
hvad er dit arbejde? Spørgsmålet kan være, at man skal identificere en kilde eller sætte den ind i en historisk kontekst. Eller for at besvare et eller flere spørgsmål baseret på kilden. Tænk på spørgsmålet som et andet sæt instruktioner. Den fortæller dig, hvilken slags information du skal kigge efter, når du læser eller ser kilden. Læs spørgsmålet en anden eller endda tredje gang - det vil ikke skade! Sørg for at forstå spørgsmålet godt. 
Tag for eksempel spørgsmålet: `Læs og identificer følgende passage`. Dette beder dig bruge din baggrundsviden til at knytte kilden til en bestemt tidsperiode, sted og måske en forfatter. Tag for eksempel spørgsmålet: "Vurder kilde A som bevis for kommunismens opståen". Dette spørger om brugervenlighed og pålidelighed. Du bliver nødt til at påpege konteksten af og eventuelle skævheder i kilden, såvel som dens begrænsninger som historisk bevis. Tag for eksempel spørgsmålet: "Hvad fortæller denne kilde os om effekten af den amerikanske borgerkrig på abolitionistbevægelsen?"?` Dette beder om at vurdere kilden, men også for at indikere, hvordan den passer ind i argumenter om afskaffelse af slaveri under borgerkrigen. 

Hvem skrev kilden? Dette er vigtigt, fordi det kan fortælle dig noget om forfatterens plads i samfundet, bekymringer og mulige fordomme hos personen. Etnicitet, klasse, alder og køn har alle betydning. Hvis det ikke er klart, skal du måske gætte ud fra ledetråde i teksten. hvad er kilden? Det kan for eksempel være et dagbogsnotat, et brev, en avisartikel eller en regeringsbeslutning. Prøv at finde ud af dette - det kan fortælle dig, hvilket budskab forfatteren forsøgte at formidle, og hvem den tilsigtede målgruppe var. Du har måske eller måske ikke en idé om `hvornår`. Datoer kan hjælpe dig. Hvilke andre begivenheder eller ideer nævner kilden?? Kan du identificere et tidsrum i denne sammenhæng? Lyder sproget nutidigt eller ældre? Dette kan også hjælpe. Svar på spørgsmål som "hvornår" og "hvor" kan være indlysende eller ikke. Vær opmærksom på begivenheder, argumenter eller ideer, som kilden citerer. Hvorfor blev kilden skrevet? Dette spørgsmål er uden tvivl det sværeste at optrevle og er lige så vigtigt som faktuelle oplysninger. En kilde kan have et klart budskab. måske ikke. Men enhver forfatter har sit eget synspunkt. Har forfatteren nogen særlig interesse i sagen?? 
`P` står for formål: hvad er formålet med forfatteren, når han opretter kilden? Hvem var forfatteren, og hvad var hans eller hendes plads i samfundet? Fremsætter forfatteren en påstand?? Hvad er på spil for dem?? `A` står for argument. Hvad er forfatterens argument, eller den strategi, der bruges til at nå et mål? Hvem er den tiltænkte målgruppe? Er forfatteren pålidelig? `P` står for forudsætninger og værdier. Hvad er værdierne i kilden? Er de anderledes eller ligner vores? Er der noget, vi måske ikke er enige i, men offentligheden ville have accepteret fra kilden? `E`et` står for `epistemology`. Dette ord betyder en måde at vide noget på. Prøv at vurdere kildens `sandhed`. Hvilke oplysninger afslører forfatteren? Fremsætter han eller hun en påstand, som er deres egen fortolkning? Hvordan understøtter forfatteren sine argumenter? `R`et` står for relatere. Til sidst relaterer du kilden til det, du ved om den større sammenhæng. Hvordan passer det med det, du ved om perioden og dens historie? 
Du har formået at opdage forfatteren, dens kontekst, dens motiv og dens budskab. Nu skal du relatere dette til et større spørgsmål: `Hvad så??` Hvad er den største betydning af kilden? Spørg dig selv, hvad kilden siger om konteksten. Bekræfter eller modsiger det, hvad du ved om perioden?? Omhandler den for eksempel en vigtig politisk debat? Viser det et perspektiv af en bestemt gruppe mennesker? Antag for eksempel, at kilden er en avisartikel om slaveri. Hvad illustrerer det om afskaffelsen og debatterne om slaveri under den amerikanske borgerkrig? Er det skrevet ud fra en person, der er for eller imod slaveri?? En avisartikel kan give fingerpeg om samfundets karakter, men det kan også være propaganda. Eller antag, at kilden er et regeringsnotat fra 1960`erne. Hjælper det os med at forstå, hvad der foregik dengang, måske om Vietnamkrigen eller Den Kolde Krig? Er kilden i overensstemmelse med eller i modstrid med kendte oplysninger om den pågældende periode? Hvis notatet ikke var beregnet til at blive offentliggjort, kan det give faktuelle, pålidelige data. Hvis det var beregnet til at blive offentliggjort, kan det være skrevet for at manipulere offentligheden. 

Hvorfor skal du dokumentere? For din lærer leder ikke kun efter et godt svar, men vil også gerne se, at du forstår svaret. Det viser dokumentationen. For at underbygge en pointe kan du sige: `For at demonstrere dette, viser kilden...` eller `Dette er indlysende, fordi kilden angiver det...` Vær så specifik som du kan, når du tilbyder dokumentation. Påpeg specifikke fakta, argumenter og ideer. Efter du har givet et eller to eksempler, kan du gå videre til dit næste punkt, for eksempel: "Denne kilde antyder også, at...` 
En god struktur for korte svar er at angive (i to eller tre sætninger) hvem, hvad, hvornår, hvor og hvorfor. Afslut dit svar med den bredere betydning af kilden, f.eks. "Det er vigtigt, fordi det viser os, at...` Til essays bør du tilbyde flere, måske et par afsnit. En god struktur til dette er at starte med et udsagn og derefter tilføje et afsnit for hvert støttepunkt. Sørg for at følge længdeanvisningerne. 
Tænk over det på denne måde. Hvem, hvad, hvor, hvornår og hvorfor er vigtige. Men det vigtige er at få `Nå, og?` at håndtere. Forklar hvorfor og hvordan fakta betyder noget. Vis, hvordan den pågældende ressource betyder noget. For eksempel: hvordan fremhæver kilden vigtige historiske debatter eller begivenheder? Føjer det noget til vores viden om denne udvikling? Ændrer det dem? Hvordan? 
Du kan sætte dig selv en tidsgrænse for hvert spørgsmål. Bliv ved med det. Ellers kan du muligvis ikke selv besvare andre spørgsmål eller gennemføre testen. Skriv ikke mere end nødvendigt og vær ikke bange for at komme videre. Igen, planlæg din tid og indsats omhyggeligt, så du kan afslutte resten af eksamen. Prøv ikke at bekymre dig for meget om stil. Lærere dømmer normalt ikke grammatik og stil tungt under sådan en test. Du skal ikke bekymre dig om dit valg af ord og omskriv kun bestemte passager, når du har tid.
Besvar et ressourcehistorisk spørgsmål
Indhold
Historietest stiller ofte spørgsmål om kilder – tekster eller billeder, der hjælper med at afklare en historisk periode. Selvom disse spørgsmål er almindelige, er de ikke altid nemme at besvare. For at få en god karakter skal du forstå præcis, hvad spørgsmålet handler om, hvordan du vurderer den historiske kilde og give et solidt, velformuleret svar.
Trin
Del 1 af 3: Læsning af spørgsmålet
1. Læs instruktionerne omhyggeligt. En stor fejl, folk begår i tests, er at ignorere instruktionerne til et spørgsmål. Sørg for at læse den omhyggeligt, da den vil fortælle dig, hvad du skal gøre, og hvordan du besvarer spørgsmålet.
- Vejledningen kan rådgive dig om, hvor langt dit svar skal være. For eksempel: at blive bedt om et kort svar eller en længere kildegennemgang? Dette vil påvirke, hvor meget du skal skrive.
- Instruktionerne kan også fortælle dig, hvordan du bruger din tid. For eksempel kan du blive bedt om at bruge fem til 10 minutter på at læse ressourcerne og planlægge, og yderligere 20 til 30 minutter på at besvare spørgsmålet.
- Vær opmærksom på antallet af spørgsmål i testen og eventuelle tidsbegrænsninger.

2. Læs spørgsmålet. Når du er sikker på, hvordan du svarer, kan du se spørgsmålet for første gang. Læs den igennem. Det lyder enkelt, men du skal forstå præcis, hvad der bliver spurgt om, for at kunne give et godt svar.

3. Tænk og lav en plan. Husk spørgsmålet. Hvis det hjælper, skal du lave korte noter eller understrege dele af spørgsmålet, før du konsulterer kilden. Spørgsmålet skal vejlede dig og kan endda indeholde spor.
Del 2 af 3: Evaluering af ressourcen

1. Læs og anmærk. Gennemgå kilden for første gang, læs den omhyggeligt, langsomt og grundigt. Hvad er dine indtryk? Se efter spor baseret på spørgsmålet.
- Overvej at kommentere kilden, mens du læser. Sørg for at skrive alle de punkter ned, der kan hjælpe dig. Navngiver kildebegivenhederne? Mennesker? Datoer? Steder? Disse er vigtige.
- Dit første indtryk kan vise sig at være korrekt. Selvom noget er indlysende eller virker uvæsentligt, så skriv det alligevel ned.

2. Genlæs kilden med `W`-spørgsmål. Det næste trin er kernen i din opgave og skal hjælpe dig med at formulere dit svar til testen. Læs kilden igen, men stil nu dig selv de fem specifikke `W`-spørgsmål: hvem, hvad, hvornår, hvor og hvorfor?

3. Brug `PAPIR` som et alternativ. Udover at stille `W-spørgsmål`, kan du også prøve `PAPIR`-metoden. PAPER er et akronym, der vil guide din evaluering af ressourcerne, og dækker meget af det samme område, der er diskuteret ovenfor.

4. Vurder ressourcens anvendelighed. Alle kilder er nyttige og kan udover fakta fortælle os noget om en persons eller en gruppes perspektiver. Men de har også blinde vinkler, hensigter og begrænsninger. Til sidst vil du vurdere ressourcen for dens brug og begrænsninger.
Del 3 af 3: At give et klart svar

1. Besvar spørgsmålet direkte. En anden nøgle til at skrive et godt prøvesvar er at være direkte. Spild ikke din tid på ord, der ikke har noget med emnet at gøre. Start med et punkt, der kommer til kernen af spørgsmålet (et point scoret, godt gået!).
- Start med en sætning, der adresserer spørgsmålet. Hvis du skal identificere kilden, kan du starte med: `Denne kilde er produceret af...`
- Hvis du bliver bedt om at vurdere anvendeligheden af en ressource, kan du starte med noget som "Denne ressource viser os, at...` eller `Denne ressource er nyttig, fordi den viser det...`
- Hold svaret fokuseret! Tilføjer du så meget materiale som muligt, får du ikke altid en bedre karakter. Faktisk kan ikke-relaterede eller off-topic fakta give dig færre point.

2. Find dokumentation til støtte for dit svar. Understøt altid dine pointer med bevis fra kilden, uanset om det er et direkte citat, fakta eller beskrivelse, eller en del af billedet, hvis kilden er visuel.

3. Start med de stærkeste beviser. Prøv at planlægge dit svar i rækkefølge efter vigtighed – det vil sige start med det vigtigste materiale. Dette er normalt din hovedpointe eller påstand, som danner kernen i dit svar på spørgsmålet. Følg derefter de mindre vigtige, understøttende punkter.

4. Forklar, hvorfor ressourcen er vigtig eller værdifuld. Et godt kort svar eller essay, inklusive en vurdering af en historisk kilde, betyder mere end blot at udsende fakta. Din lærer vil gerne se, at du forstår fakta, men også kan sætte dem ind i en større sammenhæng.

5. Udnyt tiden godt. Bemærk, at du muligvis kun har en begrænset tid til at tage testen. Du bliver nødt til at holde øje med uret. Prøv ikke at bruge for meget tid på et enkelt kildespørgsmål eller endda en enkelt del af et spørgsmål.
Tips
- Læs instruktionerne for at se, hvor meget du skal skrive.
- Hold øje med uret!
Artikler om emnet "Besvar et ressourcehistorisk spørgsmål"
Оцените, пожалуйста статью
Populær