Sådan beregner du renter på en opsparingskonto

Indhold

Trin
Tips

Selvom renten på opsparingsindskud nogle gange er let at beregne ved at gange renten med åbningsbalancen, er det i de fleste tilfælde ikke så nemt. For eksempel: mange opsparingskonti angiver renter på årsbasis, men beregner renters rente månedligt. Hver måned beregnes en brøkdel af den årlige rente og lægges til din saldo, hvilket igen påvirker beregningen af de følgende måneder. Denne rentecyklus, hvor renter udregnes i trin og løbende lægges til din saldo, kaldes renters rente, og den nemmeste måde at beregne den fremtidige saldo på er ved at bruge en rentes renteformel. Læs videre for at lære ins og outs af disse typer renteberegninger.

Trin

Metode 1 af 3: Beregn renters rente

1. Kend formlen til at beregne effekten af renters rente. Formlen for beregning af akkumulering af renters rente på en given saldo er:

-en = s (1 + (\frac{r}{n}))^{n * t}

$A=P(1+({frac{r}{n}}))^{{n*t}}$ .

(P) er kapitalen, (r) er den årlige rente og (n) er antallet af gange renten forhøjes pr. år. (A) er den saldo, du beregner på, inklusive virkningerne af renten.
(t) repræsenterer de perioder, over hvilke renterne er påløbet. Den skal svare til den rente, du antager (hvis det f.eks. er årlig rente, så skal (t) være et antal år som en brøkdel). For at vise det korrekte antal år som en brøk over en periode skal du dividere det samlede antal måneder med 12 eller dividere det samlede antal dage med 365.

Billede med titlen Beregn bankrente på opsparing Trin 2

2. Bestem de variabler, der bruges i formlen. Læs vilkårene og betingelserne for din private konto eller kontakt en medarbejder i din bank for at gennemføre sammenligningen.

Kapitalen (P) er det første beløb indsat på kontoen eller det nuværende beløb, som du antager for at lave renteberegningen.

Renten (r) skal være i decimalform. En rente på 3 % skal indtastes som 0,03. For at gøre dette skal du dividere den angivne rente med 100.

Værdien af (n) er antallet af gange om året, renten beregnes og lægges til din saldo (også kendt som sammensætning). Renter sammensættes normalt månedligt (n=12), kvartalsvis (n=4) eller årligt (n=1), men der kan være andre muligheder afhængigt af dine specifikke kontoforhold.

Billede med titlen Beregn bankrente på opsparing Trin 3

3. Sæt dine værdier ind i formlen. Når du har bestemt værdierne for hver variabel, kan du indtaste dem i rentes renteformlen for at bestemme renten over den angivne tidsskala. For eksempel, med værdierne P=1000, r=0,05 (5%), n=4 (kompileret pr. kvartal) og t=1 år, får vi følgende ligning:

-en = 1000 (1 + (0, 05 4))^{4 * 1}

$A=1000(1+({frac{0,05}{4}}))^{{4*1}}$ .

Daglig rentesammensætning bestemmes på lignende måde, bortset fra at du så ville erstatte de 4, som brugt ovenfor for variable(r) med 365.

Billede med titlen Beregn bankrente på opsparing Trin 4

4. Lav udregningen. Nu hvor tallene er indtastet, er det tid til at løse formlen. Start med at simplificere de simple dele af ligningen. Divider den årlige rentesats med antallet af rater for at få den periodiske rentesats (i dette tilfælde

0, 05 4 = 0, 0125

${frac{0,05}{4}}=0,0125$ ) og løs målet

n * t

$n*t$ hvilken lige her

4 * 1

$4*1$ er. Dette resulterer i følgende ligning:

-en = 1000 (1 + (0, 0125)) 4

$A=1000(1+(0,0125))^{{4}}$ .

Dette forenkles yderligere ved at løse for udtrykket inde i parentesen,

1 + 0, 0125 = 1, 0125

$1+0,0125=1,0125$ . Ligningen ser nu sådan ud:

-en = 1000 (1, 0125) 4

$A=1000(1,0125)^{{4}}$ .

Billede med titlen Beregn bankrente på opsparing Trin 5

5. Løs ligningen. Løs derefter for eksponenten ved at hæve det sidste trin til fire potens (dvs

1, 0125 * 1, 0125 * 1, 0125 * 1, 0125

$1,0125*1,0125*1,0125*1,0125$ ). Dette leverer

1, 051

$1.051$ som resultat på. Ligningen er nu:

-en = 1000 (1, 051)

$A=1000(1.051)$ . Gang disse to tal, og du får

-en = 1051

$A=1051$ . Dette er værdien af din konto med 5% rente (sammensat pr. kvartal) efter et år.

Bemærk, at dette er lidt højere end

1000 * 5 %

$1000*5 %$ , som du måske havde forventet ved indsendelse af den årlige rente. Dette illustrerer vigtigheden af at forstå, hvordan og hvornår din interesse forværres!

Renten er forskellen mellem A og P, så den samlede optjente rentes rente er

= 1051 - 1000 = 51

$=1051-1000=51$ .

Metode 2 af 3: Beregn renter med periodiske bidrag

Billede med titlen Beregn bankrenter på opsparing Trin 6

1. Brug først den akkumulerede renteformel. Du kan også beregne renter på en konto, som du overfører løbende månedlige bidrag til. Dette er nyttigt, hvis du sparer et bestemt beløb hver måned og sætter disse penge på din opsparingskonto. Den fulde ligning lyder således:

-en = s (1 + (\frac{r}{n}))^{n t} + s m t * (1 + \frac{r}{n})^{n t} - 1 \frac{r}{n}

$A=P(1+({frac{r}{n}}))^{{nt}}+PMT*{frac{(1+{frac{r}{n}})^{{nt }}-1}{{frac{r}{n}}}}$

En nem tilgang er at adskille renters rente på hovedstolen fra renten på de månedlige bidrag (eller betalinger/PMT). For at komme i gang skal du først beregne renten på kapitalen eller hovedstolen ved hjælp af den akkumulerede opsparingsformel.
Som beskrevet med denne formel kan du beregne renten på din opsparingskonto med tilbagevendende månedlige indskud og renters rente dagligt, månedligt eller kvartalsvis.

Billede med titlen Beregn bankrenter på opsparing Trin 7

2. Brug anden del af formlen til at beregne renten på dine indskud. (PMT) repræsenterer beløbet for din månedlige indbetaling.

Billede med titlen Beregn bankrenter på opsparing Trin 8

3. Bestem dine variabler. Tjek din konto eller investeringsaftale for at finde følgende variabler: kapital `P`, den årlige rentesats `r` og antallet af afdrag pr. år `n`. Hvis disse variabler ikke er let tilgængelige, bedes du kontakte din bank for at anmode om disse oplysninger. Variablen `t` repræsenterer antallet af år (eller dele heraf), der skal beregnes over, og `PMT` repræsenterer betalingen/bidraget pr. måned. Værdien `A` repræsenterer den samlede værdi af kontoen efter en periode og indbetalinger efter eget valg.

Hovedstolen eller det store `P` repræsenterer saldoen på kontoen på den dato, du starter beregningen.

Renten `r` repræsenterer den rente, der betales på kontoen hvert år. Det skal udtrykkes som et decimaltal i ligningen. Det vil sige, at en rente på 3 % noteres som 0,03. Du får dette tal ved at dividere den angivne procentdel med 100.

Værdien `n` repræsenterer antallet af gange, renten forhøjes årligt. Dette er 365 med en daglig, 12 månedlig og 4 med en renters rente pr. kvartal.

Værdien for `t` repræsenterer det antal år, du beregner den fremtidige rente over. Dette er antallet af år eller en del af et år, hvis du antager mindre end et år (f.eks. 0,0833 (1/12) i en måned).

Billede med titlen Beregn bankrente på opsparing Trin 9

4. Sæt dine værdier ind i formlen. Ved at bruge eksemplet med P=1000, r=0,05 (5%), n=12 (kompileret månedligt), t=3 år og PMT=100, får vi følgende ligning:

-en = 1000 (1 + (0, 05 12))^{12 * 3} + 100 * (1 + 0, 05 12)^{12 * 3} - 1 \frac{0, 05}{12}

$A=1000(1+({frac{0.05}{12}}))^{{12*3}}+100*{frac{(1+{frac{0.05}{12} })^{ {12*3}}-1}{{frac{0.05}{12}}}}$

Billede med titlen Beregn bankrente på opsparing Trin 10

5. Forenkle ligningen. Begynd at forenkle målet

\frac{r}{n}

${frac{r}{n}}$ hvor det er muligt ved at dividere renten, 0,05, med 12. Dette er forenklet

-en = 1000 (1 + (0, 00417)) 12 * 3 + 100 * (1 + 0, 00417) 12 * 3 - 1 0, 00417

$A=1000(1+(0,00417))^{{12*3}}+100*{frac{(1+0,00417)^{{12*3}}-1}{0,00417} }$ Du kan også forenkle ved at tilføje en til renten inden for parenteserne. Ligningen ser nu sådan ud:

-en = 1000 (1, 00417)) 12 * 3 + 100 * (1, 00417) 12 * 3 - 1 0, 00417

$A=1000(1,00417))^{{12*3}}+100*{frac{(1,00417)^{{12*3}}-1}{0,00417}}$

Billede med titlen Beregn bankrente på opsparing Trin 11

6. Løs eksponenterne. Løs først vilkårene inde i eksponenterne,

n * t

$n*t$ , dermed

12 * 3 = 36

$12*3=36$ . Løs derefter for eksponenterne for at forenkle ligningen til

-en = 1000 (1, 1616) + 100 * 1, 1616 - 1 0, 00417

$A=1000(1,1616)+100*{frac{1,1616-1}{0,00417}}$ Forenkle ved at trække en fra, og du får

-en = 1000 (1, 1616) + 100 * 0, 1616 0, 00417

$A=1000(1.1616)+100*{frac{0,1616}{0,00417}}$

Billede med titlen Beregn bankrente på opsparing Trin 12

7. Lav de endelige beregninger. Gang den første del af ligningen, og du får 1.616 $. Løs anden del af ligningen ved først at dividere tælleren med nævneren af brøken, og du får

0, 1616 0, 00417 = 38, 753

${frac{0.1616}{0.00417}}=38.753$ . Multiplicer dette tal med værdien af indbetalingen (i dette tilfælde $100) for at få den anden del af ligningen. Ligningen er nu:

-en = 1616 + 3875, 30 = 5491, 30

$A=1616+3875,30=5491,30$ . Kontosaldoen under disse omstændigheder er nu

5491, 30

$5491,30$ .

Billede med titlen Beregn bankrente på opsparing Trin 13

8. Beregn din samlede optjente rente. I denne ligning er den faktiske rente det samlede beløb (A) minus hovedstolen (P) og antallet af betalinger gange indbetalingen (PMT*n*t). Så i eksemplet:

jeg n t e r e s t = 5491, 30 - 1000 - 100 (12 * 3)

$Rente=5491,30-1000-100(12*3)$ og efter det

5491, 30 - 1000 - 3600 = 891, 30

$5491,30-1000-3600=891,30$ .

Metode 3 af 3: Brug af et regneark til at beregne renters rente

Billede med titlen Beregn bankrente på opsparing Trin 14

1. Åbn et nyt regneark. Excel og lignende regnearksprogrammer (f.eks. Google Sheets) kan spare dig tid ved at udføre disse beregninger for dig og endda give genveje i form af indbyggede økonomifunktioner, der hjælper med at beregne renters rente.

Billede med titlen Beregn bankrente på opsparing Trin 15

2. Navngiv dine variabler. Når du bruger et regneark, er det altid nyttigt at være så organiseret og overskuelig som muligt. Start med at navngive en kolonne af celler med de vigtige oplysninger, du vil bruge i din beregning (f.eks. renter, hovedstol, tid, n, indskud).

Billede med titlen Beregn bankrente på opsparing Trin 16

3. Indtast dine variabler. Indtast nu de oplysninger, du har om din specifikke konto, i næste kolonne. Dette gør ikke kun regnearket lettere at læse og fortolke senere, det giver også plads til, at du kan ændre en eller flere af variablerne på et senere tidspunkt for at se på forskellige mulige besparelsesscenarier.

Billede med titlen Beregn bankrente på opsparing Trin 17

4. Opstil din ligning. Det næste trin er at indtaste din egen version af den påløbne renteligning (

-en = s (1 + (\frac{r}{n}))^{n * t}

$A=P(1+({frac{r}{n}}))^{{n*t}}$ ), eller den udvidede version, der tager højde for dine almindelige månedlige indbetalinger (

-en = s (1 + (\frac{r}{n}))^{n t} + s m t * (1 + \frac{r}{n})^{n t} - 1 \frac{r}{n}

$A=P(1+({frac{r}{n}}))^{{nt}}+PMT*{frac{(1+{frac{r}{n}})^{{nt }}-1}{{frac{r}{n}}}}$ ). Brug en hvilken som helst tom celle, start med et `=`, og brug normale matematiske konventioner (parenteser hvor det er nødvendigt) for at indtaste den korrekte ligning. I stedet for at indtaste variabler som (P) og (n), skriv de tilsvarende navne på den celle, hvor du gemte dataværdierne, eller klik på den ønskede celle, mens du redigerer din ligning.

Billede med titlen Beregn bankrente på opsparing Trin 18

5. Brug økonomiske funktioner. Excel tilbyder også visse økonomiske funktioner, som kan hjælpe dig med din udregning. Især `future value` (TW) kan bruges, fordi den beregner værdien af en konto på et tidspunkt i fremtiden, givet de samme variabler, som du har vænnet dig til nu. For at få adgang til denne funktion skal du gå til en tom celle og skrive `=TW(`. Excel vil derefter vise en hjælpeboks, når du åbner funktionsparentesen for at hjælpe dig med at indtaste de korrekte parametre for funktionen.

Funktionen `fremtidig værdi` er designet til at forudbetale en kontosaldo, efterhånden som renter fortsætter med at akkumulere, snarere end med periodiserede opsparingsrenter. Som et resultat returnerer den automatisk et negativt tal. Du kan imødegå dette problem ved at skrive:

= - 1 * t W (

$=-1*TW($

TW-funktionen tager lignende dataparametre, adskilt af kommaer, men ikke helt ens. For eksempel: `interesse` refererer til

r / n

$r/n$ (den årlige rente divideret med `n`). Dette vil automatisk beregne vilkårene inden for parentes af TW-funktionen.

Parameteren `antal rater` henviser til variablen

n * t

$n*t$ det samlede antal rater, som akkumuleringen er beregnet over og det samlede antal betalinger. Med andre ord, hvis din PMT ikke er 0, så vil VA-funktionen antage, at du tilføjer PMT-beløbet over hver periode, som defineret ved `antal-afdrag`.

Bemærk, at denne funktion normalt bruges til (f.eks.) at beregne, hvordan hovedstolen på et realkreditlån har betalt sig over tid, gennem regelmæssige betalinger. For eksempel, hvis du planlægger at betale hver måned i fem år, bliver "antal rater" 60 (5 år x 12 måneder).

`Bet` er dit almindelige bidrag i hele perioden (et bidrag pr. `n`)

`[hw]` (aktuel værdi) er hovedstolen - åbningsbalancen på din konto.

Den sidste variabel, `[type_tal]` kan efterlades tom til denne beregning (i hvilket tilfælde funktionen automatisk indstiller den til 0).

TW-funktionen giver mulighed for at lave nogle grundlæggende beregninger inden for funktionsparametrene, for eksempel kunne den fuldt udfyldte funktion TW se sådan ud:

- 1 * t W (.05 / 12, 12, 100, 5000)

$-1*TW(.05/12;12,100,5000)$ . Dette indikerer en årlig rente på 5% sammensat månedligt i 12 måneder, over hvilken periode du indbetaler $100/måned med en åbningssaldo (hovedstol) på $5.000. Svaret på denne funktion vil give dig kontosaldoen efter 1 år (6483,70 €).

Tips

Det er også muligt, om end mere kompliceret, at beregne renters rente på en konto med uregelmæssige betalinger. I denne metode beregnes renteakkumuleringen af hver betaling/bidrag separat (ved hjælp af samme ligning som beskrevet ovenfor) og opnås bedst med et regneark for at gøre beregningen lettere.
Du kan også bruge en gratis online årlig renteberegner til at bestemme renten på din opsparingskonto. Søg på internettet efter "årlig renteberegner" eller "årlig renteberegner i procent" for en liste over websteder, der tilbyder denne tjeneste gratis.

Artikler om emnet "Beregn renter på en opsparingskonto"

Beregn udgangseffekt

Beregn renter

Beregn renters rente

Beregn rentebetalinger

Оцените, пожалуйста статью