Gratis trin for trin instruktioner 
Tag dig tid til at anvende matematik i almindelige situationer, såsom når du shopper. Hvis du f.eks. ser en sweater, der normalt koster 38 €, men som du nu får 30 % rabat på, hvad er nyprisen så? Eller hvis du vil fordoble en opskrift til to, og du skal bruge ¾ af en kop mel til to personer, hvor meget skal du bruge til fire personer? Udnyt også muligheden for at anvende dine matematiske færdigheder til nye og usædvanlige situationer uden for din daglige rutine. For eksempel, hvis du vil gå en ny vandrerute, der er 7 km lang, og det tager dig 20 minutter at gå 1 km, hvor lang tid vil det tage at gå den nye rute? Eller hvis du skal køre 13 km for at besøge din ven, vil du ankomme til hans vens hus kl. 13:30 og gennemsnitshastigheden er 72 km i timen, hvad tid skal du tage afsted for at komme til tiden? 
Start med at lave noget research. Lad os sige, at du lærer Pythagoras sætning. Hvem var Pythagoras overhovedet?? Hvad har han med trekanter at gøre? Hvordan opdagede han udsagnet opkaldt efter ham, og hvorfor er det udsagn så vigtigt? Ved at vide, hvordan sætningen blev opdaget, og ved at forstå bredere implikationer af et matematikkoncept, kan et bestemt matematikemne blive noget, du rent faktisk forstår og interesserer dig, i stedet for blot at prøve at huske det udenad. Prøv at formulere det matematiske princip i hverdagens ord. Holder man sig til Pythagoras sætning: du kender den grundlæggende definition af sætningen, som er a + b = c, men hvad betyder det egentlig?? Du kan sige det på denne måde, for eksempel: kvadratet på den længste side af trekanten (c) er lig kvadratet på de to andre sider lagt sammen (a + b). At formulere det på en banal, klar og logisk måde kan gøre det meget lettere at forstå, huske og anvende et matematisk princip. Udforsk med det nye princip - i Pythagoras sætnings eksempel, prøv at anvende sætningen på andre former end bare trekanter. Kan påføres andre former såsom rektangler, sekskanter og firkanter? Hvorfor ja eller hvorfor ikke? At forstå, hvorfor et princip er specifikt anvendeligt i nogle tilfælde og ikke andre, vil hjælpe dig med bedre at integrere og anvende dette princip. 
Giv dig tid hver dag til at arbejde med matematik. Selvom du ikke har daglige lektier, skal du afsætte mindst 15 minutter til at arbejde med prøveproblemer eller studere dine noter. At studere dagligt vil hjælpe dig til virkelig at forstå materialet og få det rigtigt ind i dit hoved. På universitetsniveau kan du tage højde for omkring 2-4 timers studietid om ugen for hver time, du er blevet undervist. Husk, at det at studere matematik (i modsætning til nogle andre fag) handler om at lave summer eller problemer. Din studietid er derfor næsten altid lig med den tid, du øver dig med opgaver. Øvelse er det vigtigste i matematik, hvis du vil lykkes. 
At kende kapitlets hovedidé og generelle principper, før du går til klassen, vil hjælpe dig til bedre at forstå og følge med i materialet. 
At læse dine tidligere noter vil hjælpe dig med at skabe de nødvendige forbindelser mellem gammelt og nyt materiale, hvilket vil give dig et fastere grundlag at bygge på. 
Hvis materialet, der behandles i lektionen, er tæt forbundet med materialet fra bogen, kan du bruge følgende teknik: lav en 5 gange 5 cm kolonne til venstre på siden for hurtige ledetråde for hurtigt at finde ud af, hvad der betød noget. Du laver en 8 gange 8 cm spalte midt på siden til noter i løbet af lektionen, og du laver en 8 gange 8 cm spalte i højre side af siden til noter med forklaringer i ord. Nederst på siden laver du en vandret skriveflade på 5 gange 5 cm til dine egne observationer og dine egne hints. Hvis materialet, der behandles i lektionen, ikke er tæt forbundet med materialet i bogen, skal du bruge to separate sider: en til lektionsnoter og en til bognoter. Brug følgende teknik til at gøre dette: lav en 5 x 5 cm kolonne i venstre side af siden for hurtigt at finde ud af, hvad noget var, lav en 12 x 12 cm kolonne midt på siden for at få noter fra lektionen eller fra bogen og lav en 3 x 3 cm spalte til højre på siden for dine egne observationer og hints. Dine ledetråde til hurtigt at finde ud af, hvad noget handlede om, bør bestå af nøgleord eller korte sætninger, der mærker forskellige stykker information, der er dækket. Det skal være rigtig korte vejvisninger og ikke omfattende noter. Det er beregnet til at hjælpe dig med et øjeblik at se, hvad noterne på den side handlede om, så du straks kan forbinde dem med de relevante begreber. 
Hvis du er bange for at stille spørgsmål under din lærers forklaring, så skriv dine spørgsmål ned og stil dem efter undervisningen eller i en arbejdstime i klassen. Det er bedst bare at spørge direkte for at forhindre, at du ikke længere kan følge resten af forklaringen på grund af uklarheder. 
Arbejd sammen med en medstuderende. Især i matematik lærer man meget effektivt, når man kan løse problemer sammen og stille og tjekke hinandens spørgsmål. Hvis du kommer med spørgsmål, som ingen af jer kender, så skriv dem ned og vis dem til din lærer. Opret et formelark. Ved at have alle dine koncepter og formler på ét ark, kan du nemt slå dem op, mens du lærer, fordi du har et godt, komplet overblik. Studer et roligt sted. Distraktion, uanset om det er noget du hører eller noget du ser, vil forhindre dig i at bevare den nødvendige koncentration og huske materialet. Studer, når du er opmærksom og udhvilet. Tving ikke dig selv til at studere sent om natten, eller når du ikke har søvn. Du vil ikke være i stand til at koncentrere dig ordentligt, hvilket får dig til at lave unødvendige fejl, hvilket kan føre til en masse frustration, når du øver matematik. 
Vær den første til at sikre dig et godt overblik. Læs titlen og overskrifterne og derefter introduktionen til emnet. Læs resuméet til sidst og giv dig selv et godt overblik over emnet. Se efter hovedbegreberne. Scan sektionen for nøglebegreber: søg efter ord med fed og kursiv, læs punktopstillinger, se billeder og tabeller. Læs hele afsnittet. Læs hele afsnittet fra start til slut - det burde gå relativt hurtigt nu, da du allerede har en ide om nøglebegreberne. Læs med en kuglepen i hånden. Skriv ned og løs hvert eksempelproblem. Dette vil hjælpe dig med aktivt at absorbere det, der bliver forklaret, og hjælpe dig med at opdage problematiske begreber tidligt. Læg din bog ned et stykke tid og skriv hovedideen og kernetankerne ned. Du har en tendens til at glemme materialet umiddelbart efter at have læst det, så at tage dig tid til at huske det, du lige har læst, vil give dig en betydelig fordel for din hukommelse. Lav forbindelser. Tænk over, hvordan det nyindlærte materiale hænger sammen med og bygger videre på det, du har lært før. Ved at lave disse forbindelser vil du være i stand til at forstå og integrere materialet bedre. Gentag stoffet. Til sidst, efter at du har læst, reflekteret og færdiggjort nyt stof, skal du gentage stoffet. Især når eksamen nærmer sig. 
Hvis du har problemer med et bestemt emne eller koncept, skal du ikke springe det over. Bed i stedet om hjælp fra din lærer, indtil du får styr på det. 
Hvis du ikke regner hvert trin ud på papiret, kan du lave regnefejl uden at være klar over det, hvorefter du ikke længere ved, hvor du har lavet en fejl, når du finder ud af, at dit endelige svar er forkert. Skriv ikke dine svar ned med en kuglepen, men derimod med en blyant. Udarbejd dine problemer præcist og lodret med en separat linje for hvert trin. At arbejde præcist gør det ikke kun lettere at løse et problem systematisk og undgå fejl, men mange lærere vurderer også fuldstændigheden og rigtigheden af de enkelte trin og ikke kun resultatet. Faktisk, hvis dine trin er forkerte, men dit endelige svar er rigtigt, får du ingen point. Omvendt, hvis dine trin er korrekte, men dit endelige svar er forkert, vil du stadig få næsten alle point. Nogle lærere giver dig endda det fulde antal point! 
Forstå problemet. Start med at læse hele spørgsmålet og afgør derefter præcist, hvad problemet er, og hvilken slags løsning, der bliver bedt om. Identificer hvilke færdigheder og begreber du skal kende for at løse problemet. Dette vil give dig en generel idé om, hvad du skal gøre for at finde løsningen. Skitser scenariet ved `historiesummer` i stedet for blot at prøve at forestille dig det i dit hoved. Selvom problemet allerede har en disposition, må du hellere lave dit eget – det er vigtigt, at det er klart for dig selv, hvis du er i stand til at løse problemet på den måde. Gennemgå din løsning. Tjek dit arbejde igen og tjek om dit svar virkelig er et (logisk) svar på spørgsmålet. Hvis det ikke ser ud til at være tilfældet, skal du dobbelttjekke dine trin og finde ud af, hvor du kan have lavet en fejl.
Bliver bedre til matematik
Indhold
Matematik kan være et svært fag, især hvis du ikke har de rigtige færdigheder. Men når du først ved, hvordan du griber det an strategisk, er chancerne for, at du vil finde det meget mindre frustrerende og have en meget større chance for succes. Denne artikel forklarer i detaljer, hvordan man evaluerer, nedbryder og løser matematiske problemer med succes uden at blive hængende eller overvældet.
Trin
Del 1 af 4: At få en fornemmelse for matematik
1. Spil matematik spil. Matematikspil er nyttige til at få en fornemmelse for matematik og er lavet til at få dig til at have det sjovt på samme tid. Nogle anbefaler online matematikspil (hvor du lærer, hvad du lærer i skolen).
- Du kan søge på internettet efter matematikspil. Sørg for, at det dækker det materiale, du har brug for eller ønsker at lære.
- Spørg din lærer, om din skole tilbyder matematikspil, som du helst kan spille derhjemme.
- I dag har du også apps til din telefon eller tablet til at spille matematikspil.
2. Gør matematik til en del af dit liv. Inkorporer matematiske ligninger i din daglige rutine for at holde dine færdigheder og forstå, at matematik bruges i mange ting i hverdagen.
3. Lær at se det store billede. Det er frustrerende, når du bare prøver at huske formler uden at vide, hvad formlen egentlig betyder. Men hvis du øver dig i faktisk at forstå de underliggende principper for den formel, vil du forstå matematikken meget bedre, og du vil være i stand til at anvende den meget bedre.
Del 2 af 4: Forberedelse til undervisning
1. Sørg for at have en velorganiseret notesbog eller forelæsningsblok. Sørg for at have en separat notesbog eller forelæsningsblok, især til matematik (en notesbog pr. lektion, hvis du tager flere matematiklektioner).
- Opret en separat sektion til noter under klassen og en sektion til lektier.
2. Planlæg dine studietider. Få tid til matematik lektier og studier. På den måde undgår du at udskyde og komme bagud, så du skal indhente meget på én gang, når du har bedre ting at lave.
3. Læs videre. Læs videre til kapitlerne i din bog, som vil blive forklaret i næste lektion.
4. Gennemgå klassenotater. Læs dine noter fra tidligere lektioner, før du går videre til din næste lektion, så du kan genfinde, hvad lektionen handlede om, og være forberedt på nyt materiale.
Del 3 af 4: Læring i klassen
1. Gå til undervisningen og vær der til tiden. Det burde sige sig selv, men det er svært at klare sig i en klasse, hvor man ikke møder op for at lære noget.
- Prøv at sidde forrest og i midten af klassen. På denne måde bliver det nemmere at se og høre forklaringen, og du vil være mindre tilbøjelig til at blive distraheret.
2. Bliv bedre til at tage noter. Selvom det kan virke som om, at det eneste du skal gøre er at skrive ned, hvad din lærer siger, så har det at tage gode noter meget at gøre med, hvordan du skriver instruktionerne ned, og hvad du præcist skriver ned.
3. Stil spørgsmål. Vær ikke bange for at stille spørgsmål, hvis du har dem!
Del 4 af 4: Øvelse efter timen
1. Gør det at studere matematik til en prioritet. Giv dig tid hver dag på samme tid til at studere det samme sted. På den måde undgår du at udsætte, og det bliver nemmere at komme i `studietilstand` (i stedet for at stirre på din matematikbog i 10 minutter hver dag først).
- Efter at have studeret så længe, som du havde planlagt, kan du belønne dig selv med noget, du kan lide. Dette vil motivere dig til at komme igennem din studietid, og det vil hjælpe dig med at forbinde studiet med noget sjovt.
- Hold en pause hver time. Brug ikke timer på at prøve at løse dine matematiske problemer - du vil ikke være i stand til at bevare det nødvendige fokus, og du vil hurtigt slide dig selv ud. Så tag i stedet en kort pause for at stå op, strække, få en drink eller gå på toilettet.
2. Udvikle gode studievaner. Dine studievaner har stor indflydelse på din matematiksucces. Og husk, at det ikke kun handler om mængden af timer, du studerer, men også hvor godt du studerer.
3. Læs med formål. Når du læser en bestemt del af din bog, så læs den strategisk.
4. Behersk ét koncept, før du går videre til det næste. I matematik bygger hvert fag på det foregående. Så det er umuligt at komme videre, hvis du ikke mestrer de foregående trin.
5. Løs problemer præcist og fuldstændigt. Undgå at prøve at løse problemer i dit hoved. Skriv i stedet hvert trin i udarbejdelsen ned og spring ikke nogen trin over.
6. Har en plan for at løse ethvert problem. Det kan være nemt at sidde fast i starten, når du står over for en svær opgave, men at have en standard handlingsplan vil næsten altid komme dig igennem det.
Tips
- Undgå at købe brugte bøger med noter skrevet på. Dette kan påvirke dig negativt, hvis den pågældende person for eksempel har lavet noter med egne ord, der er uforståelige for dig, eller hvis der blot er begået fejl.
- Stil spørgsmål. Hvis du har et spørgsmål, så spørg din lærer med det samme. Hvis det ikke er muligt, så skriv dit spørgsmål ned og stil det senere, når du kan.
- Bliv hængende. Kom ikke bagud med dit studie eller lektier. Fordi matematiske færdigheder fortsætter med at bygge på tidligere lærte færdigheder, vil det blive stadig sværere at indhente, når du kommer langt bagud, og du slet ikke er i stand til at forstå det seneste materiale.
Artikler om emnet "Bliver bedre til matematik"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
