Gratis trin for trin instruktioner 
Synthesister har en tendens til at nyde konflikter (de kan lide at "lege djævlens advokat") og har en tendens til at stille "hvad nu hvis" spørgsmål. Men de bruger den konflikt til at give næring til deres egen kreativitet og se hele billedet bedre. Idealister ser oftere på hele et billede end på én del. De er mere interesserede i mennesker og følelser end i fakta og tal, og at tænke og planlægge for fremtiden. Pragmatikere er typen, der foretrækker `det der virker`. De klarer sig godt med hurtig tænkning og kortsigtet planlægning og er normalt kreative og tilpasser sig godt til forandringer. Nogle gange ser de ud til at gøre tingene `spontant` uden nogen plan. Analytikere har en tendens til at nedbryde problemer i deres specifikke komponenter i stedet for at håndtere dem som en helhed. De laver meget detaljerede lister og organiserer tingene, så deres liv og problemer forbliver i orden. Realister er no-nonsense. De stiller svære spørgsmål og er tilbøjelige til at gøre, hvad der skal til for at løse et problem. De har en god forståelse af problemet og værktøjerne til at løse det. De er også mere bevidste om deres begrænsninger. De fleste mennesker har i det mindste en vis grad af realisme i sig. 
For at åbne op for divergerende tænkning, når du interagerer med mennesker eller befinder dig i en bestemt situation, skal du være opmærksom på, hvordan du rammer situationen eller personen. Giver du dig selv kun begrænsede muligheder (d.w.z. hader han dig, når han ikke har tid til at være sammen med dig og kan kun lide dig, når han bruger al sin tid sammen med dig osv.)? Bruger du ofte udtrykket `dette`? eller `Hvilken`? Hvis du tænker på denne måde, så stop op og overvej, om dette virkelig er dine eneste muligheder? For det meste ikke. Konvergent tænkning er ikke altid dårligt. Det er især nyttigt til ting som matematik (hvor der er et åbenlyst rigtigt svar), men det kan være meget begrænsende, hvis du anvender det i dit liv. 
Dette betyder dybest set, at du ikke skal se på tingene ud fra antagelser, ikke antage, at nogen ved, hvad de taler om, og selv undersøge tingene. Du bliver også nødt til at forstå, hvordan dine egne skævheder og perspektiver vil farve ting, samt hvilke skævheder og perspektiver, der er til stede hos andre mennesker. Du bliver nødt til at udfordre de antagelser, du gør baseret på dit verdenssyn. 
Spørg folk om sig selv. Du behøver ikke være super påtrængende, men når du møder nogen, så stil dem spørgsmål om sig selv (f.eks.: Hvor er du fra? Hvad studerede du i skolen? Hvorfor valgte du at studere det??). Folk elsker at tale om sig selv, og du vil lære en masse interessante ting, som du måske ellers ikke ville have lært. Vær nysgerrig på verden generelt. For eksempel, hvis du skal på en flyrejse, lær om mekanikken ved at flyve, hvordan luftstrømme fungerer, måske endda selve flyets historie (ikke kun noget om Wright-brødrene). Hvis du får chancen, så gå på museer (hvem ved, de kan have fridage eller få et museumskort), gå til biblioteksarrangementer eller foredrag på dit lokale universitet. Disse er alle gode måder at tilfredsstille din nysgerrighed på verden omkring dig, gratis eller uden omkostninger. 
Gør dit bedste for at arbejde dig forbi retoriske landminer om visse spørgsmål, for at finde ud af, hvad beviserne (sande fakta) faktisk viser. Sørg for at holde et åbent sind, mens du gør dette, ellers vil du begynde at ignorere alle fakta, der ikke stemmer overens med dem, der ikke understøtter den påstand, du tror på. For eksempel er spørgsmålet om klimaændringer blevet meget politisk, hvilket gør det svært for folk at få de rigtige fakta ud af det (d.w.z. klimaændringer er dagens orden, sker hurtigt og på grund af mennesker), fordi der er så meget misinformation og påpeger, at de virkelige fakta har tendens til at blive ignoreret eller undermineret. 
Dagdrømme har vist sig at være et utroligt kraftfuldt værktøj for folk til at tænke, løse problemer og få tingene gjort. Sæt lidt tid af hver dag til at lade dig selv dagdrømme. Bare find et roligt sted og lad dit sind vandre (før du går i seng er det normalt et godt tidspunkt). Hvis du kæmper med et problem og leder efter en kreativ måde at finde en løsning på, er her nogle gode spørgsmål at stille dig selv: spørg dig selv, hvad du ville gøre, hvis du havde adgang til alle ressourcer i verden; spørg dig selv, hvem ville du bede om at hjælpe dig, hvis nogen kunne spørge; spørg dig selv, hvad du kunne prøve, hvis du ikke var bange for at fejle. Disse spørgsmål giver dig mulighed for at åbne dit sind for muligheder i stedet for blot at se begrænsningerne. 
Biblioteket er en stor kilde til information! Ikke nok med at de har bøger, film og dokumentarfilm at låne, de tilbyder ofte gratis klasser og workshops eller information om gratis klasser og workshops. Bibliotekarer er altid klar til at besvare dine spørgsmål eller henvise dig til den rigtige information. Biblioteker har også ofte arkiver med billeder og aviser fra din hjemby eller by og kan være en god ressource til at lære mere om dit område. Visse hjemmesider kan være meget velegnede til at indhente information. Du kan få god IT og videnskabelig viden gennem Wolfram|Alpha, du kan se digitaliserede manuskripter fra middelaldermanuskripter til noter af senere kunstnere, eller du kan følge gratis studier på Åben Universitets hjemmeside. Husk, at du altid skal bruge en sund dosis skepsis over for det, du lærer (på internettet, i en bog eller i en dokumentar). At holde sig til fakta og bevare et åbent sind vil hjælpe dig mere end nogen naturlig intelligens. 
Vær forsigtig med at konsultere og stole på en autoritet. Stol ikke på andres mening, selvom de ser ud til at vide, hvad de taler om. Tjek fakta, se på alternative synspunkter. Hvis du ser huller i deres argumenter eller ræsonnementer, så se på dem. Stop aldrig med at forske i noget, bare fordi en autoritativ kilde (som nyhederne, din professor eller en minister) hævder noget. Hvis flere uafhængige kilder fremsætter det samme argument eller påstand, er det mere sandsynligt, at det er sandt. Øv en sund skepsis over for det, du opdager. Sørg for at finde oplysninger, der er bekræftet af mere end én kilde (det er bedst at lede efter uafhængige kilder). Se på, hvem der fremsætter påstandene (er de subsidieret af store olieselskaber, har de en interesse i at sprede misinformation, har bare ingen idé om, hvad de taler om? Prøv nye ting og træd uden for din komfortzone. Jo mere du gør dette, jo lettere bliver det at se på meninger og ideer, der ikke direkte matcher dit verdensbillede. Det vil også introducere dig til ideer, som du aldrig ville være stødt på. Så prøv en madlavningskursus, eller lær at strikke, eller bliv interesseret i amatørastronomi. 
lave matematik. At lave matematik regelmæssigt kan give et enormt boost til dine mentale evner og hjælpe med at reducere risikoen for sygdomme som Alzheimers. Lav noget matematik hver dag (det behøver ikke at være lineær algebra, men hvis du f.eks. skal tilføje noget, så gør det udenad i stedet for at bruge en lommeregner). Lær et digt udenad. Ikke alene er dette et godt trick til fester (især hvis det er et langt digt), men det vil hjælpe med at forbedre din hukommelse, hvilket igen vil forbedre dine tænkeevner. Du kan også huske nogle citater til at screene med under en samtale, når det er relevant. Tag del i almindelige mini-udfordringer såsom at køre hjem fra arbejde ad en anden rute, lytte til ny musik, se en dokumentar om et nyt emne, lære nye ord, prøve en ny sport, tage sig tid til at male eller tegne, lære en fremmed sprog eller frivilligt arbejde. 
Du kan træne mindfulness, mens du går en tur. I stedet for at synke ned i dine tanker, fokuser på dine fem sanser: læg mærke til træernes grønne, himlens blå type, læg mærke til skyerne, der suser hen over dem; lyt til lyden af dine fodtrin, vinden i bladene, folk, der taler omkring dig; vær opmærksom på lugtene og hvad du føler (er det koldt, varmt, blæsende osv.).). Bedøm ikke disse ting (for kold, god luft, dårlig lugt osv.), men læg mærke til dem. Lav mindst 15 minutters meditation om dagen. Dette vil hjælpe med at rense dit sind og din tankegang og vil give din hjerne noget tiltrængt hvile. Hvis du lige er begyndt med dette, så find et roligt sted at sidde uden forstyrrelser (da det bliver nemmere, kan du meditere i bussen, ved dit skrivebord på arbejdet, i lufthavnen osv.). Tag en dyb indånding, helt til bunden af din mave, med fokus på dit åndedræt. Hvis du bemærker tilfældige tanker, der krydser din bevidsthed, så lad dem være i fred, bare fortsæt med at trække vejret og fokuser på din indånding og udånding.
At tænke
Indhold
Tænkning er noget, der kommer naturligt i hvert individ, men der er måder at forbedre din tænkeevne på. Det kræver tid og øvelse at blive en bedre tænker, men det er en proces, du kan finpudse gennem hele dit liv. At være en bedre tænker og holde dit sind skarpt kan hjælpe dit langsigtede mentale og fysiske helbred!
Trin
Del 1 af 3: Øvelse af forskellige måder at tænke på
1. Forstå forskellige typer tænkning. Der er ikke én rigtig måde at tænke tingene på. I stedet er der mange måder at tænke på, hvoraf nogle er mere effektive end andre. Du bliver nødt til at lære forskellige måder at tænke på, for bedre at forstå dine egne tænkeprocesser og andres tænkeprocesser. Selvom der er mange typer tankesæt, er der to almindelige:
- Lær at tænke konceptuelt. Dette er dybest set at lære at finde mønstre og sammenhænge mellem abstrakte ideer, så du kan danne dig et stort billede. For eksempel: du kan bruge konceptuel tænkning under et skakspil. Du kan måske se på tavlen og tænke `denne opstilling af brikker ser bekendt ud` og bruge det til at flytte dine brikker baseret på hvordan du ser mønsteret udvikle sig.
- Lær at tænke intuitivt. Dette er dybest set, hvad det vil sige at arbejde efter din mavefornemmelse (du skal bare arbejde på instinkt). Ofte behandler din hjerne mere, end du er klar over, og det er instinkt. For eksempel: beslutter, at du ikke vil date en tilsyneladende sød mand, fordi dine instinkter advarer dig, for senere at finde ud af, at han er en dømt seksualforbryder; din hjerne opfangede visse signaler, som du måske ikke var opmærksom på.
2. Lær de fem tankestile. Harrison og Bramson er med Kunsten at tænke postulerede fem tankestile, nemlig: syntese, idealisme, pragmatisme, analyse, realisme. At vide, hvor du falder, og hvilke stilarter du bruger, kan hjælpe dig med at udnytte dine egne tankemønstre bedre. Du kan falde ind i en bestemt stil eller flere stilarter, men anvendelse af en række af disse stilarter kan hjælpe dig med at tænke mere effektivt.
3. Brug hellere divergent tænkning end konvergent tænkning. Konvergent tænkning er, når du dybest set kun ser to valg (d.w.z. folk er gode eller dårlige). Divergent tænkning betyder grundlæggende, at du er åben for alle retninger (d.w.z. du indser, at folk kan inkludere både `gode` og `dårlige`).
4. arbejde på digevne til at tænke kritisk. Kritisk tænkning er, når du objektivt analyserer en situation eller information ved at indsamle en masse information og fakta fra forskellige kilder. Derefter vurderer du situationen ud fra de oplysninger, du har indsamlet.
Del 2 af 3: At lære grundlæggende tænkeevner
1. Udfordr dine antagelser. For at lære at tænke mere effektivt, skal du stille spørgsmålstegn ved de antagelser, du gør. Din tankegang er direkte påvirket af dit kulturelle og sociale miljø. Du skal selv afgøre, om denne tankegang er produktiv eller nyttig.
- Overvej flere synspunkter. Hvis du hører noget, endda noget, der lyder godt, så tjek det ud fra andre kilder. Se efter fakta, der understøtter eller afkræfter det, og se, hvad andre mennesker har at sige. For eksempel: Lad os sige, at du hører, at bh`er kan forårsage kræft hos kvinder, og det lyder som en interessant teori (som vil få dig til at bekymre dig som kvinde om at bære bh), så se nærmere på. I sidste ende vil du ved at gennemse alle påstandene opdage, at der ikke er nogen som helst beviser til støtte for denne påstand – hvis du ikke havde taget flere synspunkter i betragtning, ville du ikke have opdaget sandheden.
2. Udvikling af nysgerrighed. Mennesker, der betragtes som `store tænkere`, er mennesker, der har dyrket deres nysgerrighed. De stiller spørgsmål om verden og om sig selv, og de leder efter svar på disse spørgsmål.
3. Find `sandheden`. Vanskeligheden ved dette trin er, at der ikke altid er én ultimativ `sandhed`. Men ved at gøre dit bedste for at komme til kernen af en sag (social, politisk, personlig osv.).) kunne øve og uddybe din nuværende tankeevne.
4. Find kreative løsninger. En god måde at dyrke dine tænkeevner på er at bruge dine kreative tænkeevner i usædvanlige og kreative strategier til at håndtere usædvanlige begivenheder. Det er en måde at øve dine tænkeevner på i skolen, på arbejdet og endda i bussen. Eller tog
5. Giv flere oplysninger. Du vil være sikker på, at du ved, hvordan du får god information. Der er en masse nonsens derude, hvoraf nogle kan virke meget overbevisende. Du skal lære at genkende forskellen mellem gode og dårlige informationskilder.
Del 3 af 3: Opbygning af din tankeevne
1. Brug sproget til at ændre din tankegang. Forskere har fundet ud af, at sprog faktisk er med til at påvirke den måde, du tænker på. For eksempel har mennesker, der vokser op i kulturer, der bruger kardinalpunkterne (kardinalretninger) (nord, syd, øst, vest) i stedet for retninger som højre og venstre (som på engelsk), tilegnet sig evnen til at finde kardinalpunkterne vha. ved hjælp af et kompas.
- Lær mindst ét andet sprog. Forskere har også fundet ud af, at tosprogede mennesker (folk, der taler mere end ét sprog) ser verden i overensstemmelse med det sprog, de bruger. At lære et nyt sprog hjælper dig med at lære nye måder at tænke på.
2. Udvid din viden. Læring handler ikke kun om at gå i skole og huske nogle fakta. Læring er noget, der varer hele livet og kan omfatte en lang række ting. Når du altid lærer, tænker du altid og opdager nye måder at tænke på.
3. Brug Mind Building-øvelser. Der er visse ting, du kan gøre, som kan hjælpe dig med at øge din tankeevne. Tænkning er ligesom alle muskler i din krop. Jo mere du bruger din hjerne, jo stærkere bliver den og jo bedre kan du tænke.
4. Øv mindfulness. Vigtigheden af mindfulness, når det kommer til tænkning, er, at det kan hjælpe med at afklare vores tanker, men det kan også hjælpe os med at bryde fri fra vores tankers lænker, når vi har brug for det. Mindfulness kan hjælpe med at lindre psykiske problemer og søgen efter viden og tænkefærdigheder.
5. Vær opmærksom på dit fysiske og sociale helbred. At forblive aktiv i dit daglige liv er afgørende for at holde dit sind skarpt. Regelmæssig moderat kraftig fysisk aktivitet og sociale aktiviteter hjælper med at forhindre hukommelsesnedgang. Planlæg tid hver dag til at være socialt og fysisk aktiv.
6. Udfordr dig selv til at lære noget nyt hver dag. At lære noget nyt giver dig ikke bare en ny færdighed eller information, det hjælper dig med at vokse dit sind. Prøv at lære eller gøre noget nyt hver dag. Dette kunne være noget som at børste dine tænder med din ikke-dominerende hånd eller tage en klasse i et gratis læringsmiljø som Duolingo, Code Academy eller enhver anden platform, der interesserer dig.
Tips
- Forstå, at tænkning er en bevidst og automatisk proces, bevidst i begyndelsen som at dreje et hjul i hovedet. Kun gennem viljestyrke sætter man sit eget sind i gang.
Advarsler
- God og omhyggelig tænkning følger med øvelse. Alle kan deltage i en ny mode eller informationsstykker, der ser ud til at være ægte. Du skal ikke bekymre dig om det. Bare søg sandheden og vær forsigtig med den information, du spreder.
Artikler om emnet "At tænke"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
