Forstå forskellen mellem japansk og kinesisk kultur

Indhold

Trin

Det kan være svært for vestlige øjne og ører at skelne japanske og kinesere og kulturer fra hinanden. Men for en asiatisk er de to lige så forskellige som amerikansk og russisk kultur. Når du genkender de grundlæggende forskelle, bliver det lettere at skelne mellem de to. At have en lille forståelse af hver kulturs sprog og sociale karakteristika vil hjælpe dig med bedre at forstå de dybe forskelle mellem disse to asiatiske kulturer.

Trin

Metode 1 af 3: Erkendelse af grundlæggende forskelle

1. Bemærk forskellene i den værdi, der lægges på høflighed og social harmoni. Mens begge kulturer er relativt høflige sammenlignet med de fleste vestlige kulturer, lægger japanerne meget mere vægt på manerer og socialt hierarki end kineserne. I det japanske samfund ville du aldrig være uformel eller familiær med nogen, der er væsentligt ældre end dig eller nogen af en højere social rang.

Mens både kineserne og japanerne er mere formelle med ældre mennesker, er japanerne endnu mere formelle med folk, der kun er et år eller to ældre. For eksempel, hvis du var på dit første studieår på et japansk universitet, ville du handle høfligt og formelt med medstuderende, der er på deres andet studieår.
Japanerne opretholder høje niveauer af selvdisciplin og dekorum i offentligheden. Du vil sjældent se japanerne skændes eller udtrykke deres vrede mod hinanden offentligt, mens kineserne ikke nødvendigvis har et problem med det.

Billede med titlen Skelne mellem japanske og kinesiske kulturer Trin 2

2. Lær at genkende den verdensomspændende udbredelse af japansk populærkultur. Selvom kineserne ikke er særligt motiverede til at drage fordel af deres populærkultur, er japansk populærkultur et globalt aktiv. Manga tegneserier, anime og Harajuku street fashion er alle ret velkendte i vestlige kulturer.

Forskellen i populærkultur stammer i høj grad fra forskellen mellem regeringerne i de to lande. Kina har en kommunistisk regering og økonomi, hvilket gør det til et meget mindre forbrugerorienteret samfund. Japan har på den anden side et blomstrende kapitalistisk system, der imødekommer dets borgeres ønske om at absorbere information og blive underholdt.

Kinesiske film og musik er ofte fyldt med regeringspropaganda og en stærk politisk dagsorden, hvilket betyder, at de ikke er særlig populære uden for landet.

Billede med titlen Skelne mellem japanske og kinesiske kulturer Trin 3

3. Tænk på religionens rolle i hverdagen. Da Kina er et kommunistisk land, holder de fleste kinesere sig til ateisme. Religiøse mennesker i Kina bliver ofte forfulgt, så religiøse ceremonier og sammenkomster afholdes normalt privat. Japanere har en tendens til at være meget mere religiøse med både buddhistiske og shintoistiske trossystemer.

Japanske templer og hellige haver er placeret over hele landet, og omfattende formelle ceremonier er offentlige steder.

Mange japanere går også i kristne kirker, en praksis meget mindre almindelig i Kina.

Billede med titlen Skelne mellem japanske og kinesiske kulturer Trin 4

4. Forstå de store forskelle i geografi og demografi. Kina er lidt mindre end USA, mens Japan er lidt mindre end staten Californien. Forskellen i landareal betyder, at Japan er meget mere urbaniseret end Kina. Kinesere arbejder hovedsageligt med landbrug og industriel produktion, mens de fleste japanere arbejder med tjenesteydelser.

På grund af Kinas størrelse er det svært at tale om en generel kinesisk kultur. Forskellige regioner i Kina har deres egne skikke, traditioner og overbevisninger. Kina er mere mangfoldigt, mens Japan er mere homogeniseret.

Som en ø har Japan forblevet relativt isoleret fra påvirkninger udefra gennem historien. Dette gør japansk kultur unik sammenlignet med mange andre. I modsætning hertil har kinesiske handlende længe været udsat for mange forskellige kulturer og nationaliteter og har assimileret forskellige stilarter, overbevisninger og skikke.

Billede med titlen Skelne mellem japanske og kinesiske kulturer Trin 5

5. Skelne kinesisk mad fra japansk mad. Japanerne spiser ofte meget frisk og rå mad, især skaldyr, mens kineserne bager ting oftere. Mens ris og nudler er fremtrædende i både kinesisk og japansk kost, tilberedes de meget forskelligt og har forskellige smagsprofiler.

Ris i Kina er normalt stegt og blandet med grøntsager, æg og sauce. Japansk ris er oftere klæbrig ris. Mens ris kan tjene som base for et kinesisk måltid, spises det oftere i Japan som tilbehør.

Japanske friske grøntsager er normalt dampet og serveret separat, mens kinesiske grøntsager normalt steges og blandes sammen med kødet.

Tip: Selvom begge kulturer spiser med spisepinde, er stilen lidt anderledes. Japanske spisepinde har afrundede ender og er normalt kortere end kinesiske spisepinde.

Metode 2 af 3: Forståelse af sociale signaler

Billede med titlen Skelne mellem japanske og kinesiske kulturer Trin 6

1. Bemærk en bue for at ledsage en hilsen. Begge kinesisk hvis japansk folk har en tendens til at bøje sig, når de første gang hilser på folk. Men japanerne er meget strengere omkring dette, med hele protokoller baseret på alder og aldersforskel på den person, der hilser på dig.

I Kina er en bue normalt erstattet af et vestligt håndtryk, medmindre du hilser på en ældre person. Kinesere kan nikke med hovedet for at vise respekt, mens de giver hånd. I Japan, på den anden side, ville et kort nik med hovedet blive betragtet som uhøfligt, medmindre man hilser på en nær ven på omtrent samme alder eller yngre.

Billede med titlen Skelne mellem japanske og kinesiske kulturer Trin 7

2. Lyt til lydstyrken af folks stemmer, når de taler. Japanerne er normalt stille i offentligheden. På offentlig transport slukker japanerne ofte ringetonerne på deres telefoner og har en tendens til ikke at føre samtaler. Når folk taler offentligt, er det i en dæmpet tone.

Kineserne har på den anden side intet kulturelt forbud mod at tale højt eller bruge telefonen på offentlige steder. Så hvis du ser en gruppe asiatiske mennesker grine og tale højt, er de mere kinesere end japanere.

Tip:` Lydstyrke er muligvis ikke den bedste indikator for nationalitet, når man lytter til nogen i et vestligt land. Afhængigt af hvor længe de har boet der, kan de have overtaget de lokale skikke.

Billede med titlen Skelne mellem japanske og kinesiske kulturer Trin 8

3. Vær opmærksom på gestus og non-verbal kommunikation. Både kinesisk og japansk kultur er stærkt afhængig af non-verbal kommunikation. Især Japan lægger større vægt på strenge sociale hierarkier. Du kan skelne mellem japansk og kinesisk kultur ved at se på, hvor tæt folk er, når de taler til hinanden, og hvor respektfuldt og underdanigt deres kropssprog er.

For eksempel: I Kina ses stilhed ofte som en aftale om at gøre noget. Hvis personen er uenig, er der større sandsynlighed for, at han eller hun taler om det negative og understreger lighederne, før han fortæller dig, hvad han eller hun hellere vil gøre.

Fordi det kinesiske sprog er tonalt, kan kinesere ikke stole på deres stemme til at formidle deres betydning. Dette gør gestus og kropssprog meget vigtigere, end de ville være andre steder.

For japanerne er non-verbal kommunikation mere et tegn på respekt og høflighed. Dybden af din bue og den afstand, du har fra nogen, når du taler alle indikerer deres forhold til dig.

Metode 3 af 3: Erkendelse af forskellene i sproget

Billede med titlen Skelne mellem japanske og kinesiske kulturer Trin 9

1. Se på japanske tegn i et stykke tekst. Mens både det kinesiske og det japanske skriftsprog bruger kinesiske tegn (kendt som hànzì på kinesisk og kanji på japansk), bruger japansk også et fonetisk skrift kaldet hiragana Hedder. Når du ser hiragana-figurer i et stykke tekst, ser du på noget japansk.

Hiragana-karakterer er buede og lette, og nogle af dem er faktisk søde. De er normalt ret nemme at skelne bortset fra den kantede, komplekse kanji. En karakter, der især skal kigges efter, er の. det er relativt almindeligt og ligner ingenting i kinesisk skrift. Når du ser dette skilt, kan du være sikker på, at du ser på noget japansk.
Japanerne har et mere kantet skrift, katakana, bruges til låneord, der er translittereret fra et andet sprog, såsom engelsk.

Tip: Selvom japansk kan skrives på tre forskellige sprog, er der kun ét japansk sprog. Kinesisk har på den anden side kun ét skrift, men der er mange forskellige sprog, der bruger det samme skrift (ligesom der er mange sprog, der bruger det latinske alfabet).

Billede med titlen Skelne mellem japanske og kinesiske kulturer Trin 10

2. Bemærk ændringer i tonehøjde, når en person taler. Alle kinesiske sprog er tonale sprog, hvilket betyder, at stigningen eller faldet i tonen i en persons stemme ændres pr. Talt kinesisk har ofte noget, der lider for vestlige ører.

I modsætning hertil er japansk et relativt monotont sprog. Japansktalende kan modulere tonen i deres stemmer for at udtrykke følelser eller hensigt, som du ville gøre på engelsk, hvis du hævede din tone i slutningen af en sætning for at angive et spørgsmål.

Billede med titlen Skelne mellem japanske og kinesiske kulturer Trin 11

3. Pas på vokaler. Det japanske sprog har kun fem vokaler (mindre end engelsk) og omkring 100 forskellige stavelser, der kan arrangeres på en begrænset måde. Hvis du hører få vokallyde eller variationer mellem ord, lytter du sandsynligvis til en japansk person.

Kinesisk har på den anden side flere vokaler afhængigt af placeringen af en vokal i et ord og den tone, den siges i. Hvis du hører meget variation i vokallyde, lytter du sandsynligvis til en, der taler kinesisk.

Billede med titlen Skelne mellem japanske og kinesiske kulturer Trin 12

4. Vær opmærksom på slutningen af et ord. Kinesiske ord kan ende med et hvilket som helst bogstav, og mange kinesiske ord ender på konsonanter. Et japansk ord kan på den anden side kun ende med en vokal eller bogstavet `n`.

Hvis du lytter til nogen tale med en relativt monoton stemme, og alle ord ender med en vokal, kan du være ret sikker på, at de taler japansk.

Billede med titlen Skelne mellem japanske og kinesiske kulturer Trin 13

5. Bestem en persons nationalitet baseret på deres navn. Der er mange flere japanske efternavne, end der er kinesiske efternavne. Et japansk efternavn kan være to eller tre stavelser langt og ender næsten altid med en vokal. Et kinesisk efternavn er på den anden side normalt kun én stavelse lang og ender med en konsonant.

Bemærk, at hvis en person er født i et vestligt land, kan han eller hun have et almindeligt fornavn i det pågældende land i stedet for et traditionelt japansk eller kinesisk navn. Du kan muligvis stadig bestemme hans eller hendes nationalitet ved at se på personens efternavn.