

Lav en tidsplan for dine nuværende aktiviteter, såsom undervisning/forelæsninger, arbejde, tid du tilbringer med familie og venner osv. Herfra kan du se, hvor meget fritid du har tilbage til at studere. Udvikl et studieskema, der fungerer godt med ovenstående skema. Brug tid mellem timerne, rejsetid og enhver anden fritid til at studere lidt ekstra. Husk, at det er mere produktivt at studere en time om dagen end at studere fem timer i træk en gang om ugen. Sæt dine studiemål. Du bør ikke skrive vage retningslinjer som "Lær biologi" ned - din studieplan bør være mere specifik. Bryd materialet op i specifikke emner og opgaver og sæt dem ind i dit studieskema. Brug tidsperioder på 20 minutter pr. små stykker materiale, du skal lære, og hold dig til ideen om, at du vil kende ovenstående materiale udenad ved udgangen af en sådan periode. hold dig til din tidsplan. Et studieskema vil ikke give meget, hvis du ikke holder dig til det. Derfor skal det være realistisk. Inkluder også pauser og tidsperioder, hvor du kan blive distraheret, så du ikke har en undskyldning for at følge med i dit daglige studie. Måske hjælper det at se dit studieskema som et job. Så du har ikke rigtig et valg, og du skal bare gøre det. 
Det er selvfølgelig ideelt, hvis du gør studiet til en del af din ugentlige rutine gennem hele skoleåret og ikke kun i den sidste periode før dine eksamener. Du bør også forberede dig til dine klasser/forelæsninger ved at læse det nødvendige materiale og desuden læse yderligere emner relateret til emnet for den pågældende klasse. Kom i kontakt med dine lærere, stil spørgsmål om alt, hvad du ikke forstår, og tag omfattende noter, da disse kan tjene som en værdifuld ressource senere. Revider materialet efter en lektion og omskriv eller genskriv de noter, du tog i løbet af lektionen. Dette vil hjælpe dig med at huske materialet meget bedre, når det kommer til eksamenstid. Udsæt ikke. Alle udskyder nogle gange tingene, men prøv at undgå det meget, når der kommer eksamener. Se dit studieskema som en kontrakt. At studere, når du siger, du skal på college, forhindrer dig i at skulle mase alt ind i den sidste uge eller aftenen før. Hvor fristende det end kan være at udsætte studiet til sidste øjeblik, så er det en meget ineffektiv måde at studere på at trampe på materialet lige før dine eksamener. Stempling i sidste øjeblik mindsker dine chancer for at huske information og øger dit stressniveau dramatisk, så tøv ikke med! 
Brug mapper, highlightere og sticky notes til at organisere dine ting og nemt få adgang til vigtig information. Gennemgå dine noter og understreg hvert enkelt søgeord, formel, emner og udtryk. Dine noter er en værdifuld studieressource, da de er mere kortfattede end lærebøger og vil give dig en idé om, hvad læreren med størst sandsynlighed vil lægge vægt på på din eksamen. Spørg, om du kan låne en klassekammerats noter til at sammenligne med dine egne noter. Find nogle forskellige lærebøger, der er forskellige fra dem. En anden lærebog kan give yderligere information, der får dig til at skille dig ud fra resten af klassen, eller den kan give mening til et begreb på en måde, så du forstår det fuldstændigt for første gang. 

Ved kun at gøre sig umage med at møde op til undervisernes konsultationstimer, giver du allerede underviseren et godt indtryk af dig selv, hvilket kan påvirke deres tankegang, når de går til eksamen. At diskutere det materiale, der skal læres til faget med din lærer, kan give dig nogle fingerpeg om, hvad han/hun synes er vigtige emner i faget, og dermed hvilke emner, der med størst sandsynlighed dukker op på din eksamen. Han/hun kan også styre dig i den rigtige retning, når det kommer til at læse teknikker til dine eksamener, men de kan også fortælle dig, hvad de vil kigge efter, når de markerer din eksamen. 
For eksempel, hvis du lærer fra en lærebog med lange komplicerede kapitler, hvor du kun har brug for den vigtige information, kan du prøve at give et kapitel til at opsummere til hver person i din gruppe. På denne måde går du meget hurtigere igennem stoffet. Hvis du arbejder i en studiegruppe, er det vigtigt, at alle i gruppen er på samme niveau og har ens arbejdsmoral. Ellers vil din studiegruppe ikke fungere så godt, da det kan resultere i, at en person udfører alt arbejdet, eller at en anden ikke kan følge med resten af gruppen. Hav det ikke dårligt, hvis du vil/skal forlade en studiegruppe, for det virker ikke for dig. Det vigtigste er, at det går godt. 

At være på sociale medier eller se tv er ikke den bedste måde at bruge din pause på. Det er bedre at spise en sund snack i den tid for at give din hjerne ny energi, fordi din hjerne forbruger glukose, når du studerer. Mandler, frugt og yoghurt er alle gode valg. Du bør faktisk tage en kort gåtur udenfor for også at få noget frisk luft. Ilt stimulerer blodgennemstrømningen, hvilket holder din hjerne i topform. Hvis du ikke kan gå udenfor, så prøv nogle strækøvelser for at løsne dine lemmer. 
Hvis du for eksempel studerer en tekst af Shakespeare, og du sætter dig som mål at kende "The Tempest" fra top til tå sidst på dagen, kan opgaven virke uoverkommelig. Men hvis du deler studiet op i specifikke opgaver, vil det virke mindre ubehageligt. Brug 40 minutter på at lære Calibans karakter, yderligere 40 minutter på at lære hovedemnerne i stykket, og yderligere 40 minutter på at lære nogle flere af de vigtigste citater. Det samme gælder, hvis du skal lære et naturvidenskabeligt fag, såsom biologi. Tag ikke for meget på dig selv ved at lære et helt kapitel på én gang. Bryd det op i små, nemme at håndtere stykker. Brug 20 minutter på at studere nøgledefinitioner eller huske et vigtigt diagram eller eksperiment. 
Når du tager noter, så prøv at skrive de mest nyttige, letforståelige oplysninger ned fra dine lærebøger, stencils og lektionsnoter. Brug af forskellige ressourcer om emnet vil producere noter med større indhold. Dette vil sætte dig over dine klassekammerater i en eksamen, og det vil øge dine chancer for at klare dig godt på din eksamen. Prøv at finde en notemetode, der virker for dig. Nogle elever laver flashcards, andre bruger forskellige farvede kuglepenne, når de skriver, mens andre elever ikke bruger så mange farver. Gør det, der føles rigtigt. Bare sørg for, at dine noter er klare og velorganiserede. 
Før du dykker ned i materialet og går i dybden, skal du bruge et minut på at gennemgå materialet ved hurtigt at bladre gennem de kapitler, du planlægger at læse. Læs kapitlets titel og se om du ser en oversigt et sted, der opsummerer kapitlets indhold. Læs alle overskrifter, underoverskrifter og fed tekst. Det gør du, så du har en idé om, hvad du skal læse, inden du dykker ned i materialet. Spørg dig selv, hvad de vigtigste emner eller synspunkter om kapitlet er. Du vil måske opleve, at det kan være nyttigt at konvertere en overskrift til et spørgsmål. Udvikl spørgsmål som: Hvem?, Hvad?, Hvornår?, Rigtigt?, Hvorfor? og hvor?. Du kan besvare disse spørgsmål, mens du læser. Når du er bekendt med, hvad det kapitel, du skal læse, handler om, er det tid til at begynde at læse. Prøv at genkende vigtige udtryk og ideer. Det er også en god idé at understrege eller fremhæve information, som du synes er vigtig, og henvise tilbage til den senere. Når du er færdig med at læse teksten, er næste skridt at recitere og gentage det materiale, du har lært. Prøv at besvare de spørgsmål, du har udviklet tidligere uden at kigge i din bog for at teste, om du virkelig kender materialet. Når du føler, at du kender materialet fuldstændigt, skal du gentage alle de vigtige emner og koncepter for dig selv. At skrive de synspunkter, du har læst, med dine egne ord vil hjælpe dig med at huske materialet bedre. Noter de oplysninger, du lige har læst, inklusive overskrifter, definitioner, nøgleudtryk og alt andet, der syntes vigtigt for dig. Selvom dine noter skal være korte, skal de også være detaljerede nok, så du kan bruge dem senere i dit studie til at genopfriske din hukommelse med de vigtigste synspunkter. Nu hvor du har læst materialet og taget noter, skal du gennemgå alt, hvad du har lært. Rul gennem dine noter for at huske de vigtigste emner, du har studeret. Prøv at forudsige spørgsmål, som din lærer kan stille til eksamen, og øv dig på, hvordan du vil besvare dem. Sørg for at forstå, hvad du lige har læst. Hvis du føler dig forvirret over noget eller ikke forstår et koncept, skal du rulle tilbage og læse om det igen. 
At skrive materialet med dine egne ord og tale om emnet uden hjælp fra dine noter vil hjælpe dig med bedre at huske materialet. At være i stand til at forklare materialet til en anden beviser, at du faktisk forstår materialet, der studeres, i stedet for blot at huske det. 
Brug eksamener/prøver, du tog i slutningen af dit sidste semester, mundtlige prøver og gamle eksamener, eller bed din lærer om en prøveprøve. Gamle eksamener og prøveeksempler hjælper dig med at føle dig mere tryg ved eksamensformatet, hvilket kan være meget nyttigt på eksamensdagen. Bare rolig, hvis praksisprøven ikke går, som du havde håbet. Hele pointen med en øvelsestest er at identificere dine svagheder, så du kan øve dig endnu mere. 


Nogle børn bruger f.eks. sætningen "vask aldrig om søndagen".At huske kardinalretningerne på et kompas. I dette tilfælde er disse: Nord = `Aldrig`, Øst = `Til`, Syd = `Søndag`, Vest = `Vask`. 
Du skal have brugt denne metode, når du lærte at stave dine første ord. Ved at læse det, dække det og derefter skrive ordene ud for dig selv. Selvom det er enkelt, er det en meget effektiv læringsmetode selv på videregående uddannelsesniveau. 



For eksempel fungerer gentagelser, akronymer og mnemonics bedst til naturvidenskabelige fag, såsom biologi, hvor man skal lære mange usædvanlige og ukendte begreber, mens det at lave en historie kan være meget nyttigt, når man skal læse til en historieeksamen, fordi man har fakta kan danne en overbevisende og mindeværdig historie om en bestemt figur eller begivenhed. Prøv at vælge en studiemetode baseret på dine styrker. Hvis du er hurtig til at lære, kan det være nemt for dig at gentage materialet og læringslister, men hvis du er en mere visuel person, er det en bedre måde at huske information på at forbinde tekst med grafer og billeder. Husk, at der ikke er én rigtig måde at studere på – gør det, der virker bedst for dig. 



Når du går på college, skal du slukke din telefon og også overveje at downloade et program, der nægter dig adgang til sociale medier. Hvis en ven beder dig om en kop kaffe, mens du er i en intens studiesession, skal du ikke føle dig skyldig over at sige nej. 

Læser til dine afsluttende eksamener
Indhold
At læse til dine afsluttende eksamener kan være en stressende tid, især hvis du har problemer med at finde tid eller motivation til at udføre det arbejde, du skal gøre til dine eksamener. Det kan dog lade sig gøre at styre dit stressniveau og få høje karakterer, hvis du har en studieteknik og rutine, der fungerer godt for dig. Vi giver dig nogle forslag, der kan hjælpe dig med at studere mere effektivt og effektivt.
Trin
Metode 1 af 4: Forbered dig inden du studerer

1. Identifikation af dine mål. Før du begynder at studere, er det vigtigt, at du ved, hvad dine mål er. Bestem selv, hvilken karakter du vil/skal have til hver eksamen, og overvej hvor meget du skal studere for at få den karakter.
- Vær realistisk; husk på, hvordan din præstation har været gennem året, hvor godt du forstår materialet, og hvor meget tid du har til at studere.
- Sæt ikke dine standarder for lavt. Prøv at motivere dig selv og forsøg at sætte din måde at tænke på på en sådan måde, at du udnytter dit fulde potentiale.

2. Lav en studieplan. At lave en effektiv og realistisk studieplan er en meget vigtig del, der kan sikre, at du klarer dig godt på dine afsluttende eksamener. Planlægning af dine studier sikrer, at du har studeret alt det materiale, der skal læres, før dine eksamener er rundt om hjørnet, og det vil reducere din stress og øge din produktivitet. Her er nogle punkter at huske på:

3. Begynd at studere i god tid. Det kommer måske ikke som en overraskelse, men jo før du begynder at studere, jo mere forberedt vil du være til dine eksamener. At starte tidligt sikrer, at du har tid til at gennemgå alt det nødvendige materiale, tage øveeksamener og måske endda tid til at gentage, hvad der vil give dig det lille ekstra til din eksamensdag. Ved at starte dit studie til tiden vil du også føle dig mindre stresset og angst og få mere selvtillid.

4. Saml dine materialer. Saml og organiser de materialer og ressourcer, der er nødvendige for at bestå dine eksamener. Grib og sorter dine noter, gamle prøver og opgaver, stencils, gamle eksamener og relevante lærebøger.

5. Vælg et studiested. At vælge den rigtige placering er et vigtigt aspekt af effektiv undersøgelse. Det ideelle studiested vil variere fra person til person. Nogle mennesker foretrækker at arbejde hjemmefra, hvor de kan få en kop kaffe eller snack, når de vil. Andre foretrækker at arbejde i et bibliotek, hvor de er omgivet af fokuserede individer og derfor vil have minimale distraktioner. Du skal finde det, der fungerer bedst for dig. Det kan være en proces med forsøg og fejl, indtil du finder en taktik, der fungerer bedst for dig, eller du kan lave en kombination af flere steder, hvilket giver dig variation og gør det lettere at holde sig til.

6. Gør brug af kontortid. Kontortid er en service, som studerende kan bruge, men nogle gange er for dovne eller bange for at bruge. Men de fleste lærere og lærerassistenter er meget glade for at se elever, der er interesserede og viser engagement i at vide mere, og så vil de med glæde besvare dine spørgsmål eller hjælpe dig med eventuelle bekymringer, du måtte have.

7. Lav en studiegruppe. Studiegrupper er gode for folk, der har svært ved at motivere sig selv til at studere. Vælg en gruppe, du kan lide, og som du kan arbejde godt sammen med, og organiser derefter en 2 eller 3 timers studiesession en gang om ugen. I en gruppe kan I godt diskutere ideer og svar, og I kan stille spørgsmål, som I ikke tør stille jeres lærer. Du kan også fordele arbejdsbyrden mellem din gruppe.
Metode 2 af 4: Undersøg effektivt

1. Arbejd i tidsblokke på 20-50 minutter. Hvis du forsøger at studere i lang tid, bliver du hurtigere udmattet, og din motivation for at studere vil også falde. Det er meget bedre at studere i korte perioder på 20-50 minutter, fordi du på denne korte periode vil være bedre i stand til at koncentrere dig fuldt ud, og dermed vil du være i stand til at lære mest effektivt og absorbere en maksimal mængde information.
- Efter 20-50 minutters indlæring af et bestemt emne, tag en kort pause på 5-10 minutter og gå derefter videre til næste emne. På denne måde vil du holde dig frisk og ikke kede dig af stoffet.
- For at bruge denne måde at studere på, skal du dele dit studiemateriale op i små, letfordøjelige stykker. Giver du dig selv for meget stof at studere på kort tid, vil du ikke kunne lære stoffet optimalt.

2. Hold hyppige pauser. Vigtigheden af at holde hyppige korte pauser bør ikke undervurderes. At tage en pause giver din hjerne chancen for at behandle al den information, du lige har registreret, og desuden kan din hjerne genopfriske sig selv, inden du sætter dig på det næste stykke materiale. Du bør holde 5-10 minutters pauser mellem hver 20-50 minutters periode, du bruger på at studere. Derudover bør du også holde 30 minutters pause efter hver 4. time, du har brugt på at studere.

3. Del store stykker i små stykker stof, så opgaver du godt kan klare. At skulle studere kan være en meget skræmmende udsigt, hvis dit mål er at dække et helt emne i en længere studiesession. Opgaven vil dog virke mindre skræmmende, hvis du deler emnet op i mindre sektioner, der kan studeres i mindre, mere intense perioder.

4. Tag effektive noter. At tage dine egne personlige noter er vigtigt, hvis du vil studere effektivt. Velstrukturerede, organiserede noter kan hjælpe dig med at studere mere effektivt, fordi at have dine egne noter, som du opretter, gør det meget hurtigere at slå specifikke oplysninger op end at gennemgå hele din lærebog. At tage dine egne noter giver dig mulighed for at fremhæve vigtig information, mens du fjerner alle de unødvendige ting fra dine lærebøger.

5. Brug lærebøger strategisk. De fleste elever er overvældet af lærebøger, og læsning er ofte blevet en opgave, de frygter. Det behøver dog ikke være så svært eller tidskrævende at læse dine lærebøger, som du måske tror. Nøglen er at lære at læse teksten mere effektivt og effektivt.

6. Forklar materialet til en anden. Når du føler, du har mestret materialet, så spørg en ven eller et familiemedlem, om du kan prøve at forklare materialet for dem. Hvis du kan forklare stoffet på en sådan måde, at den anden person (som ikke har studeret stoffet til faget) kan forstå det uden selv at blive forvirret, er det en rigtig god indikation på, at du kender emnet godt.

7. Test dig selv. Når du har studeret alt det materiale, der kan forekomme på din afsluttende eksamen, kan du overveje at tage nogle øveeksamener. At tage øvelseseksamener er en glimrende måde at teste din viden og forståelse af materialet på.
Metode 3 af 4: Undersøgelsesteknikker

1. Brug billed-ord associationer. Billed-ord associationer virker ved at relatere et ukendt koncept eller koncept til et billede, du allerede kender. At forbinde det ukendte materiale med noget, du allerede kender, kan hjælpe dig med at huske materialet lettere, især hvis du er en meget visuel person. Et simpelt eksempel er, hvis du prøver at huske begrebet `dogme`. Forestil dig så en Golden Retriever, hver gang du hører ordet!

2. Brug akronymer. Et akronym er et ord, hvor hvert bogstav står for et andet ord eller begreb, hvilket gør en liste over ord nemmere at huske. Du kan oprette dine egne akronymer ved at tage det første bogstav i en sætning eller en liste med ord og organisere dem til et ord, der er let at huske. Det bedste eksempel på et akronym er et, som vi bruger hver dag, nemlig z.s.m. hvad står "hurtigt som muligt" for.

3. Brug mnemonics. En mnemonic fungerer på samme måde som et akronym, bortset fra at den bruges til at lære en liste over ord i en bestemt rækkefølge, og den er normalt i form af en sætning snarere end et ord. Sætningen kan være hvad som helst, så længe det første bogstav i hvert ord i sætningen matcher det første bogstav i hvert ord eller begreb, du forsøger at huske, og de er i nøjagtig samme rækkefølge.

4. Prøv teknikken skjul-skriv-sammenlign. Denne metode svarer i drift til at forklare et emne for en anden, bortset fra at du kan udføre denne metode på egen hånd. Når du er færdig med at lære et bestemt emne, og du har skrevet alle de vigtige begreber og definitioner ned, så prøv at dække dine noter og omskriv alt, hvad du har skrevet ned. Når du er færdig, skal du se på dine noter igen og sammenligne de noter, du lige har skrevet, med dine originale noter. Hvis det, du skrev ned en anden gang, er nøjagtigt, vil du vide, at du har mestret materialet ganske godt.

5. Prøv at gøre stoffet til en historie. I stedet for at lære kedelige, monotone lister og fakta, så prøv at gøre dit studiemateriale til en spændende og engagerende historie, som du nemt vil huske. Sæt beskrivende fakta, datoer og steder og visse nøgleord i din historie og skriv dem ned eller sig historien for dig selv eller for andre, så du bedre kan huske den.

6. Brug analogier. I analogier sammenligner og kontrasterer man begreber og ideer på en sådan måde, at de er nemmere at huske. At bruge analogier handler om at genkende mønstre og hvordan disse mønstre relaterer sig til forskellige ting. Der er forskellige slags analogier – som analogien, hvor man kan relatere dele til en helhed. For eksempel er et batteri til en lommelygte som en motor til en bil. Alternativt kan man have analogier, der omhandler årsag og virkning. For eksempel er kløe og kløe ligesom rygning og kræft.

7. Gøre det igen. Gentagelse er en af de mest populære studiemetoder. Dette indebærer at gentage materialet igen og igen - ved enten at læse eller skrive igen eller gentage det højt - indtil du kender materialet fuldstændigt. Gentagelse kan være en effektiv metode til undersøgelse, selvom det ofte er nødvendigt at teste dig selv for at sikre, at du virkelig kender stoffet. Du kan læse noget hundrede gange, men stadig ikke være i stand til at gengive det, du læser i en eksamen.

8. Beslut, hvornår du vil bruge hver metode. Selvom hver af disse metoder kan tjene dig godt, skal du stadig finde ud af, hvilken metode der fungerer bedst for dig. Husk også på, at nogle metoder fungerer bedre til visse fag - at studere matematiske problemer og formler vil være meget anderledes end at studere et engelsk skuespil.
Metode 4 af 4: Styr din stress

1. Spis sundt og motioner og motioner regelmæssigt. Betydningen af sund kost og motion i intense studieperioder kan ikke undervurderes. At spise rigtigt vil give dig mere energi og vil holde dig mere vågen under studiesessioner, ligesom træning kan hjælpe dig med at rense hovedet og flytte stressen væk.
- Prøv at spise masser af frisk frugt og grøntsager, magre proteiner og fyld, komplekse kulhydrater under måltiderne. Prøv også cornflakes og myslibarer eller en håndfuld nødder eller rosiner som sunde snacks. Undgå sukkerholdige snacks, der får dig til at falde sammen.
- Når det kommer til træning, så prøv at træne i 30 minutter om dagen, uanset om det er noget sjovt som dansetimer eller en fodboldkamp eller noget så simpelt som en gåtur.

2. Få nok søvn. Prøv at få hele 8 timers søvn hver nat, hvis du er i en studieperiode. Det kan være fristende at studere sent, men husk, at du har brug for energien og koncentrationen næste dag for at studere effektivt, hvilket du ikke har, hvis du var oppe til sent natten før. Husk også på, at du også sov godt dagen før en eksamen. Dine mange præparater kan være spildt og for ingenting, hvis du ikke gør det.

3. Undgå stressende mennesker. Stress kan være meget smitsomt, så undgå at dine medstuderende trækker sig i håret over eksamen eller bare folk, der er generelt stressede. En rolig, metodisk tilgang til dine studier overtrumfer altid stress.

4. Sig nej til distraktion. Det kan være nemt at blive distraheret, når du studerer, men prøv at huske dine langsigtede mål og vær hård ved dig selv. Hvis du tillader dig selv at blive distraheret, mens du studerer, vil det resultere i, at du trampe alt en uge før eksamen, hvilket vil øge dit stressniveau kraftigt. Disciplinerede og konsekvente studier vil efterlade dig roligere og meget mere forberedt, når din eksamen nærmer sig.

5. Hav det også sjovt. Lav en stram arbejdsplan for dig selv i løbet af ugen, og prøv at holde dig til den bedst muligt. Alligevel bør du også tillade dig selv at have lidt fritid i weekenden til at slappe af og bare lave ingenting. Gå ud med nogle venner eller se en film eller tilbring tid med din familie. Hvis du har arbejdet godt og konsekvent i løbet af ugen, er der ingen grund til at føle skyld over at have det sjovt i weekenden... Du får brug for det!

6. Forestil dig, at alt går godt. Prøv at forestille dig at føle dig selvsikker og afslappet på eksamensdagen. Tænk derefter over, hvordan det vil føles at have opnået dine krævede karakterer. Visualisering vil hjælpe med at motivere dig til at tage de nødvendige skridt for at nå dine mål. Husk - hvis du tror på, at du kan gøre noget, kan du gøre det!
Artikler om emnet "Læser til dine afsluttende eksamener"
Оцените, пожалуйста статью
Populær