Forbedre dine ræsonnement færdigheder

1. Bliv ved med at prøve nye ting. En god måde at forbedre dine ræsonnementfærdigheder på er at blive ved med at prøve nye ting. Sindet er som en muskel. Det kræver øvelse og stimulering at vokse. Gør det til et punkt regelmæssigt at prøve nye hobbyer og aktiviteter.

• Vælg aktiviteter, der er meget forskellige fra hinanden. Hvis du allerede er en friluftsentusiast, kan du i stedet for at gå en tur overveje at lære at hækle. Hvis du kan lide at lave og arbejde med dine hænder, så overvej at lave krydsord eller sudoku i din fritid.
• Tag kurser, hvis det er muligt. En keramik- eller poesitime på et samfundscenter kan være en sjov måde at udfordre din hjerne på og opmuntre dig til at prøve nye ting.

2. Få motion. Motion har faktisk en positiv effekt på hukommelse og tænkning. Mange undersøgelser indikerer, at de dele af hjernen, der er ansvarlige for tænkning og ræsonnement, er større hos dem, der træner regelmæssigt. Derudover reducerer motion stress og angst og forbedrer humøret, hvilket kan gøre det lettere at koncentrere sig og lære. Stræb efter at inkorporere regelmæssig motion i din daglige rutine. Dette kan føre til en forbedring af dine færdigheder som kritisk tænker. Mens forskere stadig er usikre på, om en form for træning er bedre end en anden, viser nogle undersøgelser, at aerob træning er mest nyttig til at forbedre dine mentale processer.

3. Holde dagbog. At føre en daglig dagbog kan faktisk hjælpe med at forbedre dine evner til at tænke kritisk. Ud over at overveje din dag, tilskynder en dagbog til refleksion og eftertanke.

4. Læs skønlitteratur. Læsning generelt er fantastisk til at forbedre kritisk tænkning. Men med fiktion kan du være med til at blive mere modstandsdygtig over for usikkerhed og tvetydighed. Dette kan føre til mere avanceret tænkning og mere kreativitet.

5. Spil spil, der kræver ræsonnement færdigheder. Der er flere spil, du skal ræsonnere. Strategiske brætspil, spil som skak og ordspil hjælper alle med at ræsonnere.

6. skab. Ved at tvinge dig selv til at skabe regelmæssigt, kan du forbedre dine ræsonnement færdigheder. Du behøver ikke nødvendigvis at være særlig dygtig til enhver kreativ aktivitet, men at tvinge dit sind til at prøve nye ting kan hjælpe dig med at øge dine ræsonnement færdigheder. Prøv at spille et musikinstrument. Begynd at tegne. Skriv et digt. Komponer en kort sang.

1. Vær opmærksom på formålet med dine handlinger. Hver gang du træffer en beslutning, er der et formål bag den. I betragtning af hverdagens hektiske krav mister folk nogle gange overblikket over årsagerne og målene bag deres handlinger. Prøv at være opmærksom på de iboende mål, der driver dig i løbet af dagen.

• Fokuser på større mål på arbejdet eller i skolen. Hvor vil du være om fem år? To år? Et år? Hvordan tjener dine nuværende handlinger dette formål? Giver dine handlinger rimeligt mening i betragtning af dit større formål?? At besvare disse spørgsmål kan hjælpe dig med at forbedre dine ræsonnementfærdigheder.
• Prøv at sikre dig, at dine handlinger rent faktisk tjener et formål. Ofte bliver folk fanget af tanken om, at noget skal gøres på en bestemt måde, eller at de skal følge en bestemt vej. Handlinger bliver så tankeløse. Prøv at holde slutmålet i tankerne, når du foretager en bestemt handling.

2. Find ud af, hvilke fordomme du har. Alle har fordomme, og er klar over dem eller ej. Hvis du vil forbedre dine ræsonnementfærdigheder, så prøv at forstå dine skævheder.

3. Tænk over konsekvenserne af dine valg. Hver gang du træffer et valg, er der konsekvenser. En god måde at forbedre dine ræsonnementfærdigheder på er at overveje disse konsekvenser bevidst.

1. Pas på generaliseringer. Mange mennesker generaliserer uden at være klar over det. Dette er giftigt for rationel tænkning. Prøv at være opmærksom på eventuelle overdrevne generaliseringer, du kan bruge i hverdagen.

• I overdrevne generaliseringer tager man én bestemt begivenhed og ser den som bevis på, hvordan tingene altid har været eller altid vil være. For eksempel, hvis du klarer dig dårligt på én test, tænker du måske: "Jeg er dum og fejler altid i skolen". Ved at komme med denne erklæring tilsidesætter du anden akademisk succes, du har haft tidligere på grund af en begivenhed.
• At tænke alt eller intet er en form for generalisering, hvor man ser tingene i sort/hvide vendinger. Alt eller intet tænkning placerer ting i en eller to kategorier: god eller dårlig, succes eller fiasko osv. Dette resulterer i, at man mangler gråtoner i en situation. For eksempel, hvis du ikke får en overvejende positiv vurdering af din præstation på arbejdet, kan du se dig selv som en fiasko. I virkeligheden er du sikkert en faglært arbejder, men der er nogle områder, der skal forbedres.
• Positiv filtrering er et tankemønster, hvor der lægges for meget vægt på de dårlige aspekter af en situation. Hvis der sker 20 gode ting på en dag, efterfulgt af én dårlig ting, kan du helt fokusere på det negative. Antag for eksempel, at du laver en enkelt fejl under en musikalsk optræden, men ellers spiller perfekt. Du kan blive fristet til at erklære henrettelsen for en katastrofe. I virkeligheden er du sandsynligvis den eneste person, der har bemærket en enkelt forkert tone.

2. Lav ikke antagelser. Folk laver antagelser om alle slags situationer. Dette kan føre til urimelig tænkning. Stræb efter at være opmærksom på de antagelser, du gør.

3. Undgå undergang. Mange mennesker bliver dømt til situationer, når de er kede af det eller stressede. For eksempel tror du måske, at du vil være konkurs for altid, hvis din bil går i stykker, og du skal betale for reparationerne. Hvis du bliver afvist af en, du er forelsket i, kan du beslutte dig for, at du ikke er bestemt til kærlighed. Prøv at huske på, at et tilbageslag eller en ulykke ikke nødvendigvis er tegn på, hvad der skal komme.

4. Vær opmærksom på, hvordan du læser situationer. Ofte læser folk ubevidst situationer på en irrationel måde. Se hvordan du tænker og ser på situationer i hverdagen.