Konflikter er uundgåelige og opstår i forhold såvel som i os selv. Generelt kan konflikt ses som en mulighed for forandring og vækst. Det kunne øge forståelsen og forbedre kommunikationen, med dig selv eller med andre. Selvom det ikke er let at håndtere en konflikt, er det vigtigt at starte en samtale og lede efter en løsning, da konflikter er en del af vores daglige liv.
Trin
Metode 1 af 2: Håndtering af interpersonel konflikt
1. Identificer problemet. Analyser konflikten for at bestemme roden til problemet eller problemerne. Nogle konflikter kan virke meget komplicerede, og de kan visualiseres som et net af forskellige problemer med mange drejninger og drejninger. Men hvis du omhyggeligt reflekterer over situationen, vil du sandsynligvis være i stand til at identificere et eller to nøglepunkter at fokusere på for bedre at formulere dine bekymringer.
Nogle nyttige spørgsmål at stille dig selv er som følger: Hvad er årsagen til konflikten? Hvad synes du mangler? Hvad er du bange for at miste? Er din vrede eller frustration nøjagtig og velbegrundet situationen taget i betragtning, eller er den overdrevet??
Angiv de problemer, du støder på under refleksionen, og marker dem, der overlapper eller har fælles fodslag. Hvis du ikke er i stand til at lokalisere bundlinjen med det samme, vil overlapningen gøre det nemmere at identificere.
EKSPERDTIP
Gene Linetsky, MS
Startup grundlægger og teknisk direktør Gene Linetsky er en startup grundlægger og softwareudvikler i San Francisco Bay Area. Han har arbejdet i teknologibranchen i over 30 år og er teknisk direktør hos Poynt, en teknologivirksomhed, der skaber smarte transaktionssystemer til virksomheder.
Gene Linetsky, MS Stifter af startups og teknisk direktør
Fokuser på problemet og ikke den pågældende person. Gene Linetsky, startup grundlægger og softwareingeniør: "Når mine medarbejdere har en konflikt, forsøger jeg at opfordre dem til at skrive på en tavle de ting, de er enige om og uenige om omkring problemet. Det er vigtigt, at de kan udtrykke de ting om problemet, i stedet for at reagere på den anden persons mening eller tilgang."
2. Identificer hovedpersonerne. Det er også vigtigt at vide, hvem der er de vigtigste interessenter i konflikten. Spørg dig selv, hvem du er vred på/hvem forårsager din frustration, og om du fokuserer dine følelser på den person eller andre steder? At vide, hvem man skal tale med er lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, end at vide, hvad man skal tale om, når man håndterer konflikter effektivt.
Adskil personen fra problemet. Se problemet som specifik adfærd eller en kombination af omstændigheder i stedet for at se det som en del af personens karakter eller personlighed. Denne tilgang gør problemet mere overskueligt og kan redde forholdet til den pågældende. Det er bedre end med det samme at drage den konklusion, at du ikke længere kan lufte den anden person.
3. Udtryk din frustration. Lad den anden person vide, hvordan du har det, hvad det specifikke problem er, og hvordan det påvirker dig. Dette holder samtalen om dine følelser og behov, og det er bedre end at angribe den anden person på hans eller hendes adfærd.
Tal fra jeg-personen, såsom "Jeg føler..." og jeg tænker...”, “Hvis du (objektiv beskrivelse af problemet), føler jeg...”,”Jeg vil gerne (hvad du vil have personen til at gøre i fremtiden for at undgå problemet)...For eksempel er "Jeg føler, at vi ikke har brugt nok tid sammen" mere effektivt end "Du får ikke tid nok til mig.".”
Brug et neutralt sprog. Det er almindeligt, at folk bruger grimt sprog, bander, bander og forsøger at nedgøre den anden person under en konflikt. Den slags sprog vil kun eskalere konflikten. Så prøv at undgå dette og brug et neutralt sprog til at styre samtalen i den rigtige retning, uden at følelserne får overhånd.
Vær specifik. Giv to til tre konkrete eksempler, der tydeligt viser din position i konflikten. Hvis du for eksempel føler dig ignoreret af en af dine venner, så kom med et eksempel. Sig noget som "Jeg var meget skuffet, da du forlod min fødselsdagsfest tidligt for at møde andre venner i stedet for at bruge mere tid sammen med mig.’
4. Vær en aktiv lytter. Aktiv og opmærksom lytning er en kraftfuld kompetence, som du kan mestre. Det vil komme til nytte på daglig basis og fremme positiv, åben og ikke-truende kommunikation med andre. Det eneste formål med aktiv lytning er at sikre forståelse. Her er nogle tips til, hvordan du bliver en god aktiv lytter:
Fokuser på den anden person. Ignorer alle mentale distraktioner og gør det til et punkt at lytte omhyggeligt til den anden person og prøve at se dens betydning. Ved at lytte får du vigtig information, som kan hjælpe med at løse konflikten.
Hold øjenkontakt (på en ikke-aggressiv måde).
Undgå kropssprog, der fremstår som fordømmende eller vredt. Tænk på at rulle med øjnene, sidde med arme og ben sammen eller grine. Du er her for at få information, ikke for at dømme, og du vil gerne få dem til at føle, at de kan stole på dig.
Giv den anden person tid og plads til at tale. Prøv ikke at afbryde den anden person og gem dine kommentarer eller spørgsmål til, når den anden person har givet udtryk for sit syn på situationen.
Opmuntr den anden person med enkle kommentarer eller fagter. For eksempel kan du en gang imellem nikke indforstået med hovedet eller sige "Jeg forstår, hvorfor det er irriterende for dig.Et simpelt `hmmmm` indikerer over for den anden person, at du lytter. Sådanne kommentarer eller gestus viser forståelse og sikrer kontinuitet i samtalen.
Vis empati. Vis forståelse for den anden persons position. Dette fremstår som tankevækkende og indikerer, at I både er mennesker og ikke robotter.
Pas på ikke-verbale signaler. Lær hvordan du læser kropssprog og fortolker andres fysiske signaler, herunder hvordan de sidder, tonen i deres stemme og deres ansigtsudtryk. De signaler, folk sender ud med deres krop, siger meget, hvis ikke mere, end ord.
5. afspejle. En konflikt opstår ofte, når en part ikke føler sig hørt eller forstået. Det betyder, at nogle konflikter kan løses blot ved at lade den anden part vide, at du har forstået dem. Reflekter under samtalen med den anden part for at reflektere, hvad han eller hun har sagt. Dette hjælper også med at tydeliggøre din egen forståelse og giver den anden part tillid til, at han eller hun er blevet hørt og forstået.
Hvis du for eksempel har en konflikt med en kollega, og du lige har givet personen tid til at tale, så opsummer det og kom med en refleksion: "Så hvis jeg har forstået dig rigtigt, føler du, at du ikke har nok involveret i det nye projekt, og at du gerne vil være en del af planudvalget.’ Vent på den anden persons svar for at bekræfte eller rette dette.
6. Arbejd sammen for at finde en løsning. Dette samarbejde kan sikre, at hver person holder op med at give den anden skylden og ikke blot lægger problemet på den anden person. Aftal en aftale for at arbejde sammen og finde en god løsning sammen. Der er en række taktikker, der kan hjælpe dig og den anden person med at nå frem til en aftale eller løsning:
Skift stilling. En `position` er det ønskede resultat i en konflikt og er normalt ikke til forhandling og resulterer ofte i et dødvande. En stilling kan være "Jeg vil have en ny værelseskammerat" eller "Jeg nægter at arbejde med denne person nogensinde igen".’ For at løse konflikten på en rimelig måde må begge sider lægge deres holdning til side.
Fokus på nutiden og fremtiden. Konflikter har en tendens til at fokusere på tidligere fejl og adfærd. Men en af de vigtigste måder for begge parter at tage ansvar for problemet på er at erkende, uanset hvad der skete i fortiden, at du bedre kan fokusere på, hvordan du kan afbøde og forbedre dette problem i nutiden og fremtiden.
Vær kreativ. Det er normalt ikke let at komme med en løsning, der vil appellere til alle lige meget. Dette vil kræve fleksibilitet og klogskab. Aftaler indgået for tidligt eller for hurtigt under håndteringsprocessen holder ofte ikke, fordi ikke alle perifere forhold i aftalen er velovervejede. (Hvis du for eksempel har aftalt med din værelseskammerat, at du fra nu af køber dine egne dagligvarer, hvem skal så betale for de ting, du deler, såsom toiletpapir??) Kom med nogle muligheder og alternativer ved ikke at tænke i kasser.
Vær specifik i løsningen af konflikten. Sørg for at være præcis og specifik, når du forsøger at løse en konflikt med en anden.Måske har I en konflikt med en bofælle, og I har sammen udarbejdet et dokument med husregler. Før I bliver enige, bør I begge sikre jer, at I forstår hvert punkt korrekt. (For eksempel skal alle gøre toilettet rent to gange om måneden, opbevar dette hver anden uge?) Overvej at underskrive husordensaftalen, hvis alt er klart for jer begge, og der er lille chance for uklarhed bagefter.
7. Enig i at du er uenig. Hver person har et unikt synspunkt, og det er sjældent, at begge parter er enige om hver lille detalje. Det er ikke vigtigt at finde ud af, hvem der faktisk har ret. At have ret gør ingen forskel og hjælper ikke med at løse konflikten.
Sandheden er relativ. Det, en person anser for at være sandt, bliver muligvis ikke automatisk betragtet som sandt af den anden person. Tænk for eksempel på vidnesbyrd fra forskellige vidner, der alle har set den samme ulykke ske fra forskellige vinkler. Sandheden afhænger af, hvor personen er.
8. Nogle gange kan man ikke andet end at være enig. Nogle konflikter kan ikke løses til begge parters tilfredshed, især hvis den ene side nægter at deltage i forhandlingerne og ikke vil rokke sig. Så du må spørge dig selv, hvor meget kernepunktet i konflikten betyder for dig, og om du vil være enig eller holde dialogen i gang for at nå frem til en anden løsning.
Er problemet af reel og materiel betydning? Dette er, hvad du skal spørge dig selv, og det kan skade din stolthed. Hvis den anden side nægter at trække sig tilbage og ikke vil give nogen indrømmelser, betyder det sandsynligvis, at det er vigtigere for dem end for dig. I et sådant tilfælde kan det være på tide at tilsætte vand til vinen og sikre, at konflikten får en ende.
En indrømmelse behøver ikke at være dramatisk. Et eksempel: `Henk, jeg ved, hvad du sagde i går under diskussionen om det møde, der skal planlægges. Selvom jeg stadig tror, at mødet kunne finde sted tidligere, ved jeg, at du mener noget andet, og derfor gider jeg ikke lade denne diskussion hvile. Jeg er enig i dit forslag.Hermed giver du tydeligt udtryk for dit eget synspunkt, mens du støtter den anden.
9. tag dig god tid. Hvis du er kommet i en blindgyde, så bed den anden part om at tænke over hans eller hendes argumenter. Overlad dog ikke den anden til hans eller hendes skæbne. Aftal en bestemt dato og tidspunkt, hvor I skal mødes igen for at fortsætte samtalen. Du kan også bede den anden person om at nærme sig problemet fra din position.
Under denne afbrydelse skal du sætte dig selv i den anden persons sted og prøve at forestille dig hans eller hendes position. Hvis du var den anden person, hvordan ville du så opføre dig??
Sørg for, at du også genanalyserer dit eget synspunkt. Er der for eksempel punkter, som er mindre vigtige for dig, som du kunne give nogle indrømmelser på, men ikke afviger for meget fra dit synspunkt??
Send et objektivt resumé af din seneste diskussion til den anden part, når det kommer til en forretningsmæssig, professionel eller arbejdsrelateret konflikt. Dette vil hjælpe din forståelse og kan tjene som en påmindelse om dit eget synspunkt. Det kan ses som en professionel tilgang, hvis problemet på et tidspunkt skulle tages ud af kontekst. Det afspejler også begge parters ansvar.
10. Hold tavshedspligt. Hold den gensidige diskussion fortrolig. Generelt er det bedst kun at diskutere konflikten med den person, du har problemet med. At ignorere konflikten eller dele information om konflikten med andre øger sandsynligheden for eskalering. Her lurer faren for, at rygterne slår igennem.
11.At tilgive. Prøv at finde en måde at tilgive den anden person, selvom det er umuligt at glemme, hvad der skete, hvis det viser sig, at begge parter fejlagtigt har anklaget hinanden. Dette er den modne måde at komme videre på og vil være den nemmeste vej til løsning og samarbejde i fremtiden.
Hvis det er umuligt at tilgive den anden person, men I stadig har brug for at arbejde sammen, så prøv at finde en måde for jeres forhold.
Det kræver en stærk karakter og medfølende person at være i stand til at tilgive den anden person. Hvis du er i stand til at tilgive en, der har såret dig dybt, så vær stolt af dig selv, at du var i stand til at tilgive nogen og lægge konflikten bag dig.
Hvis der går rygter, så arbejd med den anden part for at stoppe det.
12. Bed en tredjepart om hjælp. Hvis du føler, du er i en blindgyde, og situationen kun bliver værre, så overvej at få hjælp til at håndtere konflikten. Tænk på en leder, en anden kollega eller en god ven.
En tredjepart har ofte et bedre perspektiv på en situation, hvor to mennesker er så følelsesmæssigt involverede, at de ikke længere kan tænke rationelt.
Metode 2 af 2: Håndtering af intrapersonlig konflikt
1. Ved, hvad en intrapersonlig konflikt betyder. Intrapersonlige eller interne konflikter er de konflikter, du har med dig selv. Det er `jeg-konflikterne` og ikke `vi-konflikterne`, fordi der ikke er andre personer involveret.
Interne konflikter kan være relateret til dine egne følelser, tanker og beslutninger, men kan også være relateret til nogen eller noget andet. For eksempel er du jaloux på din bedste ven, der lige er blevet forfremmet. Du er stolt af hende og ønsker hende alt det bedste, men du kan ikke slippe jalousifølelsen. I dette tilfælde er konflikten ikke med kæresten, men med dine egne følelser, altså med dig selv.
Selvom intrapersonlige konflikter er svære, kan de have en motiverende effekt i vores liv. De driver os ofte i retning af forandring og fremmer søgen efter nye muligheder i form af vækst.
2. Identificer konflikten. Analyser de følelser, du oplever, og prøv at bestemme årsagen til din reaktion på disse følelser. Overvej at føre dagbog. Det er her, du holder styr på dine aktiviteter og følelser. En dagbog kan fungere som et værktøj, hvis du føler dig utilpas. Du kan konsultere dagbogen for at finde ud af årsagen til din interne konflikt.
Intrapersonlige konflikter kommer i alle former og størrelser. Fra om du skal spise en vegetarisk frokost eller ej til store beslutninger, der har indflydelse på dit liv. Tænk på at holde op med at ryge, afslutte et forhold eller skifte job.
3. Prøv at identificere roden til konflikten. Mange konflikter, som mennesker har med sig selv, beskrives i psykologiens verden som kognitiv dissonans. Kognitiv dissonans er en psykologisk betegnelse for den ubehagelige spænding, der opstår, når man lærer fakta eller synspunkter, der er i konflikt med ens egen tro, mening eller adfærd. Den kognitive dissonansteori beskriver, at enhver person har en personlig drift, der forsøger at holde vores egne overbevisninger og synspunkter i harmoni med vores handlinger for at undgå modsætninger (dissonans).
For eksempel er du ked af det, fordi du lige har taget beslutningen om selv at afslutte et forhold. Så dine følelser stemmer ikke overens med din beslutning. Et andet eksempel er, at du ryger, mens du ved, at det er dårligt for dit helbred. Så din beslutning om at ryge stemmer ikke overens med din viden om rygning.
4. Anerkend dine egne følelser. Ingen kan `tvinge` dig til at føle noget. Dette betyder ikke, at du ikke kan opleve følelser eller følelser som svar på en andens ord eller handlinger, men i sidste ende er dine følelser dine.
Vær opmærksom på og styr på dine følelser. Det gælder også de negative følelser som tristhed, ensomhed, tristhed og hjertesorg. At genkende og acceptere dine følelser er det første skridt i at løse enhver indre konflikt.
5. Giv dig selv tid. Accepter kampen velvidende, at du til sidst kan lægge tvivlen, ubeslutsomheden, usikkerheden og benægtelsen bag dig. Det er nok ikke første gang, du har kæmpet med dette, og sidste gang, du også slår dig selv igennem det. Giv dig selv tid.
Folk tager sig ofte ikke tid. De foretrækker at gå efter en hurtig og nem løsning med øjeblikkelige resultater. Når det kommer til personlige ændringer og følelser, er det bedre at tage sig god tid. At tage sig tid giver os mulighed for at få et bedre billede af problemet og sikre, at vi håndterer det produktivt, dette er nøglen til succes.
6. Overvej dine muligheder. Du har tre mulige løsninger, når det kommer til kognitiv dissonans: ændre din egen tro, modificere dine handlinger eller ændre opfattelsen af handlingen ved at rationalisere.
Prøv at finde ud af årsagen, hvis du er ked af at slå op. At reflektere over en konflikt kan hjælpe med at løse den. Chancerne er, at du indser, at du traf den rigtige beslutning, og du sørger over muligheden for dit forhold, ikke den person, der mishandlede dig, som du slog op med.
Rygere har udviklet alle mulige måder at rationalisere og retfærdiggøre rygning på for at undertrykke følelser af indre konflikter, velvidende at det er dårligt for deres helbred. For eksempel siger nogle rygere, at det hjælper på stress, forhindrer dem i at overspise (en anden dårlig vane), eller at de ryger "lette" cigaretter, der er "sundere". Selvfølgelig er der også rygere, som effektivt ændrer deres vaner og holder op med at ryge!
Vær din egen terapeut, mens du vurderer dine muligheder. Stil dig selv de svære spørgsmål for at lægge konflikten bag dig (Hvad er den største fare, hvis jeg bliver ved med at ryge? Ville jeg virkelig være lykkeligere, hvis jeg ikke havde afsluttet forholdet? Er jeg jaloux på min gode ven eller kæmper jeg med, at jeg ikke selv kan komme videre i mit arbejde? Osv.) Du kæmper måske med problemet, men du ved sikkert, hvilke spørgsmål du skal stille dig selv. Hvis du var din egen bedste ven, hvilke spørgsmål ville du så stille dig selv for at løse konflikten??
7. Diskuter din intrapersonlige konflikt med nogen. Intrapersonlige konflikter kan være svære at håndtere, hvis du allerede har problemer med at tyde dine egne tanker, følelser og behov. Det kan også føre til angst, rastløshed og endda depression. Overvej at tale med nogen, tænk på en ven eller et familiemedlem for at mindske følelsen af angst.
Hvis du ikke er i stand til at løse den indre konflikt eller følelsen af tvivl, frygt og tristhed begynder at forstyrre dit daglige liv, så overvej at tale med en psykolog. En psykolog kan hjælpe dig med at udvikle strategier til at håndtere interne konflikter.
Tips
Forsøg altid at finde en løsning på en konflikt. Når du ignorerer en konflikt, kan situationen eskalere.
Den vigtigste del af håndteringen af en konflikt er ikke, hvad konflikten er, men hvordan du håndterer den. Håndteringsprocessen kan endda være af større værdi end det endelige resultat.
Gratis trin for trin instruktioner
