Bestemmelse af din blodtype: 7 trin (med billeder)

Indhold

Trin
- Metode 1 af 2: Bestem din blodgruppe derhjemme
- Metode 2 af 2: Aftal tid hos en læge
Tips
Advarsler

Måske vil du kende din blodtype af medicinske årsager, fordi du skal ansøge om visum til et bestemt land, eller bare for at lære din egen krop bedre at kende. Heldigvis kan du finde ud af, hvilken blodgruppe du har på forskellige måder.

Trin

Metode 1 af 2: Bestem din blodgruppe derhjemme

1. Spørg dine forældre, hvilken blodgruppe de har. Hvis dine biologiske forældre begge kender deres blodgruppe, begrænser det umiddelbart antallet af muligheder betragteligt. Normalt på denne måde kan du i det mindste vurdere, hvad din blodgruppe kunne være, ved hjælp af en online blodgruppeberegner eller ved hjælp af nedenstående liste:

Forælder O x forælder O=barn O
Forælder O x forælder A=barn A eller O
Forælder O x forælder B=barn B eller O
Forælder O x forælder AB=barn A eller B
Forælder A x forælder A=barn A eller O
Forælder A x forælder B=barn A, B, AB eller O
Forælder A x forælder AB=barn A, B eller AB
Forælder B x forælder B=barn B eller O
Forælder B x forælder AB=barn A, B eller AB
Forælder AB x forælder AB=barn A, B eller AB
Din blodgruppe bestemmes delvist af din `Rh-faktor` eller din rhesus-faktor (+ eller -). Hvis begge dine forældres blodtype er Rh (Rh negativ) type (for eksempel O- eller AB-), så er du også Rh-. Hvis en af dine forældre er Rh+ (Rh-positiv), eller begge dine forældre er, vil du ikke være i stand til at se, om du har rhesus-positivt eller rhesus-negativt blod uden at udføre en test.

Billede med titlen Bestem din blodtype Trin 2

2. Ring til en læge, der har taget blod fra dig. Hvis lægen allerede har din blodgruppe i sin journal, skal du bare spørge. De vil dog kun have registreret din blodgruppe, hvis du allerede har fået taget en blodprøve eller blodprøve. For eksempel bliver blod testet i følgende tilfælde:

hvis du er gravid

Hvis du skal opereres

Med en organdonation

Ved blodtransfusion

Billede med titlen Bestem din blodtype Trin 3

3. Køb et blodprøvesæt, som du kan bestemme din blodgruppe med derhjemme. Hvis du ikke vil gå hele vejen til lægen og ikke vil donere blod, kan du også købe en hjemmetest via internettet eller på apoteket eller apoteket for omkring 20 euro. Ved sådan en test skal du normalt påføre noget blod på et antal firkanter eller cirkler på et specielt testkort. Det gør du ved at prikke dig selv i fingeren med en lancet og dryppe et par dråber blod på hver af testfirkanterne eller -cirklerne. Følg den medfølgende vejledning nøjagtigt, når du fylder kasserne med blod. Se nu grundigt for at se, hvilke rum (rør eller små flasker bruges i nogle pakker) blodet klumper sig sammen (agglutination) i stedet for at sprede sig. Klumpen er en reaktion på stoffer, der ikke blander sig godt med din blodtype. Når du har gennemført testen med alle kasserne på kortet, kan du slå din blodgruppe op ved hjælp af instruktionerne, der følger med pakken eller ved hjælp af denne liste:

Tjek først for klumper i boksene `Anti-A` og `Anti-B`:

Klumpning i Anti-A (og ikke Anti-B) betyder, at du har blodtype A.

Klumpning i Anti-B betyder, at du har blodtype B.

Klumpning i både Anti-A og Anti-B: du har blodtype AB.

Dernæst skal du se på `Anti-D`-boksen:

Klumpning: du er Rh positiv. Tilføj en til din blodgruppe.

Ingen klumpning: du er Rh negativ. Tilføj en til din blodgruppe.

Hvis dit blod størkner på kontrolboksen (almindeligt papir), eller hvis blodet ikke størkner tydeligt i nogen af boksene, så prøv et andet kort. En hjemmetest er altid mindre pålidelig end en test udført af en professionel.

Metode 2 af 2: Aftal tid hos en læge

Billede med titlen Bestem din blodtype Trin 4

1. Spørg om din læge kan tage en blodprøve fra dig. Hvis din læge ikke har din blodgruppe i sin journal, kan du spørge, om der kan tages en blodprøve hos dig. Du skal bare bestille tid hos din læge og bede om en blodprøve for at bestemme din blodgruppe.

Sig for eksempel: "Jeg vil gerne vide min blodtype. Kan lægen tage en blodprøve fra mig for at fastslå, hvilken blodtype jeg har?`

Billede med titlen Bestem din blodtype Trin 5

2. Gå til en klinik eller et sundhedscenter. Hvis du ikke har en fast læge, kan du også få testet dit blod på en klinik. Bare gå til et sundhedscenter i nærheden af dig og spørg, om de kan bestemme din blodtype.

Du kan ringe først for at spørge, om den pågældende klinik faktisk tilbyder den service.

Billede med titlen Bestem din blodtype Trin 6

3. donere blod. Dette er en enkel måde at bestemme din blodtype på ved at gøre noget for en anden i én indsats! Find en blodbank eller et bloddonorcenter i dit område, eller vent på, at frivillige donerer blod i din skole, kirke eller medborgerhus eller center. Når du skal donere dit blod, så spørg, om personalet kan fortælle dig, hvilken blodtype du har. Normalt bliver dit blod ikke testet med det samme, så det kan tage et par uger, før du får et telefonopkald eller e-mail med resultatet.

Det kan være en god idé at ringe i forvejen for at høre, om de faktisk kan fortælle dig din blodtype, før du vælger et sted at donere blod.

Vær opmærksom på, at du skal opfylde en række betingelser, før du kan donere blod. I nogle tilfælde må du heller ikke donere blod, for eksempel hvis du bruger stoffer eller tager andre store risici, hvis du for nylig har været i udlandet, er syg eller for nylig er blevet behandlet for en kronisk sygdom.

Billede med titlen Bestem din blodtype Trin 7

4. Besøg en blodbank eller et bloddonorcenter i nærheden af dig. I en blodbank kan du som regel få testet dit blod gratis og på den måde finde ud af, hvilken blodgruppe du har.

I Holland er blodbanker eller bloddonorcentre normalt placeret på faste steder, hvor du på bestemte tidspunkter kan tage hen for at donere blod. I andre lande arbejder man også med såkaldte mobile blodbanker, som rejser rundt. Der er blodbanker, der har deres eget laboratorium, hvor blodet bliver testet, men det er ikke altid tilfældet. Udover et inspektionsrum og et donationsrum, finder du altid et kafferum, hvor du kan spise og drikke noget og slappe af lidt efter donation.

Tips

Ud over din blodgruppe vil du også gerne vide din Rh eller din Rhesus faktor. Hvis du får bestemt din blodgruppe af Røde Kors eller en anden faglig organisation, vil de også fortælle dig, om din rhesusfaktor er. Nogle gange er dette også angivet med bogstavet D. Du er enten D+ eller D-. For eksempel, hvis dit blod størknede i felt A og i felt D, så er din blodgruppe A+ eller A positiv.
Hvis du kun kender dine forældres blodtyper, kan du tegne den såkaldte Punnetts firkant eller firkant for at forudsige sandsynligheden for, at du for begge blodtyper har arvet ham. Der er tre alleler (kopier), der bestemmer din blodtype: de dominante alleler I og I og den recessive allel i. Hvis din blodgruppe er O, har du genotype ii. Hvis din blodtype er A, er din fænotype enten II eller Ii.
39 % af befolkningen har blodtype O+, 9 % har O-, 31 % har A+, 6 % har A-, 9 % har B+, 2 % har B-, 3 % har AB+ og 1 % har AB-.
Lommeregneren giver ikke altid det rigtige svar. Så sig ikke med det samme `Okay, så jeg er B-negativ` eller `Jeg ved det, jeg er AB-positiv`.

Advarsler

Din blodtype har aldrig vist sig at bestemme din karakter, eller hvad du bør spise. Man skal derfor aldrig bare tro på folk, der påstår tingene i den retning.