Gratis trin for trin instruktioner 
Hvis der er en hovedskade, så prøv at afgøre, om du har at gøre med en hjernerystelse og få lægehjælp med det samme. 
Hvis såret er så dybt, at du kan se fedt, muskler eller knogler. Hvis der sprøjter blod fra såret. Hvis dette er tilfældet, skal du straks trykke på såret med dine hænder, en klud eller andet materiale, mens du venter på beredskabet. Dette vil hjælpe med at bremse blødningen. Hvis såret har takkede kanter, der er vidt fordelt. 
Påfør tryk på såret med en ren klud eller gaze og gør dette i et par minutter. Hvis kluden eller gazen bliver gennemblødt med blod, skal du anskaffe dig en ny. Hvis blødningen ikke er stoppet efter ti minutter, bør du kontakte læge, da det kan være nødvendigt at få syet såret. 
Hydrogenperoxid og jod var tidligere almindeligt anvendt til at desinficere slidsår. Imidlertid kan hydrogenperoxid og jod beskadige levende celler, hvorfor læger nu fraråder brugen af disse midler. 
Hvis snavset eller andet materiale sidder så dybt i såret, at du ikke selv kan fjerne det, bør du kontakte en læge. 
Der findes forskellige typer cremer og salver, der indeholder antibiotika, disse kan indeholde forskellige aktive stoffer eller kombinationer (for eksempel bacitracin, neomycin og polymyxin). Følg altid omhyggeligt instruktionerne og brugsanvisningen til cremen med hensyn til mængden og hvordan den påføres. Nogle antibiotiske cremer, såsom Neosporin, indeholder tre ingredienser, herunder neomycin, som kan forårsage allergi ved hudkontakt. Hvis du har rødme, kløe, hævelse mv., begynder at mærke efter du har påført et sådant produkt, stop med at bruge det med det samme og skift til polymyxin eller bacitracin, men ikke neomycin. Hvis du af en eller anden grund ikke kan bruge topiske cremer med antibiotika, kan du smøre vaseline eller Aquaphor på såret. Dette vil holde såret fugtigt under helingsprocessen. 
Ibuprofen er også en anti-inflammatorisk og kan hjælpe med at reducere hævelse. Hvis huden omkring såret er tør og kløende, kan du bruge en fugtgivende lotion for at lindre dette ubehag. Bær tøj, der ikke vil irritere sårområdet. Hvis det er muligt, er det en god idé at have tøj på, der ikke konstant gnider mod sliddet under helingsprocessen. For eksempel, hvis sliddet er på din arm; så tag en kortærmet skjorte på, hvis såret er på dit ben; så tag shorts på. Dette vil gøre helingsprocessen mere behagelig for dig. 
Hvor hurtigt sliddet faktisk vil hele, afhænger af en række faktorer, såsom din alder, kost, om du ryger eller ej, dit stressniveau, om du har en bestemt tilstand mv. Derudover bekæmper cremer med et antibiotikum kun infektioner, de bidrager ikke til hurtigere heling af såret. Hvis såret ser ud til at hele unormalt langsomt, bør du konsultere en læge, da dette kan indikere noget mere alvorligt, såsom en sygdom. 
Hvis der er snavs eller genstande i såret, som du ikke selv kan fjerne. Hvis du begynder at bemærke rødme, hævelse, varme eller smerter i sårområdet, da dette kan indikere en infektion. Hvis røde striber er synlige på huden omkring såret. Hvis der er pus (ekssudat) fra såret, især hvis det lugter dårligt. Hvis du har influenzalignende symptomer (feber, kulderystelser, kvalme, opkastning osv.).) erkende. 
Behandling af en græsning
Indhold
Faldt du, mens du kørte på motorcykel, cyklede, kørte på skateboard eller skøjteløb og fik et skrabe? Hvis dette er tilfældet, så har du at gøre med et overfladisk sår på de øverste lag af huden, også kendt som "road rash" på engelsk. I sådan et sår bliver huden beskadiget, fordi den er slebet hen over vejbanen. Sådanne skader kan være meget smertefulde, men der er trin, du kan tage for at komme dig selv i sikkerhed og begynde helingsprocessen.
Trin
Del 1 af 4: Bestemmelse af skadens sværhedsgrad
1. Kom i sikkerhed så hurtigt som muligt. Hvis ulykken fandt sted på et farligt sted, såsom midt på en vej, skal du komme dig selv i sikkerhed så hurtigt som muligt (forsøg f.eks. at nå vejkanten eller fortovet). Dette kan reducere risikoen for yderligere skade.
2. Stabilisere livstruende skader. Prøv at afgøre, om du (eller den tilskadekomne) stadig kan bevæge dig frit, og at der ikke er brækkede knogler. I tilfælde af en livstruende situation skal du eller en tilstedeværende straks ringe til alarmnummeret for at ringe til beredskabet.
3. Prøv at bestemme sværhedsgraden af såret. Hvis du ikke selv kan se såret, så spørg en tilskuer om hjælp. Ring straks 911 og få lægehjælp:
4. Prøv at afgøre, om du har lidt andre skader. Nogle skader kan være skjult under huden, og det kan være svært at opdage sådanne skader. Hvis du midlertidigt har mistet bevidstheden, er forvirret, har nedsat mobilitet eller oplever stærke smerter, skal du muligvis kontakte din læge eller skadestuen.
Del 2 af 4: Behandling af såret
1. Vask dine hænder, før du tager dig af såret. Da du ikke ønsker at forårsage en infektion, mens du tager dig af sliddet, vask dine hænder grundigt med sæbe og varmt vand på forhånd. For ekstra beskyttelse kan du tage engangshandsker på, før du renser såret.
2. Stop blødningen. Hvis der kommer blod ud af såret, servér for at stoppe blødningen ved at lægge pres på såret.
3. Skyl såret. Kør koldt vand over såret eller hæld det over såret. Få en anden til at hjælpe dig, hvis du finder det svært eller umuligt selv at nå sårområdet. Gør dette længe nok til at sikre, at vandet er løbet over hele sårområdet og skyllet alt vejsnavs og/eller andre partikler væk.
4. vask såret. Brug antibakteriel sæbe og vand til at rense området omkring såret, men prøv at holde sæben ude af selve såret, da det kan forårsage irritation. Dette hjælper med at fjerne snavs og bakterier og reducerer risikoen for infektioner.
5. Fjern alt snavs. Hvis der er noget i såret, for eksempel vejsnavs, sand, splinter mv., kan du prøve forsigtigt at fjerne dette snavs ved hjælp af en pincet. Du skal først rengøre og sterilisere pincet ved at tørre dem af med vat eller gaze vædet med isopropylalkohol. Skyl såret med koldt vand, når du har fjernet snavset.
6. Prøv forsigtigt at duppe stedet tørt. Når du har skyllet og vasket sliddet, skal du forsigtigt duppe sårområdet tørt med en ren klud eller et håndklæde. Ved at duppe i stedet for at gnide undgår du unødig smerte, mens du tørrer sårområdet.
7. Påfør en creme med et antibiotikum, dette er især vigtigt, hvis såret var snavset. Dette kan forhindre infektioner og hjælpe såret med at hele.
8. Dæk såret. Sørg for at dække såret godt med sårforbinding for at beskytte det mod snavs, infektion og irritation fra tøj under helingsprocessen. Ikke-klæbende sårforbindinger eller sterile kompresser og elastiske bandager til at holde forbindingen på plads foretrækkes her.
9. Hold såret op. Hold såret hævet ved eller over dit hjerte så meget som muligt for at reducere hævelse og smerte. Dette er mest gavnligt inden for de første 24 til 48 timer efter ulykken og er især vigtigt, hvis såret er alvorligt eller inficeret.
Del 3 af 4: Sårpleje under helingsprocessen
1. Skift forbindinger efter behov. Skift forbindingen, der dækker sliddet, hver dag. Du bør gøre dette oftere, hvis forbindingen er blevet våd eller snavset. Vask alt snavs omkring såret af med vand og antibakteriel sæbe som tidligere beskrevet.
2. Påfør en creme med et antibiotikum dagligt. Gør dette hver gang du skifter dressing. Selvom dette i sig selv ikke vil få såret til at hele hurtigere, vil det hjælpe med at bekæmpe infektion. En creme med et antibiotikum sikrer også, at såret ikke tørrer ud, hvilket kan forhindre skorpedannelse og ardannelse.
3. Hold lemmen med såret op. Hold såret hævet ved eller over dit hjerte så meget som muligt for at reducere hævelse og smerte. Dette er især vigtigt, hvis såret er alvorligt inficeret.
4. Tag noget for smerten. Tag en smertestillende håndkøbsmedicin såsom ibuprofen eller acetaminophen, hvis skrabet gør ondt, medmindre din læge har fortalt dig andet.
5. Spis og drik nok. Sørg for at få nok væske (ca. otte 240 ml glas væske, helst vand, om dagen) og spis sund mad under helingsprocessen. At opretholde din væskebalance og give dig selv de rigtige næringsstoffer vil fremme helingsprocessen.
6. Tag det roligt. Du bør lade sårområdet hvile, mens det heler. For eksempel, hvis såret er på dit ben, bør du midlertidigt undgå intense fysiske aktiviteter såsom løb og klatring. Såret heler hurtigere, hvis du undgår overforbrug.
7. Hold godt øje med helingsprocessens fremskridt. Hvis du plejer såret på den rigtige måde, vil et slid som følge af for eksempel et fald på vejbanen hele inden for to uger.
8. Kontakt en læge, hvis situationen ser ud til at være forværret eller såret ser ud til at være inficeret. Du bør søge lægehjælp i følgende tilfælde:
Del 4 af 4: Reducerer risikoen for en skrabe
1. Bær beskyttelsestøj og udstyr. Hvis du bærer det rigtige beskyttelsestøj, såsom lange ærmer og lange bukser, vil du beskytte din hud mod smertefulde hudafskrabninger som følge af for eksempel et fald på vejbanen. Deltager du i aktiviteter, hvor der er risiko for skader, bør du bære værnemidler. Ved at bære beskyttelsestøj og -udstyr mindsker du risikoen for skader.
- Overvej for eksempel at bære albue-, håndleds- og knæbeskyttere, når du løber på skateboard eller skater.
- Bær en hjelm for at beskytte dit hoved mod skader under disse og andre aktiviteter, såsom cykling og motorcykling (obligatorisk i Holland).
2. Hold sikkerheden en topprioritet. Vide, hvordan man bruger bestemte transportmidler og udstyr, for eksempel en motorcykel eller cykel. Desuden forsøge at undgå farlige stunts hensynsløs adfærd. Kom sikkert på vejen for at reducere risikoen for ulykker.
3. Sørg for, at dine stivkrampevaccinationer er opdaterede. De fleste hudafskrabninger fra et fald på gaden er udsat for vejsnavs og måske endda metal eller andet affald. Dette sætter dig i fare for en stivkrampeinfektion (kæbeklemme). De fleste voksne bør få en stivkrampesprøjte, hvis deres sidste vaccination er mere end fem år siden, eller hvis såret er snavset. Se din læge for at få en stivkrampesprøjte så hurtigt som muligt, hvis du har en skrabe som følge af et fald på en vejoverflade eller gade.
Artikler om emnet "Behandling af en græsning"
Оцените, пожалуйста статью
Populær
