Gratis trin for trin instruktioner 
Hvis du for eksempel laver en tekstoversigt over et kapitel om den amerikanske borgerkrig, skal du først sætte hovedpunkterne i rækkefølge. For eksempel: I. Konfliktens oprindelse II. Vigtige kampe III. Indvirkning på Nord IV. Indvirkning på den sydlige V. Rekonstruktion. Når du har samlet hovedpointene, kan du tilføje underordnede point. For punkt `I. The Origin of the Conflict`, ville du sige `A. slaveri B. Forfatningsret« kan tilføje. Sørg for, at punkterne i dispositionen er baseret på kapitlets hovedpunkter. Du kan overveje at bruge underinddelingerne af tekstoversigten som hovedpunkter. 
Det vigtigste at have med i din introduktion er udtalelsen. Specialet er argumentet, eller hovedpointen i kapitlet. For eksempel kan udsagnet i kapitlet om borgerkrigen være: `Borgerkrigen blev vundet af norden på grund af flere materielle ressourcer (såsom metaller) og en større befolkningstæthed.` Omskriv udsagnet med dine egne ord og medtag det i din indledning. Din introduktion bør også give en kort oversigt over hovedpunkterne i kapitlet. Indledningen er i begyndelsen af tekstdiagrammet. Når det er gjort, kan du udfylde tallene og tallene med dine vigtigste point. 
En anmærkning er en kommentar eller erklæring. Anmærk hvert af dine underordnede punkter. For eksempel kan du annotere noget som: `I. Konfliktens oprindelse, A. Slaveri," ved at sige noget i retning af, "Syden var imod at reformere samfundet uden 4 millioner slaver.". Dette var også en ideologisk årsag til krigen.` Noterne skal give nok data til at være nyttige, men ikke nok til at overvælde dig, når du vil gennemgå tekstomridset. 2-3 sætninger er nogenlunde den rigtige længde. 
Giv plads til at tilføje point. Måske havde du oprindeligt planlagt kun at dække fem af hovedpunkterne, men er blevet klar over, at der faktisk er seks emner, du skal dække. Gå videre og tilføj et ekstra point. Bare sørg for, at det, du tilføjer, virkelig betyder noget. Hvis det lige så godt kunne være en underliggende pointe, så kan du nok få det bedste ud af det. Du kan også slette indhold. Måske er dit første indtryk, at ubådskrig var en vigtig faktor i udfaldet af den amerikanske borgerkrig. Hvis du ændrer mening senere, kan du slette det punkt. 
Opfyld alle krav. Hvis din lærer beder om et skriftstedskema i 8 punkter, så skal dit skriftstedskema også have 8 punkter. Bed om afklaring. Hvis du har spørgsmål om, hvordan du arrangerer skriftstedsoversigten, så spørg læreren om nogle specifikke retningslinjer. 
Læs kapitlet og konklusionen først. Dette vil hjælpe med at skelne hovedpunkterne, og så du kan finde ud af, hvad du skal fokusere på, når du læser resten af teksten. Leder efter vejvisere. Forfattere vil ofte hjælpe dig ved klart at angive, hvad der er vigtigst. For eksempel en sætning, der starter med: `Jeg vil underbygge her...` er en god indikation på, at erklæringen vil følge. Du bør også notere dig afsnit, der begynder med sætninger som "Det er vigtigt at forstå...` eller `Et af nøglepunkterne er...` 
`S` står for `undersøgelse`. Scan emnet, og vær omhyggelig opmærksom på introduktionen, konklusionen og underteksterne. `Q` står for `spørgsmål`. Skriv eventuelle spørgsmål ned, du har om det materiale, du har set. De 3 `R`er` refererer til `læse`, `recitere` og `gennemgå`. Læs hvert afsnit for at besvare dine spørgsmål. Læs dine svar højt. Verbalisering kan hjælpe dig med at huske materialet. Gå derefter dine noter igennem. 
Forsøg ikke at skrive alt ned, du læser. Fokuser på at skrive de vigtigste punkter og spørgsmål ned, du har. Inden du går kapitlet grundigt igennem, skal du lave tekstens ramme omrids. Udfyld derefter tal og bogstaver, mens du læser. Prøv ikke at fremhæve for meget tekst. Mange elever finder mærkning meget nyttig. Sørg for også at læse og prøve at huske, og ikke kun markere passager. 
Måske er du en meget social person. Bed nogle klassekammerater om at danne en studiegruppe sammen. Se efter metoder, der kan være nyttige for dig. For eksempel kan du lære bedst ved at lave flashcards, der matcher din kapiteltekst. 
Sørg for, at rummet har en behagelig temperatur. Du er mere tilbøjelig til at drømme dig væk, hvis du har det for varmt eller for koldt. Tag en let snack, før du studerer. En banan eller nogle nødder giver dig energi og hjælper med koncentrationen.
Lav en tekstoversigt ud fra et kapitel
Indhold
At lave en tekstoversigt over et kapitel kan være et meget nyttigt værktøj. Det kan hjælpe dig med at organisere materiale på en måde, der er let at forstå. En tekstoversigt kan også være meget nyttig til at finde hovedpunkterne i kapitlet. Sådan en oversigt kan hjælpe dig med at studere. Nogle gange kan en lærer bede dig om at lave et tekstskema, som så tæller med i din gennemsnitskarakter. Uanset om tekstomridset er beregnet til personlig brug eller som en opgave, skal du i begge tilfælde tage en række trin for at gøre det organiseret og nyttigt.
Trin
Metode 1 af 3: Skriv din tekstoversigt
1. Gå gennem læsningen. En tekstoversigt er en nyttig måde at hjælpe dig med at opsummere dine data. Dit første skridt i at studere er at gennemgå kapitlet. At gå igennem betyder i dette tilfælde at læse hurtigt og lidt overfladisk.
- Fokus på kernekoncepter. Mange lærebøger har disse vigtige ord med fed skrift, så du kan finde dem hurtigt.
- Forsøg ikke at læse alt. Ved første læsning skal du rulle gennem oplysningerne for at få en fornemmelse af, hvad kapitlet handler om.
- Læs nu kapitlet hurtigt, især indledningen og konklusionen. Læs også de to første sætninger i hvert afsnit. Du prøver at finde ud af hovedpunkterne i kapitlet.
2. Lav et layout til dit tekstskema. Når du forstår kapitlets grundlæggende koncept, er det tid til at opsætte din tekstoversigt. De fleste tekstskemaer er klassificeret efter en kombination af tal og bogstaver. Normalt er hovedpunkterne angivet med romertal og de underliggende punkter med bogstaver.
3. Udarbejd tekstskemaet. Dit tekstskema vil indeholde yderligere dele. Når du har oprettet et layout, kan du begynde at arbejde med introduktionen. Indgangen til din tekstoversigt skal være et afsnit langt.
4. Anmærk dit tekstskema. En effektiv tekstoversigt er kortfattet. Du behøver ikke at omskrive hele kapitlet. Men pointen er at tilføje nok information til hvert af dine punkter til at give dig selv en klar idé om, hvad du forsøger at forstå.
5. Vær fleksibel. Det er en god idé at have en ret klar idé om, hvordan dit tekstskema skal se ud. Du skal dog også være åben for at lave ændringer. Vær fleksibel, mens du arbejder på din tekstplan, så din formular passer bedst til dine behov.
6. Følg instrukserne. Nogle gange kan din lærer tildele en skriftstedsoversigt som en opgave, der tæller med i din endelige karakter. Det er en bekvem måde at lære nye færdigheder på. Tekstoversigten kan også fortælle din lærer, om du målretter mod de rigtige begreber.
Metode 2 af 3: Læs mere effektivt
1. Scan kapitlet. Tekstkonturer er en fantastisk måde at lære og huske indhold på. Du kan også forbedre dine læsefærdigheder med det, så du kan blive en mere effektiv elev. Der er flere ting, du kan gøre for at læse hurtigere og absorbere mere information på samme tid.
- For at læse effektivt skal du ikke fokusere på hvert ord i et kapitel. Skim i stedet kapitlet igennem for hurtigt at få et klart billede af materialet.
- At scanne eller skimme igennem betyder ikke, at du læser sjusket. Det betyder bare, at du læser for at finde specifik information.
- Mens du scanner teksten, skal du tænke over dine mål, når du læser. For eksempel, hvis du leder efter information om årsagerne til den amerikanske borgerkrig, skal du ikke blive hængende i et afsnit om, hvor langt en riffel kan skyde.
- Ved at læse mere effektivt kan du finde ud af, hvilket materiale der hører til i tekstoversigten. Jo mere effektivt du læser materialet, jo lettere bliver det at lave en tekstoversigt over kapitlet.
2. Fokus på indledning og konklusion. Indledningen og konklusionen er ofte de vigtigste dele af et kapitel, en bog eller en artikel. I indledningen vil forfatteren normalt dække specialet og andre vigtige pointer og komme med andre vigtige pointer. Konklusionen bør gentage de punkter, der er vigtigst.
3. Læs aktivt. Lad ikke bare dine øjne glide hen over ordene uden at være rigtig fokuseret. Læsning er en aktivitet, der kræver, at du absorberer indholdet. Prøv at læse mere effektivt ved hjælp af SQ3R-metoden.
4. lave noter. Tag noter, mens du læser. Få en vane med at bruge en tekstoversigt som din notemetode. Hvis du kan formatere dine noter, vil det hjælpe dig meget mere.
Metode 3 af 3: Brug af de bedste undersøgelsesmetoder
1. Læs materialet ofte. En tekstoversigt kan være et af de mest nyttige værktøjer, når du skal læse til en eksamen eller skrive en opgave. I kombination med andre metoder kan et tekstskema være endnu mere effektivt. Et studieskema er endnu en måde at hjælpe dig selv med at få succes.
- Gennemgå dine noter flere gange om ugen. Det er bedre at studere i små trin end at prøve at `stemple` i timevis.
- Reserver omkring 10-15 minutter om dagen til dette. Brug denne tid til at gennemgå tekstkonturer og andre bemærkninger.
- Tjek dine noter efter timen. Du husker lektionsmaterialet bedst, hvis du gennemgår det igen inden for 24 timer efter du har taget noter eller tekstoversigten.
2. Lav en individuel studieplan. At studere kan være svært og nogle gange kedeligt. Prøv at finde måder at tilpasse dine studieforløb til din personlighed. For eksempel, hvis du elsker at være udendørs, så se om du kan studere udenfor.
3. Vælg det rigtige miljø. Det er vigtigt at være opmærksom på dine omgivelser, når du studerer. Find et rum, hvor der ikke er for meget støj. Se ikke fjernsyn, mens du gennemgår tekstskemaet.
Tips
- Gør ikke noget simpelt unødigt kompliceret.
- Giv dig selv tid nok til at lave tekstskemaet. Du skal ikke skynde dig.
- Find en type tekstskema, der passer til dig.
Artikler om emnet "Lav en tekstoversigt ud fra et kapitel"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
