Gratis trin for trin instruktioner 
Lad os bygge videre på eksemplet med biblioteket. For eksempel kan man argumentere: Historisk set har biblioteket været et centralt sted at lære og lave ting sammen. Det ville være rigtig ærgerligt, hvis de lukkede biblioteket for at bygge en fastfood-restaurant der. 
Hvorfor lukker biblioteket? Hvad er historien om biblioteket? Hvor mange låner bøger på biblioteket hver dag? Hvilke aktiviteter arrangeres på biblioteket?? På hvilke andre måder bruger samfundet biblioteket som mødested? 
Biblioteket er et center, hvor folk kan lære og lave ting sammen i en by, hvor der ikke er et forsamlingshus, og som kun har én lille skole for alle forskellige typer uddannelse. Hvis du er personligt forbundet til biblioteket på en eller anden måde, kan du inkludere en personlig historie i dit stykke for at introducere aktuelle begivenheder og de aktiviteter, som fællesskabet organiserer. Find ud af, om der er alternativer til at lukke biblioteket, og hvad samfundet kunne gøre for at holde biblioteket åbent. Medtag forslag til de personer, der er ansvarlige for at planlægge byen. 
For eksempel kunne man i artiklen om biblioteket sige noget om, hvornår og af hvem biblioteket blev grundlagt, eller om en af bibliotekarerne, der har arbejdet der i 60 år og har læst alle skønlitterære bøger i samlingen. 
Lukning af biblioteket betyder, at der vil være 130.000 bøger og film skal flyttes, og at byens beboere fra nu af skal køre mere end 60 kilometer til nærmeste bibliotek, boghandel eller videobibliotek. Læsernes børn vil kun kunne vælge mellem halvt så mange bøger, som de gør nu, fordi skolen altid lader børnene låne deres lærebøger på biblioteket mv. 
For at bruge bibliotekseksemplet igen: For eksempel kan du sige, at du lånte den allerførste bog, du nogensinde har læst færdig på det pågældende bibliotek; eller du kan fortælle om det særlige forhold, du har opbygget til den gamle dame bag udlånspulten; eller om, hvordan du søgte tilflugt på biblioteket, da dit liv var midlertidigt i oprør. 
Et eksempel på en passiv udsagnsform er: "Hver dag bliver hundredvis af bøger og film lånt fra biblioteket, og dusinvis af aktiviteter organiseres.” Et eksempel på den aktive verbumsform er: ”Hundredevis af mennesker låner bøger og film på biblioteket hver dag, og snesevis af foreninger bruger biblioteket til at organisere deres aktiviteter.” 
De folk, der vil lukke biblioteket, har bestemt ret, når de siger, at den lokale økonomi ikke har det godt. Butikker lukker hist og her på grund af mangel på kunder. Men tanken om, at en lukning af biblioteket vil løse problemet med vores økonomi, er en stor misforståelse. 
For eksempel: Hvis vi arbejder sammen som et fællesskab, er der en alvorlig chance for, at vi kan redde biblioteket. Jeg tror, at vi ved hjælp af fundraising og underskriftskampagner kan gøre det klart for kommunen, at de skal genoverveje deres planer om at lukke dette historiske og farverige bibliotek. Hvis kommunen skulle bruge nogle af de penge, der var øremærket til at bygge et indkøbscenter til at holde biblioteket åbent, kunne vi undgå at lukke dette smukke monument. 
De fleste aviser foretager nogle ændringer i din artikel under den endelige redigering, men de ændrer stort set ikke tekstens tone, stil og mening. Det betyder selvfølgelig ikke, at man kan sende en meget lang tekst til avisen og forvente, at redaktionen opsummerer den på deres egen måde. De fleste aviser smider med det samme en artikel, der er længere end det maksimale antal ord, i skraldespanden. 
Et eksempel på en kort biografi, der ledsager artiklen om biblioteket: John Smith studerede statskundskab og gennemførte et postgraduate kursus i kreativ skrivning. Han er selv en ivrig læser og har boet hele sit liv i byen, hvor biblioteket ligger. 
Skriv en udtalelse
Indhold
Meningsindlæg i aviser eller magasiner er normalt skrevet i form af en "indsendt artikel." I et indsendt stykke kan du som læser give din mening til kende om alle mulige emner lige fra små lokale arrangementer til internationale spørgsmål. Så kan andre svare på din artikel ved hjælp af en "brev sendt." Vil du også skrive en indsendt artikel? Herunder kan du læse, hvordan du vælger et interessant emne, skriver en fængende tekst og leverer din artikel på en professionel måde.
Trin
Del 1 af 3: Valg af emne
1. Vælg et aktuelt emne. Din indsendte artikel skal handle om en aktuel begivenhed eller om tendenser, meninger eller andre problemer, der foregår på det tidspunkt. Sender du en indsendt artikel til en avis, er aktualitet yderst vigtig. Nyhedsredaktører er meget mere tilbøjelige til at være interesseret i et stykke om en aktuel diskussion, eller noget, der lige er sket, end en artikel om en begivenhed, der skete for et par måneder siden.
- Søg i avisen efter emner, der er interessante at svare på. Hvis din artikel handler om noget, der for nylig har været i avisen, vil redaktionen per definition finde din artikel mere interessant, og chancen for, at den bliver publiceret, hvis du ønsker det, er meget større.
- Hvis biblioteket nær dig er ved at lukke, så skriv et indlæg om bibliotekets fortjenester og hvorfor biblioteket er helt uundværligt i dit samfund.
2. Vælg et emne, du kan skrive lidenskabeligt om. Udtalelser skal indeholde en virkelig overbevist mening. Hvis du ikke kan skrive lidenskabeligt om det emne, du har valgt, så vælg noget andet. Når du har valgt noget, du har en mening om, skal du reducere den mening til dens enkleste form. Prøv at opsummere din mening klart i en eller to sætninger. Hvis du kan det, så er emnet velegnet til at skrive en indsendt artikel om det.
3. Vælg et emne, du ved en ting eller to om. For at være overbevisende skal du vide, hvad du taler om. Og for virkelig at vide, hvad du taler om, bliver du nødt til at undersøge noget. En indsendt artikel, der indeholder en masse værdifuld information, der er baseret på fakta, der understøtter dine argumenter, vil virke meget stærkere end et stykke, hvor forfatteren blot udtrykker sin mening. Søg på internettet, kig i arkiver, tal med de involverede og medtag også de oplysninger, du selv har fået fat i.
4. Vælg et kompliceret emne. En god udtalelse bør ikke handle om noget, der er indlysende, og som nemt kan bevises eller modbevises. Hvorfor vil du læse nogens mening om noget, der allerede er indlysende, som om heroin er sundt eller ej?. Skal vi behandle eller spærre heroinmisbrugere inde?? Meningerne er meget mere delte om dette. Vælg et argument og skriv dets fordele og ulemper. På den måde kan du afgøre, om emnet er kontroversielt nok til en artikelindsendelse. For eksempel kan et første udkast til biblioteksstykket se sådan ud:
Del 2 af 3: At skrive dit stykke
1. Kom lige til sagen. I modsætning til f.eks. et speciale eller en afhandling er hensigten i et meningsindlæg, at du giver din mening til kende lige i begyndelsen. Så fremfører du dine argumenter en efter en, involverer læseren i emnet og siger, hvad du synes, der skal gøres ved problemet. Prøv noget som:
- "Da vi var små tog min søster og jeg altid den korteste vej til biblioteket om vinteren, når det var tidligt koldt og mørkt. Om eftermiddagen havde vi håndværk eller musikundervisning, eller vi fordrev tiden blandt reolerne i den smukke historiske bygning. Desværre går biblioteket i næste måned samme skæbne som så mange smukke bygninger i vores samfund, der nu er lukket. Hvad mig angår, er dette dråben."
2. Giv farverige detaljer og eksempler for at holde læseren interesseret. Læsere husker normalt interessante detaljer bedre end tørre fakta. Der skal selvfølgelig være nogle hårde fakta i dit stykke, men brug også klare og fascinerende detaljer, så læseren husker din historie. Giv eksempler fra det virkelige liv, der viser læseren, at dette emne er værd at læse og huske.
3. Forklar læserne, hvorfor det skulle påvirke dem. Hvis læsere føler, at det emne, du skriver om, ikke er deres sag, er det mindre sandsynligt, at de læser din artikel.Få dine læsere til at føle sig personligt involveret. Forklar, hvordan det emne og de forslag, du giver i din artikel, vil påvirke dine læsere. For eksempel:
4. Gør det personligt. Brug din egen stemme til at få budskabet igennem og giv personlige eksempler til at understøtte din mening. Prøv at fremstå menneskelig med det, du skriver til dine læsere, så de føler sig involveret i dig og din artikel ved at læse din artikel. Vis dem, at du er en person af kød og blod, som bekymrer dig dybt om dette emne.
5. Brug passive verbumsformer og jargon så lidt som muligt. Med din artikel vil du gerne informere læserne om dit emne og få dem til at hjælpe dem med at gøre noget ved problemet. Du beder dem ikke analysere emnet. Skriv derfor i aktiv form og prøv ikke at skræmme dine læsere med alle mulige fagudtryk. Det kan gøre et forvirrende eller arrogant indtryk på læserne.
6. Lav en plan på forhånd og spørg bibliotekets direktør, om du kan arrangere et møde. Indstil en dato og et klokkeslæt, og få trykt flyers, der inviterer lokalbefolkningen til at diskutere fremtiden for biblioteket. Du kan invitere en journalist til at rapportere de forskellige meninger og en fotograf til at tage billeder af mødet. Alt dette vil gøre folk mere opmærksomme på situationen.
7. Nævn også de personer, der ikke deler din mening. Det vil kun gøre din artikel mere interessant og vise, at du respekterer den anden part (selvom du tror, at de, der er uenige med dig, alle er idioter). Indrøm også, at dine modstandere kan have ret på nogle punkter. For eksempel:
8. Foreslå en løsning. En artikel, hvor skribenten kun kritiserer og ikke kommer med en løsning (eller i det mindste skrider frem mod en løsning), er mindre tilbøjelige til at blive postet end en artikel, hvor skribenten tilbyder alternativer og løsninger. I din løsning kan du også sige, hvad de involverede parter kan gøre for at opnå det resultat, som du mener er bedst for alle.
Del 3 af 3: Færdiggør din indsendte artikel
1. Sørg for at have en stærk lås. For at afrunde dit indlæg skal du skrive et godt og klart sidste afsnit, hvor du gentager dit argument og kommer til en klar konklusion. Kun på den måde bliver din artikel hos læseren, også efter at han eller hun har lagt avisen til side. For eksempel:
- Ikke alene er vores lokale bibliotek hjemsted for de strålende værker af forfattere fra hele verden, det er også et sted, hvor folk mødes for at lære, diskutere, udtrykke deres påskønnelse og inspirere hinanden. Hvis planerne går i opfyldelse, og biblioteket lukkes, mister vi ikke kun et unikt vidnesbyrd om vores bys historie, men også et mødested og studiecenter for unge og gamle.
2. Respekter det maksimale antal ord. Prøv som regel at holde dine sætninger og afsnit korte og koncise. For at formidle din mening til læseren med din artikel, er det bedst at bruge korte, enkle sætninger i form af et udsagn. Det maksimale antal ord varierer per avis, men for et brev eller en artikel er det normalt omkring 750.
3. Brug ikke tid på at finde på en titel. Du kan gå ud fra, at avisen kommer med en titel til din artikel, selvom du allerede selv sender en titel. Så du behøver ikke bruge tid på at finde på en titel.
4. Send en biografi. For at virke troværdig er det en god idé at inkludere en kort biografi om dig selv, der forklarer dit forhold til emnet. Send også dit telefonnummer, e-mail og postadresse.
5. Send også grafer, fotos eller andre billeder, hvis du har dem. Tidligere placerede aviser normalt ikke billeder med indsendte artikler. Men aviser og magasiner udgives også online, de fleste aviser og magasiner tager kun alt for glade imod billeder, videoer og andet illustrativt materiale med din artikel. Nævn i din første e-mail, at du har billeder med din artikel, eller scan billederne og send dem direkte med dit stykke.
6. Tjek med avisen, hvilke regler der gælder for indsendte artikler. Måden du skal indsende din artikel på, og hvilke oplysninger du skal tilføje, er forskellig fra dag til dag. Slå det op på avisens hjemmeside, eller tjek den trykte avis meningsside for at se, hvilke regler der gælder for indsendelse af breve eller artikler. I dag modtager de fleste aviser kun breve eller artikler via e-mail.
7. Lad os høre fra dig. Bliv ikke afskrækket, hvis du ikke får svar med det samme. Send en mail eller ring til avisen en uge efter du har sendt din artikel for at spørge, om den er kommet. Nyhedsredaktører er kendt for altid at have travlt, og hvis din artikel lige kom ind på det forkerte tidspunkt, er de måske gået glip af den. Ved at ringe eller maile kan du også komme i kontakt med redaktøren med det samme, hvilket giver dig et forspring i forhold til konkurrenterne.
Tips
- Det afhænger selvfølgelig af emnet, men hvis det ikke er upassende, kan du helt sikkert inkludere humor eller ironi i dit stykke.
- Hvis du beskæftiger dig med et nationalt eller internationalt emne, skal du ikke begrænse dig til én avis eller et magasin, men send din artikel til flere redaktører.
Artikler om emnet "Skriv en udtalelse"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
