænk på dine følelser. Spørg for eksempel dig selv, hvad du føler, mens du læser digtet, og hvorfor du føler det. Dette kan hjælpe dig med at bestemme, hvilke følelser digteren ønskede at fremkalde med sit digt.
- Tag for eksempel Bliss Carmens “The Vagabond Song.Dit første indtryk af dette digt kan dreje sig om farverige blade dækket med et lag is. Eller sommeren bliver til efterår. Dette kan bringe minder tilbage fra tid tilbragt i skoven i en sådan periode.

2. Læs digtet igen og prøv at finde ud af tekstens bogstavelige betydning. Den bogstavelige betydning er den mest direkte version af digtet og indeholder ingen poetiske metaforer. Prøv at oversætte digtet til normalt hollandsk. Hvordan vil du fortælle en ven, hvad der er beskrevet i digtet? Brug de enklest mulige udtryk. Dette kan være vanskeligt, men husk, at selv den mest utilgængelige poesi består af ord, der har en bogstavelig betydning.

3. Læs digtet igen for at finde ud af den konnotative betydning af digtet. Tænk over, hvad bestemte ord fra digtet kunne stå for, og om de kunne være en metafor for noget. Gad vide, hvorfor digteren valgte disse ord og ikke andre. Hvilke følelser fremkalder disse ord??

4. Prøv at finde ud af den symbolske betydning af digtet. Lav en liste over de hentydninger og symboler, du støder på. Tænk så over, hvad disse kunne stå for og hvorfor.
5. Prøv at spekulere på, hvad digteren forsøger at fortælle dig. Hvad er formålet med digtet? Hvilken reaktion forsøger han at fremkalde hos sine læsere? Hvorfor? Tænk på, hvorfor digteren skrev teksten.
Metode 2 af 2: Bestemmelse af, hvilke poetiske virkemidler der bruges

1. Analyser forskellige dele af digtet. Dette vil hjælpe dig med at forstå, hvordan forfatteren nåede sit mål. For at finde ud af, koncentrer dig for eksempel om de poetiske virkemidler, tonen og det publikum, der henvendes.

2. Prøv at finde ud af talerens og digtets identitet. Er der en bestemt person, der taler? Er taleren digteren? Og hvem forsøger han eller hun at henvende sig til?? Er der en bestemt målgruppe?? Og at kende denne målgruppe hjælper dig med at identificere taleren?

3. Bestem digtets struktur. Har digtet en bestemt fortælleform?? Hans ideer grupperet i forskellige dele af digtet? Handler hver strofe om et andet emne eller har digtet et bestemt tema?? Hvordan er digtet arrangeret: som én lang tekst eller i separate strofer eller linjer?

4. Bestem digtets rimskema. Der er tonsvis af forskellige typer af rim-skemaer. Rim giver et digt en musikalsk lyd og kan forstærke digtets form. Er der en mening bag rimskemaet?? Fremhæver rim en bestemt idé i digtet??

5. Analyser de poetiske virkemidler, der bruges i digtet. Vær for eksempel opmærksom på lydmidler (allitteration, assonans osv.).), billedsprog (sansedetaljer, ordbilleder osv.) og sådan. Spørg dig selv, hvilket sprog digteren bruger, og hvordan de hjælper ham med at nå sit mål.

6. Træk dine konklusioner. Hvad er temaet eller formålet med digtet?? Hvilke midler brugte digteren til at formidle temaet eller ideen bag digtet? Hvordan brugte han dette? Skriv dine resultater ned.
Tips
- Har du stadig svært ved at opdage digtets betydning? Så læs den et par gange mere. Læg mærke til de følelser, der optræder i digtet. Ofte er målet for en digter simpelthen at fremkalde en bestemt følelse ved at skitsere bestemte billeder eller scener.
- Prøv ikke at blive frustreret. Nogle digte er meget svære at forstå. Øvelse gør dog mester! Giv ikke op, men lær at værdsætte kompleks poesi og husk, at det tager tid at få det gjort.
Artikler om emnet "Analyse af poesi"
Оцените, пожалуйста статью
Populær