Navngivning af ioniske bindinger

Indhold

Trin
Tips

Ionbindinger består af kationer (positive ioner) og anioner (negative ioner). Ionbindinger består normalt af et metal og et eller flere ikke-metaller. For at navngive en ionbinding skal du blot finde navnet på den kation og anion, der er til stede i forbindelsen. Du skal først skrive navnet på metallet ned, efterfulgt af navnet på ikke-metallet med dets tilsvarende nye slutning. Hvis du vil vide, hvordan man navngiver ionbindinger i forskellige situationer, skal du blot følge disse trin.

Trin

Metode 1 af 3: Grundlæggende ionbindinger

1. Skriv formlen for ionbindingen. Lad os sige den ionbinding, du arbejder på NaCl er.

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 2

2. Skriv navnet på metallet eller kationen ned. Dette er den positivt ladede ion i bindingen, og den er altid skrevet først i formlen for en ionbinding. Efter er natrium. Så skriv Natrium på.

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 3

3. Skriv navnet på ikke-metallet eller anionen med "-ide" Afslut.Cl er klor (klor). Rundt om "ide" for at tilføje slutning behøver du kun den sidste stavelse "-ine" skal erstattes af "-ide". Klor bliver chlorid.

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 4

4. Kombiner navnene. NaCl kan skrives som natriumchlorid.

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 5

5. Øv dig i at navngive simple ionbindinger. Når du har lykkes med denne formel, så prøv at navngive nogle mere simple ionbindinger. At huske nogle få kan hjælpe med at give dig en bedre forståelse af, hvordan man navngiver ionbindinger. Her er nogle flere:

Li₂S = lithiumsulfid

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 5Bullet1

Ag₂S = sølvsulfid

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 5Bullet2

MgCl₂ = Magnesiumchlorid

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 5Bullet3

Metode 2 af 3: Overgangsmetaller

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 6

1. Skriv formlen for ionbindingen. Overgangsmetaller kan findes i midten af det periodiske system. De har fået deres navn, fordi deres oxidationstal eller deres ladninger konstant ændrer sig. Lad os sige, at du arbejder med denne obligation: Fe₂O₃.

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 7

2. Skriv ladningen af metallet ned. Du ved, at metallet vil have en positiv ladning, så du kan bruge de 3 af O₃ streg over og skriv det Fe har en ladning på +3. (Du kan for sjov gøre det omvendte og skrive det O har en ladning på -2.) Nogle gange vil gebyret blive erklæret.

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 8

3. Skriv navnet på metallet. Siden du ved det Fe strygejern og at det har en ladning på +3, kan du Jern(III) at nævne. Husk kun at bruge romertal når du skriver navnet og ikke når du skriver formlen.

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 9

4. Skriv navnet på ikke-metallet ned. Siden du ved det O står for oxygen, kan du bruge "-ide" tilføje output og det "oxid" at nævne.

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 10

5. Flet for- og andetnavn. Nu har du det. Fe₂O₃ = Jern(III)oxid.

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 11

6. Brug den ældre navngivningsmetode. Man bruger den ældre navngivningsmetode, som også bruges, den "jernholdigt" og "ferric" navne på metallerne i stedet for romertallene. Hvis metalionen har en lavere oxidationstilstand (en lavere numerisk ladning, hvor du "+" eller "-" ignorerer), du bruger "jernholdigt". Hvis det har en højere opladning, brug "ferric". Fe har den lavere tilstand (Fe har den højere tilstand), så det bliver jernholdigt. Navnet på FeO kan også skrives som jernoxid.

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 12

7. Husk undtagelserne. Der er to overgangsmetaller, der ikke har nogen fast ladning. Disse er zink (Zn) og sølv (Ag). Dette betyder, at du ikke behøver at bruge romertal eller den ældre navngivningsmetode, når du beskriver disse elementer.

Metode 3 af 3: Bindinger med polyatomære ioner

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 13

1. Skriv formlen for den polyatomiske ion. Denne binding vil bestå af mere end to ioner. Lad os sige, at du arbejder på følgende binding: FeNH₄(SÅ₄)₂.

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 14

2. Find ladningen af metallet. Du bliver nødt til at lave noget matematik for at finde det. Først og fremmest ved du, at sulfatet eller SO₄ ion, har en ladning på -2 og at der er to af dem på grund af de 2 under parentesen. Altså 2 x -2 = -4. Så ved du, at NH₄, om ammoniakionen, har en ladning på +1. Læg -4 og 1 sammen, og du får -3. Det betyder, at jernionen, Fe, skal have en ladning på +3 for at udligne og gøre bindingen neutral.

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 15

3. Skriv navnet på metallet. I dette tilfælde kan du enten Jern(III) hvis ferric Skriv ned.

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 16

4. Skriv navnet på ikke-metalionerne ned. I dette tilfælde bruger du ammonium og sulfat, eller ammoniumsulfat.

Billede med titlen Navn Ioniske forbindelser Trin 17

5. Kombiner navnet på metallet med navnene på ikke-metallerne. Du kan navngive obligationen FeNH₄(SÅ₄)₂ give videre jern(III)ammoniumsulfat eller ferriammoniumsulfat at skrive.