Bestem dit blodtryk med en blodtryksmåler

Det er godt at få tjekket dit blodtryk regelmæssigt. Men hvis du lider af "hvidpels hypertension" -- hvor dit blodtryk stiger i vejret, så snart du ser en læge med et stetoskop om halsen - det kan være svært at få et præcist resultat. Hvis du kan måle dit eget blodtryk, vil du ikke lide af den frygt, og du kan bestemme dit gennemsnitlige blodtryk under normale, daglige forhold.

Trin

Del 1 af 3: Klargøring af udstyret

Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 1
1. Sæt dig ned og tag fat i din blodtryksmåler. Sæt dig ved et bord eller skrivebord, hvor du korrekt kan placere det nødvendige udstyr. Fjern manchetten, stetoskopet, trykmåleren og pumpen fra æsken, og løs forsigtigt de forskellige rør.
Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 2
2. Løft din arm, indtil den er på niveau med dit hjerte. Løft din arm og bøj albuen, så din albue er i niveau med dit hjerte. Så ved du med sikkerhed, at resultatet hverken er for højt eller for lavt. Det er også vigtigt, at din arm støttes under målingen, så hvil albuen på et stabilt underlag.
Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 3
3. Vikl manchetten rundt om din overarm. De fleste manchetter har velcro, som gør det nemt at fastgøre dem. Hvis din skjorte har lange eller tykke ærmer, så rul dem op først, for du kan kun lægge manchetten over meget tyndt tøj. Den nederste kant af manchetten skal være ca. 3 cm over albuen.
  • Der er eksperter, der anbefaler at bruge din venstre arm; andre siger, at du skal tjekke begge sider. Men hvis du selv lærer at måle dit blodtryk, så brug din venstre arm, hvis du er højrehåndet, eller omvendt.
  • Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 4
    4. Sørg for, at manchetten er stram, men ikke for stram. Hvis manchetten er for løs, vil den ikke komprimere arterierne tilstrækkeligt, og aflæsningen vil være for lav. Er manchetten for stram, får du det, der hedder "manchet hypertension", hvor resultatet er for højt.
  • Manchethypertension kan også forekomme, hvis manchetten er for smal eller for kort til din arm.
  • Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 5
    5. Placer den brede ende af stetoskopet mod din arm. Hovedet af stetoskopet (også kaldet et mellemgulv) skal placeres fladt på huden på indersiden af ​​armen. Kanten af ​​mellemgulvet skal være lige under manchetten og ligge over armarterien. Sæt ørepropperne i ørerne nu.
  • Hold ikke hovedet på stetoskopet med tommelfingeren - din tommelfinger har sin egen puls, så du kan blive forvirret, når du måler dit blodtryk.
  • En god måde er at holde hovedet på stetoskopet med pege- og langfingeren. Så skal du ikke høre en dunkende lyd, før du puster manchetten op.
  • Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 6
    6. Fastgør trykmåleren til en stabil overflade. Hvis trykmåleren er fastgjort til manchetten med en clips, skal du løsne den og fastgøre den til noget robust, såsom et hårdt omslag på en bog. Så kan du stille den på bordet foran dig og se nærmere. Det er vigtigt, at manometeret er forankret og stabilt.
  • Sørg for, at du har nok lys, så du kan se viseren og tallene på trykmåleren, før du starter målingen.
  • Nogle gange er trykmåleren fastgjort til gummipumpen, så gælder dette trin ikke.
  • Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 7
    7. Tag gummipumpen og luk ventilen. Ventilen skal være helt lukket, før du starter. Dette forhindrer luft i at slippe ud, mens du pumper, hvilket ellers kunne føre til et unøjagtigt resultat. Drej ventilen med uret, indtil den stopper.
  • Luk ikke ventilen for tæt, da den åbner for langt, når den løsnes, hvilket får luften til at slippe ud for hurtigt.
  • Del 2 af 3: Måling af blodtryk

    Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 8
    1. Pust manchetten op. Klem hurtigt på pumpen for at puste manchetten op. Bliv ved med at pumpe, indtil trykket er 180 mmHg. Trykket fra manchetten klemmer en stor arterie i overarmen, hvilket midlertidigt afbryder blodtilførslen. Som følge heraf kan trykket fra manchetten føles en smule smertefuldt eller mærkeligt.
    Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 9
    2. Åbn ventilen. Drej forsigtigt ventilen mod uret for at lade luften gradvist og langsomt løbe ud af manchetten. Hold øje med trykmåleren; for en nøjagtig aflæsning skal markøren bevæge sig ned med ca. 3 mm pr. sekund.
  • Det kan være vanskeligt at åbne ventilen, mens du holder stetoskopet. Prøv at åbne ventilen med hånden på den arm, der har manchetten på, mens du holder stetoskopet med hånden på din frie arm.
  • Hvis der er nogen i nærheden, kan du bede ham/hende om at hjælpe dig. Et ekstra par hænder gør hele processen meget nemmere.
  • Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 10
    3. Skriv dit systoliske blodtryk ned. Når trykket falder, lyt med stetoskopet efter en dunkende eller bankende lyd. Når du hører et dunk for første gang, skal du skrive trykket på måleren ned. Dette er dit systoliske blodtryk (det øverste tryk).
  • Dette tal repræsenterer det tryk, din blodgennemstrømning lægger på arteriens vægge, efter at hjertet slår eller trækker sig sammen. Det er det højeste tal af de to, der udgør blodtrykket, og hvis du skriver blodtrykket ned, så skriv dette øverst.
  • Det medicinske navn for den dunkende lyd, du hører, er "Korotkoff toner".
  • Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 11
    4. Skriv dit diastoliske blodtryk ned. Bliv ved med at se på trykmåleren, mens du lytter til de dunkende lyde gennem stetoskopet. Til sidst bliver bankningen til en slags "puha" lyd. Det kan være nyttigt at holde øje med denne ændring, da det betyder, at du næsten kan aflæse det diastoliske blodtryk. Så snart summende lyden aftager, og du ikke kan høre noget, skal du skrive det tryk, du ser, på trykmåleren. Dette er dit diastoliske blodtryk (det negative tryk).
  • Dette tal repræsenterer trykket af din blodgennemstrømning på væggene i en arterie, når dit hjerte slapper af, mellem to slag. Det er det nederste tal af de to, der udgør blodtrykket, og når du skriver dit blodtryk ned, så skriv dette tal nederst.
  • Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 12
    5. Bare rolig, hvis du ikke læser til tiden. Hvis du savner det nøjagtige antal af begge tal, kan du bare puste manchetten en smule op for et bedre udseende.
  • Bare gør det ikke for ofte (ikke mere end to gange), da det kan påvirke nøjagtigheden.
  • Du kan også sætte manchetten på din anden arm og starte forfra.
  • Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 13
    6. Mål dit blodtryk igen. Dit blodtryk kan være meget anderledes (nogle gange dramatisk) i løbet af få minutter, så at tage dit blodtryk to gange på ti minutter kan give dig et mere nøjagtigt gennemsnit.
  • For det mest nøjagtige resultat skal du måle dit blodtryk igen fem eller ti minutter efter første gang.
  • Det kan være en god idé at bruge din anden arm til den anden måling, især hvis den første måling var unormal.
  • Del 3 af 3: Fortolkning af resultaterne

    Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 14
    1. Ved hvad målingen betyder. Når du har registreret dit blodtryk, er det vigtigt at vide, hvad tallene betyder. Brug følgende guide til reference:
    • Normalt blodtryk: Øvre tryk mindre end 120 og undertryk mindre end 80.
    • Præhypertension: Øvre tryk mellem 120 og 139, undertryk mellem 80 og 89.
    • Hypertension fase 1: Toptryk mellem 140 og 159, undertryk mellem 90 og 99.
    • Hypertension fase 2: Øvre tryk højere end 160 og undertryk højere end 100
    • Hypertensiv krise: Øvre tryk højere end 180 og lavere tryk højere end 110.
    Billede med titlen Tag blodtryk manuelt Trin 22
    2. Bare rolig, hvis dit blodtryk er lavt. Selvom dit blodtryk er meget lavere end 120/80, er der normalt ingen grund til bekymring. For eksempel anses lavt blodtryk på 85/55 mmHg stadig for acceptabelt, så længe der ikke er symptomer på lavt blodtryk.
  • Men hvis du oplever symptomer som svimmelhed, besvimelse, koncentrationsbesvær, kold og klam hud, hurtig eller overfladisk vejrtrækning, dehydrering, kvalme, dobbeltsyn eller træthed, anbefales det, at du straks opsøger læge, da dit lave blodtryk kan være forårsaget af et underliggende problem, som kan være alvorligt eller forårsage alvorlige komplikationer.
  • Billede med titlen Tjek dit blodtryk med et blodtryksmåler Trin 16
    3. Ved, hvornår du skal søge øjeblikkelig hjælp. Det er vigtigt at forstå, at et enkelt højt resultat ikke nødvendigvis betyder, at du har forhøjet blodtryk. Det kan være resultatet af mange faktorer.
  • Hvis du tager dit blodtryk efter træning, efter at have spist salt mad, efter at have drukket kaffe, efter rygning, eller når du er stresset, kan dit blodtryk være usædvanligt højt. Hvis manchetten var for løs eller for stram om din arm, eller hvis den er for stor eller lille til din arm, kan resultatet også være unøjagtigt. Derfor, hvis du har en høj måling én gang, skal du ikke bekymre dig for meget, især hvis dit blodtryk er tilbage til det normale, næste gang du tjekker det.
  • Men hvis dit blodtryk er konstant højt eller over 140/90 mmHg, bør du kontakte din læge, så han/hun kan udvikle en behandlingsplan, som normalt er en kombination af sund kost og motion.
  • Medicin kan også anbefales, hvis livsstilsændringer ikke hjælper, hvis dit blodtryk er meget højt, eller hvis der er risikofaktorer som diabetes eller hjerte-kar-sygdomme.
  • Hvis dit øvre tryk er 180 eller højere, eller hvis dit undertryk er 110 eller højere, skal du vente et par minutter, før du tager dit blodtryk igen. Hvis det stadig er så højt, bør du straks Ring 112, for så kan du lide af en hypertensiv krise.
  • Tips

    • Du kan måle dit blodtryk 15 til 30 minutter efter træning (eller meditation eller andre afslappende aktiviteter) for at se, om dit blodtryk er bedre. Du bør se en forbedring, hvilket er et godt incitament til at holde fast i dit træningsregime! (Motion er nøglen til sundt blodtryk ud over en sund kost!)
    • Det kan være en god idé at måle dit blodtryk i forskellige stillinger: stående, siddende og liggende (få nogen til at hjælpe dig). Dette kaldes ortostatisk blodtryk, og det kan være nyttigt at bestemme, hvordan dit blodtryk varierer efter position.
    • De første par gange, du bruger en blodtryksmåler, vil du sandsynligvis begå fejl og blive frustreret. Du skal prøve det et par gange for at få styr på det. De fleste sæt inkluderer en manual; læs det omhyggeligt og se på billederne eller billederne omhyggeligt.
    • Mål dit blodtryk, når du føler dig meget afslappet; så får du en idé om, hvor lavt det kan være. Men mål det også, når du er ked af det, hvor ubehagelig tanken om det end er; du skal vide, hvor højt dit blodtryk er, når du er vred eller frustreret.
    • Før en dagbog over dine blodtryksmålinger. Skriv ned hvilket tidspunkt på dagen du målte, om det var lige før eller efter spisning eller motion, og om du var stresset. Tag denne dagbog med til din læge næste gang.
    • Tjek dit blodtryk efter du ryger - de høje tal kan være et incitament til at holde op. (Det samme gælder for koffein, hvis du er afhængig af kaffe eller cola; og for salt mad og snacks som chips, hvis det er dit svage punkt.)

    Advarsler

    • Selvmonitorering af blodtryk med en ikke-digital blodtryksmåler kan være vanskelig og ikke altid pålidelig. Det er bedre at have en ven eller slægtning, der ved, hvordan man kan hjælpe dig.

    Оцените, пожалуйста статью