Gratis trin for trin instruktioner 
Alvorlig kløe, især om natten Røde til brungrå pletter på huden Små, tykke knopper, der kan indeholde fugt og den skorpe, hvis du ridser dem Fortykket, revnet, tør og flagende hud Ru, følsom og hævet hud forårsaget af ridser Spongiotisk dermatitis opstår hovedsageligt på brystet, maven og balderne. Det kan sprede sig herfra til andre dele af kroppen. 
Arbejde med metaller som nikkel, opløsningsmidler eller rengøringsmidler kan øge risikoen for spongiotisk dermatitis. Visse helbredstilstande som kongestiv hjertesvigt, Parkinsons og HIV/AIDS gør dig også mere tilbøjelig til at få spongiotisk dermatitis. Spongiotisk dermatitis kan blive værre, hvis du har følsom hud og/eller bruger meget stærke sæber, der forårsager en allergisk reaktion. 
Hvis du har svært ved ikke at ridse de irriterede områder, så sæt bandager eller bandager omkring dem. Så begrænser du din eksponering for irriterende stoffer, og du kan ikke røre ved dem. Dæk dog ikke pletterne for ofte, for så vil det irritere mere. 
Brug et mildt rensemiddel til følsom hud, når du vasker. Anbefalede muligheder er Dove, Neutral og Weleda. Brug ikke vand, der er for varmt, da det udtørrer din hud og kan irritere huden. Påfør fugtighedscreme mindst to gange om dagen. Det bedste tidspunkt at påføre er efter brusebad eller bad, når din hud stadig er fugtig. Senere på dagen kan du bruge noget olie til at fugte din hud. Sørg for at bruge en fugtighedscreme uden dufte eller farvestoffer, der ikke irriterer huden. Spørg din læge eller apoteket, hvis du ikke er sikker på, hvilken fugtighedscreme der er bedst til din hud. Brug hellere en creme eller salve, da de er tykkere og mere effektive end en lotion, og de irriterer ofte huden mindre. For at holde din hud hydreret, læg i blød i et lunkent bad indeholdende bagepulver, rå havregryn eller kolloid sølv i 10 til 15 minutter. Fugt din hud bagefter med creme eller olie. Med en luftfugter holder du luften i dit hus fugtig, og din hud tørrer mindre ud. Undgå ekstreme temperaturer, for det kan også udtørre din hud. 
Histamin dannes, når et allergen kommer ind i kroppen. Dette forårsager symptomerne på en allergisk reaktion, herunder kløe og rødme. Du kan lægge en kold kompres på udslættet i 10 til 15 minutter og gentage dette hver 2. time. 
Bær køligt, løst og blødt tøj, såsom bomuld eller silke, for at undgå at ridse dig selv og svede. Brug ikke uld, da det kan irritere din hud. Bær langærmede skjorter og lange bukser for at undgå at ridse dig selv og for at beskytte din hud mod ydre irritanter. Du kan også lægge bugspray på områder af huden, hvor du ikke har udslæt for at undgå at blive stukket. Det forhindrer yderligere allergiske reaktioner. 
Et selvplejeprodukt kan hjælpe mod kløen. Påfør denne creme eller lotion på de berørte områder, før du yderligere fugter huden. Se indlægssedlen for det specifikke produkt, så du ved, hvor ofte du kan påføre det på din hud. 
Dexchlorpheniramin fås i 2 mg tabletter. Voksne kan tage en tablet 3-4 gange om dagen, op til et maksimum på 12 mg dagligt. Loratadin (Allerfre) fås som 10 mg tabletter. Dosis er 1 tablet én gang dagligt. Ceterizine (Zyrtec) fås som 5 og 10 mg tabletter. Voksne bør maksimalt tage 10 mg på 24 timer. Disse stoffer gør dig normalt døsig, så du må ikke køre bil, betjene noget udstyr eller drikke alkohol, mens du tager dem. Hvis du ønsker at give et barn antihistaminer, skal du først konsultere din læge eller apotek for den korrekte dosis. 
Det er bedst at påføre salven om morgenen efter brusebad, så den bliver siddende hele dagen. Et eksempel på en kortikosteroidsalve er Hydrocortison. 
Ved lysterapi udsættes huden for kontrollerede mængder naturligt sollys eller kunstige UVA-stråler og smalbåndede UVB-stråler. Denne behandling kan bruges alene eller i kombination med anden medicin. Udsættelse for sollys øger risikoen for for tidlig aldring og hudkræft. 
Orale steroider og topikale steroider kan have alvorlige bivirkninger, hvis de bruges i længere tid. Følg din læges anvisninger og brug ikke produkterne i længere tid end foreskrevet. Hold din hud godt hydreret, når du bruger orale eller topiske kortikosteroider. Dette vil ikke kun holde din hud hydreret, men det vil også forhindre dig i at få et nyt udbrud, hvis du stopper med at tage steroiderne. 
Den type antibiotika, din læge ordinerer, kan variere. Normalt ordinerede antibiotika er erythromycin, penicillin, dicloxacillin, clindamycin eller doxycyclin. 
Calcineurinhæmmere virker direkte på immunsystemet og kan have bivirkninger som nyreproblemer, forhøjet blodtryk og hovedpine. Alvorlige bivirkninger, der opstår meget sjældent, er en øget risiko for visse former for kræft. Disse lægemidler ordineres kun, når alle andre behandlinger har slået fejl, og de kan bruges af de fleste mennesker i alderen 2 år og ældre.
Lindring af symptomerne på spongiotisk dermatitis
Indhold
Spongiotisk dermatitis er en hudlidelse, der normalt betragtes som en form for akut eksem. Selvom denne form for eksem ofte er smertefuld, kan du relativt nemt forebygge og behandle den. Når spongiotisk dermatitis er blevet diagnosticeret, kan du behandle tilstanden med hjemmemedicin og medicinske procedurer efter behov.
Trin
Metode 1 af 3: At få diagnosticeret og genkende symptomerne
1. Få stillet diagnosen af en læge. Hvis du oplever nogen eller alle symptomerne på spongiotisk dermatitis, er det vigtigt at få en diagnose fra en læge. Han/hun kan hjælpe dig med at tage skridt til at forebygge eller behandle tilstanden med hjemmemedicin eller medicin.
2. Genkend symptomerne på spongiotisk dermatitis. Symptomerne på spongiotisk dermatitis kan variere fra person til person, men der er nogle generelle tegn, man skal være opmærksom på for at hjælpe med at identificere tilstanden. At kende disse tegn gør det lettere at behandle symptomerne derhjemme. Typiske symptomer på spongiotisk dermatitis omfatter:
3. Pas på potentielle irriterende stoffer og risikofaktorer. Der er nogle irriterende stoffer og risikofaktorer, der gør dig mere modtagelig for et udbrud af spongiotisk dermatitis. At være opmærksom på dette kan hjælpe dig med at tage de rigtige skridt for at forhindre tilstanden.
Metode 2 af 3: Brug af hjemmemedicin
1. Erkend, hvad der udløser spongiotisk dermatitis hos dig. Denne hudtilstand forværres ofte af visse irriterende stoffer. Hvis du ved, hvad der udløser spongiotisk dermatitis hos dig, kan du forsøge at forebygge eller lindre det.
- Årsagen kan være et allergen, en fødevareallergi, kosmetik, en miljøfaktor, et insektbid eller en stærk sæbe eller rengøringsmiddel.
- Hvis du har mistanke om en specifik årsag, så prøv at minimere eksponeringen for dette stof og se, om dine symptomer forbedres.
- Visse eksterne faktorer kan forværre spongiotisk dermatitis, såsom tør hud fra alt for varme bade eller brusebade, stress, sved, uld, udsættelse for tobaksrøg eller luftforurening.
- Visse fødevarer kan også gøre spongiotisk dermatitis værre, såsom æg, mælk, jordnødder, sojabønner, fisk og hvede.
- Brug mild eller "hypo-allergen" sæbe og rengøringsmidler. Disse produkter indeholder færre skadelige kemikalier, der kan irritere huden. Skyl tøjet to gange efter vask, så alt vaskemiddel er ordentligt fjernet.
- Alle produkter hvor "hypo-allergen" er blevet testet på følsom hud og vil sandsynligvis ikke irritere din hud.
2. ikke klø. Uanset hvilken behandling for din spongiotisk dermatitis du prøver, så lad være med at ridse pletterne på din hud. Ridser kan åbne blærerne, hvilket kan give endnu flere problemer, såsom infektioner.
3. Hold din hud godt hydreret for at reducere irritation. Ved at holde din hud godt hydreret forhindrer du dehydrering og yderligere irritation. Du kan holde din hud hydreret på en række måder, såsom ved at bruge en fugtighedscreme, undgå ekstreme temperaturændringer og bruge en luftfugter.
4. Hold dig godt hydreret ved at drikke vand. Hvis du sørger for at drikke nok vand, vil din hud også forblive hydreret. Drik mindst otte store glas vand for at holde din hud sund og forhindre dehydrering.
5. Læg en kold kompres på din hud for at reducere kløe og rødme. Kløe og rødme af spongiotisk dermatitis er normalt forårsaget af histamin i dit blod. En kold kompres kan lindre kløe og rødme ved at reducere blodgennemstrømningen og afkøle huden.
6. Beskyt din hud. Du kan forebygge og lindre spongiotisk dermatitis ved at beskytte din hud. Tøj, bandager og endda insektspray kan beskytte din hud.
7. Kom calamin shake eller en kløelindrende creme på din hud. Påføring af en calamin shake (zinkoxidlotion) eller en kløestillende creme kan hjælpe med at lindre symptomerne på spongiotisk dermatitis. Du kan købe disse cremer på apoteket eller online.
8. Tag antihistaminer for at reducere rødme og kløe. Disse lægemidler hæmmer histaminen, der forårsager de allergiske reaktioner, hvilket reducerer kløe og rødme. Der er alle mulige forskellige antihistaminer på apoteket eller apoteket, som er tilgængelige med eller uden recept. Før du prøver et nyt lægemiddel, skal du kontakte din læge for at sikre, at det ikke vil påvirke virkningen af anden medicin, du tager.
9. Brug en salve med kortikosteroider mod kløen og rødmen. En kortikosteroidsalve kan reducere betændelse, reducere kløe og kløe. Påfør det på de berørte områder en gang om dagen.
Metode 3 af 3: Få lægehjælp
1. Besøg din læge, hvis dit eksem bliver værre. Hvis vabler og udslæt ikke forsvinder efter en uge, eller hvis de virkelig generer dig, skal du kontakte din læge. Lægen kan ordinere oral medicin, steroidsalve eller lysterapi til behandling af spongiotisk dermatitis.
- Se din læge, hvis: du har så mange smerter, at du ikke kan sove eller fungere ordentligt, din hud gør ondt, håndkøbsmedicin eller hjemmemedicin ikke virker, eller hvis din hud er inficeret..
2. Gennemgå lysterapi. Din læge kan ordinere lysterapi for at helbrede spongiotisk dermatitis. Dette er en meget effektiv behandling, der blot kræver, at du sidder i solen, eller bruger kunstigt lys, men det er ikke uden risiko.
3. Brug kortikosteroider på recept. Hvis kløe og udslæt ikke kan lindres med håndkøbsmedicin, kan lægen ordinere en stærkere kortikosteroidbaseret medicin, såsom prednison.
4. Få antibiotika ordineret til at bekæmpe infektion. Hvis blærerne eller udslæt bliver betændt, kan du få brug for antibiotika for at hele. Tal med din læge, hvis du ser tegn på infektion, såsom rødme, hævelse, varme eller pus.
5. Brug en calcineurinhæmmer til at reparere huden. Når intet andet middel virker, kan en calcineurinhæmmer reparere huden. Disse lægemidler, såsom tacrolimus og pimecrolimus, hjælper med at forbedre hudens sundhed, reducere kløe og reducere risikoen for tilbagevendende spongiotisk dermatitis.
Artikler om emnet "Lindring af symptomerne på spongiotisk dermatitis"
Оцените, пожалуйста статью
Lignende
Populær
