Gratis trin for trin instruktioner 
For eksempel kan du se et afskåret øre på din morgentur i parken, eller måske bliver en grøntsag, du skærer til aftensmad, til en finger eller fangarm. Bliv kreativ og find ud af, hvordan du bøjer eller fordrejer en situation, der ser ud til at være almindelig. 
Tænk for eksempel på et lille rum, der skræmmer dig eller skræmmer dig. Spørg dig selv, hvad du er mest bange for eller angst for eller ved at sidde fast. Du kan låse karakteren i et begrænset rum såsom en kiste, en kold fugtig kælder, en forladt politistation, en ø eller en forladt by. At låse dine karakterer inde i et skræmmende miljø vil øjeblikkeligt bringe frygt ind i historien og straks skabe en nervøs spænding. 
Karakterens alder og beskæftigelse Karakterens civilstand eller forholdsstatus Hvordan karakteren ser verden (kynisk, skeptisk, ængstelig, glad, tilfreds, afklaret) Specifikke eller unikke fysiske detaljer, såsom en bestemt klipning, ar eller kjolestil Karakterens tale, dialekt eller sprog, der tales omkring andre 
At opleve et intenst chok, såsom en elskedes død eller tab af et job, kan også skabe konflikt for din karakter. Dette kan så føre til, at karakteren træffer beslutninger, de ikke ville træffe, hvis de ikke var i chok eller håndtere efterskælvet af en større begivenhed. Du kan også give din hovedperson en dosis paranoia, eller en følelse af, at noget ikke er helt rigtigt. Dette vil gøre karakteren mistænksom og se tingene fra et skævt perspektiv. Dette er også en nem måde at opsætte din hovedpersons forhold til andre karakterer på. Paranoia er også fantastisk til at forstyrre din læser og få ham eller hende til at sætte spørgsmålstegn ved hans eller hendes forståelse af begivenhederne i historien. En anden mulighed er at give din hovedperson en følelse af frygt eller som om noget slemt er ved at ske. En anelse kan hjælpe med at skabe spænding i historien og holde læseren engageret. 
Du kan bruge et plotdiagram til at lave skitsen. Et plotdiagram har seks forskellige segmenter, formet som en trekant, med klimaks i toppen af trekanten. De seks segmenter er: opsætningen, hændelsen, den stigende handling, klimakset, den faldende handling og løsningen. Du kan også bruge snefnug-metoden til at skabe konturerne. Du gør dette ved at oprette et resumé af plottet i én sætning, efterfulgt af et resumé af plottet i ét afsnit og derefter et regneark med scener. 
Prøv at sætte din hovedperson i en scene, hvor hun er i nød eller rastløs på en eller anden måde. Dette vil introducere gyserelementet i historien med det samme. Du kan for eksempel åbne historien med en scene, hvor hovedpersonen er bundet op i en enhed. Du kan derefter beskrive, hvordan det føles for din karakter at være inde i enheden og hendes tankeproces med at forsøge at undslippe enheden, mens hendes kidnappere forsøger at binde hende fast. 
For eksempel kan du inkludere blodige detaljer som blod, indvolde, slim, hjernevæv eller spyt i det første afsnit af din historie. Prøv at bruge de blodige detaljer sparsomt og lidt ad gangen, så historien ikke føles kliché eller gentagende. På den måde, når du tilføjer blodige detaljer, vil det have en større indflydelse på læseren. 
For eksempel: Du kan have en hovedperson, der forsøger at slippe af med et spøgelse i sit hus. Dette kunne være hovedkonflikten, du straks introducerer til historien. Resten af historien kunne så handle om hendes forsøg på at slippe af med spøgelset i sit hus uden at komme til skade eller bringe nogen i hendes familie i fare. En anden almindelig overordnet konflikt er temaet overlevelse, hvor din karakter skal stå over for en skræmmende situation, der er livstruende, hvis de ikke kan undslippe den. Hvis du beslutter dig for at tilbageholde konflikten fra læseren til senere i historien, bør du have en god grund til at gøre det. Tilbageholdelse af information bør kun ske med vilje og for historiens skyld, for uden den kan din læser blive forvirret eller fare vild. 
For eksempel: I stedet for at starte din historie med sætningen "Stropperne føles kolde på Saras hud, når mændene binder hende i stolen", som er passiv og uklar, kan du starte med "Sara mærker stropperne, kolde og metalliske, på hendes hud, mens mændene holder hende i stolen.Den anden sætning bruger den aktive stemme og placerer sætningens emne `Sara` ved siden af verbet i sætningen `føler`. At bruge den aktive stemme betyder ikke, at du er begrænset til kun at bruge første person og nutid til din fortælling. Du kan også bruge den aktive stemme i datid, ved at bruge tredje person eller anden person. 
Begyndelsen på Edgar Allen Poes `The Tell-Tale Heart`: `Selvfølgelig! --nervøs -- ekstremt, frygtelig nervøs jeg har været, og det er jeg stadig; men hvorfor siger du jeg er skør?De indledende linjer fortæller straks læseren, at fortælleren er rastløs, meget nervøs og muligvis sur. Det er en fantastisk åbning, der straks sætter læseren på kanten og forbereder dem på en foruroligende historie. Begyndelsen på `Hvor skal du hen, hvor har du været?` af Joyce Carol Oates: `Hendes navn var Connie. Hun var femten og havde en kort, nervøs fnis vane med at strække nakken for at se i spejle eller på andres ansigter for at sikre sig, at hendes var okay.Åbningslinjerne er bedragerisk enkle, men de introducerer hovedpersonen, giver hendes unge alder og køn og karakteriserer hovedpersonen som muligvis forfængelig og naiv. Disse linjer forbereder læseren på en historie om hovedpersonen og hendes fejl, der kan være modtagelige for påvirkninger udefra. Begyndelsen af 1984 af George Orwell: `Det var en klar, kold dag i april, og klokken slog tretten.Denne åbningslinje er kendt og beundret for sin evne til at proppe alle de enkelte elementer i historien i én sætning. Sættet er malet til læseren med miljø og opsætning gennem et foruroligende billede, en dag der er lys og kold. Klokkerne, der slår klokken tretten, føles også som et dårligt varsel og et tegn på uheld på vej. 
Du skal overveje, om åbningsafsnittet passer godt til resten af historien. Du skal også justere åbningen, så den afspejler eventuelle ændringer i din karakter eller miljø, du har lavet senere i historien. Du vil gerne have, at din begyndelse føles som en naturlig start på resten af historien. 
Sørg for, at fortællestilen i åbningsafsnittet matcher den i resten af historien. Du vil have en konsekvent fortælling gennem hele din historie, så den føles som en helhed.
Starter en gyserhistorie
Indhold
Skriv en skrækhistorie kan være et sjovt projekt for dig selv eller en interessant opgave for en klasse. Måske er et af de mere udfordrende elementer i gyserhistorien begyndelsen eller de første par linjer. Du kan starte din egen gyserhistorie ved først at konstruere en historieidé og derefter skrive en stærk begyndelse. Så skal du revidere de første sider, så de passer til resten af historien og være så fængslende som muligt.
Trin
Del 1 af 3: Konstruktion af en historieidé
1. Beskriv noget, der skræmmer eller mishager dig. Tænk på din største frygt eller frygt. Dette kan være en frygt for at miste en ven, en frygt for højder, en frygt for klovne eller endda en frygt for velcro. Du kan derefter bruge og udforske denne frygt som en idé til din historie.
- Brug din frygt som materiale til en historie om noget skræmmende eller ulækkert. Tænk på, hvordan du ville reagere som karakter, hvis du blev tvunget til at se denne frygt i øjnene.
- En anden mulighed er at spørge familie, venner og partnere, hvad der skræmmer eller ikke kan lide dem mest. Du kan derefter bruge deres frygt som en idé til din historie.
2. Gør en almindelig situation til noget forfærdeligt. Du kan også tage en normal hverdagssituation, såsom at gå en tur i parken, tilberede et måltid eller besøge en ven, og tilføje et skræmmende element til situationen. Brug din fantasi til at sætte et afslappende twist på en normal hverdagsaktivitet eller scene.
3. Lås dine karakterer i et skræmmende miljø. Du kan også lukke din hovedperson i et miljø, der er skræmmende og skræmmende. Ved at begrænse din karakters bevægelser kan du opbygge spændinger og angst i historien ved at bruge omgivelserne.
4. Skab forskellige hovedpersoner. Du kan også starte din gyserhistorie med at fokusere på din karakterudvikling. Du bør stræbe efter at skabe en hovedperson eller flere hovedpersoner, der er forskellige og detaljerede. Du kan lave en karakterundersøgelse for hver karakter for at få en fornemmelse af, hvordan de lever, hvordan de tænker, og hvordan de kan reagere i en konfliktsituation. Selvom alle detaljer i din skitse ikke vises i din historie, kan de stadig påvirke, hvordan du skriver karakteren, og hvordan dine læsere opfatter din karakter. En velafrundet karakter vil være mærkbar og mindeværdig for dine læsere. Start din skitse med at stille dig selv spørgsmål om ting som:
5. Giv din hovedperson en ekstrem følelse. Horror afhænger af læserens reaktion på teksten. Du kan skabe ekstreme følelser hos læseren ved at give din karakter en ekstrem følelse, som de skal kæmpe med i løbet af historien. Følelser som chok, paranoia og frygt er alle stærke følelser, der kan motivere en karakter til at handle eller have intense tanker.
6. Lav en plotskitse. Når du har en klar historieidé, skal du lave en plotskitse, så du har en generel fornemmelse af, hvor dine karakterer er på vej hen i historien. At tænke over strukturen på forhånd vil gøre din historie stærkere i det lange løb. Plottet kan fungere som et kort eller en guide til din historie, selvom du kan ende med at afvige fra denne opsætning, hvis inspirationen rammer, mens du skriver gyserhistorien.
Del 2 af 3: Opbygning af en stærk start
1. Skab en informativ, engagerende første linje. Den første linje i din historie skal rejse spørgsmål i læserens sind, men også trække læseren ind i historien. En god åbningslinje vil fortælle læseren, hvad historien handler om, give et klart synspunkt eller stemme og et strejf af karakteristik.
- For eksempel kan du beslutte dig for at skrive en historie om din frygt for velcro, der foregår i en dystopisk verden. Du har måske denne åbningslinje: "Sara forsøgte at sidde stille, da mændene strammede velcroen på hendes håndled og klemte hendes øjne for at lukke den skræmmende lyd ude.".`
- Denne åbningslinje introducerer hovedpersonen, Sara, og sætter hende i en scene, hvor hun oplever frygt og ubehag. Det rejser også spørgsmål i læserens sind, såsom hvem der er `mændene` og hvorfor bliver Sara bundet op? Disse spørgsmål holder læseren beskæftiget, hvilket giver dem lyst til at blive ved med at vende sider.
2. Start i en scene. Prøv at starte din historie i en scene, hvor din karakter eller karakterer er i bevægelse, reagerer på hinanden eller gør noget. At starte i en handling vil øjeblikkeligt engagere din læser og opmuntre dem til at fortsætte med at læse. Det giver også læseren et grundlag og er med til at trække ham eller hende ind i historien.
3. Giv læseren skræmmende eller foruroligende detaljer med det samme. Når alt kommer til alt, skriver du en gyser- eller gyserhistorie, så vær ikke bange for at introducere skræmmende eller foruroligende detaljer i historiens første afsnit. Ved slutningen af første afsnit bør din læser kende omgivelserne og konflikten. Læseren skal også have en god følelse af uro eller frygt i slutningen af historiens første side, da du gerne vil fremkalde stærke følelser hos din læser.
4. Tilføj en hovedkonflikt. Din gyserhistorie bør også indeholde en hovedkonflikt, hvor din hovedperson på en eller anden måde bliver provokeret til handling. Din rædselshistories hovedkonflikt bør vises i de første par afsnit eller de første en til to sider af din historie. At have en konflikt i din historie så hurtigt som muligt vil holde din læser engageret og hjælpe med at skabe spænding i din historie.
5. Brug den aktive stemme. Du bør også forsøge altid at bruge den aktive stemme i dit indledende afsnit og gennem historien, frem for den passive stemme. Den passive stemme kan i sidste ende få dine sætninger til at lyde kedelige eller tørre. Du vil skabe sætninger, der er engagerende og dynamiske for læseren, med masser af handling og en fremadrettet dynamik.
6. Læs eksempler på indledende sætninger. Du kan få en bedre forståelse af, hvordan du starter din gyserhistorie med et brag ved at læse åbningslinjer fra kendte gyser- og gyserhistorier. Brug disse åbninger som en model eller rettesnor til din egen historie. Eksempler på dette er:
Del 3 af 3: Forbedring af begyndelsen
1. Læs åbningslinjerne højt. Når du har skrevet åbningen af din rædselshistorie, skal du læse dem højt for at høre, hvordan de lyder på siden. Bemærk, om åbningslinjerne føles forstyrrende eller forstyrrende. Tjek, om åbningslinjerne indeholder plot, karakteristik, rammer og fortællestil.
- Du kan også læse åbningslinjerne højt for en betroet ven for at få en anden mening. Spørg din lytter, om han eller hun finder historien uhyggelig, foruroligende eller skræmmende. Vær forberedt på at give konstruktiv kritik og feedback på åbningen, da et andet kig i begyndelsen kan gøre historien stærkere.
2. Revider begyndelsen, når du når slutningen. Ofte kan konstruktionen af de indledende linjer gøre det lettere at skrive resten af historien. Når du har lavet en tilfredsstillende afslutning på din gyserhistorie, bør du gå tilbage og gennemgå begyndelsen. Dette vil sikre, at din begyndelse stadig passer til den måde, din historie sluttede på.
3. Rediger begyndelsen, og vær opmærksom på klarhed, fortælling (person) og stil. Du bør også læse åbningsafsnittet igennem for at sikre, at det i det mindste ikke er forvirrende, og at det er nemt for læseren at følge med. Der er ikke noget værre end et indledende afsnit, der ikke giver mening for læseren, fordi de kan blive så frustrerede, at videre læsning virker meningsløs.
Artikler om emnet "Starter en gyserhistorie"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
