Gratis trin for trin instruktioner 
Hvis du for eksempel har et billede af en solnedgang, kan du bruge billedteksten "Solnedgang i Stillehavet set fra Long Beach, Vancouver Island, marts 2016". Undgå også ord som `viser`, `er afbildet`, `overser` eller `ovenfor`. 
Start heller ikke en billedtekst med en persons navn, men med en beskrivelse og derefter navnet. Sig f.eks. ikke `Simon Ternauw i Vondelparken`, men sig `Runner Simon Ternauw i Vondelparken`. Hvis du identificerer nogen på et billede, kan du bare sige `fra venstre`. Du behøver ikke nødvendigvis at sige "venstre mod højre". 
Det siger sig selv, at du skal sikre dig, at alle brugte navne er stavet korrekt og har den rigtige titel. Hvis en gruppe mennesker er på billedet, eller hvis der også er personer, der ikke er relevante for historien (d.w.z. at deres navne ikke er nødvendige for at fortælle historien), behøver du ikke at navngive dem i billedteksten. 
Hvis du har samarbejdet med en anden journalist om historien, så kontakt venligst, hvis du har brug for mere information. Hvis du vil identificere en bestemt person på billedet, er det nyttigt at beskrive, hvor han eller hun er på billedet. For eksempel, hvis Bob Smith er den eneste, der bærer en hat, kan du sige "Bob Smith, på bagerste række, med hat". Selvom nøjagtighed er godt, kan du også formulere din billedtekst, så du starter generelt og bliver mere specifik, eller starter specifikt og slutter mere generelt. Begge metoder fører til nøjagtighed, men også til let læselige beskeder. 
Det fine ved at bruge nutid er, at det giver en følelse af aktualitet og øger billedets indflydelse på læseren. 
Du behøver ikke nødvendigvis at bruge ordene `foto af`, når du skriver krediteringerne, så længe informationen præsenteres på en konsistent og forståelig måde. For eksempel hvis kreditter altid er i kursiv eller i en mindre skrift. 
Journalistik skal være objektiv og informativ for læseren. Journalister forventes at præsentere fakta uden fordomme og overlade det til læseren at danne sig en mening. 
Hvis billedet er ledsaget af en historie, så prøv at bruge samme tone i billedteksten som i selve historien. 
Det betyder ikke, at billedtekster kun bruges til uvæsentlige ting, men snarere til ting, der ikke er nødvendige for at fortælle selve historien. En billedtekst kan være en selvstændig minihistorie med ting, der ikke er dækket af selve historien. Bemærk – igen – at billedtekst og historie skal supplere hinanden og ikke gentages. 
For eksempel kan en billedtekst uden tegnsætning være "Toyota 345X Transmission". Et eksempel på forskellen mellem en komplet og ufuldstændig billedtekst: Complete — `Skuespillerinden Anna Levin kører i Acura 325 på Zandvoort-banen`. Ufuldstændig - "Omkring Acura 325". 
Det er fint at antage, at nogen, der ser og læser et billede, også har set og læst tidligere billedtekster, da det er sandsynligt, at de er i en bestemt rækkefølge til at fortælle historien. Du kan også, hvis selve historien giver mange detaljer, forblive mere generel i billedteksten. For eksempel, hvis en historie beskriver en begivenhed i detaljer, behøver du ikke at gentage disse detaljer i billedteksterne. 
Billedteksten behøver ikke nødvendigvis udtrykkeligt at angive, hvad du har ændret, men du skal i det mindste sige, at det er en `fotoillustration`. Denne regel gælder også for specifikke fototeknikker som f.eks tidsforskydning etc. 
Et eksempel på en sådan formel er: [substantiv] [verbum] [objekt] under [navn på begivenhed] i/ved [navn på lokation] i [by] på [ugedag], [dato ] [måned], [år]. [Hvorfor eller hvordan.] Et eksempel skrevet med denne formel: "Amsterdam brandvæsen (navneord) kæmper (nutid verbum) en brand (direkte objekt) i Rembrandttoren (sted for begivenheden) nær Amstel-stationen i Amsterdam (by) onsdag (ugedag), 1 (dato) november (måned), 2017 (år).” 
Det gælder også stil og format. Hvis du ikke er sikker på, om publikationen bruger et bestemt billedtekstformat, så spørg venligst. Brug ikke et format, der passer dig, men som måske skal ændres helt senere, fordi du ikke har bedt om det. 
Dette problem kan også opstå, hvis nogen bruger et fremmedsprog i en billedtekst, men ikke har kontrolleret, at det er stavet korrekt. Google Translate er ikke det samme som at tjekke, om sproget er korrekt! 
Husk også, at når først information er blevet `distribueret`, er det svært at rette. Især hvis informationen vedrører en tragisk, traumatisk eller igangværende begivenhed.
Godt fotoskrivende journalistiske billedtekster
Indhold
At skrive billedtekster er en vigtig del af journalistikken. Billedtekster skal være nøjagtige og informative. Før de beslutter sig for, om de vil læse selve historien eller ej, ser læserne først på billederne og derefter på billedteksterne. Brug følgende ledetråde til at hjælpe dig med at skrive en billedtekst, der vil fascinere læseren nok til at begynde at læse historien.
Trin
Metode 1 af 3: Lær det grundlæggende om billedtekster
1. Tjek om dine fakta er korrekte. Et af de vigtigste aspekter af alle former for journalistik er stringens. Hvis du bruger forkerte oplysninger, vil historien eller billedet miste troværdighed. Før du uploader eller udskriver billedtekster, skal du sikre dig, at alt, der står i billedteksten, er korrekt.
- Hvis du ikke kan tjekke fakta, skal du ikke skrive en falsk billedtekst. Hverken fordi du ikke kan finde en god kilde, eller fordi du løber ind i en deadline. Hvis du ikke er sikker på, om det er korrekt, er det bedre at udelade oplysninger.
2. Beskriv noget, der ikke er indlysende. Hvis en billedtekst blot beskriver billedet af billedet, tilføjer det ikke meget. Hvis du har et foto af en solnedgang og bruger "en solnedgang" som billedtekst, tilføjer du ikke yderligere information til læseren. Beskriv i stedet ting, der ikke umiddelbart fremgår af billedet, såsom placering, tidspunkt eller år eller en bestemt begivenhed, der sker på det tidspunkt.
3. Start ikke en billedtekst med bestemte ord. En billedtekst bør ikke starte med ordene "a" eller "den". Disse ord er for elementære og i deres overflødighed fylder de værdifuldt. For eksempel, i stedet for `en jay i den boreale skov` kan du bare sige `jay flyver gennem den boreale skov`.
4. Identificer hovedpersonerne på billedet. Hvis der er vigtige personer på dit billede, skal du angive, hvem de er. Brug deres navne, hvis du kender dem (medmindre de har bedt om at forblive anonyme). Hvis du ikke kender navne, kan du bruge en beskrivelse af, hvad de er (f.eks. `demonstranter i Haags gader`).
5. Vær så præcis som muligt. Dette råd går hånd i hånd med behovet for at være omhyggelig. Hvis du ikke er sikker på, hvornår et billede blev taget, eller hvem der er på billedet, så find ud af det. Et billede uden yderligere detaljer hjælper ikke læseren, især hvis du ikke kan sige noget om den kontekst, billedet er taget i.
6. Navngiv historiske billeder korrekt. Hvis du bruger et historisk billede i din historie, skal du sørge for at navngive det nøjagtigt og inkludere datoen (eller i det mindste året), hvor (eller i hvilket) det blev taget. Afhængigt af ejerskabet af billedet skal du muligvis også kreditere en anden fotograf eller organisation (f.eks. et museum eller et arkiv).
7. Brug nutid i billedtekster. Da de fleste billeder vist som en del af en nyhedsartikel handler om ting, der sker `nu`, skal du bruge nutid i billedtekster. En undtagelse er naturligvis for historiske billeder, hvor det giver mening at bruge datid.
8. Vær ikke sjov, hvis billedet ikke er ment som sjovt. Hvis billedet, hvor din billedtekst handler om noget alvorligt eller elendigt, så prøv ikke at være sjov i billedteksten. Sjove billedtekster virker kun, hvis selve billedet er en joke eller skildrer en sjov begivenhed, der har til formål at få læseren til at grine.
9. Husk altid at nævne kreditter og kilder. Hvert billede skal indeholde navnet på fotografen og/eller den organisation, der ejer rettighederne til billedet. I fotomagasiner og -publikationer er fotoets tekniske detaljer også nævnt med billeder (d.w.z. blænde, hastighed på anvendt film, f-stop, objektiv osv.)
Metode 2 af 3: Forbedring af historien med billedtekster
1. Brug billedteksten til at fortælle læseren noget nyt. Når en læser ser på et billede, er der normalt nogle følelser og information (baseret på, hvad han eller hun ser på billedet). Billedteksten skulle til gengæld give læseren information, som han ikke blev opmærksom på blot ved at se på billedet. Kort sagt skal billedteksten fortælle læseren noget om billedet.
- Billedtekster bør udfordre læseren til at udforske historien yderligere og lede efter mere information.
- Derudover bør billedtekster ikke gentage aspekter af selve historien. Billedteksten og historien skal supplere hinanden og ikke gentages.
2. Undgå at komme med dømmende kommentarer. Billedtekster skal informere, men ikke kritisere eller fordømme. Antag ikke noget baseret på, hvordan du ser ud på et billede, medmindre du faktisk har talt med personerne på billedet og spurgt dem, hvad de følte eller tænkte. Sig f.eks. ikke "utilfredse shoppere i kø", medmindre du er sikker på, at de ikke var glade.
3. Du skal ikke bekymre dig om billedtekstens længde. Et billede siger mere end tusind ord, men nogle gange skal der nogle få ord til for at sætte et billede i den rigtige sammenhæng. Hvis en længere beskrivelse er nødvendig for at sikre, at billedet giver mening, er det fint. Selvfølgelig vil du være så kortfattet som muligt, men alene af den grund skal du ikke udelade nogen brugbar information.
4. Skriv, mens du taler. Journalistik bruger generelt ikke kompliceret sprog. Men der bliver heller ikke brugt klichéer eller slang. Billedtekster skal bruge samme sprog. Skriv dine billedtekster, mens du taler, ligesom du ville tale med et familiemedlem, hvis du viste billedet. Undgå klicheer og slang (og forkortelser). Brug ikke kompliceret sprog, hvis du ikke er nødt til det.
5. Nævn ting, der ikke er nødvendige for historien i billedteksterne. Historier, der ledsager billeder, handler som regel om noget bestemt og fortæller selvfølgelig en historie. Hvis der er information, der er interessant for at forstå billedet, men som ikke nødvendigvis tilføjer historien, skal du inkludere det i en billedtekst og ikke i selve historien.
6. Beslut dig for, hvordan du vil håndtere tegnsætning. Hvis det er et billede af en person (f.eks. et billede af hovedet) eller et billede af en bestemt genstand (f.eks. en paraply), er det fint at nævne navnet på personen eller objektet uden tegnsætning i billedteksten. I andre tilfælde kan du ikke bruge hele sætninger i en billedtekst, men det afhænger af publikationstypen.
7. Forenkle beskrivelserne i de følgende billedtekster. Hvis flere på hinanden følgende billeder i en historie viser det samme sted eller person, behøver du ikke at gentage alle detaljer om dette i billedteksten hver gang. For eksempel, hvis du introducerer en person ved deres fulde navn i den første billedtekst, kan du bare bruge efternavnet i senere billedtekster.
8. Find ud af, om billeder er blevet poleret digitalt. Billeder er nogle gange, afhængigt af situationen, historien, rummet osv. oppustet, reduceret eller skåret ud. Du behøver ikke at forklare den slags justeringer, for det billede, der vises, ændres ikke. Men hvis du ændrede billedet på en anden måde (f. ændret farven, udeladt eller tilføjet ting kunstigt mv.) skal du angive dette i billedteksten.
9. Overvej at bruge en billedtekstskrivningsformel. Så længe du er ny til at skrive billedtekster, kan du begynde at bruge en bestemt formel. Til sidst vil dine billedtekster sandsynligvis følge denne formel, uden at du overhovedet tænker over det. Indtil da, stol på formlen for at sikre, at alle de nødvendige oplysninger er inkluderet.
Metode 3 af 3: Undgå kendte billedtekstfejl
1. Vær ikke arrogant. Arrogance i billedtekster opstår, når personen, der skriver billedteksten, er ligeglad med læseren og kun skriver en billedtekst, der flyder let fra pennen. Det kunne man også se som egoistisk, fordi forfatteren tager mere hensyn til sig selv end læseren, der forsøger at tyde, hvad billedet og historien handler om.
- Dette kan også ske, når en forfatter forsøger at krydre tingene med noget nyt eller smart. Der er ikke behov for kompliceret besvær. Hold det enkelt, overskueligt og til sagen.
2. Undgå at gøre antagelser. Du ved, hvad der siges om, at folk tager ting..! Det gælder også for at skrive billedtekster. Antagelserne kan være foretaget af journalisten, fotografen eller enhver anden involveret i udarbejdelsen af publikationen. Foretag ikke antagelser om, hvad der præcist skete på billedet, eller hvem de afbildede personer er. Find ud af og brug kun det, der er nøjagtigt.
3. Sørg for, at du ikke er sjusket. Sjuvet kommer snigende, når nogen bare er ligeglad, eller hvis nogen ikke synes, situationen er vigtig nok til at tjekke. Skødesløshed kan føre til forkert stavning, forkerte navne på personerne på billedet, billedtekster der ikke stemmer overens med billederne, forkerte henvisninger til billeder i historien, og så videre, osv. Hvis du sætter en ære i dit arbejde, så sørg for kvalitet fra start til slut.
4. Husk, at det, du udskriver, menes at være sandt. Det, du siger i din historie eller i en billedtekst som journalist, betragtes generelt som sandhed af dine læsere. De antager med rette, at du har tjekket din virksomhed, og at det, du fortæller dem, er sandt. Hvis du har været for doven eller skødesløs, risikerer du at videregive forkerte oplysninger til en stor gruppe mennesker.
Tips
- Billedet og billedteksten skal supplere hinanden. Sammen fortæller de historien. De skal ikke gentage hinanden. En billedtekst skal tydeliggøre hvad, hvor og hvornår. Men foto bør fremkalde en følelsesmæssig reaktion.
- National Geographic billedtekster er gode eksempler på fotojournalistiske billedtekster. National Geographic er berømt for billederne, men de fleste af billederne i magasinet kommer med en historie. De fleste læsere ser dog først på billedet, læser billedteksten, ser på billedet igen og beslutter derefter, om de vil læse historien. En god billedtekst giver læseren mulighed for at tage springet mellem blot at se på billederne og faktisk læse historien.
- Som fotograf bør du altid have en seddeldåse og en kuglepen med dig, mens du optager. Brug tiden mellem billeder, eller hvis du venter på et bestemt motiv, til at skrive de korrekt stavede navne på personerne på dit billede ned.
Advarsler
- Hvis du skriver billedtekster, så tænk på billedtekster, som du selv har læst, og som forvirrede dig. Nogle nyhedsvirksomheder bruger f.eks stock fotos i en historie, fordi de ikke har et billede af selve begivenheden. Det er fint, men det faktum, at billedet kommer `fra hylden` og ikke viser den virkelige situation, skal understreges.
Artikler om emnet "Godt fotoskrivende journalistiske billedtekster"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
