Behandling af mindre forbrændinger

En forbrænding er en skade på hudvæv forårsaget af direkte kontakt med eller udsættelse for varmekilder (ild, damp, varme væsker, varme genstande), kemikalier, elektricitet eller strålingskilder. Forbrændinger er meget smertefulde. Mindre forbrændinger kan normalt behandles derhjemme, men mere alvorlige forbrændinger kan være livstruende og kræver øjeblikkelig lægehjælp. Det er vigtigt at kunne erkende forskellen, så du hurtigst muligt kan få den behandling, du har brug for. Hvis du ikke er sikker på, hvad der forårsagede en forbrænding, skal du behandle den som en alvorlig forbrænding og straks søge lægehjælp.

Trin

Del 1 af 2: Bestemmelse af sværhedsgraden af ​​din forbrænding

Billede med titlen Behandl mindre forbrændinger Trin 1
1. Find ud af, om du har en førstegradsforbrænding. Førstegradsforbrændinger er de mest almindelige. Du har en førstegradsforbrænding, hvis kun det yderste hudlag er ramt. Dette er den mindst alvorlige type forbrænding og kan normalt behandles derhjemme. Symptomerne omfatter:
  • Smerte
  • Spot er følsom over for berøring og varm at røre ved
  • Let hævelse
  • rød hud
Billede med titlen Behandl mindre forbrændinger Trin 2
2. Bestem, om du har en andengradsforbrænding. Andengradsforbrændinger er mere alvorlige end førstegradsforbrændinger. Ikke kun det ydre hudlag, men også laget nedenunder er beskadiget. Du kan have et ar, når stedet er helet. Symptomerne på en andengradsforbrænding omfatter:
  • Smerte
  • Hævelse
  • Blærer
  • Rød, hvid eller plettet hud
  • Røde pletter falmer eller bliver hvide, når du trykker på dem med en finger
  • Det brændte sted kan se vådt ud
  • Billede med titlen Behandl mindre forbrændinger Trin 3
    3. Genkend en tredjegradsforbrænding. Ved tredjegradsforbrændinger er der alvorlig skade på vævet under huden og fedtlaget under huden. Selv musklerne og knoglerne nedenunder kan blive påvirket. Symptomerne omfatter:
  • Huden ser voksagtig eller læderagtig ud
  • Røde pletter falmer ikke og bliver ikke hvide, når du trykker på dem med en finger, men de forbliver røde
  • Hævelse
  • Sorte og hvide pletter på huden
  • Følelsesløshed, hvor nerverne er beskadiget
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Chok - bleg, klam hud, blå læber og fingernegle og mindre opmærksom
  • Billede med titlen Behandl mindre forbrændinger Trin 4
    4. Få lægehjælp om nødvendigt. En person med en tredjegradsforbrænding har brug for øjeblikkelig lægehjælp, så ring 112. Hvis du har mindre forbrændinger, skal du muligvis stadig på skadestuen. Søg professionel lægehjælp, hvis:
  • Du har en tredjegradsforbrænding.
  • Du har en andengradsforbrænding, der er mere end 8 centimeter stor.
  • Du har en første eller anden grads forbrænding på dine hænder, fødder, ansigt, lyske, balder eller et led.
  • Forbrændingen er inficeret. Ved inficerede forbrændinger kan væske lække fra såret, og der kan være smerter, rødme og hævelse, der udvikler sig.
  • Der er mange blærer på forbrændingsstedet.
  • Du har en kemisk eller elektrisk forbrænding.
  • Du har indåndet røg eller kemikalier.
  • Du har vejrtrækningsproblemer.
  • Dine øjne er blevet udsat for et kemikalie.
  • Du er ikke sikker på, hvor slem forbrændingen er.
  • Du har alvorlige ar eller en forbrænding, der ikke er helet efter et par uger.
  • Del 2 af 2: Behandling af mindre (første og anden grad) forbrændinger i hjemmet

    Billede med titlen Behandl mindre forbrændinger Trin 5
    1. Lindr forbrændingen med koldt vand. Koldt vand afkøler det brændte område og forhindrer yderligere skade på området. Kør forsigtigt koldt vand over forbrændingen i mindst 10 minutter.
    • Hvis følelsen af, at vand løber over forbrændingen, er for ubehagelig, kan du lægge et rent, koldt, vådt håndklæde på området.
    • Læg ikke is på forbrændingen eller kør meget koldt vand på det. Den lave temperatur kan skade hudvævet endnu mere.
    Billede med titlen Behandl mindre forbrændinger Trin 6
    2. Fjern smykker, der er i det berørte område. Hvis du har smykker eller andet tilbehør, der kan afskære blodgennemstrømningen, når området hæver, skal du fjerne dem med det samme.
  • Tilbehør, der skal fjernes, omfatter ringe, armbånd, halskæder, fodlænker og andre genstande, der kan bremse blodcirkulationen, når området svulmer op.
  • Området vil straks begynde at svulme, så fjern tilbehøret så hurtigt som muligt. Gør dette forsigtigt for ikke at irritere det beskadigede væv endnu mere.
  • Billede med titlen Behandl mindre forbrændinger Trin 7
    3. Påfør aloe vera på forbrændinger, der ikke er åbne sår. Gelen fra aloe vera-planten dulmer smerter og betændelse. Det fremmer også helingsprocessen og hjælper din krop med at reparere beskadiget hud. Påfør ikke gelen på åbne sår.
  • Mange geler og fugtighedscreme indeholder aloe vera gel. Hvis du har aloe vera gel fra butikken, påfør den i henhold til pakkens anvisninger.
  • Har du en aloe vera plante derhjemme, kan du blot fjerne gelen fra planten. Bræk et blad af planten og skær det i halve på langs. Du vil se klar, grønlig gel i bladet. Dup gelen på forbrændingen og lad huden absorbere gelen.
  • Hvis du ikke har aloe vera gel, kan du påføre en anden fugtighedscreme for at forhindre forbrændingen i at blive for tør under helingsprocessen.
  • Læg ikke fedtede stoffer som smør på såret.
  • Billede med titlen Behandl mindre forbrændinger Trin 8
    4. Undlad at gennembore vabler. Hvis du slår en vabel, opstår et åbent sår og gør dig modtagelig for infektion. Hvis blærerne åbner sig af sig selv, skal du gøre følgende:
  • Vask såret med rent vand og sæbe.
  • Dup forsigtigt en antibiotisk creme på stedet.
  • Beskyt området med en non-stick bandage.
  • Se din læge, hvis du har blærer, der er større end en tomme i diameter, selvom de stadig er hele.
  • Billede med titlen Behandl mindre forbrændinger Trin 9
    5. Lindre smerten med smertestillende håndkøbsmidler. Forbrændinger kan være meget smertefulde. Du kan få brug for smertestillende medicin for at komme igennem dagen eller for at falde i søvn om natten. Håndkøbsmedicin såsom ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID`er) kan fungere godt. De kan dog interagere med andre lægemidler, så diskuter dem med din læge, før du tager dem. Giv aldrig aspirin til børn. Du kan tage følgende medicin, hvis din læge siger, at det ikke vil gøre ondt:
  • ibuprofen (o.-en. advil)
  • Naproxen natrium (Aleve)
  • paracetamol
  • Billede med titlen Behandl mindre forbrændinger Trin 10
    6. Hvornår har du sidst fået en stivkrampesprøjte?. Stivkrampe er en sygdom, du får, når stivkrampebakterien inficerer et åbent sår. Din læge vil råde dig til at få en stivkrampesprøjte i følgende tilfælde:
  • Forbrændingen har forårsaget et dybt sår eller er snavset.
  • Du har ikke fået et stivkrampesprøjte i de sidste fem år.
  • Du ved ikke, hvornår du sidst fik en stivkrampesprøjte.
  • Billede med titlen Behandl mindre forbrændinger Trin 11
    7. Hold øje med forbrændingen for at se, om du ser tegn på infektion. Din hud danner et beskyttende lag mod patogener i dit miljø. Forbrændinger gør dig tilbøjelig til at få infektioner. Hvis du får nogle af følgende symptomer, skal du straks tage på skadestuen for at få dit sår undersøgt af en læge:
  • Pus eller væske siver fra såret
  • Stigende hævelse, rødme og smerte
  • Feber
  • Røde striber breder sig udad fra forbrændingen
  • Advarsler

    • Påfør ikke salve, smør, is, medicin, fløde, madlavningsspray eller noget andet hjemmemiddel til en alvorlig forbrænding.
    • Træk ikke vejret, blæs og host ikke på forbrændingen.
    • Rør ikke ved områder med vabler og død hud.
    • Forsøg ikke at pille tøj af, der sidder fast på huden.
    • Giv ikke orale midler såsom medicin eller vand til personen i tilfælde af en alvorlig forbrænding.
    • Sæt aldrig en alvorlig forbrænding under den kolde hane. Det kan sætte dig i chok.
    • Læg ikke en pude under hovedet på den pågældende, hvis vedkommende har en forbrænding i luftvejene. Som følge heraf kan luftvejene lukkes af.

    Оцените, пожалуйста статью