Gratis trin for trin instruktioner 
For eksempel bemærker du et teknisk udtryk, der beskriver en proces, såsom "ionisering". Du føler måske, at ordlisten burde give læseren mere forklaring om det begreb. Du kan have et udtryk nævnt i hovedteksten, men ikke diskuteret i detaljer. Så vil du måske opdage, at dette udtryk kunne indgå i ordlisten, så du kan give læseren mere information. 
Du kan f.eks. bede din redaktør om at hjælpe dig med at udpege ordlisteudtryk eller vælge ordlisteudtryk, som du måske er gået glip af. 
Du kan bede læseren om at fjerne udtryk, der virker uklare eller ukendte for ham. Du kan så få forskellige læsere til at læse hovedteksten og holde styr på, om størstedelen af læserne har valgt de samme udtryk for ordlisten. Få flere læsere til at pege på udtryk, de finder forvirrende, så du ikke går glip af nogen ord. 
Begreberne i ordlisten skal være brede og nyttige for en læser, men ikke overdrevne. For eksempel bør du højst have en til to sider med termer for et fem til seks siders papir, medmindre der er mange videnskabelige eller tekniske termer, der kræver yderligere forklaring. Prøv ikke at inkludere for mange udtryk i ordlisten, for så er listen måske ikke længere brugbar. 
For eksempel kan du opsummere udtrykket "rigging" sådan her: "I denne artikel bruger jeg dette udtryk til at diskutere placering af en rig på en olietromle. Dette udtryk bruges ofte af oliearbejdere på en olieplatform.` Du kan også inkludere en kommentar som "Se [et andet udtryk]", hvis definitionen henviser til andre udtryk i ordlisten. For eksempel: `I denne artikel bruger jeg dette udtryk til at diskutere installation af en borerig på en olietromle. Dette udtryk bruges ofte på en olieplatform af oliearbejdere. Se Boreplatform.` 
Hvis du kun har et lille antal forkortelser i kroppen, kan du definere dem i kroppen. For eksempel bruger du forkortelsen `RPG` en eller to gange i en tekst. Du kan så definere det i teksten ved den første omtale, og derefter bruge forkortelsen videre i teksten: `Role-playing game (RPG)`. 
Du kan også inkludere underordnede poster i en enkelt ordlistepost, hvis der er underbegreber eller ideer til et enkelt udtryk. Hvis dette er tilfældet, skal du sætte et underord under hovedudtrykket, så indholdet er let at læse. For eksempel: Rollespil: Rollespil er et spil, hvor spillere påtager sig rollen som en karakter i fiktive omgivelser. De er en vigtig del af nørdkulturen i Amerika. I min artikel fokuserer jeg på rollespil, for at undersøge, hvordan det at påtage sig en rolle kan påvirke en social gruppe.` `My Little Pony RPG: En undergruppe af rollespil, der fokuserer på karakterer fra My Little Pony-serien.` 
For eksempel kan du have følgende element i ordbogen: "Rigning: I denne rapport bruger jeg rigning til at angive processen med at placere en rig på en olietromle.` Du kan også strukturere indtastningsbegrebet som: `Rigning - I denne rapport bruger jeg rigning til at diskutere processen med at placere en rig på en olietromle.` 
Hvis du har andet ekstra indhold i avisen, såsom en `List of Abbreviations`, placeres ordlisten traditionelt efter disse lister som det sidste punkt i avisen. Hvis du laver en ordliste til en videnskabelig artikel, kan din lærer angive, hvor han vil have ordlisten i papiret. Hvis du opretter en ordliste til en tekst, du vil udgive, så spørg din redaktør, hvor han eller hun foretrækker at se ordlisten. Du kan også se på andre tekster, der er udgivet, og se, hvor ordlisten er placeret.
Opret en ordliste
Indhold
En ordliste eller ordliste er en liste over termer, der traditionelt findes i slutningen af en akademisk afhandling, afhandling, bog eller artikel. Ordlisten bør indeholde definitioner af begreber i hovedteksten, som kan være ukendte eller uklare for den gennemsnitlige læser. For at oprette en ordliste skal du først bestemme, hvilke termer i din krop der skal medtages i ordlisten. Du kan derefter oprette definitioner for disse termer og sikre dig, at ordlisten er formateret korrekt, så den er pæn og let at læse.
Trin
Del 1 af 3: Valg af termer til ordbogen
1. Bestem dit hovedmålgruppe. Hvis du skriver for en jævnaldrende gruppe, behøver du ikke at definere hvert ord, den gennemsnitlige person kender. Omvendt, hvis du skriver til et generelt publikum, skal du sørge for at inkludere udtryk, som publikum måske ikke forstår.
2. Gå gennem hovedteksten for ukendte termer. Begynd at læse hovedteksten med en pen eller highlighter. Understreg eller fremhæve termer, som måske er ukendte for den gennemsnitlige læser. Understreg tekniske eller akademiske termer, der kan kræve yderligere forklaring uden for hovedteksten. Du kan også beslutte, at et begreb trænger til yderligere afklaring, selvom det er et begreb, som læseren måske allerede kender.
3. Bed din redaktør om at hjælpe dig med at identificere vilkårene. Du kan have problemer med at finde ord for ordlisten på egen hånd, især hvis du kender indholdet godt. Hvis du samarbejder med en redaktør om teksten, f.eks. en redaktør af en publikation, kan du bede vedkommende om at hjælpe dig med at vælge termer til ordlisten. En redaktør kan opdage termer i teksten, der kan være forvirrende eller uklare for den gennemsnitlige læser, især hvis de ikke er eksperter i indholdet.
4. Lad en læser vælge vilkårene for dig. Du kan også bede en læser om at læse hovedteksten igennem og fremhæve eller understrege begreber, de ikke er bekendt med. Tag en med et mellemliggende læseniveau, fordi du ønsker, at teksten og ordlisten skal være så nyttig som muligt for den gennemsnitlige læser. Bed en ven eller et familiemedlem om at læse teksten for dig. Du kan også bede en klassekammerat, kammerat eller kollega om at læse din tekst.
5. Saml vilkårene til ordlisten. Når du har læst hovedteksten og har fået din redaktør eller læsere til at tjekke teksten for termer, skal du samle alle termerne i et dokument. Analyser termerne foreslået af din redaktør og læsere. Sørg for, at de anførte udtryk dækker alle begreber eller ideer, som måske er ukendte for en gennemsnitslæser.
Del 2 af 3: Oprettelse af definitioner for begreberne i ordlisten
1. Skriv et kort resumé for hvert semester. Når du har noteret dig de vigtigste tekstbegreber, der skal inkluderes i ordlisten, skal du skrive et kort resumé for hvert udtryk eller begreb. Resuméet skal være mellem to og fire sætninger. Prøv at holde resuméerne for hvert semester korte og konkrete.
- Du bør altid selv skrive resuméet. Pas på ikke at kopiere en definition af begrebet fra en anden kilde. At kopiere og indsætte en eksisterende definition og derefter hævde det som din egen definition i ordlisten kan betragtes som plagiat.
- Hvis du bruger indhold fra en anden kilde i definitionen, skal du sørge for at citere den kilde korrekt.
2. Hold definitionerne enkle og læsevenlige. Sørg for, at definitionerne er klare og skræddersyet til den gennemsnitlige læser. Brug ikke tekniske termer til at definere et udtryk, da dette sandsynligvis kun vil forvirre din læser mere. Du ønsker ikke at fremstå som en ordbog eller bruge alt for videnskabeligt eller teknisk sprog. Definitionen skal så enkelt som muligt forklare, hvad begrebet betyder i sammenhæng med hovedteksten.
3. Brug ikke forkortelser i ordlisten. Forkortelser hører hjemme på en separat liste kaldet `List of Abbreviations`. De hører ikke hjemme i en ordliste, da dette kan forvirre læseren. Hvis du har mange forkortelser i hovedteksten, hører de hjemme på en liste adskilt fra ordlisten.
Del 3 af 3: Formatering af ordbogen
1. Sæt begreberne i alfabetisk rækkefølge. Når definitionerne af begreberne er klar, skal du sætte begreberne i alfabetisk rækkefølge, begyndende med `A` og slutter med `Z`. Arrangering af ordlistens vilkår i alfabetisk rækkefølge gør det lettere for læseren at gennemse vilkårene for at finde det, han leder efter.
- Sørg for at arrangere vilkårene efter første bogstav og derefter efter andet bogstav i termen. For eksempel, i `A`-sektionen af ordlisten, vil `Apple` stå for `Arranger`, da `p` vil stå for `r` i alfabetet. Hvis et udtryk består af flere ord, skal du bruge det første ord i sætningen til at bestemme, hvor det skal placeres i ordbogen.
2. Adskil vilkårene med punkttegn eller tomme linjer. Du bør også adskille hvert semester med punktopstillinger før hvert semester, så de er nemme at læse. Du kan også springe en linje over mellem hvert semester, så de ikke er pakket sammen i ordlisten. Vælg og hold dig til en bestemt formateringsstil for at holde ordlisten pæn og overskuelig.
3. Gør ordene i ordbogen fed eller kursiv. Du kan også gøre ordlisten mere brugervenlig ved at kursivere eller fremhæve begreberne i ordlisten med fed skrift. Dette gør, at begreberne skiller sig ud blandt definitionerne og lettere at skelne i teksten. Vælg kursiv eller fed for termerne og hold dig til en bestemt formateringsstil, så ordlisten ser samlet ud.
4. Placer ordlisten før eller efter hovedteksten. Når du har formateret ordlisten, skal du sætte den før eller efter hovedteksten. Sørg for, at ordlisten er anført i papirets indholdsfortegnelse, for eksempel som `Ordliste`, med de korrekte sidetal.
Artikler om emnet "Opret en ordliste"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
