Gratis trin for trin instruktioner 
Gode bøger at læse er Dune, Do Androids Dream eller Electric Sheep?, The Transgalactic Hitchhikers Handbook og The Handmaid`s Tale. Prøv også andre SF-genrer. SF er en meget kompleks genre og omfatter mange undergenrer. Du kan også prøve at læse hård science fiction, blød science fiction, steampunk, rumopera, cyberpunk og post-apokalyptisk SF. 
For eksempel handler SF-klassikeren Dune i virkeligheden om konflikter i Mellemøsten efter Anden Verdenskrig og fortalt på en måde, der gør det lettere for den moderne læser at forstå ørkenfolkenes synsvinkel. 
For eksempel vil du måske have læserne til at indse, at tristhed er en smittende følelse. Så kan du skrive en historie om, hvordan en admiral sætter sin karriere på spil for at redde sin kones omdømme, der døde og forrådte imperiet, og til gengæld tager sit eget liv. 
Det bedste eksempel på dette er det radioaktive edderkoppebid. På det tidspunkt, hvor Spider Man blev skabt, vidste folk meget lidt om stråling. Forskere syntes alle at gøre store fremskridt, og som vidste, hvad de kunne gøre med dette stof igen. Men folk ved nu, at en gigantisk dosis stråling vil dræbe dig hovedsageligt med forskellige hastigheder. Ingen superkræfter eller accelereret evolution. Skriv ikke om et radioaktivt edderkoppebid. 
For eksempel: Brug ikke en sætning som "br`ack drack kagash med eerk" og en sætning som "lae kalai O`oro siita ai" for samme sprog. Selvom de er falske, er det tydeligt, at de er for forskellige til at tilhøre samme sprog (den ene har mange konsonanter, den anden mange vokaler). Dette kan også ødelægge den karakteristiske lyd af dit sprog. Tænk bare på at blande Klingon og Elfs. 
Ting at overveje er de indlysende: musik, kunst, hvad folk laver for sjov og religioner. Du kan også tænke på politik og historie, og hvordan ændringerne på disse områder kan have påvirket race, ligestilling og andre sociale faktorer, der påvirker hverdagen. 
Tænk på ting som geologi, økologi, biomer, byer, landskaber og selvfølgelig ikke-jordlignende miljøer ved siden af skibe og havne. Hvad fungerer bedst til historien. Tænk på, hvad der får disse steder til at køre, og den slags problemer, folk kan støde på, når de eksisterer i et sådant miljø. For eksempel er Frank Herberts Dune utrolig stærk til at fange læseren med de billeder, han skaber af en ørkenplanet. De store vidder af sand, klippefyldte bjerge, kæmpe orme og underjordiske oceaner skaber en magisk følelse, der gør plottet endnu mere tiltalende. At være konsekvent i beskrivelsen af det miljø, hvor din historie foregår, vil også gøre din historie mere håndgribelig og troværdig. Du placerer ikke Alice`s Wonderland lige ved siden af junglen fra Apocalypse Now, og hvis du har sørget for, at det har et meget klart formål med historien. 
Vælg et fortælleperspektiv. Hvem fortæller historien. Du kan vælge fra et første person, anden person og tredje person perspektiv. Dette gør den mest slående skelnen mellem, hvordan historien læser. Det spiller også en stor rolle i, hvad du gør og ikke deler med læseren. For eksempel: en fortæller i første person, jeg-perspektivet vil ikke vide, hvad en anden karakter tænker. Du kan bruge dette til at skjule oplysninger fra læseren, så du kan afsløre det, når det er nødvendigt. Vælg et tidspunkt. Det handler om, hvorvidt historien foregår i fortid, nutid eller fremtid. Du kan endda veksle dette i den samme historie, med nogle kapitler sat i én gang og andre kapitler sat i en anden (det anbefales dog ikke at gøre så meget). Hver har sine egne udfordringer eller kan understøtte historien på deres egen måde. Vælg en vokalisering (fortællende stemme). Vokalisering er måden historien fortælles på. Fortælles det, mens fortælleren tænker over det? Via e-mail (fordi breve nok ikke rigtigt passer ind i science fiction)? Er fortælleren pålidelig eller upålidelig? 
Læs din historie og sammenlign de forskellige afsnit. Fortæl dig det på en sjov måde, som The Transgalactic Hitchhiker Handbook? Eller mere seriøst, som Dune? Taler de som karakterer fra et Shakespeare-skuespil eller som teenagere fra en 80`er-film? 
Strukturen som beskrevet i dette trin kaldes også "tre-akts struktur". Der er også noget som en to-akts struktur eller en fire-akt struktur, en cyklisk struktur (monomyth) eller en ikke-lineær historie. Så antag, at du vil prøve fire-akts strukturen. Dette minder meget om tre-akters stykket, men mellem begyndelsen og sidste akt har du en anden akt, der angiver, hvad der er på spil, og derefter akten, hvor konflikten er bearbejdet. 
Hvis du har problemer med tempoet, så lav selv et diagram over plottet. Opdel din historie i tre akter, og bryd derefter disse tre akter tilbage i tre buer. Hver bue er så igen opdelt i tre væsentlige handlinger eller plotpunkter. For eksempel i Star Wars kan en bue se ud "Droiderne bliver fanget af Jawa, Luke finder Leias besked, Luke møder Obi Wan" eller "Luke sniger sig uopdaget ind i Dødsstjernen, Luke redder Leia, Obi Wan bliver dræbt". 
Det grundlæggende i monomyten burde lyde bekendt for dig. The Hero`s Journey handler om at leve et normalt liv, når noget pludselig ændrer sig, og hovedpersonen (eller personerne) er tvunget til at begive sig ud på en rejse ud i det ukendte. Helten møder en lang række karakterer, bliver nødt til at overvinde prøvelser, men lærer til sidst noget, der kan bruges til at klare en vis stor udfordring. Nu hvor opgaven er fuldført, kan de vende tilbage til det normale liv med dette nye væld af erfaringer.
Skrive sf-historier
Indhold
Science Fiction har ændret sig meget siden Jules Vernes dage. Det er hurtigt blevet mere komplekst og populært end nogensinde før. Det kan være udfordrende at skrive i den genre, men hvis du husker på et par ting, vil du være bedre forberedt til at skrive en fantastisk SF-historie.
Trin
Del 1 af 3: Bliv inspireret
1. Begynd at forske i den videnskabelige udvikling. Science fiction bygger jævnligt på den seneste videnskabelige udvikling, der har erobret vores kollektive fantasi. Hvis du kæmper for at komme med en rigtig god historie, er et godt sted at starte at fokusere på den aktuelle videnskabelige udvikling. Ved at bruge den seneste videnskabelige udvikling som grundlag kan du undgå mange af de gamle klicheer og skrive noget, som folk virkelig gerne vil læse.
- For eksempel kan du følge Reddit-tråden r/Futurology. Dette er et online-forum, der nøje følger den seneste videnskabelige udvikling. Indholdet på denne side burde give dig en masse ideer om, hvordan en fremtidig verden vil se ud.
2. Læs gode eksempler på science fiction. At tage inspiration fra SF`s klassikere kan også hjælpe dig med at skrive dine egne historier. Læg det ikke til side, fordi du er bange for, at du ikke længere vil være original: at læse andres arbejde kan lære dig meget om, hvad der virker og hvad der ikke virker i en bog. Du kan også lære en masse om, hvordan SF normalt ser ud eller lyder, så du kan træffe et informeret valg, om du vil holde fast i den stil, eller om du vil bryde helt væk fra den.
3. Se på, hvad der sker i verden. Science fiction er i sit element, når historien lærer os noget om den verden, vi lever i nu. Når ting, der sker, er for tæt på, bliver folk nogle gange for følelsesmæssigt involverede og har svært ved at blive ved med at se på disse ting rationelt. Når du pakker seneste begivenheder i form af rumvæsener og andre planeter, bliver idéerne lettere at bearbejde og forstå. Hent inspiration fra aktuelle begivenheder, der er vigtige for dig, og som du finder interessante, og fortæl historien på en måde, der hjælper folk med at kaste nogle af deres fordomme.
4. Spørg dig selv, hvilket budskab du ønsker at formidle. Du kan også bygge din historie op omkring et budskab, som du ønsker, at andre skal forstå. Dette kan være en meget god måde at bygge en bog på, fordi den giver dig en vej og et mål. Når din historie rent faktisk leder et sted hen og har en ultimativ betydning, noget for læserne at tage med sig, så er det meget mere sandsynligt, at det får indflydelse på dem.
Del 2 af 3: At forme din egen verden
1. Udspring din verden fra materiale, folk kan relatere til. Science fiction kan ofte være helt anderledes end den verden, vi kender. For mange mennesker er det svært at forstå en verden så forskellig fra vores. Hvis du vil skabe en historie, der giver genlyd hos mange andre mennesker, så skriv noget med rødder i den verden, vi kender.
- For eksempel kunne hovedpersonen være fra en fremmed race af træfolk. Karakteren kan kæmpe med sine følelser, fordi han ikke kan finde en partner.
2. Hold styr på, hvad der sker i den virkelige videnskabelige verden. Science fiction indeholder åbenbart meget fiktion. Det er der ikke noget galt med. Men hvis videnskaben om din science fiction er for langt væk fra, hvad folk forstår, når det kommer til, hvordan tingene fungerer, vil de ikke finde det troværdigt. Det kan endda virke som om det ikke er velskrevet, for nogle gange bliver der brugt overfantasifuld teknologi i science fiction til at dække over huller i plottet. Giv ikke læserne en undskyldning for at finde fejl i det, du har skrevet: ignorer ikke den virkelige videnskab helt.
3. Lav nogle grundlæggende regler for dit eget sprog. Hvis du finder på et fremmedsprog eller et andet falsk sprog til din historie, kan det være nyttigt at lave nogle grundregler for sprogets lyd og brug. Det betyder ikke, at du skal lave en færdigudviklet alvisk til din bog på Tolkien-måden, men det betyder, at det hjælper læseren til at gøre den mere troværdig ved at undgå uregelmæssigheder i teksten.
4. Byg kulturen. Hvis din historie er sat i en fremmed verden eller endda en jord, der er meget forskellig fra vores, bliver du nødt til at tænke grundigt over kulturen hos menneskerne i den verden. Når din historie minder meget om nutiden, er det nemt at få læseren til at antage, at kulturen er omtrent den samme. Men hvis du lader rumvæsener lave Seinfeld-jokes, vil læseren have meget mere problemer med at absorbere din verden.
5. Skab dit miljø. Et af de mest attraktive aspekter af science fiction er den følelse, som læseren får, som om han/hun kan flygte et øjeblik fra den kendte verden til en anden, der er mere interessant. Det betyder, at du bliver nødt til at skabe en attraktiv verden med tilstrækkelig dybde til at trække læseren ind i historien.
Del 3 af 3: Udvikling af din historie
1. Vælg konflikten. Konflikten er en af de vigtigste drivkræfter i en historie, og der er flere konflikttyper at vælge imellem, afhængigt af hvilken type historie du vil fortælle. Typen af konflikt er en klar indikation til læseren, hvad du ser som et vigtigt budskab i teksten, og hvilke slags temaer de skal uddrage fra den.
- Et eksempel på en konflikt er Mennesket mod Naturen. Denne type historie, der kan handle om en kvinde strandet på en ukendt planet, handler normalt om at håndtere de normale udfordringer i vores liv.
- Du kan finde mere information om forskellige typer konflikter i denne artikel, i trin 2
2. Prøv at skildre lyden af historien så godt som muligt. At skrive en bog handler om mere end bare at skrive sætninger, der er teknisk korrekte, og fortælle en historie. De ord, du vælger, er vigtige.
3. Hold dig til en bestemt stil. En skrivestil handler om de ord, du vælger til at fortælle din historie. Nu vil de fleste naturligvis gøre dette, men vær meget opmærksom på, om der er passager i din historie, hvor stilarterne ikke passer sammen. Dette sker normalt, når det tager meget tid at skrive det, fordi du vil opleve forskellige følelser og påvirkninger i den periode. Uanset hvordan du fortæller historien, skal den være den samme hele tiden eller bare gennemgå subtile ændringer, der giver mening inden for konteksten af selve historien.
4. Vælg en struktur, Strukturen i en historie handler om, hvordan den fortælles mere bredt. Den mest almindelige måde at tænke dette på er som handlingerne i et skuespil, fordi mange forfattere stadig bruger dette format til deres egne historier. Du har den første sektion (hvor historien introduceres), den anden sektion (hvor historien udvikler sig) og den tredje sektion, hvor historien afsluttes. Der er selvfølgelig flere muligheder end denne struktur, men denne er den mest brugte.
5. Prøv at holde et passende tempo. Tempo er den hastighed, hvormed nøglebegivenheder i historien udspiller sig. Tempo er afgørende for enhver form for fiktion og bestemt vigtigt for SF-bøger (hvilket traditionen tro har en tendens til at være længere end de fleste andre bøger, i gennemsnit omkring 100.000 ord). Hvis tempoet ikke er rigtigt, kan læseren have svært ved at blive i historien, fordi den er for langsom eller for hurtig til rent faktisk at have empati med karaktererne.
6. Brug Heltens rejse. Et sidste værktøj til at sætte i brystet er Heltens rejse (nogle gange omtalt som monomyten). Dette er teorien, som opfundet af den berømte mytolog Joseph Campbell, at alle historier i det væsentlige er de samme. Mange gode historier passer ind i et standardformat, som du kan bruge som udgangspunkt, når dit plot mangler formål.
Tips
- Du kan kombinere forskellige ideer til at basere din bog på; du behøver ikke bare holde dig til én.
- Vær ikke bange for at skrive om noget, der sandsynligvis aldrig vil ske. Videnskab er grundlaget, men det er også fiktion, så du kan gøre noget vold med fakta med tillid. Meget vigtigere er at gøre dine karakterer troværdige.
- Din læserskare vil normalt acceptere en større krænkelse af ægte videnskab. Vælg det med omhu, og brug det til at forklare alle de andre fantastiske begivenheder og teknologier, der optræder i din bog. Du kan måske endda slippe af sted med at bøje fysikkens velkendte love; tricket er at skabe en væsentlig forskel, men på en måde, som den nuværende teknologi ikke kan opfatte.
- Du behøver ikke føle, at du skal bruge den fysiske verden, som vi kender den. Mange succesfulde SF består af verdener, der er fuldstændig opdigtede.
- Når du beskriver en verden, skal du sørge for, at dine verdener er tydeligt beskrevet og forsøge at gøre det nemt for læseren at forestille sig verden.
- Læs meget SF før du starter bare for at få en fornemmelse af det. Nogle gode eksempler for begyndere er Madeline L`Engle, Michael Crichton, Garth Nix, Robin Cook, Philip Pullman, Margaret Peterson Haddix og James Patterson. (Bemærk: Nogle af disse forfattere skriver også for andre genrer end SF). Den mere erfarne læser kan vove sig til Frank Herbert, Eoin Colfer, Isaac Asimov, Arthur C. Clarke, Orson Scott Card, Steven Baxter og Robert A. Heinlein.
- Vær ikke bange for at skrive en parodi på genren. En bog, der af mange anses for at være den bedste SF-bog nogensinde, The Transgalactic Hitchhikers Handbook, er i virkeligheden en parodi.
- Lær om, hvad du vil skrive. Eksempler:
- Lad aldrig en jordbo gå uden for rumskibet uden en rumdragt, især ikke ud i rummet eller på planeter eller måner med mærkelige atmosfærer (levende væsner i rummet uden rumdragt bør altid undgås, undtagen for en karakter som Superman). En jordbo kan kun træde ud af sit rumskib på Jorden eller andre himmellegemer med en jordlignende atmosfære uden en rumdragt.
- Kun stjerner skinner. Planeter, asteroider og andre objekter i rummet reflekterer kun stjernelyset.
Advarsler
- Mange science fiction-forfattere har den idé, at hovedpersonen skal være en slags supervidenskabsmand. Det er ikke sandt. Normale mennesker er også gode.
- Hvis din hovedperson (eller endda en biperson) er en videnskabsmand, så sørg for, at de ikke er en videnskabsnørd. Videnskab er tværfagligt. Det betyder, at en biolog sandsynligvis ikke ved noget om robotteknologi og omvendt. Angiv det område, karakteren er specialiseret i, og begræns deres ekspertise til dette felt. Han ved måske noget om andre emner, men en kvantefysiker vil ikke give råd om giftige planter. Hvis videnskabsmanden i historien er en "jack of all trades", sørg for, at han ikke er i mere end én rigtig "mestre" er.
- Hvis du lider af forfatterblokering, så giv ikke op med historien. giv det lidt tid. Hvis du giver op, vil du fortryde det senere.
- En videnskabsmand er ikke det samme som en ingeniør. En videnskabsmand kan komme med nye teorier. En ingeniør beslutter, om det kan bygges. Lad ikke fysikeren i historien bygge en enhed fra bunden baseret på en nyligt opfundet partikelteori. Elektrisk viden er generelt ikke en del af uddannelsen af den almindelige fysiker.
- Ægte videnskab er normalt ikke så spændende. Det kræver meget papirarbejde, netværk og bureaukrati. Og de fleste videnskabsmænd går i sidste ende ind i deres familier eller privatliv, der inkluderer hobbyer, elskere, venner, regninger, et realkreditlån og alle de andre ting, som alle skal forholde sig til. De fleste videnskabsmænd er ikke flamboyante eventyrere som Reed Richards eller Bernard Quatermass. Undgå også den klichéfyldte fremstilling af en videnskabsmand som den tilbagetrukne kryb eller ekstreme nørd. Forskere brænder for de emner, de arbejder med.
- Afvig ikke for meget fra de videnskabelige fakta. Der er en grænse for, hvad du kan få læseren til at tro på.
- Bliv inspireret af andre forfattere, men lad være med at stjæle deres ideer. Teknisk set kaldes det måske ikke plagiat, men efter et stykke tid vil en bestemt idé blive en kliché. undgå det.
Artikler om emnet "Skrive sf-historier"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
