Påklædning af et sår under førstehjælp

Påklædning af et sår er en vigtig del af at give førstehjælp. Du ved aldrig, hvornår du eller en du holder af får et sår, der kræver førstehjælp. Mens et dybt sår, der bløder kraftigt, bør ringe til alarmcentralen med det samme, kan de fleste mindre snitsår og sår behandles og bindes derhjemme. Når blødningen er stoppet, og såret er renset, er forbindingen faktisk meget enkel.

Trin

Del 1 af 2: Rensning af såret

Billede med titlen Bandager et sår under førstehjælp Trin 1
1. Ved, hvornår såret kræver øjeblikkelig lægehjælp. Mens de fleste mindre sår simpelthen kan bindes med en bandage, og lidt større skader med noget gaze og bandage, er nogle sår for alvorlige til at behandle derhjemme. Er der tale om et sår, hvor fx knoglen er synlig, skal du straks søge lægehjælp, ligesom en skade, hvor der er skader på venerne, og hvor der løber meget blod. Hvis et sår på arme eller ben forårsager følelsesløshed under det skadede område, kan det være tegn på nerveskade, og lægehjælp bør søges.
  • Hvis du mister meget blod, vil du hurtigt føle dig slap og træt (og måske besvime), så lad en af ​​dine nærmeste vide med det samme, at såret er alvorligt, eller ring 911.
  • Hvis du har et dybt sår i maven, kan dine organer blive beskadiget, og du kan få indre blødninger, så kom til hospitalet så hurtigt som muligt - få en anden til at køre eller ringe til en ambulance, da du kan blive slået bevidstløs berøring.
Billede med titlen Bandager et sår under førstehjælp Trin 2
2. Kontroller blødningen. Før du renser og bandagerer såret, skal du kontrollere blødningen. Tryk forsigtigt på såret med en ren, tør gaze (eller et andet rent, absorberende stykke klud) for at stoppe blødningen. I de fleste tilfælde får trykket blodet til at størkne, og blødningen stopper inden for 20 minutter, selvom den kan fortsætte med at bløde blidt i op til 45 minutter. Bandagen eller kluden forhindrer også bakterier i at trænge ind i såret, der kan forårsage infektion. I svære tilfælde kan du lave en tourniquet af et slips eller et andet langt stykke stof og binde det fast lige over såret.
  • Hvis såret stadig bløder meget efter at have lagt tryk i 15-20 minutter, skal du søge læge. Bliv ved med at lægge pres og gå til lægen eller skadestuen.
  • Hvis blødningen er svær at stoppe, kan personen tage blodfortyndende medicin eller have en tilstand, der gør det svært for blodet at størkne. I disse tilfælde skal personen udleveres til akutlægeberedskab.
  • Før du rører ved såret, skal du tage handsker på, hvis du har dem. Hvis du ikke har handsker, så pak dine hænder ind i fx en plastikpose eller et par lag rent stof. Læg kun dine bare hænder direkte på såret, hvis det er absolut nødvendigt, fordi blodet kan overføre infektionssygdomme.
  • Desinficer også dine hænder med sæbe og vand, inden du rører ved såret, hvis du kan. Dette minimerer chancen for, at du overfører bakterier fra dine hænder til såret.
  • Billede med titlen Bandager et sår under førstehjælp Trin 3
    3. Fjern synligt snavs fra såret. Hvis du ser store stykker snavs, glas eller andre genstande i såret, skal du fjerne dem med en ren pincet. Skyl pincetten med sprit for at undgå at overføre bakterier og andre mikrober til såret. Pas på ikke at beskadige såret yderligere ved at stikke pincetten for dybt ind.
  • Hvis du har at gøre med et skudsår, så prøv ikke selv at få kuglen ud - overlad det til lægerne.
  • Hvis det er svært at fjerne større snavs fra såret, så overvej også at overlade det til det medicinske personale. At prøve at fjerne et stort stykke affald, der er fanget mellem blodkarrene, kan få såret til at bløde endnu mere.
  • Der er eksperter, som anbefaler at vente med at fjerne snavset, til du har skyllet såret. Hvis du kun ser små stykker snavs, kan det være en bedre fremgangsmåde, da skylning kan fjerne de små partikler.
  • Billede med titlen Bandager et sår under førstehjælp Trin 4
    4. Fjern tøj fra såret. For bedre at få adgang til såret, når blødningen er under kontrol, skal du fjerne tøj og smykker fra området omkring såret. Det skal du gøre, så blodgennemstrømningen ikke hæmmes, hvis såret begynder at hæve.Hvis du for eksempel har et blødende håndsår, skal du tage uret af håndleddet. Hvis du ikke kan fjerne en beklædningsgenstand, kan du overveje at klippe stoffet med bandagesaks. Hvis såret for eksempel sidder på låret, kan du tage bukserne af, eller klippe piben, så du bedre kan rense og binde såret.
  • Hvis du ikke kan stoppe blødningen, kan du lave en tourniquet af en strimmel stof eller et bælte, som du kan bruge til at lukke arterien over såret. En tourniquet bør dog kun bruges i livstruende situationer og ikke for længe, ​​fordi vævet dør i løbet af få timer, hvis der ikke kommer blod ind i det.
  • Når tøjet er fjernet for at rense og binde såret, kan det også bruges som et tæppe til at dække den tilskadekomne og holde dem varme.
  • Billede med titlen Bandager et sår under førstehjælp Trin 5
    5. Skyl såret grundigt. Ideelt set skyl såret med en saltvandsopløsning i mindst et par minutter, indtil der ikke er mere snavs i det. En saltvandsopløsning er bedst, da den vasker bakterierne væk og normalt er sterilt emballeret. Hvis du ikke har saltvand, så brug rent postevand eller kildevand på flaske, men lad det løbe over såret i et par minutter. Du kan klemme den ud af en drikkevandsflaske eller holde den under vandhanen. Brug ikke varmt vand; tag lunkent eller koldt vand.
  • Du kan købe en saltvandsopløsning på apoteket eller apoteket.
  • Nogle eksperter anbefaler at bruge mild sæbe til at rense såret, men sæbe kan også irritere det beskadigede væv.
  • Hvis du har et sår nær øjet, skal du passe på ikke at få sæbe i øjet.
  • Billede med titlen Bandager et sår under førstehjælp Trin 6
    6. Rengør såret med en vaskeklud eller en anden blød klud. Skub meget forsigtigt, og dup såret med en ren klud, så det er helt rent efter skylning med saltvand eller almindeligt postevand. Skub og gnid ikke for hårdt, men sørg for at have fjernet alt det resterende snavs. Husk at forsigtig gnidning kan få såret til at bløde igen, så tryk på såret igen efter rengøring, hvis dette sker.
  • Påfør en antibakteriel creme rundt om såret før påklædning, hvis du har en. En antibakteriel salve eller creme såsom Nestosyl kan hjælpe med at forhindre en infektion. Salven forhindrer også, at forbindingen klæber til såret.
  • Du kan også anvende et naturligt desinfektionsmiddel på såret, såsom jod, brintoverilte eller kolloidt sølv (som er det eneste, der ikke svier).
  • Vurder såret efter rengøring. Nogle gange skal et sår sys for at hele ordentligt. Hvis du ser nogle af følgende tegn, skal du søge læge i stedet for selv at binde såret: såret ser dybt ud, har flossede kanter og/eller stopper ikke med at bløde.
  • Del 2 af 2: Påklædning af såret

    Billede med titlen Bandager et sår under førstehjælp Trin 7
    1. Find passende dressing. Vælg en steril (stadig i emballage) forbinding af den rigtige størrelse til såret. Hvis det er et lille sår, vil et plaster være tilstrækkeligt. Men hvis såret er for stort til et plaster, skal du bruge en større gaze. Det kan være nødvendigt at folde eller skære gazen til, så den sidder tæt over såret. Rør ikke undersiden af ​​gazen (den side, der vil være mod såret), da du risikerer at blive betændt. Hvis du ikke har en selvklæbende bandage og vil holde gazen på plads med tape, så sørg for, at gazen falder ud over sårets kanter, så du ikke klæber tapen til såret.
    • Hvis du ikke har en rigtig gaze eller bandage, kan du improvisere med rene servietter eller et stykke tøj.
    • Ved let at gnide såret med en antibakteriel salve forebygger du ikke kun infektioner, men du sikrer også, at gazen ikke klæber til såret. Skifter du en bandage eller et plaster, der sidder fast på såret, begynder det at bløde igen.
    • En svalehale er nyttig til at holde kanterne af såret sammen. Hvis du ikke har svalehale, læg en almindelig bandage hen over såret (i stedet for på langs) og tryk sårkanterne sammen.
    Billede med titlen Bandager et sår under førstehjælp Trin 8
    2. Fastgør gazen og dæk den til. Brug vandafvisende gipstape til at fastgøre gazen til huden på alle sider. Sørg for, at tapen sidder på den sunde hud omkring såret. Brug ikke gaffatape eller elektrisk tape, da de kan beskadige huden, hvis du fjerner den. Hvis gazen er fastgjort til huden, skal den dækkes helt med en ren elastisk bandage for at beskytte såret. Sørg for ikke at lægge forbindingen for stramt, for så hæmmer du blodgennemstrømningen.
  • Fastgør forbindingen med en metalclips, sikkerhedsnål eller gipstape.
  • Overvej at lægge et lag plastik mellem gazen og den ydre bandage, hvis der er stor risiko for, at området bliver vådt. Det ekstra lag plastik beskytter også såret mod bakterier og andre bakterier.
  • Hvis såret er i ansigtet eller hovedet, skal du muligvis vikle bandagen rundt om hovedet som et tørklæde og binde det fast for at holde det på plads.
  • Billede med titlen Bandager et sår under førstehjælp Trin 9
    3. Skift bandagen hver dag. At skifte den gamle forbinding med en ren hver dag vil holde såret rent og fremme heling. Hvis bandagen stadig er ren og tør udenpå, kan du bruge den igen. Hvis såret var lille nok til et plaster, bør du også skifte det dagligt. Hvis bandagen eller plasteret bliver vådt i løbet af dagen, skal du skifte det med det samme, og du skal ikke vente til næste dag. En våd bandage kan gøre såret mere tilbøjelige til at blive betændt, så hold altid området rent og forbliver tør. Hvis forbindingen eller plasteret sidder fast på et sår, så læg såret i blød i varmt vand i et stykke tid for at gøre det nemmere at fjerne bandagen eller plasteret.For at undgå dette problem kan du bruge en bandage, der ikke klæber til såret.
  • Tegn på heling omfatter mindre rødme og hævelse, mindre eller ingen smerte og dannelsen af ​​en sårskorpe.
  • Et sår på huden heler normalt inden for et par uger, men et dybt sår kan tage op til en måned at hele.
  • Billede med titlen Bandager et sår under førstehjælp Trin 10
    4. Hold øje med tegn på infektion. På trods af alle bestræbelser på at holde dit sår rent og tørt, kan det nogle gange blive inficeret. Dette er almindeligt, hvis du har skåret dig selv på noget snavset eller rustent, eller hvis du er blevet bidt af et dyr eller menneske. Tegn på, at dit sår er betændt inkluderer: hævelse og smerte, udflåd, gult eller grønt pus, rød og varm hud, høj feber og/eller en følelse af generel utilpashed.Hvis du oplever nogen eller alle disse tegn inden for et par dage efter din skade, skal du straks kontakte din læge. Han/hun vil sandsynligvis ordinere antibiotika eller anden behandling for at bekæmpe infektionen.
  • Hvis du ser røde striber på huden fra såret, kan det tyde på en infektion i lymfesystemet (det system, der dræner væske fra vævene). Denne infektion (lymphangitis) kan være livstruende, så øjeblikkelig lægehjælp er nødvendig.
  • Overvej at få en stivkrampesprøjte. Stivkrampe er en alvorlig bakteriel infektion, der kan udvikle sig, hvis et sår bliver inficeret, især hvis det er forårsaget af en snavset genstand. Hvis du ikke har haft en stivkrampebooster i de sidste 10 år, skal du kontakte din læge for at få et gentaget skud.
  • Tips

    • Et sår, der kræver sting, skal behandles inden for seks til otte timer efter skaden for at reducere risikoen for infektion.Et sår, der er meget snavset, bliver muligvis ikke syet for at reducere risikoen for infektioner.
    • Husk, at det kosmetiske resultat kan være vigtigt, men det bør ikke være hovedovervejelsen ved behandling af et sår. Helbredelse uden infektion er.
    • Stiksår er de mest tilbøjelige til at antænde - de er normalt forårsaget af en skarp genstand, der gennemborer huden, såsom en nål, søm, kniv eller tand.

    Advarsler

    • Undgå kontakt med blodet på den skadede, for at undgå at blive smittet med noget. Brug altid latexhandsker, hvis du har dem.
    • Et stivkrampesprøjte skal tages igen hvert 10. år. Stivkrampe er en alvorlig infektion, der påvirker nervesystemet. Det forårsager smertefulde muskelspasmer i kæber og nakke og kan forstyrre vejrtrækningen.
    • Hvis blødningen ikke kan stoppes, søg lægehjælp.

    Оцените, пожалуйста статью