


Hvis du ikke kan finde retningslinjerne for at skrive et læserbrev, så ring til avisen og spørg efter det. 
Du er vred over en bestemt sag og ønsker, at avisens læsere skal vide det. Du vil offentligt lykønske eller vise støtte til noget eller nogen i dit nabolag eller hjemby. Du ønsker at rette forkerte oplysninger i en artikel. Du vil gerne foreslå en idé til andre. Du ønsker at påvirke den offentlige mening eller overbevise andre om at handle. Du ønsker at påvirke politikere eller politikere. Du ønsker at gøre opmærksom på arbejdet i en bestemt organisation i forbindelse med et emne, der lige nu er i nyhederne. 
Hvis du svarer på en artikel i en avis, der udkommer ugentligt, så send dit brev i tide, så det kan offentliggøres i næste avis. Tjek avisens retningslinjer for at se, hvad afleveringsfristen er. 



Medmindre du har skrevet om et kontroversielt spørgsmål, hvis du også har anmodet om anonymitet, vil dit brev sandsynligvis ikke blive offentliggjort. Du skal stadig oplyse dit navn og kontaktoplysninger, så avisen kan kontakte dig med henblik på verifikation. Avisen vil ikke oplyse dine personlige oplysninger, hvis du har bedt dem om ikke at gøre det. 


Eksempel: "Selvom artiklen indikerer, at universitetsstuderende ikke længere nyder at læse, beviser det, jeg har set i mine forelæsninger, det modsatte. Artiklen er ikke kun forkert, men giver også en meget overfladisk forklaring på de mange grunde til, at studerende kan have svært ved at læse skønlitteratur til universitetskurser. Det er studerende ikke "ser frem til" om skønlitteratur, fordi romaner ikke længere spiller en rolle; de er mindre entusiastiske, fordi professorer mister interessen for deres eget felt." 


Brug nylige begivenheder i dit område eller bopæl som bevis. Brug statistik, data eller forskningsresultater. Fortæl en personlig historie, der understøtter et bredere synspunkt. Brug aktuelle politiske begivenheder som bevis. 

Fortæl læserne præcis, hvad de kan gøre for at løse problemet i deres lokalsamfund. Giv læserne adressen på et websted eller navnet på en organisation, der beskæftiger sig med denne sag. Fortæl dine læsere, hvordan de får mere information om emnet. Instruer dine læsere på en direkte måde. Fortæl dem, hvad de skal gøre, om de skal kontakte en lokalpolitiker om sagen, stemme, genbruge eller være frivillig i lokalsamfundet. 





Fjern unødvendige sætninger eller uldent sprog. Vær direkte og gå ikke rundt. Dette vil hjælpe dig til ikke at gøre dit brev for langt. Få udsagn som "jeg tror" væk. Det er allerede tydeligt for læserne, at du beskriver, hvad du mener i dit brev, så det behøver du ikke at spilde ord på. 
Fornærme ikke dine læsere, artikelskribenten eller dine modstandere. Skriv et afbalanceret brev. 
Undgå jargon, akronymer og forkortelser. Dine læsere er muligvis ikke bekendt med visse udtryk eller forkortelser, der almindeligvis bruges inden for dit felt. Udskriv fuldstændigt akronymer og forkortelser. Brug mere velkendte ord og udtryk i stedet for jargon. 
Læs dit brev højt for at sikre, at din tekst er flydende, og at tegnsætningen er korrekt. Bed en anden om at læse dit brev. At få en anden til at læse dit brev kan hjælpe med at gøre teksten klarere. En anden kan også opdage fejl, som du har overset. 

Hvis dit brev indeholder ærekrænkende eller ophidsende sprogbrug, kan det fjernes. Eller måske offentliggør avisen slet ikke dit læserbrev. 


Skriv et læserbrev
Indhold
At skrive læserbreve er en fantastisk måde at engagere sig i et emne, du holder meget af og påvirke den offentlige mening. Selvom det aldrig er nemt at få dit brev valgt, kan du i høj grad øge chancerne for, at dit brev bliver bemærket af redaktører ved at følge nogle grundlæggende retningslinjer. Følg nedenstående trin, hvis du vil vide, hvordan du skriver et læserbrev.
Trin
Del 1 af 5: Forberedelse af dit læserbrev

1. Vælg et emne og en avis. Dit læserbrev kan være et svar på en række forskellige ting. Det vil højst sandsynligt være et svar på en bestemt artikel, men dit brev kan også være et svar på en bestemt begivenhed eller sag i det område eller sted, hvor du bor.
- Det er bedst at svare på en bestemt artikel, der er blevet offentliggjort i avisen. Der er større chance for, at dit læserbrev bliver udvalgt til at blive offentliggjort.
- Hvis du svarer på en begivenhed eller et problem i det område eller sted, hvor du bor, er det nok bedst at sende dit læserbrev til den lokale avis.

2. Læs andre læserbreve fra den avis, du har valgt. Inden du begynder at skrive dit eget brev, skal du læse andre læserbreve fra den avis, du har valgt, til inspiration. Per avis vil læserbreve variere lidt i struktur, stil, tone og jævn længde. Læs læserbrevene for at få en bedre idé om, hvordan du formulerer dit eget brev og for at se, hvad der interesserer redaktørerne af den avis.

3. Se retningslinjerne for den avis, du har valgt. De fleste aviser vil have retningslinjer for, hvilke typer læserbreve de ønsker at udgive. De fleste aviser har regler om brevlængde. De beder dig normalt også om at angive dit navn og dine kontaktoplysninger i brevet til verifikation. Der kan være andre retningslinjer. En række aviser er på det kraftigste imod at udtrykke en bestemt politisk præference og sætter en grænse for, hvor ofte nogen må sende et brev. Sørg for at læse disse retningslinjer, før du sender dit læserbrev.

4. Bestem din grund til at skrive brevet. Der er flere måder, du kan gribe det an at skrive et læserbrev på. Den tilgang, du vælger, afhænger af årsagen til, at du skriver brevet. Bestem, hvad du håber at opnå ved at skrive dit brev. Nogle årsager kunne være:

5. Skriv dit brev inden for to eller tre dage efter, at artiklen er kommet i avisen. Sørg for, at dit brev er opdateret ved at indsende det kort efter, at artiklen er publiceret. På den måde er der større chance for, at dit læserbrev rent faktisk kommer i avisen, for nummeret ligger stadig frisk i redaktionens (og læsernes) erindring.
Del 2 af 5: Start af dit læserbrev

1. Skriv din adresse og kontaktoplysninger ned. Sørg for at angive dine fulde kontaktoplysninger øverst i brevet. Det handler ikke kun om din adresse, men også din e-mailadresse og det telefonnummer, hvor du kan træffes i løbet af dagen.
- Redaktionen vil bruge disse oplysninger til at kontakte dig, hvis dit brev er valgt.
- Hvis avisen har en online kontaktformular, som du kan sende dit brev med, er der sikkert et sted, hvor du kan efterlade disse oplysninger.

2. Skriv datoen ned. Efterlad en linje tom under dine kontaktoplysninger, og skriv derefter datoen ned. Skriv disse på den formelle måde, ligesom du ville gøre i et forretningsbrev: "1. juli 2015."

3. Skriv modtagerens navn og adresse ned. Hvis du skriver en e-mail eller sender et fysisk brev, skal du inkludere modtagerens navn og adresse i brevet, ligesom du ville gøre i et forretningsbrev. Medtag modtagers navn, stilling, virksomhed og adresse. Hvis du ikke kender navnet på chefredaktøren, så slå det op i avisen. Du kan også bare "Til redaktionen" at skrive.

4. Angiv, om du ønsker, at dit brev offentliggøres anonymt. Det er normalt en god idé at skrive dit navn i dit brev, og nogle aviser udgiver alligevel ikke anonyme læserbreve. Nogle gange vil du dog gerne give din mening til kende, men du vil ikke have, at folk skal vide, hvem du er. Nævn kort, at dit brev skal offentliggøres anonymt.

5. Brug en simpel hilsen. Du behøver virkelig ikke bruge en særlig eller slående hilsen. du kan bare "Til redaktionen," "Til redaktionen af Volkskrant" eller "Kære redaktører" at skrive. Brug et komma eller et kolon efter hilsenen.
Del 3 af 5: At skrive dit læserbrev

1. Nævn hvilken artikel du svarer på. Fortæl dine læsere hurtigst muligt, hvilken artikel og hvilket nummer du svarer på, ved at angive artiklens titel og dato. Angiv også, hvilken begrundelse der blev fulgt i den relevante artikel. Du kan gøre dette i blot en eller to sætninger.
- Eksempel: "Som professor i litteratur er jeg uenig i din seneste redaktionelle kommentar ("Hvorfor romaner ikke længere spiller en rolle i uddannelse," 18 marts).

2. Angiv dit synspunkt. Efter at have angivet emnet eller ræsonnementet, du reagerer på, bør du tydeligt angive dit eget syn på sagen, og hvorfor det er sådan. Angiv også din profession eller stilling, hvis din ekspertise på nogen måde er relevant for sagen. Tag dig tid til at vise, hvorfor spørgsmålet er relevant og vigtigt, men glem ikke at skrive kortfattet.

3. Koncentrer dig om et vigtigt punkt. Dit brev er for kort til at dække mange forskellige emner. Gør dit brev mere kraftfuldt ved at fokusere på ét emne og give argumenter og beviser for det.

4. Start med dit hovedsynspunkt. Dine læsere vil med det samme vide, hvad præcis din begrundelse er. Hvis dit brev er forkortet, vil det være fra bunden og op. Hvis du angiver dit hovedsynspunkt lige i begyndelsen, bliver det ikke taget ud.

5. Kom med argumenter og beviser. Nu hvor du har tilkendegivet din holdning til sagen, bliver du nødt til at bakke det op med fakta. Hvis du vil have dit brev udvalgt, skal du vise, at du har undersøgt og gennemtænkt ordlyden af dit brev. Du har ikke ret meget plads, men det kan gøre en stor forskel, hvis du kommer med nogle vigtige fakta. Her er nogle gode måder at støtte din position på:

6. Brug et personligt eksempel. Fortæl en personlig historie for at gøre dit synspunkt relevant. Når en brevskriver fortæller en personlig historie, ser læserne hurtigere, hvilken effekt en nyhedsartikel kan have på nogen.

7. Angiv, hvad der skal gøres. Når du har fremlagt argumenter og beviser til støtte for din holdning, så luk brevet ved at beskrive, hvad der kan gøres for at løse problemet. Det kan være nok at fortælle folk i lokalsamfundet om problemet, men der kan være andre ting, folk kan gøre for at løse problemet og prøve at løse problemet.

8. Nævn navne i dit brev. Hvis dit brev har til formål at tilskynde en politiker, politiker eller virksomhed til at tage bestemte handlinger, angiv navnet på den pågældende person eller virksomhed. Politikere, politikere og virksomheder har medarbejdere, der indsamler nyheder, der er relevante for dem, og som nævner deres navn. Disse mennesker er mere tilbøjelige til at læse dit brev, hvis du bruger deres navn eksplicit.

9. Giv en simpel sidste sætning. Brug en sætning, der kort opsummerer din holdning til sagen, så dine læsere tydeligt bliver mindet om det budskab, du formidler.

10. Brug en afsluttende sætning og angiv dit navn og bopæl. Til allersidst i dit brev skriver du "Med venlig hilsen" eller "Venlig hilsen" for at lukke dit brev. Oplys derefter dit navn og bopæl. Du kan nævne den provins, du bor i, hvis det er en national avis eller en avis fra en anden region.

11. Nævn din stilling eller profession, hvis det er relevant. Hvis din ekspertise på et bestemt område er relevant for dit brev, skal du angive din stilling eller profession mellem dit navn og din bopæl. Hvis du nævner navnet på din arbejdsgiver i dit brev, angiver du implicit, at du taler på vegne af organisationen eller virksomheden. Hvis du skriver på dine egne vegne, skal du ikke inkludere din arbejdsgivers navn. Du kan stadig angive din stilling eller profession, hvis det er relevant for den problemstilling, du rejser i dit brev. I det følgende eksempel angiver forfatteren, at han er tilknyttet en bestemt organisation:
- Barbara Smith
- professor i litteraturvidenskab
- Det kunstfaglige fakultet
- Universitetet i Groningen
- Groningen
Del 4 af 5: Tilpas dit læserbrev

1. Være original. Hvis du skriver præcis, hvad alle andre skriver, bliver dit læserbrev ikke valgt. Leder efter en måde at sætte et nyt spin på et gammelt emne. Det er også muligt, at dit brev bliver valgt hurtigere, hvis du har opsummeret en masse andre breve på en veltalende og stimulerende måde.

2. Forkort dit brev for at undgå, at det bliver for langt. De fleste læserbreve er mellem 150 og 300 ord lange. Glem ikke at skrive så kortfattet som muligt.

3. Skriv i en respektfuld og professionel tone. Selvom du ikke er enig med nogen eller et synspunkt, bør du stadig skrive i en respektfuld tone i stedet for at blive vred eller beskylde nogen for noget. Hold en formel tone og undgå slang eller andet meget uformelt sprog.

4. Skriv på en måde, der passer til læsernes læseniveau. Sørg for, at dit brev er skrevet på en sådan måde, at det passer til læseniveauet for avisens læsere.

5. Ret dit brev. Når du er tilfreds med, hvordan din tekst er formuleret, så læs dit brev igen for at rette stave- og grammatiske fejl. Glem ikke, at du konkurrerer mod mange andre brevskrivere. I tilfælde af en national avis kan det dreje sig om tusindvis. Du vil fremstå mindre professionel end dine konkurrenter, hvis du staver et komma forkert eller laver en grammatisk fejl.
Del 5 af 5: Afslutning af dit læserbrev

1. Send dit brev. Når du er færdig med dit brev, så send det til den avis, du har valgt. I avisens retningslinjer bør det fremgå, hvordan brevet bedst sendes. De fleste aviser beder dig sende dit brev digitalt - via e-mail eller via en online kontaktformular. Nogle traditionelle aviser foretrækker måske en papirkopi af dit brev.

2. Vid, at dit brev kan redigeres. Avisen forbeholder sig ret til at ændre brevet. Avisen vil hovedsageligt forkorte dit brev eller justere en uklar del lidt. De vil ikke ændre tonen eller begrundelsen i dit brev.

3. Tag handling efter at have sendt dit brev. Hvis dit brev er trykt i avisen, og du har bedt en politiker, politiker eller organisation om at foretage en bestemt handling, bedes du kontakte den pågældende person eller organisation. Klip dit brev ud og send det til personen eller organisationen. Skriv en kort omslagsnote, der beskriver de handlinger, du har anmodet om.

4. Bliv ikke skuffet, hvis dit brev ikke er valgt. Uanset hvor perfekt dit brev måtte have været, er der altid en chance for, at andre læserbreve fanger redaktionens opmærksomhed, og at dit brev ikke bliver offentliggjort. Det er slet ikke dårligt. Nu hvor du ved, hvordan du skriver et læserbrev, vil du være i stand til at skrive dine næste breve på en professionel måde. Vær stolt af dig selv for at give din mening til kende og gå ind for en sag, du tror på.

5. Prøv at sende dit brev et andet sted hen. Hvis dit brev ikke er blevet offentliggjort i avisen, men du stadig bekymrer dig meget om emnet, så prøv at skrive et lignende brev om et lignende emne og send det til en anden avis.
Tips
- Hvis du vil gøre opmærksom på arbejdet i en bestemt organisation, så start med at skrive en pressemeddelelse. Hvis du ikke får nok opmærksomhed med pressemeddelelsen, og du føler, at din organisations arbejde passer perfekt ind i et aktuelt emne, kan du prøve at skrive et læserbrev.
Artikler om emnet "Skriv et læserbrev"
Оцените, пожалуйста статью
Populær