

Vælg et system til at holde alle dine papirer sammen, såsom et spiralbind. På den måde mister du ikke noget, hvis du taber en mappe. Hvis du har en tendens til at proppe alle dine papirer i mapper, skal du bruge et ringbind med plastik lommer. Dette giver dig mulighed for at holde papirerne på plads uden at skulle lægge dem i orden hver gang. 
Farv hver boks. Sæt et klistermærke el dække over på eller omkring hvert af de materialer, du har brug for til det pågældende emne. Hvis farve ikke er din ting, skal du dække bøger, notesbøger og andre genstande i forskelligt papir afhængigt af emnet det er til. 
Hvis du ikke ved, om du stadig skal bruge visse materialer, så spørg din lærer. 

Du vil høre og se tingene bedre og ikke gå glip af noget. Du vil være mere opmærksom. 
Du vil være mere opmærksom, når du deltager, og læreren vil vide, at du er opmærksom. Hvis du er genert, så udfordr dig selv ved at løfte fingeren mindst én gang i hver lektion. 
Skriv spørgsmål ned i løbet af lektionen, og skriv svarene ned, efterhånden som de kommer. Hvis du har et spørgsmål, du ikke kender svaret på, så ræk hånden op og spørg læreren. Hvis læreren gentager et ord eller en sætning, så er det nok vigtigt. Skriv det ned. Tag ikke for mange noter. Hvis du skriver alt ned, er du ikke opmærksom på, hvilken information der gives. 

Hold altid en pause, selvom du ikke har kunnet gøre så meget, som du håbede. Stå op og få noget motion i dine pauser. 
Opdel det materiale, du skal lære til en vigtig test, i blokke, og lav et studieskema. Prøv at studere 20-45 minutter hver dag i flere uger. Bloker aldrig for en test! Prøv at hvile natten før en test. 
For eksempel kan et vigtigt stykke papir kræve, at du undersøger biblioteket den ene dag, laver en tekstplan den næste og derefter bruger en time eller to resten af ugen på at skrive et udkast og en endelig tekst. 

Meld dig ind i en forening på grund af en hobby, du virkelig nyder, og lær folk at kende, der deler dine interesser. Tal med folk, du sidder ved siden af i klassen før og efter undervisningen. Hvis du er venlig over for klassekammerater, men også passer godt på dig selv, er der stor sandsynlighed for, at du med tiden vil finde venner, der sætter pris på dig. 
Når du ikke kan fokusere på dine studier, så kom i gang. Gå en rask gåtur gennem nabolaget, tag på trampolin eller tag nogle armbøjninger. Overtræn ikke dig selv! Hvis du bliver ved med at træne, indtil du bliver træt, har du ikke energi tilbage til at studere. 
Spis protein og sunde fedtstoffer! Kød, fisk og bønner er alle mad til hjernen og hjælper dig med at fokusere. Prøv at spise farverige grøntsager hver dag. Grønne blade, tomater, auberginer og peberfrugter er alle sunde og lækre. Spis fuldkorn som popcorn, brød og ris. De giver dig energi. Hvis du altid er sulten, vil disse helt sikkert få dig til at føle dig mæt. Pas på dine knogler ved at drikke ost, yoghurt og skummetmælk. Spis kun noget slik og sodavand som en særlig godbid. 
Få en hel nats søvn, når du læser til en prøve. Din hjerne behandler den information, du har studeret, mens du sover.
At få gode karakterer i gymnasiet
Indhold
At gå i gymnasiet er en stor forandring, men det behøver ikke at være et problem. En stor ændring er, at du får mange forskellige lærere og vil have lektier hver dag til de forskellige fag. En anden ændring er, at du får opgaver, såsom papirer og taleopgaver, som du måske skal arbejde med i dage eller uger for at udføre. Hvis du holder styr på dit arbejde og deler det op i mindre enheder og beder om hjælp, hvis du har problemer med noget, vil dine karakterer helt sikkert blive bedre.
Trin
Del 1 af 4: At få det hele i orden

1. Brug en kalender. Køb en ugentlig dagsorden, som du kan bruge hele året. Skriv ned, hvad du skal lave hver dag. Du kan holde en del fri til lektier og opgaver. Bemærk også de vigtige datoer, såsom ferier, fødselsdage og skolebegivenheder. Hvis du ikke har en dagsorden endnu, så køb den i boghandlen!
- Sørg for at skrive dine lektier i den efter hver lektion.
- Skriv også dine sociale forpligtelser i din kalender! På den måde slipper du for at planlægge en studieaften den dag, du skulle til fest.
- Lav to-do-lister. Sæt kryds ved de ting, du har gjort.

2. Brug separate mapper til hvert emne. Du kan bruge en filmappe med faner eller flere små mapper for hvert emne. Uanset hvordan du gør dette, skal du sørge for, at dit arbejde spores separat for hvert emne. Hvis du blander alt sammen, bliver du forvirret.

3. Medbring de rigtige ting til undervisningen. Når du starter på gymnasiet, kan det tage et stykke tid at vænne sig til at gå i flere klasseværelser, som hver kræver forskellige bøger. Husk hver dag og efter frokost, hvilke kurser der er næste dag, og sørg for at have de rigtige ting i tasken.

4. Rengør mapper, din rygsæk og dit skrivebord regelmæssigt. En gang om ugen eller hver anden uge skal du gennemgå alle dine papirer og smide de papirer ud, du ikke længere har brug for. Unødvendigt rod gør det svært for dig at finde de papirer, du skal bruge. Sørg for ikke at smide noget ud, som du stadig skal aflevere, eller som du stadig skal studere.
Del 2 af 4: Deltagelse i klasseværelset

1. Lær alle dine lærere at kende. I folkeskolen havde du sikkert én lærer, og din lærer havde sikkert én klasse elever. I gymnasiet kan du have så mange som syv lærere og undervise mere end 100 elever. Dine karakterer kan blive bedre, hvis du ikke har noget imod at tale med dine lærere.
- Vær opmærksom, når læreren fortæller ting om sig selv.
- Medmindre en lærer har travlt, så tag øjenkontakt og sig hej til læreren, når du kommer ind i klassen. Sig hej til læreren, når timen er slut.

2. Sæt dig foran. Sid forrest, midt i klassen og så tæt på læreren som muligt. Dette er en gennemprøvet metode til at få bedre karakterer i et fag.

3. Deltag i diskussionen under diskussioner. Stil spørgsmål og svar på spørgsmål, som din lærer stiller. Forsøg ikke at dominere en diskussion, men sig gerne, når du har noget at sige. Lyt til dine klassekammerater og svar høfligt, når du er uenig eller vil tilføje noget.

4. Tag noter under klassen. Skriv de vigtigste punkter ned i din notesbog, som læreren gennemgår. Sæt altid datoen øverst på siden. Hvis du diskuterer en bestemt tekst eller et bestemt kapitel fra en lærebog, så noter det også.
Del 3 af 4: At studere effektivt

1. Find din egen ideelle lektierutine. Sørg for en studieplads, og hold den pæn og behagelig. Hvis du nyder at sidde der, vil du nyde at lave dine lektier meget mere. Gør det til en vane at lave dine lektier hver dag. Du kommer for eksempel hjem, slapper af en halv time og starter med dine opgaver. Eksperimenter i begyndelsen for at se, hvad der fungerer bedst for dig.
- Kommer du for eksempel hjem fra skole fuld af energi? Så er det måske et godt tidspunkt at studere. Er du træt når du kommer hjem og får du først lidt energi efter aftensmaden? Så længe du ikke bliver oppe for længe, er du måske bedre stillet til at studere om natten.

2. Variation i din arbejdstid. Du kan sikkert godt koncentrere dig i omkring 45 minutter, eller måske lidt kortere. I stedet for at prøve at afslutte alt dit arbejde på én gang, planlæg en 15-minutters pause hvert 45. minut. Fokuser fuldstændigt på dit arbejde: Hvis du bemærker, at din opmærksomhed svæver, så sig til dig selv: "Vent til pausen!"

3. Studer materialet i blokke. Hvis du skal studere meget nyt materiale, så opdel det i blokke. For eksempel, hvis du har brug for at lære 20 ord tysk, opdel listen i dele af tale og lær nogle få ord ad gangen.

4. Hold styr på dine længerevarende opgaver i din kalender. I modsætning til folkeskolen har du i gymnasiet ansvaret for at arbejde med papirer og taleopgaver i en periode. Du kan også få testet, der udgør en stor del af din karakter. Lav en tidsplan for store opgaver ved at skrive påmindelser i din dagsorden i ugerne før du skal aflevere opgaverne. Skriv ned, hvad du skal have gjort hver dag for at forberede dig godt.
Del 4 af 4: Pas på dig selv

1. Bed om hjælp, hvis du ikke kan finde ud af det eller bliver deprimeret. Hvis du ikke kan komme igennem dine lektier, så spørg dine forældre, om du kan få vejledning eller forklare ting for dig. De fleste gymnasieelever har brug for hjælp til lektier. Hvis du bemærker, at du er på vej i skolen, så tal med din lærer efter timen. Hvis du bliver mobbet, så fortæl det til en lærer eller meld det til skolens leder.
- Hvis du føler dig ulykkelig eller som om intet er sjovt længere, så tal om det med dine forældre, eller spørg om du må tale med en (skole)psykolog. Det kan hjælpe dig til at føle dig bedre!
- Alle har det svært med store forandringer. Bed om hjælp til at komme dig igennem de svære tider.

2. få venner. Det ser ikke ud til at have noget med dette at gøre, men det er ikke sandt! Venner har en klar effekt på din gennemsnitskarakter. Hvis du føler dig helt alene i skolen, vil det være sværere for dig at koncentrere dig i klassen, og det vil være sværere for dig at få gode karakterer. Der er ikke noget rigtigt eller forkert antal venner at have: Pointen er at kende i det mindste nogle mennesker, der nyder at hænge ud med dig, og som du føler dig tryg og glad med.

3. Træn for at forbedre dit fokus. Deltag i idræt i skolen og uden for skoletiden. Deltag i en sportsklub, dans eller løb. Motion hjælper dig med at præstere bedre i skolen. Find måder at træne på i skoledagene, så du kan fokusere på dit arbejde. Bevæg dig i pauserne!

4. Spis rigtigt for at give din hjerne energi. Spis din morgenmad, frokost og aftensmad. Tag snacks med i skolen, så du ikke bliver sulten mellem timerne! Som snacks kan du tage nødder, frugt og pakker med yoghurt, ost eller humus. Spis mad fra alle grupper hver dag. Spring helst fastfood over og sørg for at drikke meget vand.

5. Oplad dig selv hver nat med en god nats søvn. Du har brug for mindst ni timers søvn hver nat, men helst 11. Gå i seng omkring samme tid hver aften. Sørg for, at dit værelse er pænt og mørkt, og se ikke på skærme, før du går i seng.
Artikler om emnet "At få gode karakterer i gymnasiet"
Оцените, пожалуйста статью
Populær