At vide hvornår et udsagnsord slutter på d eller t

Hollandsk er ikke et let sprog for mange mennesker. De mange undtagelser fra reglerne i sproget gør det ikke nemmere. Et af problemerne for folk, der forsøger at mestre sproget, er brugen af ​​d`er og t`er i verbumstavning. Hvornår ender et verbum på et d eller et t, og hvornår følger et d og et t efter hinanden?? Denne artikel indeholder noget grundlæggende viden og gør det klart, i hvilke tilfælde et t placeres i slutningen af ​​en verbumsform. Derefter forklares det, hvorfor det egentlig er alt, du behøver at vide. For nemheds skyld bruger vi kun nutid af verbet.

Trin

Metode 1 af 2: Grundlæggende regler

1. Bestem, om den tid, verbet er i, er nutid. Er handlingen noget, der sker nu og ikke i fortiden eller i fremtiden, og er den handling endnu ikke afsluttet?? Så er verbet i nutid. Verber i en anden tid kan genkendes på en slående ændring i verbet, såsom ge- + stam eller stam + de. Så først bestemme, i hvilken tid et verbum er.

For at afgøre, om et verbum (et ord, der udtrykker en handling eller handling) ender på et d eller et t, tager vi udgangspunkt i den situation, du finder. Først bestemmer vi verbets tid og derefter stammen. Så ser vi på, hvad subjektet er (det der gennemgår eller udfører handlingen) ved verbet, og om det subjekt er før eller efter verbet. På baggrund af disse oplysninger kan vi så kontrollere, om et t er placeret efter udsagnsstammen. Heldigvis er der måder at arbejde endnu hurtigere på, men for at forstå er det vigtigt først at lære mere om teorien bag det.

2. Bestem udsagnsordets stamme. Hvis man tager udgangspunkt i hele verbet, finder man dets stamme ved at trække –n eller –en fra hele verbet. Hele verbet ender næsten altid på –en, nogle gange på –n. Ud fra den situation, du støder på, hvor du ikke er sikker på, om du skal skrive et d eller et t som sidste bogstav i udsagnsordet, starter du ikke fra hele udsagnsordet, og du skal derfor arbejde på en anden måde.
  • Heldigvis er dette meget enkelt. Ordet, som du ikke ved, om det har et d eller et t, eller begge dele, er umiddelbart stammen uden det bogstav.
  • 3. Bestem, hvad emnet er, og hvor det er. Emnet angiver, hvem der udfører handlingen. Formerne er så første person ental (I), anden person ental (dig), tredje person ental (han, hun, det), første person flertal (vi), anden person flertal (dig) og tredje person flertal (hun). Bestem derefter, om subjektet er før eller efter verbet.
  • Dette er vigtigt, fordi et t i nogle tilfælde placeres efter udsagnsstammen og i andre ikke.
  • 4. Bestem, om der vil være et t efter stammen. Bevæbnet med den foregående viden ser vi nu, at der i nutid aldrig er et ekstra d placeret efter verbet, kun muligvis et t. Som følge heraf kan du på et tidspunkt, ligesom med verbet `at brænde`, se en d og et t i den anden og tredje person af verbet. (tændt).
  • Dette er ingen undtagelse, men blot en anvendelse af stammen + t reglen, hvor stammen af ​​ordet (brand) blot ender med et d. Den person, verbet er i, bestemmer slutningen af ​​det konjugerede verbum.
  • I nutid optræder et `t` kun efter verbets stamme i anden og tredje person ental. Den anden person opfører sig anderledes end den tredje person, for når du eller du er efter verbet, er der ingen t efter stammen.
  • Hvis du har med de andre udsagnsord at gøre, så er udsagnsformen den samme som hele udsagnsordet, så du behøver ikke bekymre dig om d`er og t`er.
  • Metode 2 af 2: Anvendelse af reglerne

    1. Bestem den tid, verbet er i. Bestem først, hvilken af ​​følgende tider der indeholder verbet `at gå` i sætningen. Nogle eksempler på almindelige tider, du kan støde på:
    • Nutid. `Jeg går`
    • Forbi. `Jeg gik`
    • Fremtid. `Jeg vil gå`
    • Tid overstået. `Jeg har gået`
    2. Bestem udsagnsordets stamme. Antag, at du har sætningen `Han går` - så er udsagnsstammen `gå` plus et t. Hvis `jeg` er subjektet, så er det endnu enklere, for så er verbet (som siger noget om `jeg`) også stammen.
    3. Bestem emnet, og hvor det er. Sætningen `Jeg går` er i første person ental. `You walk` er i anden person ental og får et t efter stammen. `Walk you` får ikke et t bag bagagerummet. Flertalsformene er så `vi går` og `de går`.
  • Skulle sætningen lyde `Han/hun/det går`, ville det være i tredje person ental.
  • 4. Bestem, om der vil være et t efter stammen. Vi ved fra den tidligere metode, at et t kun optræder efter stammen af ​​et verbum, hvis det udsagnsord har dig, han, hun eller det som subjekt og (bortset fra dig) efter sig.
  • Ved `jeg går` er `jeg` subjektet, og derfor er der ingen t bag bagagerummet. Det er tilfældet med `Du går`, medmindre du eller du står bag.
  • Hvis `han/hun/det` er emnet (dvs. `han/hun/det går`), vil der altid være et t efter stammen.
  • `Med flertalsformerne `vi`, `du` og `de` forbliver verbet ukonjugeret, og det lyder derfor `at gå`.
  • Tips

    • Husk verbet `gå` som eksempel for de andre verber. Efter lidt øvelse og tilvænning vil du høre, om der tilføjes et t efter verbet `gå` (som i `gå dig` og ikke `går du`).

    Advarsel

    • Vær meget opmærksom på, hvad emnet refererer til. I sætningen `Vandre hjem?` det er nu klart, at der ikke vil være nogen t efter `gåtur`, men sætningen `Går din hund hjem??`er det tilfældet?. Det er fordi `dig` her siger noget om `hund` (det er hunden der går og ikke dig).

    Оцените, пожалуйста статью