Håndtering af dit barns raserianfald

Indhold

Trin
Tips
Advarsler

Som forælder er dit barns raserianfald en af de mest stressende og frustrerende situationer, du kan stå over for, især hvis dit barn er i to-er-nej-stadiet. Men ifølge børnepsykologer er raserianfald ikke et barns måde at være fræk på eller manipulere dig på. Råbene er mere et symptom på vrede og frustration, fordi de på det tidspunkt ikke har det rigtige ordforråd til at forklare dig, hvad der sker. At bevare roen og prøve at finde ud af, hvad der foregår, vil hjælpe dig med at få situationen under kontrol effektivt.

Trin

Metode 1 af 3: Tal med dit barn

1.For at håndtere et raserianfald skal du holde dig så rolig som muligt. Det værste, en forælder kan gøre, er at kaste et raserianfald over barnets raserianfald. Børn har brug for en rolig indflydelsessfære, især når de har et raserianfald. Hvis du ikke kan tage dig af det, kan du ikke forvente, at dit barn falder til ro.Tag et par dybe indåndinger og vent mindst et par sekunder, før du reagerer på dit barn.

2.Sørg for, at barnets behov bliver opfyldt. Et raserianfald er ikke nødvendigvis et barns måde at få sin vilje på, men kan simpelthen være resultatet af frustration over at mangle eller ønskede opmærksomhed fra dig. Måske er dit barn ved at få en ny tand, hans ble skal skiftes, eller er det træt. I disse tilfælde skal du ikke prøve at forhandle, men give dit barn det, han har brug for. Du vil se raserianfaldet blæse over.

Det er meget normalt, at børn får et raserianfald, når de er trætte. Hvis dette er årsagen, kan en regelmæssig søvnplan forhindre disse raserianfald.

Når du er på farten, så sørg for altid at have noget sundt at spise med dig.Sådan forhindrer du raserianfald, der opstår af sult.

3. Spørg, hvad der sker. Børn vil bare gerne høres. At have et raserianfald er nogle gange den bedste måde, de kan tænke på at udtrykke sig på. Tag dit barn alvorligt og spørg, hvad der foregår. Ved virkelig at lytte til svaret kan du hjælpe dit barn. Hold om dit barn, giv det din fulde opmærksomhed og lad dit barn roligt forklare, hvad der er galt.

Det betyder ikke, at du giver efter for alt, hvad dit barn ønsker. Pointen er, at du lytter til dit barn på en respektfuld måde, ligesom du ville gøre din bedste ven. Det er lige meget, om dit barn beder om nyt legetøj eller ikke vil i skole. Det har dit barn ret til at have en mening om.

4.Forklar tydeligt hvorfor du "ny" sige. Mange forældre siger "nej" og "fordi jeg siger det" uden at forklare årsagen. Det er frustrerende for et barn. Det betyder ikke, at du skylder dit barn en omfattende erklæring, men giv en begrundelse. Det hjælper dit barn til at forstå, hvad der sker, og dermed få mere kontrol over situationen.

For eksempel, hvis du er i købmanden, og dit barn får et raserianfald, fordi han eller hun vil have den søde kornkasse med de billeder på, så fortæl dit barn, at han eller hun trods alt godt kan lide grød til morgenmad? Så er der ingen grund til også at købe cornflakes.

5.Giv dit barn nogle muligheder for, hvordan det skal håndtere raserianfaldet. Eksempel: din søn eller datter vil have en is, men det er næsten middagstid. Sig så: “Jan/Ellis, jeg ser dig blive sur. Tag det roligt, ellers bliver du nødt til at gå ind på dit værelse.” Du har nu givet dit barn et valg: enten blive rolig, eller (hvis det ikke virker) gå et sted hen, hvor det er muligt at berolige. Hvis dit barn træffer det rigtige (første) valg, så glem ikke at give et kompliment. For eksempel: "du bad om is, og jeg sagde nej. Jeg vil gerne takke dig for at lytte til mig."

Omvendt sikrer du også, at konsekvenserne bliver sat i værk, hvis dit barn alligevel bliver sur. Følg med dit barn til hans eller hendes værelse og understreg, at det for eksempel først er tilladt at gå, når det er blevet stille. Dette er nemmere med en 2-årig end en 8-årig, så jo hurtigere du starter læringsprocessen, jo bedre bliver det.

6. hold dig til din pointe. Vær empatisk, men også tydelig, når du taler med dit barn. Når du roligt har forklaret dine grunde, skal du ikke gå tilbage til dem. Uanset om dit barn straks falder til ro eller ej, lærer det, at et raserianfald ikke fører til det ønskede resultat. Næste gang dit barn vil have noget, er chancerne for, at de ikke vælger raserianfaldsstrategien igen.

7.Sørg for, at dit barn ikke kan komme til skade. Nogle børn kan blive ret vilde under et raserianfald. Hvis det sker, skal du fjerne alle farlige genstande inden for rækkevidde af dit barn for at undgå ulykker.

Prøv at undgå at holde på et barn under et raserianfald. Men nogle gange er det nødvendigt og kan endda have en trøstende effekt. Gør det så forsigtigt som muligt, med så lidt kraft som muligt. Hold dit barn fast, og tal bestemt til dit barn. Dette kan hjælpe, hvis raserianfaldet er resultatet af skuffelse, frustration, eller hvis dit barn er i et ukendt miljø.

8.Mist ikke din egen tålmodighed. Det er vigtigt, at du optræder som rollemodel og viser, hvilken adfærd der ønskes. Hvis du mister roen og begynder at råbe, ser dit barn dette som en adfærd, der tilsyneladende er okay. Det er meget svært, men prøv at bevare roen og holde dig selv under kontrol. Dette er det bedste, du kan gøre for dig selv og for dit barn. Brug eventuelt et par minutter på at køle ned. Sørg for, at din partner eller en anden, du stoler på, er opmærksom, mens du falder til ro. Eller sæt dit barn på hans eller hendes værelse, hvis det er nødvendigt.

Slå eller råb ikke af dit barn. At miste kontrollen vil kun forvirre og skræmme dit barn. Det fører ikke til et sundt tillidsgrundlag.

At demonstrere de rigtige måder at kommunikere på og håndtere frustration fra både dig og din partner er meget vigtigt. Undgå at skændes foran dit barn, eller at blive vred, hvis du ikke får din vilje.

9. Sørg for, at dit barn hele tiden føler sig elsket, på trods af hans eller hendes opførsel. Nogle børn får raserianfald, fordi de har brug for ekstra kærlighed og opmærksomhed. At tilbageholde kærlighed som straf er aldrig en god idé. Dit barn skal vide, at du elsker dem, uanset hvad de gør.

Det er bedre ikke at skælde dit barn ud under et raserianfald. Sig ikke ting som: "Jeg er så skuffet over dig.”

Giv hellere dit barn et kram og sig, at du elsker ham eller hende, selvom du er frustreret over hans eller hendes adfærd.

Metode 2 af 3: Prøv en timeout

1.Brug en timeout under et raserianfald. Du kan ikke føre en fornuftig samtale med et barn midt i et raserianfald. Giv ham eller hende lidt tid til at svare. Du kan hjælpe barnet ved at give dem et ordforråd. Sig sætninger som "Du må være træt efter sådan en lang dag" eller "Du må være frustreret over, at du ikke får, hvad du vil have nu". Ikke kun viser du empatisk adfærd uden at give efter, men du giver også dit barn muligheder for at udtrykke sig bedre i fremtiden. Lige nu er din bedste mulighed sandsynligvis at give dit barn plads til at falde til ro.

2.Fortæl dit barn, at det er tid til en time-out, eller det er tid til at falde til ro. Hvis dit lille barn falder fuldstændigt sammen og ude af stand til at føre en samtale, er det nogle gange bedre at sætte en time-out. Fortæl det er tid til at falde til ro, indtil barnet er kølet af og har det bedre.

Hold dig selv rolig, så du er et godt eksempel for dit barn.

Tru ikke med en time-out. Brug det ikke som en straf, men mere som en måde at give dit barn plads til at falde til ro.

3. Sæt dit barn i trygge omgivelser. Dette kan være soveværelset eller et andet sikkert sted i huset. Det skal være et sted, hvor du kan lade dit barn være alene med en god følelse. Der bør ikke være distraktioner, såsom et tv, computer eller et videospil. Vælg et roligt sted, som dit barn forbinder med ro.

Lås ikke barnet inde i et værelse. Dette er farligt og vil blive tolket som straf.

4.Forklar dit barn, at du vil tale med ham, når han køler ned. Dette hjælper dit barn til at forstå, at det ikke er op til ham, men til hans adfærd. Når dit barn er faldet til ro, så tal sammen om raserianfaldet, og hvad der forårsagede det.

5.Tal med dit barn på det rigtige tidspunkt. Først når dit barn er roligt og imødekommende igen, kan du diskutere, hvad der foregik. Beskyld ikke dit barn for noget, men spørg roligt, hvorfor hun var så vred. Forklar også din side af historien.

Det er vigtigt ikke at behandle dit barn som fjenden. Selvom du er vred på hende, så giv hende et kram og tal kærligt til dit barn, selvom du forklarer, at hun ikke altid kan få sin vilje.

6. forbliv konsekvent. Børn har brug for struktur; som giver dem en følelse af sikkerhed og kontrol. Hvis de aldrig ved, hvad de kan forvente, når de opfører sig på en bestemt måde, vil de vise det med deres adfærd. For eksempel, hvis du bruger en time-out, hver gang dit barn får et raserianfald, vil dit barn lære, at råben og spark ikke er lige så effektive som at falde til ro og tale det ud.

7.Prøv skrive-timeout-tricket. Hvis du ikke kan lide tanken om at flytte dit barn til et andet rum, er der andre måder, du kan sætte en time-out på, såsom at fokusere din opmærksomhed på noget andet. Hvis dit barn får et raserianfald, så sig, at du vil skrive om stemningen. Tag en notesbog og skriv ned, hvad der skete, og hvordan det får dig til at føle. Bed dit barn om at fortælle dig, hvordan det føles, så du også kan skrive det ned. Dit barn vil gerne være involveret og glemme, at de skreg og græd.

Metode 3 fra 3: Ved, hvornår du skal søge professionel rådgivning
1. Se om du når igennem til dit barn. Hvert barn reagerer forskelligt på en korrigerende foranstaltning. Prøv et par forskellige måder for at se, hvad der virker bedst. Hvis raserianfaldene fortsætter, og intet ser ud til at hjælpe, kan det være tid til at se en læge eller terapeut for at få hjælp. De har en bred vifte af ideer og løsninger, som måske passer bedre til din situation.

2. Se om raserianfaldene er relateret til en miljøfaktor. Nogle stimuli i dit miljø kan være årsagen til dit barns raserianfald. Børn kan være følsomme over for nogle fødevarer (især sukker), lys, menneskemængder eller musik. Undersøg, om der er faktorer, der irriterer eller frustrerer dit barn så meget, at det kommer til udtryk i et raserianfald.

Observer dit barn under et raserianfald for at finde ud af, om det kan være en miljøfaktor. Så tag det væk og se, hvad der sker.

Få professionel rådgivning, hvis du ikke kan finde ud af, hvad der forårsager raserianfaldene.

3.Se om raserianfaldene fortsætter, når barnet bliver ældre. De fleste børn vokser fra deres raserianfald, fordi de lærer mere effektive kommunikationsformer. Hvis dit barn fortsætter med at kaste raserianfald efter småbørnsfasen, så kan der være noget andet på færde. Overvej at tale med en læge eller terapeut for at finde ud af, om der kan være noget andet i vejen.

Tag dit barn til lægen, hvis raserianfaldene er hyppige eller aggressive. Hvis dit barn får raserianfald flere gange om dagen, eller raserianfaldet er meget aggressivt og udmattende, er det en god idé at tage dit barn til lægen. På denne måde kan du finde ud af, om dit barn måske mangler noget. Voldelige og hyppige raserianfald kan være symptomer på et udviklingsproblem.

Tips

Sørg for gode forhold. Hvis du ved, at dit barn har haft en lang dag og ikke har fået noget at spise siden frokost, så er det ikke det bedste tidspunkt at tage på indkøb. Skal du virkelig gå i supermarkedet, holde dit barn beskæftiget bedst muligt og gøre indkøbene så hurtigt du kan. Husk, at de små endnu ikke har lært at være tålmodige!
Når du er på et offentligt sted, er den bedste løsning nogle gange at tage af sted, om nødvendigt med et sparkende og skrigende barn under armen. Bevar roen og husk, at dit barn reagerer ud fra store følelser, ikke fornuft.
Tag øjenkontakt og sig med din normale stemme, at du vil lytte til dit barn, så snart du er færdig med at betale. Prøv at sætte et positivt spin på det og lad dit barn hjælpe. Giv for eksempel dit barn noget at tape ved kassen og sig, at vi køber dette til far, fordi han elsker det så meget. Tak dit barn for at deltage. Få hende til at føle, at hun har det rigtig, rigtig godt. Smil til hende og fortæl hende for eksempel, at du elsker det så højt, når hun hjælper dig!
Det skal siges, at børn med udviklingshæmning ikke altid vil kunne forstå verbale instruktioner. Børn med den slags problemer kan nogle gange recitere instruktionerne for dig, men de forstår ikke, hvad de handler om, eller de har svært ved at omsætte instruktionen til handling. Hvis du støder på sådan noget, kan du prøve at gøre instruktionen visuel med billeder eller ikoner. Klip billeder fra et magasin eller tegn den ønskede adfærd eller handling. Tjek det ud med dit barn og forklar det igen. Dit barn forstår måske nu bedre, hvad du ønsker.
Igen: råb ikke af dit barn under et raserianfald. Hæv ikke engang stemmen. Forklar, hvad der sker, hvorfor du ikke kan lide det, og foreslå et alternativ. For eksempel: “Sem, du råber og slår, og det kan jeg ikke lide. Hvis du råber og slår, vil det gøre andre mennesker meget kede af det. Jeg vil have dig til at stoppe med at råbe og slå og tale med mig. Fortæl mig roligt, hvad der foregår, for jeg kan ikke lytte til dig, når du skriger.”
Et raserianfald er ikke manipulation, så længe du ikke tillader det. Ofte har et raserianfald intet at gøre med noget, der lige er sket. Det kan være den indestængte frustration hos dit barn, der har forsøgt at gøre noget rigtigt i flere dage.
Sørg for at have en plan. Hvis du oplever et farligt raserianfald, f.eks. ved kassen i supermarkedet, så tal med dit barn på forhånd. Eksempel: “Kees, de sidste par gange har vi haft problemer ved kassen. Det skal vi gøre nu: Hvis du kan vise, at du kan opføre dig ved kasseapparatet, lader jeg dig vælge en pakke tyggegummi. Hvis du skriger, får du ikke tyggegummi. Okay, så Kees, fortæl mig, hvad vi skal lave ved kassen?” Lad dit barn fortælle dig instruktionen. Hvis planen er klar og forstået, behøver du ikke vende tilbage til dette ved kassen. Hvis dit barn opfører sig, får han belønningen. Hvis ikke, så ikke. Dit barn ved, hvad aftalen er.
Hvert barn reagerer forskelligt på en situation eller scenarie. Så der er ikke ét svar eller en løsning. Husk, at du er forælderen, og du er i kontrol. Forbliv rolig. Hvis du oplever, at du bliver vred, frustreret, irriteret eller hvad som helst, så fjern dig selv fra situationen og køl ned. Først da kan du berolige dit barn.
Der er også tidspunkter, hvor barnet har brug for at vide, at "nej er nej". Hvis det er gammelt nok, kan du forklare hvorfor bag nej.

Advarsler

Giv ikke efter, fordi du er flov. Dit barn ser, at det kan betale sig at opføre sig dårligt, når der er mange mennesker omkring sig. Selvom du føler, at alle ser dig, skal du vide, at de fleste mennesker vil være glade, når de ser dig sætte grænser for dit barn!
Forvent ikke en adfærd fra dit barn, der (endnu) ikke er passende for hans alder. Selvfølgelig behøver du som forælder ikke at acceptere uhøflig eller sårende adfærd fra dit barn. Det er godt at sætte grænser, men sørg for, at de passer til dit barns alder. Husk at faser kommer og vil passere. Din opgave er at guide dit barn igennem det så kærligt som muligt og ikke at tvinge dit barn ind i den næste fase.
Et forkælet barn kan kun gøre tingene mere irriterende for dig, især når du er under pres. Når der er brød på bordet, gør et skrigende lille barn ikke livet nemmere. Find et sted, hvor du også kan få luft og afkøle din vrede. Tag aldrig dig selv ud over dit barn. Den dårlige dag på arbejdet er ikke hans skyld.
Slip aldrig magten under et raserianfald. Dit barn vil føle, at han har vundet og har kontrol. Øv dig i at tackle dit barn derhjemme. På denne måde ved du også, hvad du skal gøre på offentlige steder. Det er bedst at give efter for små sager, så et barn oplever lidt af en følelse af kontrol. Men sørg for, at de forstår, at det kan betale sig at være/være rolig!
Hvis du føler, at dit barn har brug for timeout, så gør det. Det er ALDRIG i orden at slå sit barn. Det eneste dit barn lærer af fysisk afstraffelse er at bruge vold på andre (slå, spark osv.).).
Hvis du har prøvet strategierne i denne artikel, men dit barn stadig får raserianfald med jævne mellemrum, er det sandsynligvis tid til at søge professionel hjælp for at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dit barn. Børn med udviklingsmæssige eller andre vanskeligheder kan have brug for en specialists færdigheder og ekspertise. Forklar, hvad der sker, både for dig og dit barn. Medbring en artikel som denne for at vise, hvad du har prøvet, og diskutere, hvordan det virkede. En læge kan have nye forslag til dig eller henvise dig til yderligere test.
Du må aldrig slå eller misbruge dit barn. Hvis du ønsker at bruge korporlig afstraffelse, så gør det roligt og ansvarligt. Vær udmærket klar over lovgivningen om fysisk afstraffelse i Holland. Siden 2007 har forældre i vores land været forbudt ved lov at slå deres barn.
For at undgå raserianfald hos et lille barn, brug ikke distraktionstaktikker (såsom den med tyggegummi) for ofte. Lær hellere, at raserianfald ikke hjælper, og tilbud dit barn alternativer. Bemærk venligst, at nogle børn simpelthen er mere følelsesladede end andre. Nogle børn er naturligt rolige, andre mere dramatiske. Travle børn kan have brug for en stikkontakt for at forbrænde deres energi. Det er meget normalt. Hvis du lærer dit barn at gemme deres følelser, er resultatet en voksen ude af stand til at udtrykke deres følelser!

">">