Gratis trin for trin instruktioner 
Du kan fortsætte med at bruge den angrebne muskel let, men stop med det samme, hvis du mærker kramper eller smerter kommer igen. Prøv at gå og lave nogle strækøvelser, men lad være med at vride eller bøje din overkrop. 
Hvis du har krampe i læggene, så stå en meter væk fra væggen. Sæt dine underarme mod væggen og hold dine knæ og ryggen lige. Dine hæle skal blive på jorden. Læn dig frem. Du skal mærke strækket på lægmusklerne. Det skal føles rart eller neutralt. Hvis det gør ondt, så stop. I tilfælde af fod- eller lægkramper, sæt dig ned og træk tæerne mod dig. Du mærker strækket på din læg og i fodens muskler. Med en baglårskrampe, sæt dig på gulvet og stræk dine ben ud foran dig. Dine fødder skal være afslappede. Bøj fra taljen og hold ryggen ret. Sænk din overkrop frem over dine ben. Stop, når du mærker strækket i bagsiden af dine ben. Ved lårkramper skal du holde fast i en stabil overflade, tage fat i din ankel og trække din fod mod dine balder. Du kan mærke denne strækning foran på låret. Hvis din hånd kramper, skal du placere din håndflade mod væggen med fingrene nedad, og skub din hånd ind i væggen. 
Gå rundt og løft dine knæ højere end normalt, og hold ryggen ret. Dette giver et let stræk på lænden, som kan mindske krampen. Stræk armene over hovedet. Gentag dette 10 gange og hold det i 5-10 sekunder hver gang. Gør dette 3-4 gange om dagen. Dette strækker musklerne i ryggen. Læg dig på gulvet og træk det ene knæ mod brystet. Hold i 10 sekunder og skift side. Gentag 5-10 gange, 2-3 gange om dagen. Du kan også trække begge knæ til brystet. Dette træk strækker din lænd, mens du tillader resten af dine muskler at slappe af og "ude af berøring" kan røre ved. 
Brug varme før flytning. Brug koldt, hvis du går til ro bagefter. Påfør en varm kompres på musklerne i 15 minutter hver 4. time, indtil krampen er væk. Påfør en kold komprimering hver 2. time i 12 til 15 minutter i de første par dage. Brug en varmedunk eller en varmekasse eller en ispose. Du kan også bare fylde en limonadeflaske med varmt vand, eller stille en flaske vand i fryseren. Eller pak isterninger ind i et klæde, eller en pose frosne ærter. 
Hvis du ved, at du skal træne eller skal belaste dine muskler meget, så sørg for at supplere disse stoffer med en elektrolydtrik og vand. Muskelkramper kan nogle gange betyde, at du mangler visse vitaminer og mineraler. Sørg for at tage et godt multivitamintilskud. 
Bivirkninger af ibuprofen omfatter mave- og tarmproblemer, men disse er normalt mindre alvorlige end med aspirin. Bivirkninger af ibuprofen omfatter: kvalme, halsbrand, diarré, fordøjelsesbesvær, forstoppelse, mavesmerter, mavekramper, svimmelhed, hovedpine, nervøsitet eller hududslæt. 
Inhibin (hydrokinin) er et lægemiddel, der bruges til moderate til svære muskelkramper, og det virker ved at slappe af i musklerne. Selvom dette kan hjælpe, ser anti-inflammatoriske smertestillende midler (ibuprofen) ud til at være mere effektive. Muskelafslappende midler kan være vanedannende. Hold øje med det og vær opmærksom på din brug. 
Muskelkramper er normalt ikke en sygdom i sig selv. Men de kan være et symptom på et andet problem, der skal undersøges og behandles. Problemet kan variere fra overanstrengelse til et fordøjelsesproblem, der forårsager kroniske kramper. 
Din læge kan også ordinere medicin for at genoprette mængden af neurotransmittere, eller han/hun kan anbefale Botox til behandling af de berørte muskler. Diskuter disse muligheder med din læge. 
Kegel-øvelser, bækkenbundsmuskeløvelser, kan også hjælpe med blærespasmer ved at styrke og afslappe blæren. For at stramme dine bækkenbundsmuskler skal du lade som om du holder tissen op eller lader som om du holder en brise inde. Din læge kan give dig mere specifikke instruktioner, hvis du har svært ved at udføre øvelserne korrekt. 
Du kan selv lave et varmt kompres ved at tage et stort stykke flannel eller andet stof. Den skal kunne dække hele din mave, når den er foldet på midten. Sæt nu en varmegrav eller kande mellem omgangen. Vikl et stort håndklæde eller tæppe om dig selv, så alt bliver på plads. 
Bananer, kartofler, sveskejuice, tørret frugt, appelsiner, brune ris, avocado, spinat, skaldyr, mandler, hørfrø, havre, sesamfrø, tofu og grønkål. 
Rådfør dig med din læge eller fysioterapeut om, hvilken bevægelse der er god for dine muskler. 
Hvis du ofte har muskelkramper om natten, så strække dine muskler lige inden du går i seng for at løsne dem. Du kan også prøve lette cardioøvelser inden du går i seng for at løsne musklerne og forhindre kramper, såsom at cykle på en stationær cykel.
Behandling af muskelkramper
Indhold
Du kan få kramper i enhver muskel i kroppen, i skeletmuskler såsom lægge, ryg, lår eller hænder, samt glatte muskler som dem i fordøjelsessystemet. En muskelkramper er en ufrivillig sammentrækning af musklen, normalt på grund af dehydrering, overanstrengelse eller mangel på elektrolytter. Kramper kan også være forårsaget af stimulering af nerverne. Behandlingen af muskelkramper afhænger af den pågældende muskel, og hvad der forårsagede krampen, men det er normalt ikke alvorligt og kan behandles derhjemme.
Trin
Metode 1 af 4: Fixering af muskelkramper derhjemme
1. Stop aktiviteten. Hvis du får kramper, så stop med det du lavede. En krampe kan udvikle sig under træning, eller mens du udfører en normal daglig opgave. Hvis du mærker krampen på vej, så stop med det, du laver, og prøv at rette op på krampen. Selvom det kan være meget smertefuldt, har det normalt ingen langsigtede konsekvenser.
- Prøv at massere eller gnide det sted, hvor du har en krampe. Det kan afslappe musklen og forbedre blodgennemstrømningen i området.
2. Hvil den pågældende muskel. Efter krampen skal du give musklerne et hvil i et par dage, især når det kommer til ryggen. Det er almindeligt, at musklerne fortsætter med at gøre ondt efter en krampe. Dine muskler kan være overbelastede og skal restituere et stykke tid uden at belaste dem yderligere. Sørg for at bevæge dig forsigtigt for at undgå stivhed.
3. stativ. Udstrækning kan hjælpe, hvis du har muskelkramper. Når du strækker, trækker du musklen i modsat retning af sammentrækningen, så du forlænger den. Når du strækker dig, skal du forsigtigt forlænge og trække i musklen. Overstræk ikke musklen. Hvis det gør ondt, så stop. Når musklen er helt stram, hold den der, men gå ikke længere. Prøv at holde strækket i 30 sekunder.
4. Lav blide øvelser, hvis du har krampe i ryggen. Hvis du har krampe i ryggen kan det hjælpe at bevæge dig lidt. Lav kun øvelser, hvis smerterne er aftaget en smule, eller hvis krampen ikke er alt for slem. Gør det ikke, hvis du har kraftige kramper, eller hvis det gør meget ondt. Hvis øvelserne gør det værre, så stop det.
5. Brug en varm eller kold kompres. Varme afslapper musklerne og kan hjælpe dig med at lindre kramper. Kulde reducerer hævelse og smerte. Første gang du får krampe, læg en kold kompres på den. Placer en ispose på det berørte område i de første par dage. Lad isen ligge på den hver 3-4 time i cirka 20-30 minutter. Hvis kramperne fortsætter, påfør en fugtig, varm kompres på musklerne i 20-30 minutter et par gange om dagen.
6. Drik væske og elektrolytter. Hvis dine muskler er dehydrerede, bør du drikke meget. Vand og elektrolytter (i form af juice, sportsdrikke mv.) kan hjælpe dig med at udfylde mangelen. Natrium, kalium, calcium og magnesium er alle nødvendige for, at dine muskler kan trække sig sammen og slappe ordentligt af.
Metode 2 af 4: Behandl muskelkramper med medicin
1. Behandl kramper med smertestillende medicin. Nogle gange kan muskelkramper forårsage meget smerte. Spørg din læge, om du kan tage håndkøbsmedicin, såsom en anti-inflammatorisk smertestillende medicin. Dette er for eksempel ibuprofen eller naproxen. Du kan også prøve paracetamol.
2. Tag en anti-inflammatorisk. Det reducerer betændelse eller hævelse i det berørte område. Et anti-inflammatorisk middel stimulerer også blodgennemstrømningen, så musklerne kan hele bedre. Din læge kan anbefale en håndkøbsmedicin med antiinflammatoriske egenskaber (såsom ibuprofen) som førstehjælp.
3. Tag en muskelafslapper. Hvis du har en skade, eller hvis du har konstante eller tilbagevendende muskelkramper, skal du kontakte din læge. Din læge kan ordinere en medicin, der afspænder musklerne og stimulerer blodgennemstrømningen. Rådfør dig med din læge, om der er medicin, du tager, som forårsager kramper.
4. Se din læge, hvis kramperne er kroniske. Du bør være i stand til at afhjælpe muskelkramper derhjemme. Men hvis kramperne er for smertefulde, opstår ofte, varer længe eller også påvirker andre muskler, bør du søge læge. Kramperne kan være et tegn på et underliggende problem, der skal behandles.
Metode 3 af 4: Behandling af glatte muskelkramper
1. Genkend symptomerne på glatte muskelkramper. Symptomer på disse kramper varierer afhængigt af de involverede muskler. Kramper i tarmen kan forårsage stærke smerter og diarré. Kramper i urinvejene kan udvikle sig, hvis du har nyresten, hvilket forårsager skarp smerte, kvalme eller opkastning. Hvis du har kramper i luftvejene eller har problemer med at trække vejret, skal du straks tage på skadestuen. Dette kan være fatalt, hvis det ikke behandles i tide.
- Udelukke eller behandle tarmsygdomme såsom galdesten eller tumorer. Urinvejsspasmer vil forsvinde, hvis du tisser eller får fjernet nyresten. Du kan tage medicin mod smerterne, mens du venter på, at de forsvinder.
2. Gå til lægen for kramper i tarmene, urinvejene eller luftvejene. Desværre kan du ikke kontrollere disse glatte muskler, der ligger i organer som hjertet og maven. Kramper i disse muskler betyder normalt, at der er en underliggende årsag.
3. tage medicin. Hvis du har alvorlige glatte muskelkramper, kan din læge ordinere medicin. Lægemidler med antikolinerge komponenter kan hjælpe med tarmkramper, der ikke reagerer på ændringer i kost og livsstil.
4. Prøv krampeløsende medicin, hvis du lider af irritabel tyktarm (IBS). Et krampestillende middel kan hjælpe med at slappe af tarmene og reducere smerte. Rådfør dig med din læge, hvis du har krampe i tarmene, han/hun kan ordinere den rigtige medicin eller lave en behandlingsplan.
5. Gå oftere på toilettet, hvis du har krampe i blæren. En måde at slippe af med blærespasmer er at gå på toilettet hver 1,5 til 2 timer. Så forbliver din blære tom, hvilket forhåbentlig gør den mindre smertefuld. Hvis krampen aftager, kan du godt vente lidt længere mellem tissepauserne.
6. Læg en varm kompres på maven i tilfælde af tarmkramper. En varm kompres kan hjælpe med at slappe af alle musklerne i kroppen. Læg dig på ryggen og læg kompressen på maven, men læg noget imellem, så du ikke brænder din hud. Hold kompressen på maven i 10-15 minutter og aldrig længere end 20 minutter ad gangen. Slap af, mens du venter på, at kramperne forsvinder.
Metode 4 af 4: Forebyggelse af muskelkramper
1. drik nok. Det er meget vigtigt at holde sig godt hydreret, hvis du vil undgå muskelkramper. Muskler er mere tilbøjelige til at krampe, når de er dehydrerede. Dette er især vigtigt, hvis du træner. Drik mindst 6-8 glas vand eller andre sunde drikkevarer om dagen.
- Genopfyld elektrolytter, især natrium og kalium, når du træner eller er syg. Det kan du gøre gennem din kost, eller ved at drikke en sportsdrik med elektrolytter.
2. Spis sundt. Hold dig sund ved at spise de rigtige ting. Dette kan forhindre muskelkramper. Ved at justere din kost kan du reducere tarmkramper på grund af irritabel tyktarm. Kalium, antioxidanter og sunde fedtstoffer er særligt gode mod muskelkramper. Disse fødevarer er kendt for at reducere muskelkramper:
3. Bevæge sig. Regelmæssig træning kan hjælpe mod muskelkramper, fordi det strækker og styrker musklerne. Dette kan hjælpe mod skadede muskler. Fysioterapi kan også hjælpe med at genoprette musklerne, hvilket kan reducere kramper. Regelmæssig motion er også godt for dit generelle helbred.
4. Stræk regelmæssigt. Fordi muskelkramper opstår, når en muskel trækker sig sammen, kan strækning forhindre det. Udstrækning holder dine muskler løse og fleksible. Stræk dine muskler før og efter træning, især hvis du træner intensivt eller i længere tid.
Tips
- Hvis du har kroniske eller hyppigt tilbagevendende kramper, skal du kontakte din læge. Alle har kramper fra tid til anden, men hvis de varer længe, kan de være tegn på et underliggende problem, der skal behandles.
- Frys vand i en Styrofoam kop og massér musklen med isen. Massér det sted, hvor du har kramper, i 10-12 minutter. Lad det hvile i 20 minutter. Gentag derefter. Gør dette 6 gange om dagen.
- Tag et varmt bad eller brusebad for at lindre krampen. Hvis du tager et bad, så kom Epsom salt i det.
Artikler om emnet "Behandling af muskelkramper"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
