Sådan skriver du en mental sundhedsbehandlingsplan: 13 trin (med billeder)

Indhold

Trin
Tips
Fornødenheder

En mental sundhedsbehandlingsplan er et dokument, der beskriver en klients aktuelle psykiske problemer og beskriver de mål og strategier, der vil hjælpe klienten med at overvinde psykiske problemer. For at få de oplysninger, der er nødvendige for at færdiggøre en behandlingsplan, skal en mental sundhedsprofessionel interviewe klienten. De oplysninger, der indsamles under samtalen, bruges til at skrive behandlingsplanen.

Trin

Del 1 af 3: Udførelse af en mental sundhedsvurdering

1. At indsamle oplysninger. En psykologisk vurdering er en fact-finding session, hvor en mental sundhedsprofessionel (rådgiveren, terapeuten, socialrådgiveren, psykologen eller psykiateren) interviewer en klient om aktuelle psykiske problemer, psykiske problemer, familiehistorie og nuværende og tidligere sociale problemer med arbejde, skole og relationer. En psykosocial evaluering kan også undersøge tidligere og nuværende misbrugsproblemer samt psykiatriske stoffer, som klienten har taget eller i øjeblikket tager.

Den mentale sundhedsprofessionelle kan også konsultere en klients medicinske og mentale sundhed under evalueringsprocessen. Sørg for, at korrekte informationserklæringer (ROI-dokumenter) er underskrevet.
Sørg også for at forklare fortrolighedsgrænserne korrekt. Fortæl klienten, at det du taler om er fortroligt, men undtagelserne er, hvis klienten har til hensigt at skade sig selv eller en anden eller er opmærksom på misbrug i samfundet.
Vær villig til at stoppe evalueringen, hvis klienten viser sig at være i krise. For eksempel, hvis klienten har selvmordstanker eller drabsideer, bør du skifte og følge kriseinterventionsprocedurer med det samme.

Billede med titlen Skriv en Mental Health Treatment Plan Trin 2

2. Følg trinene i evalueringen. De fleste psykiatriske institutioner giver den mentale sundhedsprofessionelle en vurderingsskabelon eller -formular til at udfylde under samtalen. Et eksempel på afsnit til en mental sundhedsvurdering omfatter (i rækkefølge):

Begrundelse for henvisning

Hvorfor kommer klienten til behandlingen??

Hvordan blev han henvist?

Aktuelle symptomer og adfærd

Nedtrykt humør, angst, appetitændring, søvnforstyrrelser mv.

Problemets historie

Hvornår startede problemet?

Hvad er intensiteten/hyppigheden/varigheden af problemet?

Hvilke forsøg er der gjort for at løse problemet?

Forstyrrelser i livets funktion

Problemer med hjem, skole, arbejde, relationer

Psykologisk/psykiatrisk historie

Såsom tidligere behandling, indlæggelser mv.

Aktuelle risici og sikkerhedsbekymringer

Tanker om at skade dig selv eller andre.

Hvis patienten rejser disse bekymringer, skal du afbryde vurderingen og følge procedurerne for kriseintervention.

Nuværende og tidligere medicin, psykiatrisk eller medicinsk

Angiv lægemiddelnavn, dosisniveau, tidspunkt klienten har taget stoffet, og om han tager det som foreskrevet.

Nuværende brug af narkotika og brugshistorie

Misbrug eller brug af alkohol og andre stoffer.

Familiesituation

Socioøkonomisk niveau

Forældres erhverv

Forældrenes ægteskabelige status (gift/skilt/skilt)

Kulturel baggrund

Følelsesmæssig/medicinsk historie

familieforhold

Personlig historie

Børnehave – udviklingsmæssige milepæle, mængden af forældrekontakt, toilettræning, tidlig sygehistorie

tidlig barndom — skoletilpasning, akademiske præstationer, kammeratforhold, hobbyer/aktiviteter/interesser

Ungdom — tidlig dating, reaktion på puberteten, tilstedeværelse af skuespil

tidlig voksenalder — karriere/beskæftigelse, tilfredshed med livsmål, interpersonelle forhold, ægteskab, økonomisk stabilitet, medicinsk/emotionel historie, forhold til forældre

Sen voksenalder — sygehistorie, reaktion på faldende kapaciteter, økonomisk stabilitet

Mental status

Pleje og hygiejne, tale, humør, affekt mv.

Andet

Selvopfattelse (kan lide/ikke lide), lykkeligste/tristeste hukommelse, frygt, tidligste hukommelse, bemærkelsesværdige/tilbagevendende drømme

Sammenfatning og klinisk indtryk

En kort opsummering af klientens problemer og symptomer bør skrives i fortællende form. Dette afsnit giver klinikeren mulighed for at inkludere kommentarer om, hvordan patienten så ud og opførte sig under evalueringen.

Diagnose

Brug de indsamlede oplysninger til at stille en (DSM-V eller beskrivende) diagnose.

Anbefalinger

Terapi, henvisning til psykiater, medicinbehandling mv. Dette bør være styret af diagnosen og det kliniske indtryk. En effektiv behandlingsplan vil føre til udskrivelse.

Billede med titlen Skriv en Mental Health Treatment Plan Trin 3

3. Vær opmærksom på adfærdsobservationer. Rådgiveren vil udføre en mini-mental status eksamen (MMSE), der vurderer klientens fysiske udseende og deres interaktioner med personale og andre klienter i anlægget. Terapeuten vil også tage en beslutning om klientens humør (trist, vred, ligeglad) og affekt (klientens følelsesmæssige præsentation, som kan variere fra ekspansiv, med mange følelser til flad, uden følelser). Disse observationer hjælper klinikeren med at stille en diagnose og skrive en passende behandlingsplan. Eksempler på emner, der skal dækkes på mental status eksamen omfatter:

Pleje og hygiejne (ren eller forvirret)

Øjenkontakt (undgå, lille, ingen eller normal)

Motorisk aktivitet (rolig, rastløs, stiv eller ophidset)

Tale (blød, høj, under pres, sløret)

Interaktionel stil (dramatisk, følsom, samarbejdsvillig, dum)

Orientering (kender personen tidspunkt, dato og situation, vedkommende er i)

Intellektuel funktion (upåvirket, svækket)

Hukommelse (upåvirket, reduceret)

Stemning (euthymisk, irritabel, grådfuld, angst, deprimeret)

Affekt (tilpas, labil, stump, flad)

Perceptuelle forstyrrelser (hallucinationer)

Procesforstyrrelser i tænkningen (koncentration, dømmekraft, indsigt)

Tankeindholdsforstyrrelser (vrangforestillinger, tvangstanker, selvmordstanker)

Adfærdsforstyrrelser (aggression, impulskontrol, krævende)

Billede med titlen Skriv en Mental Health Treatment Plan Trin 4

4. Diagnosticere. Diagnosen er det største problem. Nogle gange får en klient flere diagnoser, såsom både svær depressiv lidelse og alkoholbrug. Alle diagnoser skal stilles, før en behandlingsplan kan gennemføres.

En diagnose vælges ud fra klientens symptomer og hvordan de opfylder kriterierne i DSM. DSM er det diagnostiske klassifikationssystem fra American Psychiatric Association (APA). Brug den seneste version af Diagnostic and Statistical Manual (DSM-5) for at finde den korrekte diagnose.

Hvis du ikke ejer en DSM-5, kan du låne den af en vejleder eller en kollega. Stol ikke på onlineressourcer for at få en korrekt diagnose.

Brug nøglesymptomer klienten oplever til at nå frem til en diagnose.

Hvis du er usikker på diagnosen eller har brug for eksperthjælp, bedes du tale med din kliniske vejleder eller konsultere en erfaren læge.

Del 2 af 3: Udvikling af mål

Billede med titlen Skriv en mental sundhedsbehandlingsplan Trin 5

1. Identificer potentielle mål. Når du har afsluttet den indledende vurdering og stillet en diagnose, kan du overveje, hvilke interventioner og mål du måske ønsker at lave for behandlingen. Normalt har kunder brug for hjælp til at identificere mål, så det hjælper at være forberedt, før de diskuterer med din klient.

For eksempel, hvis din klient har alvorlig depressiv lidelse, vil målet sandsynligvis være at reducere symptomer på MDD.
Tænk på mulige mål for de symptomer, klienten oplever. Din klient kan have søvnløshed, deprimeret humør og nylig vægtøgning (alle mulige symptomer på MDD). Du kan angive et separat mål for hver af disse fremtrædende problemer.

Billede med titlen Skriv en mental sundhedsbehandlingsplan Trin 6

2. Tænk på indgreb. Interventionerne er resultatet af ændring i terapien. Dine terapeutiske interventioner er det, der i sidste ende vil fremkalde forandring hos din klient.

Identificer typer af behandlinger eller interventioner, som du kan bruge, såsom: aktivitetsplanlægning, kognitiv adfærdsterapi og kognitiv omstrukturering, adfærdseksperimenter, tildeling af lektier og undervisning i mestringsfærdigheder såsom afspændingsteknikker, mindfulness og jordforbindelse.

Sørg for at holde dig til det, du ved. En del af det at være etisk terapeut er at gøre det, du er god til, så du ikke skader klienten. Forsøg ikke nogen terapi, som du ikke er blevet uddannet til, medmindre du har tilstrækkelig klinisk supervision med en ekspert.

Hvis du er nybegynder, så prøv at bruge en model eller projektmappe i den type terapi, du vælger. Dette kan hjælpe dig med at holde dig på sporet.

Billede med titlen Skriv en Mental Health Treatment Plan Trin 7

3. Diskuter mål med klienten. Efter den indledende vurdering er afsluttet, vil terapeut og klient arbejde sammen om at skabe passende behandlingsmål. Denne drøftelse skal finde sted inden behandlingsplanen laves.

En behandlingsplan bør indeholde direkte input fra klienten. Klinikeren og klienten bestemmer sammen, hvilke mål der skal indgå i behandlingsplanen, og hvilke strategier der vil blive brugt for at nå dem.

Spørg klienten, hvad han gerne vil arbejde med i behandlingen. Han kan sige noget som: "Jeg vil gerne føle mig mindre deprimeret." Så kan du komme med forslag til, hvilke mål der kan være nyttige for at reducere hans symptomer på depression (såsom at deltage i CBT).

Prøv at bruge en formular, du kan finde online, til at sætte mål. Du kan stille din klient disse spørgsmål:

Hvad er et mål du har med terapien? Hvad vil du ellers gerne være?

Hvilke skridt kan du tage for at få dette til at ske? Kom med forslag og ideer, hvis kunden går i stå.

På en skala fra nul til ti, hvor nul slet ikke nås og ti er nået helt, hvor tæt er du på dette mål? Dette er med til at gøre målene målbare.

Billede med titlen Skriv en Mental Health Treatment Plan Trin 8

4. Lav konkrete mål for behandlingen. Behandlingsmålene er drivkræfterne bag terapien. Målene er også det, der udgør en stor del af behandlingsplanen. Prøv en SMARTE mål tilgang til brug:

sspecifik – Vær så tydelig som muligt, såsom at mindske sværhedsgraden af depression eller mindske nætter med søvnløshed.

mspiselig – Hvordan ved du, hvornår du har nået dit mål? Sørg for, at det er målbart, såsom at reducere depression fra 9/10 sværhedsgrad til 6/10. En anden mulighed er at reducere søvnløshed fra tre nætter om ugen til en nat om ugen.

-enAcceptabelt – Sørg for, at målene er opnåelige og ikke for ambitiøse. For eksempel kan det være et svært mål at nå på kort tid at reducere søvnløshed fra syv nætter om ugen til nul nætter om ugen. Overvej at ændre dette til fire nætter om ugen. Når du når fire, kan du oprette et nyt mål fra nul.

Rrealistisk - Er dette muligt med de ressourcer, du har? Er der andre ressourcer, du har brug for, før du kan, eller for at hjælpe dig med at nå dit mål? Sådan får du adgang til disse ressourcer?

tTidsbestemt – Indstil en tidsgrænse for hvert mål, såsom tre måneder eller seks måneder.

Et fuldt udformet mål kan se sådan ud: Klienten reducerer søvnløshed fra tre nætter om ugen til en nat om ugen i løbet af de næste tre måneder.

Del 3 af 3: Oprettelse af behandlingsplan

Billede med titlen Skriv en Mental Health Treatment Plan Trin 9

1. Registrer komponenterne i behandlingsplanen. Behandlingsplanen vil bestå af de mål, som behandler og rådgiver har taget stilling til. Mange faciliteter har en behandlingsplanskabelon eller -formular, som klinikeren vil udfylde. En del af formularen kan kræve, at klinikeren markerer de felter, der beskriver klientens symptomer. En grundlæggende behandlingsplan vil indeholde følgende oplysninger:

Kundens navn og diagnose.
Langsigtet mål (som klienten siger: "Jeg vil kurere min depression.”)
Kortsigtede mål (Klienten reducerer sværhedsgraden af depressionen fra 8/10 til 5/10 inden for seks måneder). En god behandlingsplan vil have mindst tre mål.
Kliniske interventioner / type ydelser (individuel, gruppeterapi, kognitiv adfærdsterapi osv.)
Kundeengagement (hvad klienten accepterer at gøre, såsom at deltage i terapi en gang om ugen, udføre lektier og øve de mestringsfærdigheder, som er lært under behandlingen)
Datoer og underskrifter for terapeut og klient

Billede med titlen Skriv en mental sundhedsbehandlingsplan Trin 10

2. Sæt målene. Dine mål skal være så klare og præcise som muligt. Husk SMART-målplanen og gør hvert mål specifikt, målbart, opnåeligt, realistisk og tidsbegrænset.

Formen kan være, at du gemmer hvert mål separat, sammen med de indgreb, du vil bruge mod det mål, og derefter hvad klienten accepterer at gøre.

Billede med titlen Skriv en mental sundhedsbehandlingsplan Trin 11

3. Nævn specifikke interventioner, som du vil bruge. Klinikeren vil identificere behandlingsstrategier, som klienten har accepteret. Den terapiform, der vil blive brugt til at nå disse mål, kan angives her, såsom individuel eller familieterapi, misbrugsbehandling og medicinhåndtering.

Billede med titlen Skriv en mental sundhedsbehandlingsplan Trin 12

4. Underskriv behandlingsplanen. Både klient og kliniker underskriver behandlingsplanen for at vise enighed om, hvad der skal fokuseres på i behandlingen.

Sørg for, at dette er gjort, når du har gennemført behandlingsplanen. Du ønsker, at datoerne på formularen skal være nøjagtige, og du vil vise, at din klient er enig i målene for behandlingsplanen.

Hvis behandlingsplanen ikke er underskrevet, må forsikringsselskaberne ikke betale for ydede ydelser.

Billede med titlen Skriv en Mental Health Treatment Plan Trin 13

5. Tjek og forbedre hvor det er nødvendigt. Du forventes at nå mål og skabe nye, efterhånden som klienten skrider frem i behandlingen. Behandlingsplanen bør fremover indeholde data, som klient og plejer vil vurdere klientens forløb på. Beslutninger om at fortsætte den nuværende behandlingsplan eller om ændringer træffes på det tidspunkt.

Tjek med kundens mål ugentligt eller månedligt for at bestemme fremskridt. Stil spørgsmål som: "Hvor mange gange har du oplevet søvnløshed i denne uge?" Når din klient har nået sit mål, for eksempel hvis du kun oplever søvnløshed én gang om ugen, kan du gå videre til et andet mål (måske til nul gange om ugen eller forbedre søvnkvaliteten generelt).