

Hvad er forfatterens tese/begrundelse?? Til hvilket formål kommer forfatteren med denne afhandling? Hvem er artiklen beregnet til?? Når artiklen denne målgruppe på en effektiv måde? Leverer forfatteren tilstrækkelige gyldige beviser og argumenter?? Er der nogle huller i forfatterens begrundelse?? Har forfatteren fordrejet, fejlfortolket eller brugt beviser forkert?? Fremlægger forfatteren en konklusion?? 
For eksempel kan du understrege vigtige dele, sætte en cirkel om forvirrende dele og stjernedele af teksten, der modsiger hinanden. Ved at lave en forklaring med symboler til forskellige formål er du i stand til hurtigt at lave markeringer, mens du læser artiklen. Selvom det kan tage dig lidt tid at genkende dine egne symboler, vil du være i stand til at huske dem hurtigt og derfor læse en artikel meget hurtigere igennem end uden en legende. 
Vær ikke dum nok til at tro, at du vil huske din idé, når det er tid til at skrive din kritik. Brug den nødvendige tid på at skrive dine observationer ned, mens du læser. Du vil være glad for, at du gjorde det, når det er tid til at udtrykke dine observationer i et komplet analytisk essay. 

Bias omfatter at ignorere modbeviser, at misbruge beviser til at få konklusioner til at se anderledes ud, end de faktisk er, og at udtrykke ens egne, uunderbyggede meninger i en tekst. Velbegrundede meninger er fine, men meninger, der ikke understøttes af videnskabelige beviser, bør ses med skepsis. Bias kan også være resultatet af fordomme. Undersøg, om forfatteren er forudindtaget i forhold til race, etnicitet, køn, social klasse eller politik. 
Læsere fortolker ofte andres ideer på forskellige måder. Undersøg hvilke modsætninger der er mellem din fortolkning af en tekst og forfatterens. Se, hvad andre videnskabsmænd siger. Hvis flere forskere med forskellig baggrund har den samme mening om en tekst, så bør du lægge større vægt på den mening end til en ræsonnement understøttet af få beviser. 
Disse aspekter af en artikel kan afsløre dybere problemer med ræsonnement. For eksempel, i en artikel skrevet i en voldsom, overivrig stil, kan forfatteren ignorere eller nægte at citere modbeviser i sin analyse. Slå altid op på betydningen af ord, du ikke kender. Betydningen af et ord kan fuldstændig ændre betydningen af en hel sætning, især hvis det pågældende ord har flere betydninger. Gad vide, hvorfor forfatteren valgte ét ord i stedet for et andet. Dette kan afsløre noget om forfatterens ræsonnement. Beskriver forfatteren forskningsmetoderne på en grundig måde?? Er forskningen sat fejlfrit op?? Er der et problem med prøvestørrelsen? Blev en kontrolgruppe brugt til sammenligning?? Er alle statistiske beregninger korrekte? Kunne en anden part gentage den pågældende undersøgelse? Er eksperimentet vigtigt for det pågældende felt? 
Selvom du aldrig kan have for mange gode beviser, kan det blive et problem at have for mange kilder, hvis du bliver ved med at gentage dine argumenter med dem. Sørg for, at hver kilde giver unikke beviser eller argumenter for din kritik. Derudover skal du også sikre dig, at du ved at bruge kilder ikke fortrænger dine egne meninger og beviser. Men hvis du er fuldstændig enig med skribenten, skal du sørge for at bygge videre på skribentens begrundelse ved at komme med yderligere beviser eller modargumenter. Du kan give modbeviser til et argument, mens du stadig hævder, at et bestemt synspunkt er korrekt. Begynd hvert afsnit i brødteksten med en kernesætning, der opsummerer indholdet af det næste afsnit. Du bør dog ikke få den tanke, at du skal opsummere hele afsnittet i hovedsætningen. Dette er blot et sted at gå over til en idé, der er ny eller anderledes. Afslut hvert afsnit i det midterste afsnit med en overgangssætning, der hentyder til indholdet af det næste afsnit, men som ikke udtrykkeligt angiver det. Du kan for eksempel skrive følgende: "Selvom Jan Jansen viser, at antallet af fedme blandt børn i USA stiger bemærkelsesværdigt hurtigt, er der nogle amerikanske byer, hvor procentdelen faktisk er faldet." Så i dit næste afsnit bør du give specifikke eksempler på disse unormale byer, som du lige hævdede eksisterer. Er der nogen generelle implikationer for det pågældende felt, eller er din kritik blot et forsøg på at gennemskue en anden videnskabsmands rodede arbejde?? Gør dit bedste for at efterlade et varigt indtryk på læseren i konklusionen. Du kan opnå dette med selvsikkert sprog for at vise, hvor vigtig din kritik er.
Skriv en kritik af en artikel
Indhold
En kritik er en objektiv analyse af en litterær eller videnskabelig artikel, der fokuserer på at undersøge, om en forfatter understøtter sin artikels kerneideer med troværdige og relevante argumenter og beviser baseret på fakta. Det er let at fare vild i blot at opsummere hovedideerne i en artikel uden egentlig at analysere og bestride teksten. En god kritik afspejler dit indtryk af artiklen og giver tilstrækkelig dokumentation til at underbygge dine indtryk. Følg forslagene nedenfor for at lære, hvordan du skriver en grundig og imponerende kritik af en artikel.
Trin
Metode 1 af 3: At blive en aktiv læser

1. Læs artiklen én gang for at finde ud af, hvad kerneideen er. Første gang du læser en artikel igennem, skal du blot prøve at forstå den begrundelse, forfatteren fremfører. Bemærk forfatterens speciale.

2. Læs artiklen en gang til, og marker teksten, mens du læser. Nogle gange hjælper det at bruge en rød pen til at få dine markeringer til at skille sig ud. Når du læser artiklen for anden gang, så stil dig selv følgende spørgsmål:

3. Opret en legende til dine markører. Skab unikke symboler for at skelne mellem dele af teksten, der kan være forvirrende, vigtige eller modstridende.

4. Lav noter, når du læser artiklen anden eller tredje gang. Udover at komme med en legende, vil den også hjælpe dig med at tage noter, når du får udvidede tanker, mens du læser. For eksempel, hvis du indser, at en forfatters påstand kan tilbagevises ved at citere en videnskabelig undersøgelse, du for nylig har læst, men noter det i margenen, på et stykke papir eller på en computer, så du kan dele din idé senere kan læse igen.

5. Form en generel holdning. Når du har læst artiklen i sin helhed to eller tre gange, skal du vurdere forfatterens overordnede ræsonnement og skrive dine første reaktioner på artiklen ned.
6. Lav en foreløbig liste over mulige steder at lede efter beviser. Prøv at huske litteratur, du har læst, eller dokumentarer, du har set, som kunne være nyttige til at vurdere artiklen.
Metode 2 af 3: Indsamling af beviser

1. Gad vide om forfatterens overordnede budskab giver mening. Test hypotesen og sammenlign den med andre lignende eksempler.
- Selvom forfatteren har undersøgt og citeret respekterede eksperter, bør du analysere budskabet for at se, om det er brugbart og brugbart i den virkelige verden.
2. Undersøg artiklens indledning og konklusion for at se, om de matcher og understøtter hinanden og artiklen.
3. Søg i artiklen for eksempler på forfatterens bias. Hvis forfatteren på en eller anden måde drager fordel af konklusionerne i artiklen, så har han måske ikke handlet helt objektivt.

4. Tænk på den måde, forfatteren har fortolket andre videnskabelige artikler på. Hvis en forfatter fremsætter en påstand om en anden videnskabsmands arbejde, så læs det originale værk, som forfatteren henviser til, og se, om du er enig i analysen i artiklen.

5. Undersøg, om forfatteren citerer upålidelige kilder. Citerer skribenten en irrelevant tekst, der er halvtreds år gammel og ikke længere tæller med i det relevante felt? Hvis forfatteren citerer en upålidelig kilde, er artiklen meget mindre troværdig.
6. Læs artiklen omhyggeligt. Indholdet er nok det vigtigste aspekt af artiklen, når du skriver en kritik, men glem ikke de formelle og litterære teknikker, forfatteren kan have brugt. Bemærk usædvanlige ordvalg og forfatterens tone gennem hele artiklen. Dette er især nyttigt for ikke-videnskabelige artikler, der for eksempel omhandler litterære aspekter.
7. Bestrider forskningsmetoder i videnskabelige artikler. Hvis du skriver en kritik af en artikel, der diskuterer en videnskabelig teori, så glem ikke at evaluere de forskningsmetoder, der blev brugt i eksperimentet. Stil dig selv følgende spørgsmål:

8. Grave dybere. Brug den viden, du allerede har, veluddannede meninger og alle andre forskningsressourcer, du kan samle, til at støtte eller afkræfte forfatterens artikel. Angiv empirisk dokumentation for at understøtte din holdning.
9. Husk at en kritik ikke behøver at være helt positiv eller helt negativ. Faktisk er litteraturkritik ofte mest interessant, når den ikke kun er uenig med forfatteren, men også modbeviser forfatterens idé med yderligere beviser og bygger på den.
Metode 3 af 3: Strukturering af din kritik
1. Start med en introduktion, hvor du kort redegør for din begrundelse. Indledningen bør ikke være længere end to afsnit og bør skitsere den grundlæggende struktur for din kritik. Start med at beskrive styrker eller svagheder ved den pågældende artikel og hvorfor.
- Glem ikke at inkludere forfatterens navn og titlen på artiklen i de indledende afsnit af din kritik, samt navnet på det videnskabelige tidsskrift eller anden publikation, hvori artiklen optrådte, udgivelsesdatoen og en beskrivelse af emnet og/eller specialet uddybet i artiklen.
- Introduktionen er ikke stedet for at bevise dine meninger. Du citerer beviserne midt i din kritik.
- Vær modig i de udsagn, du kommer med i indledningen, og vær klar med det samme om formålet med din kritik. Hvis du drejer din mening rundt eller ikke støtter den fuldt ud, fremstår du som mindre troværdig.
2. Midt i din kritik, giv beviser til støtte for dit ræsonnement. Hvert afsnit i den midterste sektion skal beskrive en ny idé eller udvide dit ræsonnement ved at se på det fra en ny vinkel.
3. Til sidst i din kritik, kom med modargumenter til dit ræsonnement. Uanset hvor velbegrundet dit ræsonnement er, er der altid mindst én måde, hvorpå du kan give dit ræsonnement et gennemgribende, sidste twist eller tage det et skridt videre og foreslå mulige modbeviser. Gør dette i det sidste afsnit af konklusionsteksten for at give læseren et sidste argument, der vil efterlade et varigt indtryk.
4. Udarbejd dine ideer på en velargumenteret og objektiv måde. Skriv ikke i en overivrig eller irriterende, lidenskabelig tone. Dette kan skræmme mange læsere. Vis din passion ved at lave grundig research og udtrykke dig effektivt.
5. Afrund din kritik med at opsummere din begrundelse og foreslå mulige konsekvenser. Det er vigtigt at opsummere hovedpunkterne i din artikel kortfattet, men du bør også fortælle læseren, hvad din kritik betyder for det relevante felt.
Advarsler
- Prøv for enhver pris at undgå at opsummere artiklen. Det er bedre at skrive en kortere kritik end at forsøge at fylde det tomme rum med et kedeligt resumé.
- Lad være med at kritisere artiklens stil og skriv ikke ting som "Jeg kunne godt lide det" eller "Det var dårligt skrevet." Fokuser i stedet på artiklens indhold.
Tips
- Skriv din kritik i tredje person og nutid, medmindre stilen kræver en anden stavemåde. Tjek altid stilretningslinjerne, før du begynder at skrive.
- Skriv selvsikkert og vær modig i dine udtalelser.
- Dobbelttjek altid din tekst, før du afleverer den til din professor, chef eller udgiver.
Artikler om emnet "Skriv en kritik af en artikel"
Оцените, пожалуйста статью
Populær