Gratis trin for trin instruktioner 
For eksempel fortæller overskriften `Hundrede deltager i fredelig protest` en anden historie end `Vred pøbel konfronterer politiet`. 
Når du er færdig med at læse, skal du bruge et øjeblik på at reflektere over dine følelser omkring det problem, artiklen handler om. Vil du pludselig støtte en bestemt politiker eller vil du være på en bestemt side af den politiske debat? Hvis ja, så bør du spørge dig selv, om artiklen har forsøgt at overbevise dig med fakta eller stemningsskabende. 
Brug en søgeforespørgsel som `demografi af læsere NRC` i søgefeltet. Du kan muligvis finde information, der er et par år gammel, men din søgning kan stadig give et bredt billede af, hvem der læser avisen. Den sædvanlige avisdemografi kan hjælpe dig til at tænke over, hvad forskellige grupper af mennesker interesserer sig for. Yngre læsere kan have stærke følelser omkring uddannelse, fordi de stadig er studerende. Ældre læsere vil måske læse mere om skatter og pensioner. 
For eksempel kan en informativ beskrivelse af en politiker se sådan ud: Senator Smith kommer oprindeligt fra Connecticut og er tredive år gammel. Læg nu mærke til, hvordan den følgende beskrivelse gør det samme indhold følelsesladet: "Senator Smith kommer fra en velhavende by i Connecticut og er knap tyve år gammel.` Se efter ord, der afslører reporterens dobbeltmoral. For eksempel kan en person beskrives som `lidenskabelig og inspireret`, mens en anden kan beskrives som `stædig og fræk`, selvom begge mennesker er engagerede i en bestemt sag. 
Fokuser på, hvordan tonen i artiklen ændrer den måde, du læser informationen på i stedet for at forbinde hensigten direkte med reporteren. Den bedste måde at overvåge dine egne følelser på er at tænke over, om emnet får dig til at føle dig på en bestemt måde, eller måden artiklen er skrevet på. Måske handler artiklen om åbningen af en ny forlystelsespark i din by. Dette kan være gode nyheder, og du kan bare være begejstret for det. Men hvis artiklen handler om noget, du normalt ikke ville føle særlig stærkt over, og nu gør du det, så spørg dig selv, hvorfor det er det. 
Måske handler artiklen om en militær konflikt i et andet land. Citerede reporteren fra en afbalanceret liste over alle de forskellige mennesker involveret i konflikten? Denne liste vil sandsynligvis omfatte militærofficerer og ledere, diplomater, politikere og, vigtigst af alt, folk fra det land, hvor konflikten finder sted. For eksempel, hvis artiklen kun citerer militært personel, så læs omhyggeligt for at prøve at forstå hvorfor. 
Er dataene nævnt i artiklen, eller blot undersøgelsens konklusioner? Har forfatteren givet dig adgang til hele undersøgelsen? Gennemgik forfatteren statistikken uden de store detaljer og kom derefter til en absolut formuleret konklusion baseret på beviser, der ikke rigtig er givet? Hvis artiklen kun nævner en lille mængde information eller data, så spørg dig selv, hvorfor det er det. Der kan være andre oplysninger i undersøgelsen, som indberetteren har besluttet at udelade. 
Du bør også være mistænksom over for fremmedsprog og skrive url`en eller artiklen. Alt med mange slåfejl, alle store bogstaver eller udråbstegn, bør læses kritisk. Det hele kan være forvrænget eller bare opdigtet. 
Hvilke emner behandles i de vigtigste og mindst vigtige artikler, baseret på placering? Hvad siger denne placering om avisens prioriteringer? 
Hvis en virksomhed eller branche optræder i mange annoncer, kan det være et problem. Det vil være svært for en avis at give upartisk dækning, hvis de forsøger at holde nogen glad og væk fra nyhederne. 
Hvis du for eksempel læser en historie om et miljøspørgsmål, og artiklen kun citerer politikere, så tænk på, hvorfor de ikke citerer videnskabsmænd. Er det fordi emnet kun vedrørte politikere, eller ignorerer reporteren den ene side af debatten? 
Dette kunne betyde, at du læser en avisartikel og et blogindlæg. Det er godt at læse forskellige typer kilder for at kontrollere, om avisartikler er skæv. Sørg for at læse kritisk og omhyggeligt, uanset hvor du får dine oplysninger fra. Hvis du læser flere artikler eller ressourcer, vil du opdage, at mennesker, begivenheder og debatter altid er meget komplicerede. Det betyder, at der ikke er én simpel forklaring på nogen sag. Bliv ikke stresset af dette. Prøv at lære så meget som muligt ved at læse bredt. Jo mere du ved, jo bedre forberedt er du til at håndtere komplekse problemer. 
At lede efter denne feedback kan fortælle dig meget om, hvem der støtter artiklens indhold, og hvem der ikke gør. Selvom dette ikke nødvendigvis siger, om artiklen i sig selv er forudindtaget, er det en fantastisk måde at finde ud af, hvem der sætter pris på dækningen. Dette vil hjælpe dig med at finde ud af, hvem der støtter artiklen, og hvem den skader.
At genkende fordomme i nyhedsartikler
Indhold
Med al den information, der er tilgængelig i dag, er det vigtigt at kunne genkende bias i nyhederne. Hvis en avisartikel er forudindtaget, betyder det, at en uretfærdig præference for nogen eller noget har påvirket den måde, journalisten skrev stykket på. Reporteren kan favorisere den ene side af en debat eller en bestemt politiker, og dette kan forplumre dækningen. Nogle gange er journalister ikke engang klar over deres fordomme; de kan hengive sig til det ved et uheld, eller fordi de ikke har forsket nok. For at vade denne slags nyheder skal du læse rigtig godt og måske endda lave din egen research.
Trin
Metode 1 af 3: At læse artiklen kritisk
1. Læs venligst hele artiklen omhyggeligt. At læse hvert ord i en avisartikel kan være super tidskrævende, men det er det værd, hvis du prøver at finde en skævhed i rapporteringen. Fordomme kan være meget subtile og svære at fange, så vær meget opmærksom på hele artiklen.
- Tag dig tid hver dag til at gennemgå én artikel ad gangen. Dette vil hjælpe dig med at øve den slags færdigheder, du har brug for for at få øje på bias, og du vil gå hurtigere hver gang. Giv dig i princippet cirka en halv time til en artikel på et par sider.
2. Se på overskriften. Nogle mennesker læser kun overskrifter, så de er skrevet på en måde, så de får pointen igennem så hurtigt som muligt. Det betyder, at de fleste overskrifter danner et argument med kun få ord. Vurder hvert ord for at sikre, at det beskriver noget positivt eller negativt. Spørg dig selv, hvorfor overskriften måske ikke er helt neutral.
3. Spørg dig selv, om artiklen støtter eller sårer folk. Se på de ord, der bruges til at beskrive personerne, politiske spørgsmål og begivenheder i artiklen. Hvis det anvendte sprog får en gruppe eller person til at lyde godt eller dårligt, snarere end blot neutral, så prøver reporteren måske at påvirke dig til at vælge den ene side frem for den anden.
4. Find ud af, hvem der læser artiklen. Tænk på, hvem der normalt læser den slags artikler. Journalister vil måske skrive historier, som deres læsere vil sætte pris på, hvilket kan føre til partisk dækning. Prøv en søgning på din foretrukne søgemaskine for at finde beskrivelser af publikums typiske alder, køn, racemæssige baggrund, indkomst og politiske tilhørsforhold fra forskellige aviser og mediekilder.
5. Pas på overdrevet eller farverigt sprog. Overvej, om de ord, reporteren bruger i artiklen, er informative eller følelsesmæssige. Pas på, når et ord eller en beskrivelse får dig til at føle en stærk følelse. Hvis alt for beskrivende ord bruges til at repræsentere en bestemt gruppe mennesker eller side af en debat, er dette et særligt oplagt rødt flag.
6. Genkend reporterens tone for at se, hvordan han/hun føler om emnet. Vær opmærksom på ethvert sprog, der får dig til at føle dig positiv eller negativ omkring information. Hvis denne følelse kommer fra den måde, reporteren skriver historien på, så spørg dig selv, hvorfor reporteren har det sådan. De kan være kede af det eller glade over en bestemt begivenhed eller være vrede på nogen.
7. Vær opmærksom på de billeder, der bruges, for at finde en bias. Fotos, tegnefilm og andre billeder fortæller historier som ord. Se efter hovedmotivet i billedet og tænk over, hvordan denne person eller ting ser ud. Vær opmærksom på skygger eller farver, der får en person til at se skræmmende eller triumferende ud. Tænk over, hvordan billedet får dig til at føle dig, især hvis du pludselig føler sympati for en bestemt gruppe mennesker eller til den ene side af en politisk debat.
8. Angiv kilderne i artiklen. Læg mærke til, hvordan reporteren gjorde sin pointe. Se på hver citeret person, og tjek hvilken virksomhed eller organisation de repræsenterer. Overvej om en type organisation får mere opmærksomhed i artiklen end en anden.
9. Studer statistikken og undersøgelserne nævnt i artiklen. Det er svært at argumentere med tal, det er derfor, de indgår i så mange rapporter. Lad dig ikke skræmme af statistik, selvom du ikke er matematiker. Du kan stadig vurdere, hvordan reporteren brugte disse tal. Bestem forholdet mellem statistikken og skribentens hovedpointe, og se om statistikken giver mening.
Metode 2 af 3: Graver dybere ned i avisen
1. Undersøg avisen for at finde ud af dens omdømme. Nogle aviser og medier har ry for at give et vist indtryk på nyhederne. Vær opmærksom på avisens typiske publikum og de emner, de normalt støtter. Lad dog ikke denne forskning stoppe dig fra kritisk at læse hver artikel. Hvis vi antager, at noget er forudindtaget, tror vi på det, før vi har læst selve artiklen ordentligt!
- Tjek hjemmesider som Wikipedia og Snopes for at se, om avisen er kendt for en bestemt orientering.
- Vurder de kilder, du bruger til at kontrollere avisens troværdighed. Mange indledende søgninger gennem en søgemaskine vil give websteder, der er orienteret i en bestemt retning.
2. Se på url`en, når du er online. Nogle gange kan hjemmesiden i sig selv give dig et fingerpeg om, hvorvidt en artikel er forudindtaget eller endda opdigtet. En nyhedskilde med et mærkeligt navn, som du aldrig har hørt om, er måske ikke pålidelig. Hvis url`en ender på .co, kan dette være et tegn på, at du har fundet en ulovlig kilde, der udgiver sig for at være en rigtig nyhedskilde.
3. Læs afsnittet "Om os" af onlinemedieressourcer. Velrenommerede nyhedskanaler giver dig denne form for information. Det skal fortælle dig, hvem der støtter eller ejer hjemmesiden eller avisen. Hvis du ikke kan finde dette afsnit, kan det være et tegn på, at nyhedskilden forsøger at skjule en lyssky indtægtskilde eller information.
4. Observer placeringen af artikler online eller i en avis. Placeringen af artikler indikerer, hvad avisen finder vigtigt og hvad ikke, i dagens verden. I en papiravis viser avisens forside de store nyheder, mens historierne bagerst i avisen anses for mindre vigtige. I en digital avis vil de artikler, redaktionen synes er vigtigst, stå øverst på forsiden eller i en sidebar.
5. Brug lidt tid på at se annoncerne. Aviser og aviser har brug for penge for at holde dem i gang. Annoncer tjener de penge. Tjek, hvor de fleste annoncer kommer fra, og bestem kategorien for den organisation eller virksomhed, der er repræsenteret i annoncerne. Dette vil fortælle dig, hvem der ønsker at holde avisens venner med rapporterne.
6. Hold et register over de artikler, du læser, og de skævheder, du finder. Jo mere du læser, jo mere opdager du om de enkelte aviser og de typer artikler, de skriver. Hold en journal over de artikler, du læser, hvor aviserne kommer fra, og de fordomme, du finder. Bemærk, hvad folk er for eller imod.
Metode 3 af 3: Udforsk flere sider af en historie
1. Læs mere end én artikel om samme emne. Find artikler fra forskellige aviser eller medier om samme emne. Læs kritisk for at finde og sammenligne de forskellige avisers meninger. Brug disse ligninger til at finde fakta, der optræder i begge dele. Du kan derefter foretage din egen vurdering af en debat, person eller begivenhed.
2. Gad vide, hvad eller hvem reporteren ikke sagde noget om. Dette er især vigtigt, hvis reporteren dækker en ophedet debat. Begge parter skal være repræsenteret i uvildige artikler. Hvis artiklen handler om en bestemt gruppe mennesker, og reporteren ikke citerede nogen af disse personer, kan dette være et advarselstegn på bias.
3. Søg efter artikler skrevet af folk fra forskellige grupper. De fleste artikler kan skrives meget anderledes af en person med et andet perspektiv. Søg efter artikler skrevet af personer fra forskellige aldersgrupper, køn, regioner i landet, politiske partier og racemæssig baggrund. Overvej, hvordan flere perspektiver bidrager til din forståelse af et enkelt emne.
4. Gå online eller tjek sociale medier for at se, om artiklen får feedback. Nogle gange gør avisartikler folk vrede, frustrerede eller (mindre ofte) ophidsede. Du kan lave en søgning online for at se, om artiklen har genereret den slags kommentarer. Du kan også tjekke Twitter, hvis artiklen er blevet offentliggjort for nylig. Kontroverser om partisk rapportering kan hurtigt gå viralt.
Tips
- Hvis du leder efter bias i avisartikler, så tænk på, hvordan din egen personlige bias kan påvirke dit svar på artiklen.
- Lær at skelne mellem faktisk opdigtede nyheder og satiriske artikler. Nogle websteder, såsom TheOnion.com, lav parodier på aktuelle anliggender.
Artikler om emnet "At genkende fordomme i nyhedsartikler"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
